
Café Glad
Café Glad
På Café Glad er økologi, bæredygtighed, sundhed og god smag de allervigtigste værdier. Stedet laver stort set alt selv fra bunden – lige fra varme retter, salater og dressinger til kager og boller. Café Glad har Det Økologiske Guldmærke for spisesteder, hvilket vil sige at 90-100 % af råvarerne er økologiske.
Alt fra menuen kan fås som take-away. Café Glad har øget fokus på vegansk, vegetarisk og glutenfri mad for at imødekomme alles behov.
Hvad enten du er på udkig efter morgenmad, frokost, eftermiddagsmad eller aftensmad har caféen masser af sund og smagfuld mad at byde på samt farverig friskpresset juice, kaffe, te og kage til den ekstra lækkersultne. Udgangspunktet er altid at lave mad, som man både bliver glad af at spise og se på!

Street Coffee

Caffé Ispirazione
Caffé Ispirazione
Caffé Ispirazione er som et lille stykke af Italien midt på Åboulevarden i Aarhus. Den autentiske, lille café dyrker en passion for italienske råvarer, der skinner igennem med det samme, når du træder ind ad døren. Der er snart ikke det, du ikke finder på menuen hos Ispirazione. Du kan få alt fra pizza til italienske vine, øl, kaffe og hjemmelavet is – alt sammen fra Italien selvfølgelig.

Café Gemmestedet
Café Gemmestedet
På hjørnet ved Klostergade og Gammel Munkegade finder du den hyggelige Café Gemmestedet. Caféen er indrettet med bløde siddemøbler og malerier af lokale kunstnere på væggene, som gør stedet til en hyggelig oase.
Menukortet består ikke af traditionel cafémad, men er derimod verdensinspireret især med inspiration fra Tyrkiet og resten af middelhavskysten. Prøv for eksempel spisestedets tapas med humus, haydari, romesco, m.fl. eller Köfteburger med tyrkisk krydret bøf.
Du kan også spise brunch fra klokken 10.00 til 15.00 hver dag, hele ugen. På brunchmenuen finder du blandt andet Tyrkisk Brunch med sucuk, Spansk Toast med serrano og chorizo, eller Tapas Brunch. Prøv også den populære Bubble Brunch til 300.- kr for 2 personer.