Glad
Glad
På Glad er økologi, bæredygtighed, sundhed og god smag de allervigtigste værdier. De laver stort set alt selv fra bunden – lige fra varme retter, salater og dressinger til kager og boller.
Hvad enten du er på udkig efter morgenmad, frokost, eftermiddagsmad eller aftensmad har caféen masser af sund og smagfuld mad at byde på samt farverig friskpresset juice, kaffe, te og kage til den ekstra lækkersultne.
Café Skytten
Café Skytten
Skal sulten stilles med en sandwich, en bagel, en skål salat eller måske en pastaret? Så besøg Café Skytten i Hasle. Her finder du et stort udvalg af retter, som kan nydes enten i caféen eller tages med hjem.
Bánh Mì Bandits
Bánh Mì Bandits
Hos Bánh Mì Bandits er det vietnamesiske køkken i højsædet, og restauranten drømmer om at leve af at freestyle over det vietnamesiske gadekøkken – og det gør de fire ejere så hos både Aarhus Street Food og hos take away-restauranten på Nørregade. På menuen finder du for eksempel den vietnamesiske sandwich bánh mì, bandit salat og noodle bowl.
Café Fika
Café Fika
Café Fika i Jægergårdsgade er en take away-café med det økologiske guldmærke. Her finder du alt, du behøver, når du skal holde en velfortjent kaffepause, som på svensk kaldes en “fika”.
Udover sandwich af surdejsbrød, majsbandekager og salater kan du også komme hjem med en ny kop, skål eller økologisk kaffe, som caféen også sælger, og som du kan få ventetiden til at gå med at kigge på.
Café Norr
Café Norr
Bliver du sulten under dit besøg hos Storcenter Nord, så læg vejen forbi Café Norr, der byder på klassiske caféretter som burgere, sandwich, salater og pastaretter – og pizza. Caféen sætter en ære i altid at bruge friske råvarer, ligesom maden laves fra bunden af caféens kokke.
Café Gemmestedet
Café Gemmestedet
På hjørnet ved Klostergade og Gammel Munkegade finder du den hyggelige Café Gemmestedet. Caféen er indrettet med bløde siddemøbler og malerier af lokale kunstnere på væggene, som gør stedet til en hyggelig oase.
Menukortet består ikke af traditionel cafémad, men er derimod verdensinspireret især med inspiration fra Tyrkiet og resten af middelhavskysten. Prøv for eksempel spisestedets tapas med humus, haydari, romesco, m.fl. eller Köfteburger med tyrkisk krydret bøf.
Du kan også spise brunch fra klokken 10.00 til 15.00 hver dag, hele ugen. På brunchmenuen finder du blandt andet Tyrkisk Brunch med sucuk, Spansk Toast med serrano og chorizo, eller Tapas Brunch. Prøv også den populære Bubble Brunch til 300.- kr for 2 personer.
Sun Shine Sandwich Bar
Sun Shine Sandwich Bar
Du behøver ikke frygte, at du ikke bliver fristet af en sandwich på menuen, når du besøger Sun Shine Sandwich Bar. Sandwichbutikken på Nørregade har nemlig et bredt udvalg af både brød og fyld, så der burde være noget for enhver smag. Stedets signatursandwich er “Mimi,” der blandt andet indeholder stegt kylling, guacamole og nachos med smeltet cheddar.
ffood
ffood
Snup en sandwich eller en salat hos ffood, der hjemme på Vesterbro Torv, lige midt i Aarhus. Alt på menuen er lavet af friske råvarer, brødet er bagt på surdej, og er du tørstig, kan du få en friskpresset juice eller en nybrygget kop kaffe.
WeMelt
WeMelt
Comfort food, når det er bedst: WeMelt laver surdejssandwich med blød, varm, smeltet ost samt for eksempel roastbeef, bacon, avokado eller prosciutto cotto. Du kan også prøve en combo-menu – så får du både sandwich samt fritter krydret med ramsløg og parmesan.