
Nepal på tallerkenen
- $
- $
- $
The Everest Kitchen
Hjemmelavet mad på ægte nepalesisk manér – det er konceptet hos The Everest Kitchen på Aarhus Street Food. Menukortet byder blandt andet på naanbrød, supper og Biryani med enten kylling eller lam.

Hjemmelavet, græsk mad
- $
- $
- $
Tza Tzi Ki
Tza Tzi Ki byder på et stort menukort med hjemmelavede græske retter som souvlaki, græsk fladbrød og andre grillede specialiteter. Ioannis er manden bag, og hans fornemmelse for de helt autentiske smage fra det græske køkken gør, at et besøg hos Tza Tzi Ki er en lille rejse i sig selv.

Burger i højsædet
- $
- $
- $
Burgeren
Hos Burgeren på Aarhus Street Food får du burgere i lange baner. Burgeren er greasy, snasket og 100% hjemmelavet. Menuen står på burger og fritter.

Autentiske thailandske retter
- $
- $
- $
Tuk Tuk
Eksotiske smagsoplevelser og krydret mad i bedste thai-style. Det er konceptet hos madboden Tuk Tuk Thai Mad hos madmarkedet Aarhus Street Food. Her er thaimaden autentisk, og alt er hjemmelavet – efter ejernes eget udsagn med stolthed og kærlighed. Madboden byder blandt andet på en portion af den spicy panang karry.

Veganske fristelser
- $
- $
- $
Plant Food
100 procent plantebaseret, 100 procent økologisk, 100 procent hjemmelavet: Mød Plant Food på Aarhus Street Food. Menuen skifter med sæsonens udbud af råvarer, så kig forbi, og lad dig friste af de veganske lækkerier.

Afrocaribisk mad i Aarhus
- $
- $
- $
Tatashe
Tatashe på Aarhus Street Food byder på afrocaribisk mad som for eksempel jerk svinekød og kylling, kokosris og chimichurri sauce, som er en urtebaseret dressing. Der er også valgmuligheder for veganere, så alle kan være med. Hvis du er til det stærke, kan du få Tatashes ‘Black Widow’-sovs på din mad – hvis du kan klare det!

Grillede lækkerier
- $
- $
- $
BarBQ
Det er mad fra grill, der er stoltheden hos madboden BarBQ på Aarhus Street Food. På menuen finder du blandt andet steakmix, kyllingebryst, Black Angus og Bearnaise Burger – og til de sunde er der salatbowl.

Ægte italiensk pizza
- $
- $
- $
La Rossa
Aarhus Street Foods italienske pizzabager Angela “La Rossa” tilbyder skønne pizzaer med alverdens spændende fyld – og selvfølgelig også de helt traditionelle versioner. De er varme, sprøde og gyldne! Hver gang du kommer til La Rossa, vil der helt sikkert altid være nye autentiske smagsoplevelser – kun Angelas vilde fantasi sætter grænsen!

And, and og mere and
- $
- $
- $
DuckIt
Hos Duck It på Aarhus Street Food kan du få den populære pulled duck burger med duck fat fries. Du kan enten få din and spicy og med eller uden ost. Der er vegetariske muligheder på kortet hos madboden.

Dansk mad, som mormor laver det
- $
- $
- $
Mormors køkken
Hos Mormors Køkken serveres traditionel dansk mad, som mormor laver det. Tarteletter med høns i asparages og boller i karry var de to første skud på menu-stammen hos Mormors Køkken. Retterne varierer efter sæson og kokkens humør.

Hjemmelavet pita på madmarkedet
- $
- $
- $
Pita Pita
Sammensæt din egen favoritpita hos Pita Pita på Aarhus Street Food: Brødet er friskbagt, kødet er grillet, falaflerne er sprøde, og salaten er frisk, syltet, stegt eller sprød.

Israelsk mad på madmarkedet
- $
- $
- $
Za‘atar
Få en bid af Israel hos Za’atar, der blandt andet byder på israelsk malawach: Friskbagt fladbrød med fyld. Den israelske spise fås både vegansk, vegetarisk og med kylling.

Dampet bolle med lækkert fyld
- $
- $
- $
Super Bao
En bao bun er en dampet bolle, der bliver fyldt med grøntsager og marineret kød – og sådan en lækker sag kan du sætte tænderne i hos Super Bao på Aarhus Street Food.

Over-the-top pindis
- $
- $
- $
Popsicle & Juice
Popsicle & Juice er hjemmelavede flødeis på pind, milkshakes og supersunde juices og smoothies. Alt bliver lavet efter egne opskrifter på den lille is-fabrik bag butikken, som du kan se gennem vinduet.

Dekadente desserter
- $
- $
- $
Cookie & Cake
Cookie & Cake sælger friskbagte cookies, cheesecake og skillets, som er varme cookies med is. Derudover kan du få hjemmelavet cheesecake med karamel og peanuts, tiramisu, skovbær eller Oreos, ligesom du kan sætte tænderne i seks forskellige slags cookies med for eksempel chokolade, Smarties eller skumfiduser.

Smæk på smagen
- $
- $
- $
Bap – The Korean Kitchen
Bibimbap, Kimbap, Ssambap eller Bapsang – kært barn har mange navne! Disse er navnene på nogle af BAPs koreanske retter, hvor der er smæk på smagen. 100 % hjemmelavet med kærlighed. Autentisk koreansk mad lavet af koreanere.

Grønt uden alt det kedelige
- $
- $
- $
Green Neighbour
Green Neighbour er en salatbar, hvor der kæles lidt ekstra for retterne.
Green Neighbour siger selv, at her laves store smagsoplevelser med fokus på et gastronomisk velkomponeret måltid. Fokus er ikke kun på grøntsager, men også på smag og sammensætning.
Der findes altid salat bowls & wraps, der er veganske, vegetariske og med kød.
Green Neighbour er 90-100% økologiske.

Surdejssandwich med varm, smeltet ost
- $
- $
- $
WeMelt
Comfort food, når det er bedst: WeMelt laver surdejssandwich med blød, varm, smeltet ost samt for eksempel roastbeef, bacon, avokado eller prosciutto cotto. Du kan også prøve en combo-menu – så får du både sandwich samt fritter krydret med ramsløg og parmesan.

Freestyle vietnamesisk street food
- $
- $
- $
Bánh Mì Bandits
Hos Bánh Mì Bandits er drømmen at leve af at freestyle over det vietnamesiske gadekøkken – og det gør de fire ejere så hos både Aarhus Street Food og hos take away-restauranten på Nørregade. På menuen finder du for eksempel den vietnamesiske sandwich bánh mì, bandit salat og noodle bowl.

Autentisk indisk mad
- $
- $
- $
Indisk
Indisk er en del af Aarhus Street Food, hvor du kan mæske sig i en smørblød butter chicken, en krydset beef curry eller vegansk rajma. Hvis du er til mad, hvor der er fuld skrald på smagen og krydderierne, vil Indisk med garanti være et hit hos dig.

Et besøg i det franske
- $
- $
- $
The French Corner
Tag turen til Frankrig for en stund med et besøg hos madboden The French Corner hos Aarhus Street Food: Her får du franske galettes og crêpes, lavet af en ægte franskmand fra Bretagne.

Italiensk pasta i hjertet af Aarhus
- $
- $
- $
Delicatezze Pasta Fresca
Hos Delicatezze Pasta Fresca tilberedes frisk pasta. Du kan få pasta, lasagna og cannelloni. Alt er 100% autentisk, frisk og hjemmelavet. Menuen skifter med årstid og kokkens italienske humør – men de sikre vindere, som bolognese og carbonara samt bodens tiramisu er altid at finde i den fine grå container.

Tyrkiske lækkerier
- $
- $
- $
Turkish Grill House
Adana, lam, shawarma, meze og döner tallerken: Der er flere tyrkiske lækkerier at vælge imellem hos madboden Turkish Grill House på Aarhus Street Food. Maden er 100 procent hjemmelavet – og ifølge boden fyldt med kærlighed.

Fish'n'chips på madmarked
- $
- $
- $
Danyar Fish & Chips
Fish’n’chips-boden på madmarkedet Aarhus Street Food er lavet efter engelsk forbillede. Stedet siger selv, at der her er tale om ’rigtig’ fish’n’chips. Fisken er linefanget, færøsk kuller omgivet af traditionel batter: sprød og lækker dejskorpe. Hvis du gerne vil have din friterede fisk i en anden form end med fritter, tilbyder Danyar også en fiskeburger, wrap eller salat til at stille sulten.

Hjemmelavede mexicanske fristelser
- $
- $
- $
MadMex
Tacos og burritos er i centrum hos MadMex, der står for mexicanske lækkerier på Aarhus Street Food. Alt på menuen er hjemmelavet, så snup en bid af den autentiske mad, og nyd smagen af Mexico for en stund.