Sun Shine Sandwich Bar
Sun Shine Sandwich Bar
Du behøver ikke frygte, at du ikke bliver fristet af en sandwich på menuen, når du besøger Sun Shine Sandwich Bar. Sandwichbutikken på Nørregade har nemlig et bredt udvalg af både brød og fyld, så der burde være noget for enhver smag. Stedets signatursandwich er “Mimi,” der blandt andet indeholder stegt kylling, guacamole og nachos med smeltet cheddar.
Klokken
Klokken
På Klokken sørger de for, at du får et indblik i de klassiske, danske madtraditioner. Smørrebrød er en stor del af den danske historie og kultur, og på Klokken kan du vælge i blandt et stort udvalg af smørrebrød. Foruden smørrebrød finder du på menukortet også klassikere som Bøfsandwich og Beef Wellington.
Smørrebrød ad libitum kan du vælge til frokost.
Turkish Grill House
Turkish Grill House
Adana, lam, shawarma, meze og döner tallerken: Der er flere tyrkiske lækkerier at vælge imellem hos madboden Turkish Grill House på Aarhus Street Food. Maden er 100 procent hjemmelavet – og ifølge boden fyldt med kærlighed.
Spiselauget
Spiselauget
Spiselauget servicere både Godsbanens brugere og byens borgere med enkel og velsmagende mad. Stedet er inspireret af det engelske begreb Gastro Pub, som er en forkortelse af Gastronomy og Public House. Med andre ord et åbent og folkeligt spisehus, hvor kultur, mad og mennesker kan mødes.
Spiselauget er et spisested for folk, der elsker mad og vin. Maden er rustik og uhøjtidelig tilsat kærlighed og god karma. Årstid, lokale råvarer og kokkenes kreativitet definerer menuen. Maden er simpel, lækker og til at betale.
Café Johan r
Café Johan r
Skal du en tur i Musikhuset – eller befinder du dig blot i nærheden, når sulten rammer? Så besøg den hyggelige og uformelle Café Johan r.
Kiin Kiin Aarhus
Kiin Kiin Aarhus
Måske kender du allerede navnet Kiin Kiin fra Michelinrestauranten i København: I Aarhus kan du sætte tænderne i søsterrestauranten af samme navn, der lokker med duften og smagen af Bangkoks intense gadekøkken – med andre ord asiatisk street food. Maden kan indtages i Kiin Kiin Aarhus’ hyggelige lokaler eller bestilles som take away.
The Everest Kitchen
The Everest Kitchen
Hjemmelavet mad på ægte nepalesisk manér – det er konceptet hos The Everest Kitchen på Aarhus Street Food. Menukortet byder blandt andet på naanbrød, supper og Biryani med enten kylling eller lam.
Kaløvig Badehotel
Kaløvig Badehotel
Maritim stemning samt udsigt over havet og Mols Bjerge: På Kaløvig Badehotels restaurant får du god mad i smukke omgivelser. Menukortet byder på frokost- og aftenretter samt søndagsbrunch, og på menuen finder du klassikere som smørrebrød, stjerneskud, pariserbøf, moules frites, ribeye og tatar. Har du børnene med, er der også et særligt børnemenukort med børnevenlige retter.
Café Gemmestedet
Café Gemmestedet
På hjørnet ved Klostergade og Gammel Munkegade finder du den hyggelige Café Gemmestedet. Caféen er indrettet med bløde siddemøbler og malerier af lokale kunstnere på væggene, som gør stedet til en hyggelig oase.
Menukortet består ikke af traditionel cafémad, men er derimod verdensinspireret især med inspiration fra Tyrkiet og resten af middelhavskysten. Prøv for eksempel spisestedets tapas med humus, haydari, romesco, m.fl. eller Köfteburger med tyrkisk krydret bøf.
Du kan også spise brunch fra klokken 10.00 til 15.00 hver dag, hele ugen. På brunchmenuen finder du blandt andet Tyrkisk Brunch med sucuk, Spansk Toast med serrano og chorizo, eller Tapas Brunch. Prøv også den populære Bubble Brunch til 300.- kr for 2 personer.
The Hummus & Pita Bar
The Hummus & Pita Bar
Det er blandt andet mellemøstlige retter, der er på menuen hos The Hummus & Pita Bar ved Stjernepladsen. Du kan blandt andet vælge mellem flere slags pitaer, falafler, tabouleh og forskellige kødretter. Menukortet byder dog også på for eksempel burgere og salater.
Delizioso
Delizioso
Når trangen til pizza eller andre italienske favoritter melder sig, kan du lægge vejen forbi Delizioso på Silkeborgvej i Åbyhøj. Udover et godt udvalg af pizzaer byder menukortet også på blandt andet panini, risotto, pastaretter og kødretter som ossobuco.
Bone’s
Bone’s
Hos Bone’s restauranter i Aarhus får I lækker frokost og aftensmad i autentiske amerikanske rammer med hjemlig hygge. Uanset om det er til en middag for familien og vennerne eller til en afslappende aften derhjemme, så leverer Bone’s en autentiske amerikanske madoplevelse med blandt andet spareribs, burgere og salatbar.
Restauranten er centralt placeret ved Åboulevarden i det hyggelige restaurationsmiljø nær vandet samt i Tilst.
Bluefin
Bluefin
I humør til sushi? Hos Bluefin på Borggade kan du både vælge mellem spændende menuer eller stille sulten med sushi ad libitum, hvis du vælger konceptet pick’n’mix: Her krydser du af på et skema, hvad du ønsker, hvorefter køkkenet laver din bestilling. Du kan også bestille sushi fra Bluefin som take away, hvis du hellere vil spise hjemme.
WeMelt
WeMelt
Comfort food, når det er bedst: WeMelt laver surdejssandwich med blød, varm, smeltet ost samt for eksempel roastbeef, bacon, avokado eller prosciutto cotto. Du kan også prøve en combo-menu – så får du både sandwich samt fritter krydret med ramsløg og parmesan.
Salling Rooftop
Salling Rooftop
Salling Rooftops café byder på både mad og drikke – samt en 360 graders panoramaudsigt over hele byen. Begynd dagen med for eksempel et brunchbræt eller en belgisk vaffel, eller stil sulten i løbet af dagen med forskellige retter samt Sallings hjemmelavede smørrebrød. I glasset kan du både få vin, øl og cocktails, ligesom du kan slukke kaffetørsten med flere kaffevarianter.
Tuk Tuk
Tuk Tuk
Eksotiske smagsoplevelser og krydret mad i bedste thai-style. Det er konceptet hos madboden Tuk Tuk Thai Mad hos madmarkedet Aarhus Street Food. Her er thaimaden autentisk, og alt er hjemmelavet – efter ejernes eget udsagn med stolthed og kærlighed. Madboden byder blandt andet på en portion af den spicy panang karry.
Café Sidewalk
Café Sidewalk
Café Sidewalk ligger i hjertet af Aarhus og på første række til det pulserende liv ved åen. Med hyggen i centrum og skøn beliggenhed i Aarhus har Café Sidewalk skabt lækre rammer for dig som gæst. Café Sidewalk serverer de klassiske caféretter, som du kender dem, i gode portioner og med friske råvarer fra et nøje udvalg af leverandører.
Museumscaféen
Museumscaféen
På Museumscaféen serveres der mad af danske råvarer fra lokale leverandører. Der er fokus på bæredygtighed og økologi, og menuen varierer jævnligt. Du kan blandt andet få dagens udvalg af caféens frokost-sandwich, og hvis du er mere i det søde hjørne, kan du prøve dagens kage.
Tíns
Tíns
Besøg Vietnam på Nørregade: Hos Tíns får du vietnamesiske retter til både frokost og aften. Menukortet lokker blandt andet med bánh mì, bao, forårsruller, friske ruller, oksekødssalat, supper og friske nudler.
La Trattoria
La Trattoria
Hos La Trattoria på Frederiks Allé kan du sætte tænderne i italienske retter, lavet af danske og italienske råvarer. Prøv for eksempel caféens pizza, sandwich, pastaretter eller retter som vitello tonnato og saltimbocca. Maden hos La Trattoria fås også som take away.
Jensens Bøfhus
Jensens Bøfhus
Der er plads til hele familien hos Jensens Bøfhus, der – naturligvis – byder på gode bøffer, men også burgere, kylling, fisk og spareribs. Er du i det grønne hjørne, kan du tage for dig af restaurantens salatbar – og glem endelig ikke at runde middagen af med én af Jensens Bøfhus’ desserter.
Karma
Karma
Tag en shoppingpause hos café og restaurant Karma i Bruuns Galleri: Her kan du stille sulten hele dagen med caféklassikere som for eksempel brunchtallerken, burgere, pasta, salater, steaks, sandwich, søde sager samt børnevenlige retter.
The South Indian
The South Indian
Vild med indisk mad? Hos The South Indian på Nørre Allé er det det sydlige Indiens køkken, der er i fokus, nemlig chettinad-køkkenet. Det beskrives som aromatisk og krydret, ligesom køkkenet er berømt for sin brug af mange forskellige krydderier i tilberedningen – og især kød, fisk og kylling er i centrum. Du kan både nyde den indiske mad i restauranten eller som take away.
Martino
Martino
Restaurant Martino er beliggende på 1. sal i den smukke Marselisborg Lystbådehavn med byens flotteste udsigt over Aarhusbugten. I sommerperioden kan du nyde restaurantens mad på den store udendørs terrasse.
Det italienske køkken byder på lækre fiske- og kødretter, sammensatte menuer, samt pizza og pastaretter.
Café Norr
Café Norr
Bliver du sulten under dit besøg hos Storcenter Nord, så læg vejen forbi Café Norr, der byder på klassiske caféretter som burgere, sandwich, salater og pastaretter – og pizza. Caféen sætter en ære i altid at bruge friske råvarer, ligesom maden laves fra bunden af caféens kokke.
We Feat
We Feat
Målet hos We Feat er at gøre en forskel, både for gæsten og for miljøet. Her kan du bestille måltidsbowls, sandwich, friskpresset juice, milkshakes og kaffe, og alt er 100 procent økologisk. På kortet finder du desuden masser af muligheder for både vegetarer, veganere, allergikere og dem, der gerne vil have kød.
Café Skytten
Café Skytten
Skal sulten stilles med en sandwich, en bagel, en skål salat eller måske en pastaret? Så besøg Café Skytten i Hasle. Her finder du et stort udvalg af retter, som kan nydes enten i caféen eller tages med hjem.
Peter Gift
Peter Gift
Peter Gift startede som vinhandel og værtshus for aarhusianerne, men begyndte i 1967 at servere mad, og i dag kan du få traditionel dansk mad.
Hver dag fra tirsdag til fredag kan du spise frokost, hvor du kan vælge i mellem et væld af pålægsmadder og varme rettersom æggekage, pariserbøf og bøf med bløde læg.
Om sommeren kan du tage plads i gårdhaven, og i vinterhalvåret kan du lune dig foran den varme pejs.
Café Albert
Café Albert
Café Albert er beliggende i Aarhus N på grænsen mellem Katrinebjerg og Møllevangen. Alle sandwiches er frisksmurte på nybagt brød, og er du mere til en frisk salat, er der et godt udvalg.
Alle dressinger er hjemmelavede, og kagerne er hjemmebagte. Café Albert bruger friske råvarer og årstidens grøntsager, og derfor varierer ingredienserne i maden alt efter sæson. Smag på årstiderne i caféen, eller bestil din mad som take away.
Die kleine Bierstube
Die kleine Bierstube
Die kleine Bierstube er et typisk tysk beværtning. Stedet byder på et godt udvalg af tyske øl fra fad og flaske. Skulle den lille sult melde sig, tilbydes der Thüringer pølser eller de traditionelle Brezeln. I weekenden er der diverse tyske retter på kortet og onsdage bydes der på en varierende dags ret. Der er god plads til større grupper og en lille havestue.
Restaurant Marselis
Restaurant Marselis
På Helnan Marselis Hotel finder du Restaurant Marselis, som byder på både frokost- og aftenserveringer samt udsigt over Aarhus Bugten. Frokostmenuen byder på klassikere som smørrebrød, stjerneskud og tapas, mens aftenkortet indeholder både forretter, hovedretter og desserter, Har du ungerne med, kan de bestille fra restaurantens børnemenu.
Cross Café
Cross Café
På hjørnet af Åboulevarden finder du en af byens ældste caféer – nemlig Cross Café. Her kan du få serveret alt fra klassiske caféretter med et bredt udvalg af burgere og lækre sommerklassikere som stjerneskud og moules frites. Cross Café har også en ‘all day breakfast’, hvor du kan vælge mellem blandt andet røræg, pandekager, skyr, vegansk koldskål, avocadomad og meget andet. Alt sammen mens du nyder den fine udsigt til åen.
Spisesalon
Spisesalon
Hos Spisesalonen laver de både anmelderroste og innovative smørrebrød, som er nemt og lækkert at spise på stedet eller tage med. Spisesalonens moderne smørrebrødsvarianter koster fra 85 kr. Der er ingen tvang, så du kan selvfølgelig også vælge noget andet. For eksempel Spisesalonens jordskokkesuppe eller salater.
Bernth & Co
Bernth & Co
Bernth & Co byder på måltider til hele dagen: Om morgenen kan du sammensætte din egen morgenmad af tre, fem eller syv retter, til frokost kan du vælge mellem forskellige lette retter, mens aftenmenuen byder på fire- eller syv serveringer, baseret på sæsonen.
The Golden Lion
The Golden Lion
Trænger du til en god omgang britisk pub-mad? Så er det The Golden Lion, du skal lægge vejen forbi. Her lokker menukortet med britiske herligheder som for eksempel fish’n’chips, sausage’n’chips, britiske meat pies, bacon butty sandwich og “plate of chips” – også kendt som pommes frites.
BarBQ
BarBQ
Det er mad fra grill, der er stoltheden hos madboden BarBQ på Aarhus Street Food. På menuen finder du blandt andet steakmix, kyllingebryst, Black Angus og Bearnaise Burger – og til de sunde er der salatbowl.
Toast It
Toast It
Nogle gange må det gerne bare være simpelt og lækkert – og her er en toast et rigtigt godt valg. Hos Toast It får du surdejstoast i forskellige varianter, og ambitionen for stedet er at lave en gode, gammeldags toast, men i nye klæder og med et nyt twist. Menukortet byder også på salat, sides og varme drikke.
Plant Food
Plant Food
100 procent plantebaseret, 100 procent økologisk, 100 procent hjemmelavet: Menuen skifter med sæsonens udbud af råvarer, så kig forbi, og lad dig friste af de veganske lækkerier.
Skovmøllen
Skovmøllen
Med respekt og omhu fortolker Skovmøllen klassiske danske retter som smørrebrød og æggekage. Siden 1946 har æggekagen været en fast del af udvalget på Skovmøllens menukort, og i dag serveres den med frilandsbacon. Og så koster den kun 145 kr. For 220 kr. kan du få Skovmøllens Favoritter, som består af tre stk. Smørrebrød efter kokkens valg.
Byens Pita
Byens Pita
Nogle gange trænger man altså bare til en god, fyldt pita, og det får du hos Byens Pita, der har hjemme både på Nørregade og Vesterbrogade. Din pita fyldes med salat og kød efter eget valg, og du kan vælge mellem kylling, oksebøf, lam og oksefilet – eller falafel, hvis du ikke er til kød. Er du ekstra sulten, kan du tilkøbe for eksempel pommes frites eller råstegte kartofler.
Bánh Mì Bandits
Bánh Mì Bandits
Hos Bánh Mì Bandits er det vietnamesiske køkken i højsædet, og restauranten drømmer om at leve af at freestyle over det vietnamesiske gadekøkken – og det gør de fire ejere så hos både Aarhus Street Food og hos take away-restauranten på Nørregade. På menuen finder du for eksempel den vietnamesiske sandwich bánh mì, bandit salat og noodle bowl.
Restaurant Pinden
Restaurant Pinden
I Skolegade ligger Restaurant Pinden, som er en af byens historiske restauranter. En historie, der kan skrives tilbage til 1849. Her får du dansk mad, når det er bedst. Menukortet byder på alle de klassiske danske retter som blandt andet stjerneskud, pariserbøf og stegt flæsk.
Om lørdagen er der buffet hos Restaurant Pinden, hvor der bliver serveret alt, hvad hjertet kan begære fra det danske frokostbord.
Restaurant Thors Mølle
Restaurant Thors Mølle
Thors Mølle er en af de gamle skovrestauranter i Aarhus, som ligger i Marselisborgskovene, lige op ad dyrehaven. Restauranten holder åbent hele året både for a lá carte servering og selskaber. På Thors Mølle bliver maden tilberedt som smagfulde og enkle måltider af sæsonens bedste råvarer, hvor alt er hjemmelavet.
Hos Thors Mølle møder du et ærligt køkken med inspiration fra det danske, franske og italienske. Målet er at skabe gode oplevelser i en afslappet atmosfære, hvad end det er til frokost, kaffe og kage eller til den store aftenmenu.
MadMex
MadMex
Tacos og burritos er i centrum hos MadMex, der står for mexicanske lækkerier på Aarhus Street Food. Alt på menuen er hjemmelavet, så snup en bid af den autentiske mad, og nyd smagen af Mexico for en stund.
The Pita Corner
The Pita Corner
Det er intet problem at blive mæt af en pita fra The Pita Corner: Det lille take away-pitasted på Vesterbro Torv serverer nemlig gedigne pitaer med masser af grøntsager og kød som lam, kylling, oksefilet eller oksebøf. Skal din pita være vegetarisk, kan du også vælge The Pita Corners falafler.
Restaurant V
Restaurant V
Hos Restaurant V kan du få et godt måltid i hyggelige omgivelser morgen, middag og aften. I morgenbuffet står den på lune retter med æg, mens frokostserveringen byder på en frokosttallerken med salatbar. Restaurant V har egen konditor, som dagen igennem disker op med friskbagt brød og søde sager.
Til aften kan du vælge imellem a la carte med fokus på det gode håndværk, økologi og danske råvarer. Restaurant V tilbyder et stort vinkort, hvor alle vine fås på glas.
Café Harepus
Café Harepus
Håndlavet vegansk bagværk i Latinerkvarteret. Café Harepus tilbyder friskbagt kage og croissanter i selskab med lækker økologisk kaffe, som kan nydes ved en af de udendørs siddepladser. I sommerhalvåret fungerer halvdelen af lokalet desuden som isbod, hvor du kan vælte dig i op til 15 forskellige varianter af vegansk ‘flødeis’ fra IceBakers. Kig forbi Café Harepus til ren vegansk selvforkælelse.
Vesterlauget
Vesterlauget
Hos Vesterlauget er restauranten rykket ind på bodegaen. Med et stort udvalg af øl og en central placering er Vesterlauget et godt sted at starte en aften i byen. Til aftensmad serveres Dagens Ret og Dagens Dessert, og til den småsultne er der et udvalg af snacks. I dagtimerne kan du få morgenmad og frokost. Menuen er enkel, kaffen er filter, lokalerne er afslappede, og priserne er rimelige. Der kan reserveres bord både dag og aften, men fra 17.30 skal man være mindst 8 personer.
Za‘atar
Za‘atar
Få en bid af Israel hos Za’atar, der blandt andet byder på israelsk malawach: Friskbagt fladbrød med fyld. Den israelske spise fås både vegansk, vegetarisk og med kylling.
Lagkagehuset
Lagkagehuset
Har du brug for et lækkert brød, skal kagetrangen stilles, eller trænger du til en god kop kaffe? Bagerkæden Lagkagehuset byder på lidt af hvert til hele dagen – også et udvalg af for eksempel morgenmad, sandwich og salat. Det første Lagkagehuset åbnede i 1991 på Torvegade ved Christianshavns Torv. Siden har bageriet bredt sig til flere steder i landet.
Landcafé
Landcafé
Hos Landcafé i Studsgade er der et stort fokus på økologi og bæredygtighed. Uanset om du skal have morgenmad, frokost eller aftensmad er der noget at finde på menukortet, som indeholder alt fra en landbrunch til laksesalat og rødder og knolde fra danske marker.
Kohalen
Kohalen
Restaurant Kohalen er en frokostrestaurant, hvor du kan smæske dig i klassikere som lune stegte sild, stjerneskud, røget ål, pariserbøf og stegt flæsk. I 2018 vandt Restaurant Kohalen prisen for Danmarks bedste bøfsandwich i 2018, som med garanti er besøget værd. Til maden får du også serveret et lille stykke historie.
Vaca
Vaca
Hos Vaca er fokus på mexicanske retter på en ny måde: Udgangspunktet er det ægte mexicanske køkken tilsat sæsonens danske råvarer.
De Fyrretyve Røvere
De Fyrretyve Røvere
Hos De Fyrretyve Røvere er det ejernes fortolkning af gadekøkkenet, du møder: God mad tilsmagt med østens krydderier, lavet på friske råvarer. På menuen finder du pita og bowls, og er du ekstra sulten, kan du købe pommes frites eller friterede broccoli.
OliNico Gastro Grillbar
OliNico Gastro Grillbar
OliNico giver store smæk for en lille skilling: En tre-retters menu for 150 kroner for at være helt præcis. Menukortet består af seks faste, Dagens Frokost og Aftenens Menu. De kalder det for Gastro Grillbar, og de har godt nok pølser og pommes frites, men pølserne er nordafrikanske merques med tunesisk chilisauce, eller var det noget med en omgang moules frites? Pladserne er få, og du kan ikke bestille bord, men bestille maden to go på forhånd.
Langhoff & Juul
Langhoff & Juul
I hjertet af Aarhus finder du Langhoff & Juul, som har forsøgt at lave en menu, som er tilpasset hverdagens forskellige behov. Derfor finder du en ret til enhver anledning i restauranten. Prøv eksempelvis L&J Signaturbrunch i tre serveringer eller aftenmenuen med tre retter. Hvis du skal give den hele armen kan du prøve en helaftensmenu, som består af alt fra velkomstbobler til petit four.
GRØD
GRØD
Hos Grød byder menukortet på spændende muligheder inden for grødens verden – uanset hvornår på dagen du kommer på besøg. Menuen skifter efter årstiderne, men du finder altid retter, som giver en god start på dagen samt tungere muligheder, der egner sig til både frokost- og aften-måltiderne.
Café Stiften
Café Stiften
Café Stiften er en hyggelig café i hjertet af Aarhus, som på menuen blandt andet tilbyder juice, grøntsagssaft, smoothies, shakes, bagels, panini og salater. Caféen ligger i bunden af bygningen, der også huser Århus Stiftstidende og Radio 4. Her er både plads til en frokost eller en øl eller cocktails ud på aftenen.
Mackie’s Pizza & Cantina
Mackie’s Pizza & Cantina
Hos Mackie’s Pizza & Cantina laves pizzaerne ud fra amerikansk inspiration: Højt belagt samt med en tynd og sprød bund. Mackie’s Pizza & Cantina har rødder tilbage til 1970’erne, men blev i 1980 overtaget af Mickey Lee, en dj fra Blackpool – og restauranten drives i dag videre af Mickey Lees familie. På menukortet finder du også for eksempel burgere, ribeye, nachos, salater og desserter.
Restaurant Cu Cu
Restaurant Cu Cu
Tag en bid af Vietnam – lige midt i Aarhus C. Cu cu er en moderne vietnamesisk restaurant i Bruuns Galleri, som serverer traditionelle og smagfulde retter fra det vietnamesiske køkken. Menukortet er særligt sammensat med inspiration fra det nordlige Vietnam og området omkring den gamle hovedstad Hanoi og byder på for eksempel bao, friske forårsruller og forskellige hovedretter.
Grappa Deli
Grappa Deli
Snup en bid af Italien hos Grappa Deli, der tilbyder autentiske specialiteter fra Støvlelandet. Menuen lyder på blandt andet pizza, antipasti, panini og insalata, men du kan også købe italienske specialiteter med hjem, så din egen hjemmelavede mad kan smage som en tur til Italien.
Toki Sushi
Toki Sushi
Craver du mad fra det japanske køkken, så læg vejen forbi Toki Sushi ved Stjernepladsen. Restaurantens menukort byder på både sushi, bowls samt andre japansk inspirerede retter – og du kan både spise i restauranten eller tage maden med hjem som take away. Toki Sushi åbnede i februar 2019.
Super Bao
Super Bao
En bao bun er en dampet bolle, der bliver fyldt med grøntsager og marineret kød – og sådan en lækker sag kan du sætte tænderne i hos Super Bao på Aarhus Street Food.
Wok This Way
Wok This Way
Nogle gange må det gerne bare være nemt, simpelt og godt, og det er det hos Wok This Way, der serverer wok med rødder i det asiatiske køkken. Du vælger selv indholdet i din wok, så du er sikker på at få lige præcis den kombination, du synes er allermest lækker. Wok This Way byder også på frokost, hvis du er i humør til wok midt på dagen.
Grillen Burgerbar
Grillen Burgerbar
Visionen hos Grillen Burgerbar er, at alle skal have mulighed for at få en god og greasy burger: Du finder derfor altid burgermenuer til en rimelig pris. Menukortet byder på både klassiske varianter, men også nye og spændende burgere – ofte for en begrænset periode.
Pita Pita
Pita Pita
Sammensæt din egen favoritpita hos Pita Pita på Aarhus Street Food: Brødet er friskbagt, kødet er grillet, falaflerne er sprøde, og salaten er frisk, syltet, stegt eller sprød.
ffood
ffood
Snup en sandwich eller en salat hos ffood, der hjemme på Vesterbro Torv, lige midt i Aarhus. Alt på menuen er lavet af friske råvarer, brødet er bagt på surdej, og er du tørstig, kan du få en friskpresset juice eller en nybrygget kop kaffe.