I oktober afholder Pinot Butik & Bar tre forskellige smagninger på Frue Kirkeplads 1A. 

Hvis du også er pjattet med vin, sherry og ost, så skal du læse med her. Pinot Butik & Bar inviterer til tre forskellige smagninger i oktober måned. Begivenhederne vil foregå i butikken foran Vor Frue Kirke fra 19.00 til 21.00, hvor du får mulighed for at smage og stifte bekendskab med vin, sherry og ost.

I Italiens tegn
Den 11. oktober er fællesnævneren Italien, hvor du har mulighed for at smage nogle af de bedste vine fra den sydeuropæiske republik. Prisen er 300 kroner, som inkluderer 8 forskellige vine fra henholdsvis Piemonte og Toscana. På aftenen får du blandt andet chancen for at smage på sangiovese-baserede vine fra Toscana samt den anerkendte Tignanello fra 2015, og fra Piemonte kan du forkæle dine smagsløg med kraftfulde, men samtidig elegante vine. Læs mere og bestil din billet her.

Sherry og snacks
Har du lyst til at smage på den spanske version af portvin, skal du sætte et kryds i kalenderen den 18. oktober, hvor du får mulighed for at smage en masse lækre sherryer. Alt fra den tørre Olorose og Amontiallado til den ekstremt søde Pedro Ximenes. Til smagningen bliver der derudover serveret lette snacks som for eksempel ristede mandler, oliven, tørret skinke og lidt sødt at slutte af på. Begivenheden alt inklusiv koster 225 kroner, og du kan læse mere og bestille din billet her.

Kombinationen af vin og ost
Er du engang imellem i tvivl om, hvilke oste, der passer bedst til din vin? Så kan du tage med den 25. oktober, hvor der afholdes vinsmagning med oste. Her kan du smage 8 forskellige vine, som heriblandt er rødvin, hvidvin og et par søde vine, der alle serveres med nøje udvalgte oste. Du får desuden chancen for at smage delikat moden tysk Eiswein til en værdi á 800 kroner. Hele herligheden får du for kun 250 kroner. Læs mere om festlighederne her.

Hvis du bliver sulten, har du også mulighed for at tilkøbe en tapasanretning til vin- og sherry-smagningerne til 100 kroner sammen med billetten. Du kan læse mere om de tre arrangementer her.