Restaurant Sonnesgade 11 er blevet til en dining club. Foto: Restaurant Sonnesgade 11.

Mere ros til nystartet gourmetrestaurant

Nystartet gourmetrestaurant i Aarhus begejstrer endnu en madanmelder. 

For nylig fik den spritnye Aarhus-restaurant Sonnesgade 11 en femstjernet anmeldelser på AOA, og nu er der flere roser til det nye spisested ved Godsbanen. Kombinationen af lækker mad og atmosfære udløser hele fem stjerner ud af seks mulige i en ny anmeldelse i Jyllands-Posten.

“Østersene, hovedretterne, indretningen, stemningen og den samlede oplevelse trækker det hele op på fem stjerner,” konkluderer madanmelder Tage Clausen.

Franskinspireret køkken
Restauranten, der åbnede i Sonnesgade 11 i august, satser på et franskinspireret køkken, og avisens anmelder med ledsager valgte at give den hele armen med to gange snacks og tre retter samt vine til i alt 1.935 kroner.

Menuen bestod blandt andet af østers, sprøde brisler, tournedos rossini med stegt oksemørbrad, foie gras, reven trøffel og madeiraglace samt langtidstilberedt vildsvinekød med nøddecreme og friske og friterede jordskokkeskiver. Som dessert fik anmelderen petits fours og irish coffee-terrine.

Læs hele anmeldelsen her.