
Mad fra skandinavisk madkultur
- $
- $
- $
Langhoff & Juul
I hjertet af Aarhus finder du Langhoff & Juul, som har forsøgt at lave en menu, som er tilpasset hverdagens forskellige behov. Derfor finder du en ret til enhver anledning i restauranten. Prøv eksempelvis L&J Signaturbrunch i tre serveringer eller aftenmenuen med tre retter. Hvis du skal give den hele armen kan du prøve en helaftensmenu, som består af alt fra velkomstbobler til petit four.

En skjult perle
- $
- $
- $
RAA – Nordic Brasserie & Bar
Om du er ude med din partner eller til forretningsmiddag, så danner RAA Nordic Brasserie & Bar de perfekte rammer. På trods af brasseriets bynære placering i Radisson Blu Scandinavia Hotel, er det alligevel lidt af en skjult perle for mange.
I brasseriet bliver der serveret enkelt, nordisk mad, mens der i baren er et stort udvalg af drikkevarer. Barens tonic og flere af sirupperne til drinks er endda hjemmelavede, så der er kræset for smagsløgene.

Spis grød til
- $
- $
- $
GRØD
Hos Grød byder menukortet på spændende muligheder inden for grødens verden – uanset hvornår på dagen du kommer på besøg. Menuen skifter efter årstiderne, men du finder altid retter, som giver en god start på dagen samt tungere muligheder, der egner sig til både frokost- og aften-måltiderne.

Bistrokøkken med danske råvarer
- $
- $
- $
Restaurant Pondus
På Åboulevarden ligger Pondus, som er et moderne bistrokøkken, hvor du kan få serveret aftensmad de fleste af ugens dage. Menuen er baseret på økologiske danske råvarer, og du kan vælge mellem to, tre og fire retter – som alle kan laves vegetarisk.

Spisested i Marselisborg Lystbådehavn
- $
- $
- $
NorR
NorRs’ koncept er klassisk, dansk mad med et nordisk og moderne strejf. Marselisborg Lystbådehavn danner ramme om det hyggelige spisested og lystbådehavnen giver en helt unik, maritim stemning kun to kilometer fra Aarhus C. Havnekroen er både et sted med en charmerende sømandspub, en altid (ihverfald når vejret tillader det) solrig terrasse og en maritim spiserestaurant.

Spændende social dining
- $
- $
- $
SYV NI 13
Hos SYV NI 13 er konceptet social dining, og menukortet er lagt i hænderne på køkkenchefen, som samler indtryk fra hele verden, men bruger lokale leverandører og samarbejdspartnere. Du vælger mellem fire eller syv retter med snacks inkluderet. Hver lørdag er der desuden brunch på menuen med samme koncept, hvor du vælger fire eller seks retter frit fra kortet. Bonusinfo: SYV NI 13 blev kåret til Aarhus’ bedste nye spisested i læserafstemningen Smag Prisen 2020.

Traditionel dansk mad med et moderne twist
- $
- $
- $
Restaurant Unico
Det er restaurantejer og kok Anders Udengaards filosofi, at alle har ret til et godt måltid mad. For Unico betyder det traditionel dansk mad med et moderne twist, som er lavet med stor kærlighed til råvarer, traditioner og selve madoplevelsen.