Italiensk kaffebar slår dørene op i Bruuns Galleri

Italiensk kaffebar slår dørene op i Bruuns Galleri

af -
Foto: Caffé Pascucci

Bravissimo! Caffé Pascucci åbner i Bruuns Galleri med masser af lækre kaffevarianter.

Har du nogensinde smagt en espresso toppet med vaniljecreme? En kaffe lavet på kornsorten byg? Eller fået en hip kolbekaffe til blot 30 kroner?

Den 20. september åbner den spritnye kaffebar Caffé Pascucci i Bruuns Galleri med en stribe lækre kaffevarianter og masser af økologi på menuen. Kaffebaren kommer til at ligge på første sal ud mod udgangen til Jægergårdsgade lige ved Sketchers-butikken, og forventningerne er store.

“Vi glæder os enormt til at åbne i Aarhus, og vi håber at aarhusianerne tager godt imod byens nye kaffebar. Vi serverer italiensk kaffe af høj kvalitet til fornuftige priser, og vi tilbyder naturligvis også lidt godt til ganen,” siger bestyrer Cecillie Skytte Sears.

Service i højsædet
Den italienske kafferister Pascucci har lagt navn til mere end 700 kaffebarer verden over, men det er første gang, at kaffebaren åbner i Aarhus.

Den elegant designede kaffebar med interiør af messing og marmor kommer til at ligge med 16 siddepladser under et stort ovenlysvindue i Bruuns Galleri, og personalet er lige nu ved at færdiggøre den sidste træning, så de kan levere en knivskarp service fra dag ét.

“Vi har mange ting på menuen lige fra traditionelle kaffevarianter til te, iskaffe og coldbrew. Derfor gør vi meget ud af at give en god service og rådgive kunderne, så de får den rigtige kop, uanset om de har lyst til en stærk espresso fra morgenstunden eller varm chokolade til familiens yngste,” siger Cecillie Skytte Sears.

Usædvanlige varianter
I kraft af det italienske bagland får kaffebaren en række usædvanlige kaffevarianter på menuen, som ikke er set før i Aarhus.

En Barley Espresso er eksempelvis lavet på kornsorten byg med tilsat sukker, og en spicy Ginseng Coffee består af en espresso med den sunde ginseng-rod. Folk med en sød tand kan bestille en Caffe Confuso, der består af en espresso toppet med vaniljecreme, og hvis man har brug for et skud sundhed, skal man bestille en økologisk Matcha Chai.

Hvis man er til hip kolbekaffe, byder Caffé Pascucci på håndbrygget Burundi Cup of Excellence filterkaffe til 25 kroner eller i en V60-kolbe til 30 kroner. Til den lille sult serverer kaffebaren desuden forskellige typer kage og brød som eksempelvis snegle, træstammer og boller, ligesom man kan sætte tænderne i en klassisk italiensk tiramisu og et udvalg af konditorkager.

Menu til de mindste
Er familiens mindste med på kaffebar? Intet problem. Som noget særligt har Caffé Pascucci en speciel børnemenu med alt fra varm chokolade til iskaffe i børnestørrelse.

“I Italien har italienerne som regel børnene med på kaffebar, og derfor er det helt naturligt for at os at have en børnemenu. Hos os er hele familien velkommen,” siger Cecillie Skytte Sears.

Åbningstiderne i byens nyeste kaffebar bliver hverdage fra kl. 8-20 og i weekenden fra kl. 10-17. Caffé Pascucci slår første gang dørene op onsdag den 20. september kl. 8.00 og byder på en række gode åbningstilbud og smagsprøver på kaffe og kage, ligesom man kan deltage i en konkurrence om et års forbrug af kaffe.

Find Caffé Pascucci på Facebook her

SPONSORERET INDHOLD