Foto: Restaurant Unico

Perfekt til julegaverne: Gastro Week er tilbage!

Sponsoreret: Endnu engang kan du komme til Gastro Week på byens restauranter og få en lækker menu til en særligt god pris. Det er den perfekte gave at lægge under træet.

I det nye år kan du endnu engang komme til Gastro Week, hvor nogle af byens restauranter tilbyder lækre menuer til en særligt god pris.

Her er restauranterne, du kan besøge i Aarhus til Gastro Week.

Montra Hotel Sabro Kro

På den skønne restaurant på Montra Hotel Sabro Kro kan du opleve gastronomi i særklasse. Spisestedet ligger nær Aarhus, og derfor gør kokkene også brug af lokale leverandører fra både Østjylland og Midtjylland.

De dygtige kokke sørger for at give dig en skøn madoplevelse med retter lavet på gode råvarer. Du kan nemt komme dertil, – også selvom vinmenuen er fristende – da bus nr. 114 kører lige til døren.

Til Gastro Week byder restauranten på en 3-retters menu med en forret bestående af suppe på pighvar med fiskesoufflé med hasselnødder, grøn olie, koral-tuille, syltet fennikel og urtesalat, en hovedret med medaillon af kalvemørbrad med rødbedepuré, knust kartoffel med kryddersmør, forskellige gulerødder og sauce Madeira tyttebær.

Middagen sluttes af med en dessert med den franske patisserieklassiker Paris Brest af vandbakkelse med hasselnøddecreme, citronis og citronverbena.

Læs mere og book dit bord på Gastro Weeks hjemmeside her.

Restaurant Unico

Unicos koncept er, ifølge stedet, Smagen af Danmark og består af forskellige elementer/retter baseret på navne som ‘gården’, ‘havet’, ‘marken’ og ‘plantagen’.

Til Gastro Week får du fire serveringer fra det danske land.

Navnene som ‘gården’ og ‘havet’ dækker blandt andet over snacks som for eksempel flæskesvær og rødbeder og sprødt kyllingskind og estragonemulsion, retter som for eksempel nordisk ‘sushi’ af laks fra de færøske fjorde, hummerbisque og mør okse, grønkål og karamelliseret blomkålscreme. Mmmm!

Der er mulighed for at tilkøbe vinmenuer og ekstra retter.

Restaurant Unico bruger kun hvert bord én gang, så der er masser af tid til den gode mad og drikke.

Læs mere og book dit bord på Gastro Weeks hjemmeside her.

Tapashi Sushi

Hos Tapashi Sushi på Klostergade 52 kan du få en lækker fire retters menu, hvor der er noget for enhver smag.

Tapashi er en lækker tapas og sushi restaurant, som har hjemme i hjertet af Aarhus.

Til forret kan du vælge mellem oksemørbrads-tataki eller tun tataki. Tataki er en japansk måde at tilberede kødet på.

Du får en mellemret, hvor valget er mellem 6 stk. tempura-indbagt laks eller torsk.

Til hovedret kan du vælge mellem 14 stk. frisklavet mix sushi eller confiteret andelår med søde kartoffelfritter og aioli, hvis du ikke er til sushi.

Til dessert står den enten på creme brûlée eller chokolademousse. Mmmm!

Hele herligheden får du for kun 309 kroner per person på udvalgte datoer mellem 8. februar og 28. februar.

Læs mere om Tapashi og bestil din plads her.

Restaurant Ferdinand

Ved åen i Aarhus finder du den skønne Restaurant Ferdinand. Her serveres retter af høj kvalitet med fokus på den gode smag og det gode håndværk.

Fra restauranten har du kig til det åbne køkken, hvor de smukke og velsmagende anretninger fremtrylles af gode og lækre råvarer. Restauranten er desuden blevet nævnt i Michelin-guiden.

Til Gastro Week kan du få en menu bestående af tre retter:

Til forret står den på hummerbisque med Vesterhavsfisk, beder og kvæder.

Til hovedret er der farseret unghane med svampe, skortzonerod, confiteret kartoffel og timiansauce.

Menuen sluttes af med dessert bestående af kokos, ananas og passion.

Menuen koster kun 260 kroner per person, og tilbydes på udvalgte datoer mellem 11. februar og 20. februar.

Læs mere om menuen og Restaurant Ferdinand og bestil din plads her.

RAA Nordic Brasserie & Bar

Den skønne restaurant RAA Nordic Brasserie & Bar er en del af Radisson Blu Scandinavia Hotel, som er placeret i hjertet af Århus. Restauranten har hjemme i smukke, stilrene og velindrettede lokaler, som med garanti vil fuldende din gastronomiske madoplevelse.

RAA Nordic Brasserie & Bar er et stilfuldt, innovativt brasserie, hvor en afslappet og nordisk indretning pryder lokalernes udseende. De talentfulde kokke lader sig inspirere af det nordiske køkken, og retterne er derfor spækket med de absolut bedste ingredienser fra Norden. Se frem til en skøn aften i godt selskab, og nyd de smagfulde og velanrettede anretninger.

Menuen til Gastro Week står på en forret af graved lyssej, glaskål, fennikel og limecreme, en hovedret med stegt gråand, rosenkål, jordskokker, fedtegrever, marineret grønkål, knust kartoffel og sherry sauce. Til slut byder RAA Nordic Brasserie & Bar på en dessert med fragelité, chokoladeparfait og solbærcreme.

Menuen koster 395 kroner per person og tilbydes på udvalgte datoer i februar.

Læs mere om menuen og restauranten og bestil din plads her.

Malt Restaurant & Lounge

Der er kommet nyt liv i de historiske rammer i det gamle Ceres Bryggeri. Restaurant Malt har hjemme i de nyrenoverede lokaler, som i mange år har været hjem for et ægte varemærke i Aarhus.  

I det gamle ølbryggeri er der højt til loftet og masser af personlighed. Selvfølgelig kan du i disse historiske omgivelser, bestille en unik ølmenu a la Kissmeyer.

Det dygtige kokketeam er håndplukket ud fra tre ting: de er dygtige, begejstrede og nytænkende. Dette giver den bedste madoplevelse, og de har selvfølgelig frie hænder til at komme med kreative menuer, så et besøg på restauranten aldrig bliver kedeligt! 

Til Gastro Week står menuen på 8 surprise retter efter køkkenchefens valg. Hele herligheden får du for kun 310 kroner per person. Menuen er ikke klar endnu, men vil komme online hurtigst muligt.

Bestil din plads og læs mere om Malt Restaurant & Lounge her.

Café Hack og Brasserie

Cafe Hack er opkaldt efter arkitekten bag Aarhus Teater, og restauranten ligger også som en del af Aarhus Teater på Bispetorvet i hjertet af Aarhus. Lokalerne var før i tiden en dansesal for håbefulde teaterelever, og i dag er Cafe Hack stemningsfyldt indrettet med plakatsøjler og fotografier fra teatret og radioprogrammet “Dahl på Hack”.

Passion, håndværk og lokale råvarer: Sådan lyder mantraet helt enkelt. Og det er også med disse nøgleord i tankerne, at det kreative kokketeam kreerer spændende retter.

Til Gastro Week står de på en forret med røget dyrekølle, syltede beder, brændte løg, sort aioli, tyttebær og sprød sesam. Til hovedret er det langtidsstegt rosa culotte af dansk kalv med saltbagt selleri, selleripure, kål og skysauce med høost samt stuvede kartofler med urter. Menuen sluttes af med et brag af en Gateur Marcel med vaniljeis, syltet æble, nøddeknas og citronpuré. Mmmm.

Menuen får du for 309 kroner per person på udvalgte datoer mellem 11. og 27. februar. Læs mere om Café Hack og menuen på Gastro Weeks hjemmeside.

Früd

Früds kro serverer klassisk, traditionel dansk mad med fokus på den gode smag. Her består alle retter af friske råvarer, tilberedt med respekt for sæson og lokal oprindelse. Kroen har hjemme i stemningsfulde lokaler med en charmerende og elegant indretning.

Früd er placeret i udkanten af Aarhus midtby og har derfor en fuldkommen unik lokation, hvor by, skov og strand møder hinanden. Se frem til en lækker 3 retters middag til Gastro Week i skønne omgivelser, hvor intet er overladt til fantasien, og alt sidder lige i skabet. 

Menu består af:

Forret: Ricotta pandekage med rimmet laks & stenbiderrogn, sifon af jersey yoghurt, knust sprød gris og karse.

Hovedret: Kalvefilet marineret med ramsløg, serveret med kraftig rødvinsglace med timian, rødbede, basilikumolie og saltbagte gulerødder.

Dessert: Sorbet af ananas med hvid chokoladeiscreme med rom, tørret ananas, valrhona chokoladeflager, karamelknas og kokoskaramel.

Alt dette får du for bare 307 kroner per person.

Læs mere om menuen og book bord på udvalgte datoer mellem 10. til 28. februar her.

Restaurant Anker

I maritime omgivelser i træskibshavnen i Aarhus ligger Restaurant Anker. Placeringen sikrer ikke blot de mest friske fisk, men også en af de bedste udsigter i Aarhus. Her kan du nyde din mad med den fantastiske udsigt over havnen og vandet.

Anker henter inspiration i det franske køkken, og det vigtigste er den gode madoplevelse. De maritime omgivelser afspejles i serveringerne af god fisk og en masse skaldyr, men på menukortet finder du også både store bøffer samt franske specialiteter og andre delikatesser. Glæd dig til at restauranten åbner op for en eksklusiv madoplevelse til næste Gastro Week. 

Menuen består her af en forret med skummende fiskesuppe med sprøde croutoner og dildolie. Hovedretten er rosastegt kalvefilet med friteret kartoffel, variation af jordskokker og rødvinsglace. Desserten består af en chokoladekage med syltede bær, karamelliseret chokoladeknas og is. Velbekomme!

Du får menuen hos Restaurant Anker for kun 220 kroner per person på udvalgte datoer mellem 8. og 28. februar. Læs mere her og book din plads.