Foto: MIB

Spiseriet8000: Frokostordning der gør frokost til dagens højdepunkt

Ingen gider at spise en tør madpakke hver dag – med en frokostordning bliver frokosten både lettere og langt mere spændende.

Spiseriet8000 tilbyder en frokostordning, som hver dag leverer friskbagt brød, sprøde salater og varme retter direkte til virksomheder i Aarhus. Fleksibiliteten er i centrum – fra de forskellige frokostpakker til muligheden for at tilpasse ordningen efter arbejdspladsens behov. Vil du vide, hvorfor en frokostordning fra Spiseriet8000 kan gøre en forskel? Så læs med her.

Læs også: Mibs selsskabslokaler

Derfor er en frokostordning en god investering

frokostordning
Foto: Martin Ib

En frokostordning er en enkel måde at skabe værdi for både medarbejdere og virksomhed. Når maden er på plads, sparer man tid, og pausen kan bruges på at slappe af eller snakke med kolleger i stedet for at stå i kø i byen. Samtidig sikrer en professionel ordning, at frokosten er varieret og nærende, hvilket giver ny energi til resten af dagen.

For virksomheden er det også en investering i trivsel. Frokosten bliver et naturligt samlingspunkt, hvor kolleger mødes uformelt, og det styrker både arbejdsglæden og sammenholdet. Det er derfor ikke kun maven, der bliver mæt – hele arbejdspladsen får glæde af en fælles frokost.

Spiseriet8000s bud på den perfekte frokost

frokostordning
Foto: MIB

Hos Spiseriet8000, som er en del af Martin Ib, kan virksomheder vælge mellem flere løsninger, der matcher forskellige behov. “Den varme frokost” består af dagens hovedret med klassisk tilbehør, sæsonens salat og friskbagt brød fra MIBs eget bageri. “Den kolde frokost” er et lettere alternativ med fire slags pålæg eller pålægssalat, friske grøntsager, sprøde stave med spread, salat samt både økologisk rugbrød og surdejshvedebrød. Til de virksomheder, der ønsker noget enkelt og budgetvenligt, er “Den nemme frokost” et oplagt valg med rugbrød, surdejshvedebrød, to slags pålæg eller en pålægssalat samt en sæsonbaseret salat. Læs om de forskellige muligheder her.

Ordningerne kan nemt suppleres med tilvalg som frugt, kager, brunch eller mødeforplejning. Via et online system kan man skifte pakker fra uge til uge og tilpasse indholdet til medarbejdere med særlige ønsker eller allergener. Det giver en fleksibilitet, som gør frokosten nem at holde spændende.

Frokostordning med kvalitet, fleksibilitet og bæredygtighed i fokus

en frokostordning
Foto: MIB

Det, der gør Spiseriet8000 til et populært valg, er kombinationen af kvalitet og fleksibilitet. Retterne laves fra bunden af faglærte kokke, og inspirationen hentes både fra det nordiske køkken og fra sydeuropæiske og asiatiske smage. På den måde bliver frokosten både velkendt og fuld af variation.

Derudover er bæredygtighed en vigtig del af konceptet i Spiseriet8000s frokostordning. De bruger sæsonens råvarer, samarbejder med lokale leverandører og arbejder aktivt på at reducere madspild. For virksomheder betyder det, at de kan tilbyde deres medarbejdere et måltid, der både smager godt og er lavet med omtanke.

Læs mere om frokostordning fra Spiseriet8000: HER

Spisesteder med studierabat i Aarhus: Spis lækkert på budget

Som studerende i Aarhus kender du sikkert følelsen af, at SU’en hurtigt forsvinder, når man både skal betale husleje, bøger og gerne også leve et socialt liv. Men heldigvis er der mange spisesteder med studierabat i Aarhus, når du viser et gyldigt studiekort. Her får du en guide til, hvor du kan spise lækkert, spare lidt penge og stadig hygge dig med vennerne.

Læs også: Julefrokost i Aarhus: Den ultimative guide til lækre restauranter og mad ud af huset

Café Faust

Faust lækker brunch
Foto: Café Faust

Midt på Åboulevarden ligger Café Faust, et klassisk Aarhus-sted med udsigt til åen og en livlig atmosfære. Menuen spænder bredt – her kan du både få brunch, caféretter og aftensmad. Med studierabat bliver det nemmere at tage på café uden dårlig samvittighed over økonomien. Stedet er oplagt både til hygge med studiegruppen eller en aften ude med vennerne eller veninderne.

15% gælder på hele menukortet ved fremvisning af gyldigt studiekort i butikken.

Hvor: Åboulevarden 38, Aarhus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

Brødrenes Original

Brødrenes lækker burger
Foto: Brødrenes

Brødrenes Original er en moderne gastro-grill på Borggade, hvor du får en nyfortolkning af klassisk dansk grillmad—tænk ribbensandwich, frikadelle-sandwich og bøfsandwich, alle med hjemmerørte mayo, grove pommes og lokale råvarer. Som studerende får du 15 % rabat på hele menukortet, når du fremviser dit studiekort. Maden er tydeligt gennemført med fokus på kvalitet og bæredygtighed; det er hjemmelavet comfort food med kærlighed og lokal stolthed.

Hvor: Borggade 12B, Aarhus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

Café Sidewalk

studierabat
Foto: Cafe Sidewalk

Café Sidewalk er en af de mest kendte caféer ved åen i Aarhus og et oplagt sted at mødes med vennerne. Her kan du få alt fra store brunchanretninger til aftensmad og cocktails. Med studierabat er det langt mere overskueligt at gå på café midt på måneden, når SU’en ikke rækker så langt. Her får dy 15% rabat på hele regningen, når du fremviser et gyldigt studiekort.

Hvor: Åboulevarden 56-58, Aarhus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

GRØD Aarhus

studierabat
Foto: Grød

GRØD er et koncept, der har gjort noget så simpelt som havregrød til en moderne spiseoplevelse. På menuen finder du alt fra klassisk grød med topping til risotto og chiagrød. Med 10% studierabat på hele regningen, bliver det nemmere at vælge et sundt og lækkert måltid uden at sprænge budgettet. Perfekt til både morgenmad, frokost og aftensmad.

Hvor: Graven 24, Aarhus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

VACA Aarhus

studierabat
Foto: Vaca

VACA er et moderne mexicansk takeaway-koncept med et kreativt twist – deres menu byder på burritos, soft-shell tacos, bowls, quesadillas og snacks, hvor alle retter også fås i vegetar- eller vegansk udgaver med ærteprotein eller jackfruit. Maden er bygget op omkring høj kvalitet og friske sæsonvarer – fx tomatiserede flæskesvær, bløde tortillaer og hjemmerørt salsa. Som studerende får du 20 % studierabat, gældende både ved besøg i restauranten og ved takeaway-bestilling.

Hvor: Mejlgade 17, 8000 Århus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

Café Fika

studierabat
Foto: Café Fika

Café Fika er et hyggeligt oplagt valg til både frokost og aftensmad med en bæredygtig plet på samvittigheden. Al mad – fra brunch og varme retter til salater, bowls og hjemmebag – er lavet fra bunden med kærlighed og består af 90–100 % økologiske råvarer, hvilket har sikret dem det prestigefyldte guldspisemærke i økologi. Som studerende kan du opnå 10 % rabat på hverdage ved fremvisning af studiekort – perfekt, hvis du har brug for en sund og lækker pause mellem studierne.

Hvor: Flere lokationer i Aarhus
Se deres udvalg på deres hjemmeside

Bones

studierabat
Foto: Bones

Bones er stedet, hvor du får store portioner, hyggelig stemning og et godt udvalg af retter som spareribs, steaks og salater. Som studerende kan du tage en ven med og få 2-for-1 på hovedretter mandag til torsdag efter kl. 18.30. Det betyder i praksis, at I kan spise to personer til prisen for én. Perfekt til studiebudgettet og en aften ude.

Hvor: Åboulevarden 20, 8000 Aarhus C
Se deres udvalg på deres hjemmeside

Foto: Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade i Aarhus: De lækreste chokolade delikatesser

Blandt de nominerede til SMAGprisen i kategorien er Nicolai Chokolade i Aarhus, og det forstår vi godt! Her møder man en butik, hvor passion og kvalitet går hånd i hånd.

Nicolai har skabt et univers af chokolade, der både frister og overrasker. Hos Nicolai Chokolade i Aarhus finder du alt fra håndlavede flødeboller til unikke p-tærter. Her er chokolade ikke bare en sød sag, men et ægte håndværk.

Læs mere: Bagerier i Aarhus

Flødeboller i særklasse – Signaturen hos Nicolai Chokolade i Aarhus

Nicolai Chokolade i Aarhus
Foto: Nicolai Chokolade

Har du svært ved at finde på eksempelvis en værtsgave, som ikke bare er blomster? Flødeboller fra Nicolai Chokolade i Aarhus er altid en sikker vinder!

De håndlaves hver dag med luftigt skum, sprød chokolade og en perfekt bund. Smagsvarianterne skifter efter Nicolais idéer og årstidernes inspiration. Du kan læse meget mere om hans nuværende sortiment på hans hjemmeside.

Du finder både klassiske favoritter og kreative nyheder som lakrids, daim og tiramisu. Butikkens flødeboller er signaturen, og de trækker kunder til fra hele Aarhus.

Blandt andet derfor er Nicolai Chokolade nomineret til Aarhus’ bedste delikatesse ved SMAGprisen 2025.

Mange andre delikatesser – Her er noget for enhver smag

Kaffe
Foto: Nicolai Chokolade

Udover flødeboller laver Nicolai også andre smagfulde delikatesser. Nu kan man vist ikke være i tvivl om, hvorfor han er nomineret til Aarhus’ bedste delikatesse!

Hans chokoladeæsker byder på fyldte stykker med både klassiske og nytænkende smagskombinationer. Du finder alt fra saltkaramel til passionsfrugt, solbær og sprød hasselnød.

Hos Nicolai Chokolade er der desuden små fristelser til både hverdag og fest. Her kan du vælge håndlavede bidder, der overrasker med intens smag og høj kvalitet.

Et særligt højdepunkt er hans luksuriøse Dubai chokoladebarer. De fås blandt andet med cremet pistaciepraliné og sprødt kadaif eller med brændtmandel og knasende cornflakes. Hver bar er overtrukket med ren, mørk chokolade, der giver en intens kakaoprofil.

Med dette brede udvalg er der noget for enhver, uanset om du foretrækker æsker, små fristelser eller unikke chokoladebarer.

Nyhed! – Kom til flødebollekursus hos Nicolai Chokolade

Flødebollekursus
Foto: Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade er mere end en almindelig delikatesse forretning. Som en nyhed kan du nu også komme til flødebollekursus hos mesteren selv! Nicolai er initiativrig og vil gerne lære fra sig – endnu en grund til, at han fortjener denne nominering fuldt ud!

På kurset lærer du at piske skum, temperere chokolade og eksperimentere med smag. Du fremstiller 8 lækre flødeboller, som du får med hjem – så lækkert jo!

Det inkluderer også en kort chokoladesmagning og introduktion til teknikker og råvarer. Kurset passer til både begyndere og chokoladeentusiaster. Du kan læse meget mere om flødebollekurserne hos Nicolai Chokolade lige her.

Foto: Lula

Solrige smage: 6 steder der bringer middelhavskøkkenet til Aarhus

Middelhavskøkkenet er et farverigt eventyr, hvor friske råvarer, krydderier og enestående smage går op i en højere enhed. Det er et køkken, der trækker på århundreders traditioner og kulturer fra kysterne omkring det blå hav, og som stadig formår at overraske med både klassikere og moderne fortolkninger. Hver bid rummer smagen af solvarme tomater, krydrede olivenolier og saftige grillede grøntsager, som får munden til at løbe i vand.

Disse spisesteder bringer det bedste af Middelhavet til bordet, fra de enkle glæder til de mere raffinerede retter, og giver dig en smagfuld oplevelse.

Læs også: Pasta paradis i Aarhus – 6 steder med fantastiske pastaretter

Restaurant Martino – Skaldyrs paella med fantastisk udsigt

Martino - Middelhavskøkkenet
Foto: Restaurant Martino

Restaurant Martino byder på en uforglemmelig rejse gennem middelhavskøkkenet og den sydeuropæiske kultur, hvor familie og venner samles om veltilberedte måltider med simple og gode råvarer. Beliggende ved Marselisborg lystbådehavn, tilbyder Martino en fantastisk udsigt over Aarhus bugten, blot 2 km fra byens pulserende centrum.

Her kan du nyde alt fra græske souvlaki spyd til spansk skaldyrs paella i en afslappet og behagelig atmosfære. Restauranten er ideel til både intime middage og festlige selskaber! Tag en pause fra byens summen og oplev Martinos maritime charme og lækre middelhavsretter.

Adresse: Marselisborg Havnevej 46B, 8000 Aarhus
Læs mere og book bord: På martino.dk

Miró – Nyd en 5-retters menu fra det franske køkken

Miro - Middelhavskøkkenet
Foto: Miró

Restaurant Miró tilbyder en udsøgt 5-retters menu baseret på det franske køkken. Gæster kan dykke ned i en omfattende vinkælder, som rummer alt fra klassiske til skæve vine, inklusivt dem udviklet under restaurantens eget navn.

Stedets rige historie som Aarhus’ ældste gourmetrestaurant, afspejles i en passioneret tilgang til madlavning og service. Blandt retterne finder man delikatesser som Hiramasa med lime og stikkelsbær, gnocchi med blæksprutte og tomat, samt kanin med vandmelon og halloumi, alt sammen præsenteret i en hjertevarm og indbydende atmosfære.

Adresse: Marstrandsgade 2, 8000 Aarhus
Læs mere og book bord:mirovin.dk

Elle Belle – Deleretter fra middelhavskøkkenet og lækre cocktails

Elle belle - Middelhavskøkkenet
Foto: Elle Belle

Elle Belle på Åboulevarden i Århus kombinerer deleretter med en cocktailbar, hvor atmosfæren er indbydende og social. Retterne er inspireret af middelhavskøkkenet, så du kan nyde friske skaldyr som Gillardeau Østers, lynstegt tun og jomfruhummer.

Kødelskere kan nyde retter som bresaola og onglet med pebersauce. Gæsterne kan vælge mellem ala-carte eller en prisvenlig Chefs Menu, der varierer mellem hverdage og weekend.

Psst. Elle Belle er også et lækkert sted at nyde aftenen med gode drinks!

Adresse: Åboulevarden 55, 8000 Aarhus C
Læs mere og book bord: ellebellebar.dk

Lula – Social Dining med et lækkert twist

Lula
Foto: Lula

På livlige Aarhus Ø ligger Lula, et perfekt sted for dem, der søger comfort food og social dining med et twist af middelhavskøkkenet. Lula tilbyder en afslappet atmosfære, hvor gæsterne opfordres til at dele måltiderne og nyde en autentisk oplevelse af middelhavslivsstilen.

Restauranten serverer et varieret udvalg af retter, fra snacks og kolde udskæringer til fisk, skaldyr og kød, alt sammen præsenteret i en 7-retters social dining menu.

Derudover tilbyder Lula også en brunch menu, hvor gæster kan nyde alt fra surdejsbrød og økologisk yoghurt til koldrøget laks. Lula fuldender oplevelsen med et spændende udvalg af drinks, herunder bobler, vin og friske cocktails.

Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus
Læs mere og book bord: foodfamilygroup.dk

Restaurant Socios – Gastrotapas med inspiration fra middelhavskøkkenet

Socios - Middelhavskøkkenet
Foto: Socios

Socios, en spansk inspireret gastrotapas-restaurant i hjertet af byen, tilbyder en oplevelse med fokus på atmosfære og gæstfrihed. Gæster kan nyde et bredt udvalg af tapas og hovedretter, der kombinerer traditionelle spanske smage med globale indtryk, alt sammen akkompagneret af nøje udvalgte vine under mottoet “less is more.”

Socios fremhæver sæsonens grøntsager i samarbejde med lokale landmænd og tilbyder både bæredygtig fisk og kød. Vælg blandt andet mellem friteret artiskok med trøffel, Pimientos de Padron og Panko rejer – mums!

Adresse: Jægergårdsgade 40, 8000 Aarhus C
Læs mere og book bord: På lossocios.dk

Sevags – Ægte græske smage og masser af Opaa

Sevags
Foto: Sevags

Sevag’s Grækeren er en græsk perle i hjertet af Aarhus, hvor traditionen møder en livlig og imødekommende stemning. Her er fokus på ægte græske specialiteter, tilberedt med kærlighed, fantasi og masser af krydderier. Restauranten tilbyder en autentisk oplevelse med alt fra klassisk tzatziki og grillet halloumi til smagfulde meze-retter og lækre hovedretter som gyros, moussaka og kalamarakia.

Med en atmosfære fyldt med liv og humor, er Sevag’s Grækeren et sted, hvor både lokale og besøgende samles for at nyde smagen af Grækenland og et godt glas OUZO – selvfølgelig akkompagneret af et rungende “Opaaa!”

Sevag’s Grækeren er et ideelt valg for dem, der ønsker en uformel middag med autentiske græske retter og en oplevelse, der både mætter maven og varmer hjertet.

Adresse: Tordenskjoldsgade 25, 8200 Aarhus N & Skæring Strandvej 3, 8250 Egå
Læs mere og book bord: sevags.dk

Foto: Gotfred

Smag på kage i Aarhus: 7 steder til din søde tand

Der er rigeligt med kage i Aarhus, men nogle steder rammer bare noget særligt. Det handler ikke om overdreven pynt, men om godt bagværk, hvor smør, syrlighed og sprødhed balancerer perfekt. Byen rummer både klassikere, der vækker minder, og moderne kreationer, der overrasker på smag og form.

Her får du en guide til de steder, hvor en bid virkelig kan løfte dagen.

Læs også: 6 steder i Aarhus med kvalitetskaffe og hygge

Gotfred – Nordisk kagekunst på Havnen

Gotfred - Kage i Aarhus (2)
Foto: Gotfred

På Havnegade finder du Gotfred, et patisserie med fokus på små, gennemtænkte portionskager. Hver kage er et lille kunstværk, hvor smag, æstetik og nordisk enkelhed smelter sammen.

Der er altid seks faste kager samt en sæsonkage i begrænset oplag. Alt laves fra bunden, og du kan enten nyde dem i de elegante lokaler eller bestille via Instagram.

Adresse: Havnegade 24, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres Instagram

Emma Emma – Personlige og finurlige kager i Aarhus

Emmaemma - Kage i Aarhus
Foto: Emma Emma

Hos Emma Emma handler kager om kærlighed til smag og minder. I caféen på Gammel Munkegade finder du et udvalg, der hele tiden fornyes efter sæson og inspiration.

Et af deres kendetegn er de populære “medaljer”, som fås med fx lemoncurd & solbær eller kaffe & karamel. Derudover byder sortimentet på alt fra nostalgiske bedstemor-opskrifter med bær til nye eksperimenter, der altid bærer Emmas personlige præg.

Kagerne kan spises i caféen eller tages med i æske.

Adresse: Gammel Munkegade 5, 8000 Aarhus C
Læs mere: hjemmesiden

Mor Anna – Traditionelt håndværk i Latinerkvarteret

Mor Anna - Kage i Aarhus
Foto: Mor Anna

Hos Mor Anna skifter udvalget med årstiden, så disken altid byder på nye fristelser. Her finder du alt fra hindbærsnitter og gulerodskage til brownies, cheesecake og frisk rabarbertærte.

De klassiske træstammer og studenterbrød står side om side med små Othello-lagkager, luksustrøfler og sprøde småkager i flere varianter. Til chokoladeelskerne er Gateau Marcel uden tilsat gluten et sikkert valg, ligesom den friske tarte au citron giver et syrligt modspil.

Midt i Latinerkvarteret er Mor Anna blevet et fast stop for mange, der vil have både tradition og fornyelse serveret i kageform.

Adresse: Mejlgade 5, 8000 Aarhus C
Læs mere: hjemmesiden

JUMBO Backery – Sydhavnens kageparadis

Jumbo - Kage i Aarhus
Foto: Jumbo

Hos JUMBO er kaffe og kage i Aarhus en selvskreven kombination. I de rummelige, lyse lokaler ved Sydhavnen møder du både atmosfære, kvalitet og rigelige mængder smør.

Menuen byder bl.a. på kardemommesnurrer, sprøde croissanter og wienerdej fyldt med stikkelsbærkompot, mandelcrumble og vaniljecreme med syrnet fløde. Også craquelinen, her kaldet mariebollen, med rabarber og vanilje er et sikkert hit, ligesom deres olivenolie-kage med mandel og semulje toppet med vaniljecreme.

Adresse: Mindet 4D & Ankersgade 12B, 8000 Aarhus
Læs mere: hjemmesiden

MIB Bagerier – Fra morgenbrød til festkager i Aarhus

MIB - Kage i aarhus
Foto: MIB-Martin Ib

MIB-Martin Ib har bagerier over hele byen, fra Aarhus Ø til Trøjborg og Langenæs, og er blevet et fast navn, når talen falder på kage i Aarhus. Her er fokus på ærlige råvarer, bagværk fra bunden og langtidshævning, der giver smag og kvalitet.

I konditoriet skabes alt fra små portionskager og tærter til skræddersyede bryllups- og fødselsdagskager. Bagere og konditorer håndlaver alle detaljer med præcision og stolthed, så hver kage får sit eget udtryk.

Med dansk smør, belgisk chokolade og rå marcipan som fundament kombinerer MIB-Martin Ib tradition med moderne kreativitet. Resultatet er kager, der både fungerer som daglig forkælelse og som showstopper til særlige lejligheder.

Adresse: Flere lokationer i Aarhus
Læs mere: hjemmesiden

DavidBreadHead – Smørbagt i baggården

DavidBreadHead
Foto: DavidBreadHead

I en baggård på Ny Munkegade ligger DavidBreadHead, kendt for surdej – men også for søde sager. Alt laves i lille skala, med stor dedikation til detaljen.

Her kan du bl.a. støde på dobbeltbagte mandelcroissanter, pain au chocolat eller friskbagte vaniljeboller. Sortimentet er lille, men eftertragtet – og ofte udsolgt før eftermiddag. Følg deres Instagram for dagens udvalg.

Adresse: Ny Munkegade 4B, 8000 Aarhus C
Læs mere: hjemmesiden

La Cabra – Når kvalitets kaffe- og kage mødes

La Cabra
Foto: La Cabra

La Cabra er et af Aarhus’ mest kendte navne, hvor kaffe og bagværk går hånd i hånd. Filosofien bygger på rene råvarer, økologi og kompromisløst håndværk.

Her finder du croissanter, kardemommesnurrer og wienerbrød bagt fra bunden, skabt til at matche husets kaffe – men som også kan stå alene i al deres smørfyldte herlighed.

Adresse: Bageri: Klostergade 32, Café: Graven 20, 8000 Aarhus C
Læs mere: hjemmesiden

Foto: Pitas

Vild med pita? Her er 7 steder i Aarhus der laver smagfuld pita!

Nu er den kommet – den guide, du har ventet på! Aarhus byder på en lang række steder, der serverer lækre pitaer fyldt med alt fra sprøde falafel til saftigt kylling- og oksekød. Uanset om du er på udkig efter en hurtig snack eller en hyggelig middag, er der noget for enhver smag. Læs med, vi guider dig til de bedste pita-steder i Aarhus!

Læs også: Guide til bedste burgere i Aarhus

PitaPita: Lækker pita i Aarhus Street Food

pita
Foto: PitaPita

PitaPita på Aarhus Street Food er det perfekte sted for dem, der elsker en lækker og frisk pita. Her kan du vælge mellem en række fyld, såsom grillet kylling, saftigt lam, oksekød eller sprøde falafel. Pitaen fyldes med friske grøntsager som tomat, agurk og peberfrugt, og du kan tilføje toppings som syltede rødløg, coleslaw eller feta. For ekstra smag kan du vælge mellem flere hjemmelavede dressinger som mild chilidressing eller vegansk pesto.

PitaPita tilbyder også lækre sides som curly fries, og du kan opgradere din pita med en dip som hummus eller tzatziki. Stedet er et oplagt valg, hvis du vil nyde en velsmagende og hurtig pita i en afslappet atmosfære.

Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere her.

De Fyrretyve Røvere: En publikumsfavorit på Frederiks Allé

fyrre
Foto: defyrretyverøvere

Pitas og Fyrretyve Røvere i Aarhus er et unikt pita-sted, der byder på både klassiske og eksotiske fyld. Deres pitaer kan fyldes med alt fra den klassiske falafel til krydret lam eller marineret kylling.

Stedet tilbyder også kreative kombinationer som grillet halloumi og rosmarinfyldt svinekød. Fyldet kan kombineres med friske grøntsager, pickles og en række lækre saucer som harissa, yoghurt og tahini. Her får du en spændende smagsoplevelse, der kombinerer både tradition og innovation.

Adresser: Frederiks Allé 81, Aarhus C, Niels Juels Gade 57, 8200 Aarhus N, Frederiksbjerg Torv 1, 8000 Aarhus C & Louisevej 4, 8220 Brabrand
Læs mere her: defyrretyverovere.dk

Pita Planet: Kombiner shopping og en saftig pita

pita i aarhus
Foto: Pita Planet

Pita Planet Nord, som ligger i Storcenter Nord, er et fantastisk valg for dem, der ønsker sund og velsmagende fastfood. Her kan du sammensætte din egen pita, durumrulle eller salatbowl med et udvalg af fyld som falafel, kylling, pulled beef eller halloumi. Brødet er friskbagt med fuldkorn, og du kan tilføje hjemmelavede dressinger og syltede grøntsager for ekstra smag.

Pita Planet tilbyder også manakish (fladbrød med fyld) og en række drikkevarer. Med priser fra 64 kr. for en pita og 70-80 kr. for en bowl, er det både et sundt og prisvenligt valg. Stedet tilbyder takeaway samt mulighed for at spise på stedet, og den afslappede atmosfære gør det til et godt stop, når du er på farten i Aarhus.

Adresse: Finlandsgade 17, 8200 Århus N
Læs mere her: pitaplanet.dk

Byens Pita – Hjemmelavet pita på populær gade i Aarhus

Byens
Foto: Byens Pita

Byens Pita på Nørregade 44 er en populær pita-restaurant i Aarhus, kendt for sine store, hjemmelavede pitaer fyldt med friske og velsmagende ingredienser. Du kan vælge mellem fyld som kylling, oksekød, lam eller falafel, samt vegetariske muligheder som friteret halloumi.

Deres brød er bagt med chiafrø og fuldkornsmel, hvilket giver en unik smag. Pitaerne serveres med hjemmelavede dressinger og tilbehør som fritter, kartofler og chili- eller hvidløgsmayo. Byens Pita er et prisvenligt valg med god kvalitet og venlig service – et ideelt sted for en lækker og mættende pita.

Adresse: Byens Pita, Nørregade 44, Aarhus C
Læs mere her: byenspita.dk

The Pita Corner – Stor velsmagende pita i Aarhus

pita i aarhus
Foto: The Pita Corner

The Pita Corner på Vesterbrogade er et must-visit for dem, der er på udkig efter store portioner og en velsmagende pita. Her kan du vælge mellem fyld som saftigt lam, grillet kylling, eller deres berømte falafel. De tilbyder også ekstra fyld som pommes frites, marineret kål og pickles, og du kan vælge mellem en række saucer som garlic sauce, chili sauce eller den klassiske tzatziki. Deres pitaer er generøse i portionerne, og maden er altid frisklavet.

Adresse: Vesterbrogade 1, 8000 Aarhus C
Læs mere her.

The Hummus & Pita Bar – Pita i Aarhus med mellemøstlig twist

hummus
Foto: The Hummus and Pita bar

The Hummus & Pita Bar i Aarhus N serverer en række lækre mellemøstlige retter, hvor hummus og falafel spiller hovedrollen. Deres pitaer kan fyldes med alt fra cremede hummus og sprøde falafel til grillet kylling eller oksekød. For ekstra smag kan du vælge fyld som syltede rødløg, oliven og en frisk tomatsalat, og de tilbyder forskellige saucer som tahini og chili sauce.

Det er et ideelt sted for dem, der elsker en sund og velsmagende pita.

Adresse: Randersvej 23, 8200 Aarhus N
Læs mere her.

Pita’s – Lækre hjemmelavede pitaer på Trøjborg

Pita i aarhus
Foto: Pitas

Pita’s på Trøjborg er en populær pitabar i Aarhus N. Her kan du nyde hjemmelavede pitaer, ruller og bowls fyldt med grillet kylling, flanksteak, falafel eller pulled oksekød. Brødet er altid friskbagt, og du kan tilføje lækre hjemmelavede dressinger som hummus og rødbede.

Stedet tilbyder også sides som friturestegt broccoli og kartoffel tornado. Pita-maden fås til rimelige priser, og der tilbydes takeaway via deres hjemmeside eller Wolt. Pita’s på Trøjborg er et ideelt valg til en hurtig og velsmagende bid på farten.

Adresse: Tordenskjoldsgade 67, 8200 Aarhus N
Læs mere her.

Foto: Restaurant Domestic

Aarhus’ bedste bæredygtige spisested 2025 – Vinderen og de andre nominerede

Bæredygtighed bliver ikke længere accepteret som et buzzword. Derfor har flere spisesteder i Aarhus virkelig lagt sig i selen for at gøre denne ambition til virkelighed, og det skal naturligvis hyldes! SMAGprisen har derfor været på jagt efter Aarhus’ bedste bæredygtige spisested, og i har stemt, og vinderen er fundet.

Læs med her og se, hvem der løb med titlen, og hvilke andre steder der imponerede med smagfulde og bæredygtige alternativer – god fornøjelse!

Læs også: Brunch i Aarhus

Restaurant Domestic – Vinderen af Aarhus’ bedste bæredygtige spisested

Aarhus' bedste bæredygtige spisested
Foto: Restaurant Domestic

Restaurant Domestic i Aarhus er en gastronomisk oase placeret i en hyggelig baggård i det historiske Latinerkvarter. Her møder gæsten kompromisløs smag og en stærk bæredygtig filosofi. Domestic har siden 2017 haft en Michelin-stjerne og beholdt den i syv år i træk.

Det er ikke blot stjernen, der gør Domestic særlig. Det er også den grønne Michelin-stjerne, som anerkender restaurantens dedikation til bæredygtighed. Denne hæder har Domestic i Aarhus modtaget siden 2021. Restauranten er dermed blandt de få i Danmark, som kombinerer topgastronomi med miljøansvar.

Det undrer derfor heller ikke nogen, hvorfor de løber med titlen som Aarhus’ bedste bæredygtige spisested!

Adresse: Mejlgade 35B, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Restaurant Nögen – 2. pladsen i Aarhus’ bedste bæredygtige spisested

Aarhus' bedste bæredygtige spisested
Foto: Restaurant Nögen

På Restaurant Nögen handler spiseoplevelsen om fællesskab, bæredygtighed og omtanke for råvarerne. Her er målet at reducere madspild og samtidig skabe retter, hvor alt bliver udnyttet til fulde.

Køkkenet bygger sine serveringer på sæsonens bedste råvarer og tilbereder dem med respekt for hver eneste detalje.

Da man på Restaurant Nögen ikke sorterer råvarer fra efter udseende, findes der heller ikke et fast menukort. I stedet kan gæsterne glæde sig til at blive præsenteret for nye og kreative retter, som altid er til en pris, der er til at betale.

Adresse: Banegårdspladsen 4, st. th, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Nomelle – 3. pladsen i Aarhus’ bedste bæredygtige spisested

Aarhus' bedste bæredygtige spisested
Foto: Nomelle

Hos Nomelle er bæredygtighed heller ikke bare et buzzword. Her inviteres gæsterne nemlig indenfor til en spiseoplevelse, hvor håndværk og råvarer af høj kvalitet er i centrum. Køkkenet arbejder kreativt og legende med inspiration fra hele verden, ofte kombineret med noget velkendt og trygt.

Restauranten samarbejder med lokale leverandører, der deler værdierne om økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed. Derfor skifter menuen løbende, så den afspejler sæsonens råvarer og giver plads til nye smagsoplevelser. Der er altså ingen tvivl om, hvorfor de placerer sig så stærkt i feltet i denne kategori til SMAGprisen.

Adresse: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Restaurant Hærværk – Bæredygtighed hele vejen til din tallerken

Aarhus' bedste bæredygtige spisested
Foto: Restaurant Hærværk

Hvem sagde, at bæredygtighed ikke kan være gourmet? Restaurant Hærværk er nomineret til SMAGprisen 2025 som Aarhus’ bedste bæredygtige spisested, og vi forstår godt hvorfor!

Her er menuen aldrig fast, men styret af naturens rytme og råvarernes tilgængelighed. Køkkenet leger med sæsonens muligheder og skaber retter, der både overrasker og imponerer.

Ingredienserne hentes fra små producenter, lokale jægere og passionerede leverandører. Selv kødet er nøje udvalgt fra dyr, der har haft et godt liv. Hærværk tager bæredygtighed alvorligt – fra servietter til råvarer og hele vejen til din tallerken.

Adresse: Frederiks Allé 105, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Substans – Bæredygtighed med udsigt og omtanke

Substans
Foto: Substans

På toppen af Aarhus Ø ligger Substans, en restaurant med udsigt og omtanke. Derfor er de nomineret til SMAGprisen 2025 til Aarhus’ bedste bæredygtige spisested.

Stemningen i restauranten understøtter køkkenets filosofi: at skabe store madoplevelser med respekt for naturen.

Her arbejder kokkene kreativt og uden dogmer, men altid med sæsonens bedste råvarer i centrum. Råvarerne behandles med klassisk håndværk og stor opfindsomhed, så menuen både overrasker og begejstrer. Hos Substans er bæredygtighed ikke bare et princip, men en naturlig del af hver eneste detalje.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 2F, 11.1, 8000 Aarhus Ø
Læs mere: På deres hjemmeside

Restaurant Moment – Det sorte bælte i bæredygtighed

Moment
Foto: Restaurant Moment

Hvem sagde, at bæredygtighed ikke kan være smagfuld og legende? Restaurant Moment er nomineret til SMAGprisen 2025 som Aarhus’ bedste bæredygtige spisested, og det kan vi godt forstå!

Restauranten ligger lige uden for Aarhus og baserer menuen på sæsonens grøntsager, dyrket uden pesticider på egen gård. Her smelter smag, æstetik og bæredygtighed sammen i kreative retter, der overrasker og begejstrer.

Siden åbningen i 2016 har Moment markeret sig som nytænkende og eksperimenterende. I 2024 blev deres arbejde belønnet med den grønne Michelin-stjerne.

Adresse: Ravnen 1, 8410 Rønde
Læs mere:
 På deres hjemmeside

L’estragon – Et stærkt værdigrundlag i Latinerkvarteret

L'estragon
Foto: L’estragon

L’estragon er nomineret til SMAGprisen 2025 som Aarhus’ bedste bæredygtige spisested. Restauranten ligger i det charmerende Latinerkvarter og bygger på et stærkt bæredygtigt værdigrundlag.

Næsten alle råvarer er økologiske, og de fleste kommer fra lokale leverandører. Kød stammer primært fra vildt eller økologiske gårde med fokus på dyrevelfærd. Fisken hentes fra bæredygtigt fiskeri, og vinene fra små vingårde uden sprøjtemidler. Hjemmelavede safter og eget danskvand fuldender oplevelsen.

Hos L’estragon kombineres passion for mad med omtanke for miljøet i alle detaljer.

Adresse: Klostergade 6, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Foto: Sharks Poolhall & Diner

Burger i Aarhus: Her finder du Aarhus’ lækreste burger

Hvor finder du den lækreste burger i Aarhus? Her er vores bud. Saftig bøf, smeltet ost og blød brioche. Opskriften på en helt klassisk burger er simpel.

Alligevel er der bare nogen, der gør det lidt bedre end alle de andre. Her får du vores bud på de 8 lækreste burgersteder i Aarhus.

Læs også: Pizza i Aarhus

Chickii Burger – Byens bedste kyllingeburger og sjove drikkevarer

Burger i Aarhus
Foto: Chickii Burger

Chickii i Vestergade skiller sig ud med deres fokus på kyllingeburgere. Deres saftige og sprøde kyllingeburger er et must-try, men du finder også klassikere som cheeseburger og spændende varianter som Vestergade Burger med karamelliserede løg og svampe.

Vegetarerne kan nyde en falafelburger med hjemmelavet tahinsauce, og på siden kan du vælge mellem tre slags chicken wings.

Drikkekortet imponerer med lemonader og mocktails udover de klassiske sodavand. Til frokost mellem kl. 11-15 kan du få en burgermenu til kun 95 kr. – også i weekenden!

Adresse: Vestergade 48, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Burger Boom – Burger i Aarhus af økologiske råvarer

Burger i Aarhus
Foto: Burger Boom

Burger Boom har hele 4 restauranter i Aarhus. På menuen er der selvfølgelig Boom Burgeren samt de klassiske burgere. Er du til det lidt stærkere, kan du også få en spicy cheeseburger eller kyllingeburger. Alle råvarer har friskhed og kvalitet i højsæde, derudover bruger de økologiske grønsager. Deres bøffer består af dansk økologisk oksekød, mens bollerne ligeledes er økologiske og lave på kartofler. 

På det vegetariske og veganske plan rammer de også plet. Her kan du nemlig vælge en glutenfri burger med Beyond plantebøf. 

En frokost menu koster 95 kr. og en aftenmenu koster 119-155 kr.

Adresse: Østergade 14, Frederiksgade 12, Vesterbrogade 4, 8000 Aarhus C & Tordenskjoldsgade 17B 8200 Aarhus N
Læs mere: Lige her

Kabuki – Japansk bøfsandwich

kabuki
Foto: Kabuki

Hos Kabuki på Frederiksbjerg får du en bøfsandwich, der skiller sig ud. Her bliver den klassiske burger serveret i blødt japansk mælkebrød med en saftig bøf og en mørk, smagfuld sovs med et strejf af soja. Toppings som syltet radise og sprøde løg giver friskhed og tekstur, mens de sprøde fritter får et krydret løft af togarashi og en cremet sesam-mayo til at dyppe i.

Stemningen er farverig, afslappet og fuld af japansk inspiration – perfekt, hvis du vil opleve en bøfsandwich med både kant og personlighed.

Adresse: Jægergårdsgade 71, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Tir na nÓg – Store burgere med saft og kraft

Burger i Aarhus
Foto: Tir na nÓg

Hos Tir na nÓg er burgerne lavet med kærlighed til gode råvarer. Bøffer og saucer laves fra bunden i køkkenet, så smagen altid er i top, og du kan vælge mellem fire fristende varianter: The Famous Flux Burger – husets klassiker siden 2020 med oksekød, Cajun Chicken Burger med krydret kylling, Guinness Pulled Pork Burger marineret i pubbens egen Guinness-sauce og røget in-house, eller en velsmagende vegansk burger. Alle varianter koster mellem 110-115 kr og kan også fås glutenfri, så ingen behøver at gå glip af en god burgeroplevelse.

Adresse: Frederiksgade 42, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Craft Burger – Gourmetburger på Aarhus Ø

Burger i Aarhus
Foto: Craft Burger

Craft Burger er meget mere end bare smagfulde og saftige burgere. Med sin beliggenhed i det gastronomiske univers i Nicolinehus, er Craft Burger også et socialt samlingspunkt for både venner og familie. Her er tanken, at alle kan samles og dele de gode øjeblikke og store smagsoplevelser. Stemningen er levende og dynamisk, og det bidrager til en helt unik spiseoplevelse.

På menukortet hos Craft Burger finder du lækre burgere for enhver smag. Prøv blandt andet den saftige cheeseburger, som består af en bøf af sashi-oksekød, cheddarost, friske løg, hjertesalat, syltede drueagurker, og burgerdressing i en lun briochebolle.

Er du på udkig efter en burger med nye og anderledes smage, kan du prøve den innovative estragonburger med estragonmayo, salat, sprøde løg, sashi-oksekød, salatmix marineret i bearnaise-vinaigrette og syltede rødløg i en lækker briochebolle.

Adresse: Nicoline Koch Plads 31, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Kødstadens Burger Joint – Prisvindende burger i Aarhus

Kødstadens Burger Joint
Foto: Kødstadens Burger Joint

Det prisvindende burgersted Kødstadens Burger Joint er stadig et af de steder, du får den bedste burger i Aarhus. Deres bøf af friskhakket oksekød kan bare noget helt særligt. 

Til frokost mellem kl. 11-15 får du deres klassiske Bacon Cheeseburger menu til kun 94 kr. Ellers ligger prisen på 124 kr. Ud over den lækre bøf indeholder burgeren bacon, salat, tomat, rødløg, syltede agurker, mayo, sennep, ketchup og barbecue sauce.

Adresse: Otte Ruds Gade 47, 8200 Aarhus N & M.P. Bruuns Gade 45, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Duck It på Street Food – Confiteret andeburger

duck it
Foto: Duck It

Hvis du er på udkig efter en lidt alternativ udgave af den klassiske burger, er Duck It på Street Food et godt bud.  

Du kan vælge mellem tre forskellige burgere, alle med confiteret and, hvoraf den ene er en Spicy Duck med chilimayo. Prisen ligger mellem 85-90 kr., og det er muligt at tilkøbe nogle virkelig lækre (og fede) pomfritter kogt i andefedt til 50 kr. 

Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
Læs mere: Lige her

Sharks Poolhall & Diner – Sammensæt din egen burger i Aarhus

Sharks Poolhall & Diner
Foto: Sharks Poolhall & Diner

På Sharks kan du meget mere end bare spille pool. Her kan du nemlig også få en formidabel burger! 

Her opbygger du selv din burgermenu gennem fire trin. Først udvælger du én af menuens 11 burgere. Herefter vælger du om bøffen skal være af oksekød, kylling eller rösti. Og til sidst beslutter du hvilken side og dip, du ønsker på siden. 

Priserne varierer fra 139kr-179kr. Den dyreste burger på menuen hedder “Las Vegas All-in”, og her er du altså garanteret mæthed, når du rejser dig fra bordet! Udover ost, bacon og scrambled eggs, består burger af en grillet hakkebøf på 400 gram. 

Adresse: Frederiksgade 25, 8000 Aarhus C
Læs mere: 
Lige her

Færdigretter med smag – en nem løsning til en travl hverdag

Reklame for Factor Meals

 

Der er nok at se til i hverdagen. Arbejde, møder, familie, træning og alle de små ting, der fylder kalenderen. Madlavning er vigtig, men det er ikke altid, man har overskud til at stå en time i køkkenet efter en lang dag. Her kan færdigretter være en ægte redning – især når de er lavet med gode råvarer, smag og næring i fokus. Factor Meals har taget færdigretter til et nyt niveau og gør det nemt at spise sundt og varieret, selv når tiden er knap. I denne artikel giver vi hos Factor Meals dig gode råd til, hvordan du kan gøre hverdagen lidt lettere.

 

Hvorfor færdigretter giver mening i en travl hverdag

Mange forbinder færdigretter med noget kedeligt eller ensformigt, men sådan behøver det ikke være. Moderne færdigretter kan sagtens være både velsmagende, sunde og varierede. Hos Factor handler det om at gøre hverdagen lettere, uden at du skal gå på kompromis.

 

Retterne er tilberedt af professionelle kokke i samarbejde med ernæringseksperter. Det betyder, at du ikke bare får noget hurtigt på tallerkenen – du får måltider, der er sammensat til at give kroppen den rigtige balance af proteiner, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer.

 

Mange forskellige muligheder

En af de store fordele ved færdigretter fra Factor er variationen. Menuen rummer noget for enhver smag og livsstil:

 

  • Proteinrige retter, der holder dig mæt længere og giver ekstra energi – perfekte efter en træning eller til en lang arbejdsdag.

 

  • Kalorielette retter med under 550 kalorier pr. portion, fyldt med grøntsager og smag, hvis du ønsker lidt lettere måltider.

 

  • Keto-venlige retter, hvor fokus er på færre kulhydrater og flere sunde fedtstoffer og proteiner.

 

  • Chef’s Choice, kokkens egne favoritter, udvalgt for variation og sæsonens råvarer.

 

  • Pescetariske retter med fisk og skaldyr som laks, torsk eller rejer.

 

  • Vegetariske retter, hvor kød er erstattet med grøntsager, linser, bønner og andre planteproteiner.

 

  • Veganske retter med fuldt plantebaserede råvarer, spækket med smag, grøntsager og bælgfrugter.

 

Det smarte er, at du kan blande frit. Du kan vælge proteinrige måltider til dage med træning, en vegetarisk ret til midt på ugen og måske en Chef’s Choice i weekenden. Menuen skifter løbende, så du altid kan glæde dig til nye smagsoplevelser.

 

Så nemt er det med Factor

Det er enkelt: du vælger dine retter online hver uge, og så leverer Factor maden direkte til døren. Retterne kommer friske i en kølekasse med isposer – aldrig frosne – og skal blot sættes i køleskabet, indtil du skal bruge dem. Når sulten melder sig, varmer du blot retten i ovn eller mikroovn. På få minutter er der aftensmad, der både smager og mætter.

 

Det betyder, at du slipper for indkøb, madplaner og opvask. I stedet får du tiden tilbage til andre ting – uanset om det er familien, træning, arbejde eller bare en rolig stund på sofaen.

 

En hverdag med fleksibilitet

Factor ved, at hverdagen ikke er ens uge for uge. Derfor er abonnementet fleksibelt. Du vælger selv, hvor mange måltider du vil have – fra fire til fjorten om ugen – og du kan springe en levering over eller sætte abonnementet på pause, hvis det passer bedre. Det hele styres nemt online.

 

Kort sagt er færdigretter fra Factor er mere end hurtige løsninger. Det er måltider, der kombinerer bekvemmelighed med smag og ernæring. Du får friske retter leveret til døren, klar på få minutter, og du vælger selv, hvilke kategorier der passer til dig. Med fleksibilitet, variation og kvalitet i højsædet bliver færdigretter en nem måde at få overskud og tid tilbage i hverdagen – uden at gå på kompromis med det, du spiser.

Foto: Gods

Studievenlige cafeer i Aarhus: 7 spots med plads til hele studiegruppen!

At finde det rette studievenlige sted at læse kan gøre hele forskellen, når bøgerne skal sluges, og opgaverne skal skrives. For mange studerende i Aarhus er caféerne et fristed, hvor man kan kombinere god kaffe, hyggelige omgivelser og stabile studievaner. Men ikke alle caféer egner sig lige godt til lange læsedage – nogle steder er for støjende, andre for dyre, og nogle mangler ganske enkelt plads og ro. 

Derfor får du her en guide til 7 studievenlige caféer i Aarhus, hvor du kan kombinere computer med cappuccino -det må jo gerne være bare lidt hyggeligt at sidde med næsen i bøgerne.

Læs også: 10 steder med fremragende pizza i Aarhus

GODS – Kreativ og uhøjtidelig stemning på Godsbanen

studiecafeer
Foto: Gods

På Godsbanen er der altid et fuldt program med spændende aktiviteter og arrangementer. Derfor har de selvfølgelig også et spisested, hvor sulten kan stilles, når den melder sig. 

GODS er et folkeligt og uformelt sted, hvor der er plads til alle. Atmosfæren er helt nede på jorden, og det er derfor et oplagt sted at medbringe sin computer eller bøger. Der er rigeligt med pladser, så du kan helt sikkert finde et sted med ro, hvor du kan fordybe dig i læsningen. 

På menuen finder man også særdeles studievenlige priser. Til morgenmad kan du blandt andet få bolle eller rugbrød med ost til 25 kroner, eller du kan nyde en morgenbakke til 75 kroner. Og morgenkaffen koster kun 15 kroner! Stedet har også åbent til frokost og aften. Retterne er håndlavede af danske, lokale råvarer, så der er ikke gået på kompromis med kvaliteten. 

Adresse: Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C

Naturhistorisk Museums café – roligt åndehul midt i Uniparken

studiecafe
Foto: Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museums café i Uniparken er et oplagt sted for studerende, der søger ro og fordybelse væk fra de travle læsesale. De store vinduer giver godt lys, og stemningen er stille nok til både bøger og gruppearbejde.

Som ekstra bonus får studerende 20 % rabat på kaffe og andre varme drikke, så man kan holde sig kørende uden at sprænge budgettet. Kombinationen af billige priser og rolige omgivelser gør caféen til et af byens mere oversete studievenlige spots.

Adresse: Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C

Studenterhus Aarhus – Til studievenlige eller festlige stunder 

studievenlige
Foto: Studenterhus Aarhus

Studenterhus Aarhus er et af de mest centrale mødesteder for studerende i byen. Udover at fungere som kulturhus med koncerter, foredrag og sociale arrangementer, rummer huset også en studiecafé, hvor man kan slå sig ned med bøgerne i afslappede omgivelser.

Som medlem får man rabat på drikkevarer, og der er altid mulighed for at møde både danske og internationale studerende, hvilket gør stedet ideelt for dem, der vil kombinere studier med et socialt netværk.

Adresse: Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

LYNfabrikken – Læsesal med indbygget kaffebar

studievenlige
Foto: Lynfabrikken

I en baggård i hjertet af Vestergade, finder du en af byens mest velbesøgte arbejdscaféer. LYNfabrikken er et kreativt fællesskab, der foruden kaffebar, også tæller mødelokaler og kontorer for små iværksætterfirmaer.

Lokalerne er indrettet i en gammel fabriksbygning med store, åbne rum, hvor du sidder ved langborde og bænke, som skaber en uformel stemning. Vi fristes til at kalde stedet for en læsesal med indbygget kaffebar. I hvert fald kalder duften af nymalet kaffe på, at du slår dig ned med din computer og en god kop kaffe. Til studievenlige priser kan du købe alt det kaffe hjertet begærer samt lækre snacks!

Er du træt af at sidde indenfor i det gode vejr, kan du tage arbejdet med ud på LYNfabrikkens helt egen tagterrasse, hvor du har frit udsyn ud over Aarhus’ mange tagrygge. Stedet er som sagt meget populært, så vi anbefaler, at du kommer i god tid.

Adresse: Vestergade 49B, 8000 Aarhus C

Plukk – Det grønne og studievenlige alternativ 

studievenlige cafeer
Foto: PLUKK

Lad dig ikke narre af den lidt lange vej ned langs Godsbanens facade. Her finder du nemlig den dejlige plantecafe Plukk.

Så snart du træder ind ad døren, befinder du dig i en anden og grønnere verden, hvor alverdens aloeveraplanter, kaktusser og palmer omkranser rummets vægge, og hængeplanterne i loftet er med til at skabe den fulde 4D-effekt.

Stedet fungerer egentlig som showroom og butik, hvor du har mulighed for at erhverve dig en ny yndlingsplante og samtidig nyde en kop kaffe. Caféen er et perfekte studievenligt, lille åndehul og en rolig oase, hvor du har fred til arbejdet. Foruden kaffe, tilbyder caféen også et lille, delikat udvalg af bagværk og safter, så der er rig mulighed for få stillet både sulten og den søde tand. 

Om sommeren er Plukk blevet et populært sted til at sidde og slikke sol, så kom i god tid!

Adresse: Kjeld Tolstrups gade 8-12, 8000 Aarhus C

Café Sidewalk – En cafe med studierabat og fede deals 

Cafe
Foto: Cafe Sidewalk

Hos Café Sidewalk på Åboulevarden kan du kombinere læsning, hygge og gode tilbud i lyse omgivelser lige ved åen. Der er god plads til studiegruppen både indendørs og ude på terrassen, så I kan vælge mellem klassisk caféstemning eller frisk luft ved vandet.

Mandage står på pastaretter til 95 kr., onsdage på burgere til 115 kr., og fra torsdag til lørdag kan du runde studierne af med øl- og drinkskander til 175 kr. Dagen kan desuden skydes i gang med deres populære brunch, hvor du vælger småretter til kun 30 kr. pr. stk. – en budgetvenlig løsning, der fungerer lige så godt til en rolig studiedag som til en hyggelig start med vennerne.

Adresse: Åboulevarden 56–58, 8000 Aarhus C

 

Dokk1 – Studievenlige pladser med udsigt over vandet

studievenlige
Foto: Dokk1

Der er flere gode grunde til at tage computeren under armen og sætte kursen mod det beundringsværdige bygningsværk på Aarhus Havn.

DOKK1 byder nemlig ikke kun på diverse kulturelle muligheder, men er også et unikt sted at tilbringe tiden op til eksamen. Her er blandt andet seks studierum, som studerende kan booke i to timer ad gangen, én gang om dagen.

De indbyder til både at sidde alene og forberede sig, men også, hvis man er en større studiegruppe, der har brug for et sted at slå hovederne sammen og arbejde på eksamen. Hovedbiblioteket – som også holder til i DOKK 1 – arrangerer desuden også studiecaféer, hvor du som studerende kan få hjælp til de svære opgaver.

Derudover byder biblioteket også på en masse studiepladser, hvor du også kan sidde og arbejde i rolige omgivelser. Hvis du bliver tørstig eller sulten undervejs, kan du kigge forbi Café Dokk1. Her serveres både varme og kolde drikke, samt forskellige frokostretter. Til studievenlige priser kan filterkaffe, boller, pølsehorn og andre snacks købes!

Du er også meget velkommen til at medbringe din egen madpakke. 

Adresse: Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus Havn, 8000 Aarhus C

Morgenhygge og digitale afbræk i Aarhus

Oplev en gastronomisk rejse gennem byens bedste brunchsteder, hvor du kan nyde alt fra klassiske danske wienerbrød til internationale fusionsretter. Samtidig udforsker mange den digitale underholdning, der bringer en ny dimension til morgenoplevelserne. Dette skaber en moderne symbiose mellem smagfulde måltider og teknologiske fornøjelser.

Du befinder dig i en by med et dynamisk og mangfoldigt brunchudbud, hvor hvert besøg bliver en kulinarisk rejse. Fra hyggelige kaffebarer til trendy restauranter serveres der et væld af delikatesser, der appellerer til enhver smag. De klassiske danske wienerbrød står side om side med innovative retter inspireret af verdens køkkener, hvilket gør hver brunch til en unik oplevelse. Denne madscene har skabt et fællesskab blandt både lokale og besøgende, der søger autentiske smagsoplevelser. Et online casino kan give et spændende pusterum mellem retterne, og tilbyder en fleksibel måde at nyde fritiden på uden at forlade bordet.

Inkorporering af digital underholdning

I dagens samfund bliver digital underholdning mere udbredt som en del af daglige rutiner. Mange finder glæde i at kombinere deres brunchoplevelse med teknologisk rekreation, hvilket giver en ny form for afslapning. Denne tendens vokser blandt folk, der ønsker at maksimere deres tid ved at blande cafe besøg og fornøjelse på en ubesværet måde.

Ved at inkorporere digitale aktiviteter som online spil eller streaming under brunch, opnår du en perfekt balance mellem social interaktion og individuel fornøjelse. Dette bliver en ideel løsning for dem, der ønsker at slappe af og blive underholdt samtidig med, at de nyder lækre måltider. Teknologien giver dig mulighed for at tilføje ekstra lag til din brunchoplevelse ved at bringe nye dimensioner ind i den traditionelle kulinariske scene.

Den stigende popularitet af digital underholdning under måltider skyldes ikke blot det teknologiske fremskridt, men også den bekvemmelighed det bringer med sig. Mange steder tilbyder nu Wi-Fi adgang og komfortable miljøer, der opfordrer til længere ophold. Dette åbner op for muligheden for spontan engagement i onlineaktiviteter, hvilket igen gør det lettere for dig at nyde moderne fritidsaktiviteter uden kompromis.

Lokalbefolkningens embrace af digitale fritidsaktiviteter

Lokale og turister omfavner den nye trend med åbne arme, da det giver anledning til helt unikke oplevelser ved spisebordet. Kombinationen af velsmagende retter og digital underholdning giver dig mulighed for at slappe af i dit eget tempo. For mange er denne fusion blevet synonym med moderne livsstil, hvor madkultur og teknologi mødes i harmonisk samspil.

Brunchstederne udvikler sig hurtigt for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter integreret teknologi. Stederne har skabt et miljø, hvor afslapning ikke kun handler om mad men også om at kunne koble af digitalt. Det gør spisestedet til et sted for både social samvær og individuel afslapning. Den kreative brug af teknologi på disse steder fremmer innovation indenfor både gastronomi og oplevelsesøkonomi.

Denne nye tilgang ændrer måden vi ser på sociale sammenkomster ved spisebordet og tilbyder flere muligheder for personlig frihed under måltiderne. Du kan vælge at deltage i samtaler eller trække dig tilbage i din egen digitale verden uden skam. Det moderne brunchsted er således ikke kun et sted for mad men også en platform for alsidige oplevelser.

Sømløs integration af online underholdning

Denne udvikling markerer starten på en ny æra indenfor kulinarisk nydelse, hvor morgener fyldt med smagsoplevelser glider problemfrit sammen med spændende digitale aktiviteter. Det er nu muligt at nyde dine yndlingsretter samtidig med at udforske forskellige former for online underholdning. Denne kombination gør hver brunchoplevelse unik og personlig.

Det er ikke længere nødvendigt at adskille traditionel morgenmad fra teknologisk fornøjelse; begge kan eksistere harmonisk side om side. Dette åbner op for kreative måder at bruge din tid på mens du nyder sociale eller private stunder over maden på en sikker måde. Brunchstederne tilbyder ofte behagelige rammer, der indbyder til både lange samtaler og stille refleksion foran skærmen.

Ved at balancere fysisk nydelse med digital engagement får du det bedste fra begge verdener i én samlet oplevelse. Det styrker båndene mellem dem omkring bordet samtidig med at give plads til individuel udfoldelse. Denne symbiose mellem traditionelle kulinariske glæder og moderne fritidsinteresser er blevet kendetegnende for nutidens spiseoplevelser.

Foto: Skovmøllen

Smag på fortiden: Her er 7 af Aarhus’ historiske restauranter

Aarhus er fyldt med historiske restauranter, hvor du både kan smage på maden og på byens fortid. Her møder du alt fra ikoniske bodegaer til klassiske kroer, der i generationer har været samlingssteder for sultne og tørstige aarhusianere. De ældste spisesteder er ikke bare restauranter, de er små tidslommer fulde af stemning og sjæl.

Klar til at opdage byens mest sejlivede madperler?

Læs også: Find det perfekte bryllupslokale i Aarhus til den store dag

Varna Palæet – En af Aarhus’ mest ikoniske historiske restauranter

Varna
Foto: Varna Palæet

Puds diademet, spænd hestene for kareten, og fremman din indre aristokrat. Varna har i mere end 100 år sat rammen om særligt raffinerede oplevelser, og du kan ikke undgå at føle dig en smule royal, når du træder ind i det smukke gamle palæ.

De sidste ti år har kokken Palle Enevoldsen stået for det kulinariske program, der primært henter inspiration fra højere fransk kogekunst med de bedste danske råvarer. Menuen er kokkens valg og skifter løbende. Det er en helaftensbegivenhed, så sørg for at booke på en aften, hvor du ikke skal videre til bal.

Hvor: Ørneredevej 3, Aarhus C
Læs mere: Her

Skovmøllen – Fra vandmølle til stemningsfuldt udflugtssted

Historiske restauranter
Foto: Skovmøllen

Skovmøllen er et af Aarhus’ mest stemningsfulde udflugtssteder med historie helt tilbage til 1500-tallet, hvor bygningen fungerede som vandmølle.

I 1800-tallet blev den omdannet til traktørsted, og siden har både borgere, studerende og vandrere lagt vejen forbi for mad og hygge midt i skoven.

I dag drives Skovmøllen som café og restaurant i de gamle bindingsværksrammer, hvor menuen byder på klassiske frokostretter og smørrebrød. Den rustikke atmosfære og de naturskønne omgivelser gør stedet til et særligt samlingspunkt.

Hvor: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg
Læs mere: Her

Casablanca – Fransk brasserie-stemning i hjertet af Aarhus

historiske restauranter
Foto: Casablanca

Lige ved Aarhus Domkirke blandt brostensbelagte gader ligger Casablanca. Casablanca åbnede i Aarhus i 1981, og inspireret af den franske brasserie-stil var caféen den første af sin slags uden for København.

Tinbarer hentet syd for Paris, mad af deres franskfødte køkkenchef, Patrice Burger, kombineret med højt kvalificeret personale gør Casablanca garant for kvalitet på mad, vin og god service. Alle ugens dage kan du nyde deres prisbelønnede brunch (Crunch), som er inkl. drikkevarer ad libitum, eller smagfulde a la carte-retter til frokost og aften.

Placeret i hjertet af byen er Casablanca det perfekte sted til en frokostpause på shoppeturen, middag inden et kulturarrangement eller til et selskab i et af deres smukke, stemningsfulde lokaler.

Hvor: Rosensgade 12, Aarhus C
Læs mere: Her

Kohalen – Klassisk dansk mad på en af byens ældste historiske restauranter

historiske restauranter
Foto: Kohalen

Restaurant Kohalen er en af Aarhus’ ældste restauranter og kan føre sin historie helt tilbage til 1907. Dengang hed den Restaurationen på Kvægtorvet og var samlingspunkt for slagtere, landmænd og kreaturhandlere efter dagens arbejde.

Siden da har stedet haft flere navne, men den klassiske danske mad har altid været i centrum. På menuen finder du retter som stegt flæsk, pariserbøf, stjerneskud og røget ål.

Siden 1998 har Rita og Jes stået i spidsen for Kohalen og videreført den traditionsrige arv. Med sin beliggenhed ved det gamle slagtehus oser restauranten af lokalhistorie og autenticitet.

Adresse: Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus C
Læs mere: Her

Teater Bodegaen – Tradition og charme på Store Torv

historiske restauranter
Foto: Teater Bodega

Teater Bodegaen på Store Torv har serveret mad til aarhusianere og gæster i mere end 117 år. De første restauranter åbnede her i 1908 under navnet Torve Caféen, og i 1959 fik stedet sit nuværende navn.

Siden da har Teater Bodegaen været kendt for sine klassiske danske retter, der serveres i hyggelige rammer med masser af tradition. Menukortet er enkelt, solidt og tro mod de gamle dyder. Kombinationen af historie, kvalitet og stemning gør stedet til et naturligt valg i hjertet af byen.

Og når du alligevel er her, kan du passende kombinere middagen med en tur i Aarhus Teater lige ved siden af.

Hvor: Skolegade 7, 8000 Aarhus C
Læs mere: Her

Raadhuus Kaféen – Smag af fortiden på en af Aarhus’ historiske restauranter

Raadhuus
Foto: Raadhuus Kaféen

Raadhuus Kaféen har rødder tilbage til 1924, hvor stedet åbnede som Park Alleens Vinstue under vinhandler Jens Jørgensen. Fire år senere blev der tilføjet et køkken med fokus på frokostretter og smørrebrød, og siden da har caféen haft flere ejere og navne, inden den endte med sit nuværende.

I dag kan du stadig nyde klassiske danske retter i en indretning, der oser af tradition og hygge. Beliggenheden tæt på Aarhus Rådhus har gjort stedet til et populært mødested for politikere og embedsmænd gennem årene. Her kombineres god mad med et strejf af historie, præcis som i caféens spæde start.

Hvor: Sønder Allé 3, 8000 Aarhus
Læs mere: Her

Thors Mølle – Kulinarisk pause midt i Marselisborgskoven

Thors Mølle - ældste restauranter
Foto: Thors Mølle

Thors Mølle har en lang og spændende historie, der begynder helt tilbage i 1637, hvor den blev anlagt som krudtmølle ved Varnabækken. Siden har den tjent mange formål – fra feldberedermølle til stampemølle, og allerede i 1700-tallet kunne gæster få mad og drikke her.

Omkring år 1900 blev stedet omdannet til traktørsted, og under vært N. C. Christensen i 1927 blomstrede det som populært udflugtsmål med lysthuse og frugttræer. Den nuværende bygning er fra 1940, og siden 1968 har også ”Orangeriet” været en del af oplevelsen.

I dag er Thors Mølle en stemningsfuld restaurant midt i Marselisborgskoven, hvor klassiske retter nydes i grønne og rolige omgivelser.

Hvor: Thors Møllevej 15, 8270 Højbjerg
Læs mere: Her

Brasserie Belli – Klassiske franske brasserieretter

Frokost på belli
Foto: Brasserie Belli

Siden 1994 har Brasserie Belli været et samlingspunkt for aarhusianere og besøgende, der søger fransk atmosfære og nærvær.

Navnet Belli kommer fra familien bag, som har rødder i cirkuslivet, og det mærkes i de personlige detaljer som gamle fotos og kostumer på væggene. Indenfor er der hvide duge, dæmpet belysning og en varm, afslappet stemning.

Menukortet forener klassiske franske retter med danske sæsonvarer, og alt serveres i omgivelser, der får én til at føle sig hjemme fra første øjeblik.

Hvor: Frederiksgade 54, 8000 Aarhus
Læs mere: Her

Foto: Canotto

Guide: Her er 12 steder med fremragende pizza i Aarhus

Pizza i Aarhus er intet problem. I byen er der noget for enhver smag – fra de klassiske napolitanske til kreative varianter, der tager dine smagsløg med på en rejse.

I denne guide har vi samlet 10 steder, hvor du kan få den bedste pizza i byen. Uanset om du er på jagt efter en sprød kant, en let og luftig bund eller måske noget helt nyt og anderledes, vil du finde noget, der passer til dine pizza-drømme. Så gør dig klar til at tage på en smagsrejse, hvor hver bid er fyldt med passion og kvalitet – her er de bedste steder at få pizza i Aarhus!

Læs også: 9 lækre måltider for under en hund

Canotto – Pizza i absolut topkvalitet

canotto
Foto: Canotto

Canotto på Viborgvej er stedet, hvor du kan nyde pizzaer i højeste kvalitet. Deres hemmelighed ligger i en dej, der hæver i 72 timer og bliver bagt i en stenovn ved høj varme, hvilket giver den perfekte balance mellem sprød kant og luftig midte. Kvalitet og smag er altid i fokus, og den enkle, afslappede atmosfære gør det til et ideelt valg både til en hyggelig middag og en hurtig pizza på farten.

Er du i humør til at prøve flere varianter på én gang, så er Canotto Mini Trio et must-try. Her får du tre små pizzaer, så du kan nyde forskellige smagskombinationer på én gang – perfekt til dig, der har svært ved at vælge. Uanset om du er ude med venner eller bare vil forkæle dig selv, tilbyder Canotto en pizzaoplevelse, der forener klassisk håndværk med moderne finesse.

Adresse: Viborgvej 26 – Aarhus C
Link til hjemmeside: Canotto.dk

Gusto – Godt til maven og til Instagram

Foto: Gusto

Hvis du i sommers var på tur i Latinerkvarteret og undrede dig over, at der var propfyldt længere nede af Borggade – eller du har spekuleret over, hvor mon alle de Instagram-opslag af lækre pizzaer på smukt opdækkede lyserøde borde kommer fra, har du her svaret: Gusto!

Du skal være ude i god tid, hvis du vil nå at have et bord en fredag aften i den hyggelige biks, for mange har allerede fået øjnene op for de lækre pizzaer, der bliver svunget over disken på Gusto. Start aftenen med en antipasti som Straciatella med figner, en lækker Nduja pizza og glem selvfølgelig ikke en specialøl fra To Øl til at skylle det ned med.

Gustos pizzaer er lavet på surdejsbrød og napolitanske principper blandet med innovative smagssammensætninger. Stor opfordring herfra til at tage venner og familie med under armen til en hyggelig aften på Borggade 10C.

Adresse: Borggade 10C, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Gustoaarhus.dk 

Melværk har taget pizza i Aarhus med storm

Foto: Melværk

Melværk er et hyggeligt familieforetagende. Ligesom med mange pizzeriaer, så spiller pizzaen hovedrollen i Melværks film. Men som en lidt anderledes birolle har vi mel og dej, deraf navnet. De to ingredienser gør maden helt speciel. Dejen er kilden til en luftig pizza, hvor du kan smage kærligheden til håndværket.

Melværk er blevet så populær i Aarhus, at de nu både har lokation i Riiskov og i Lighthouse på Aarhus Ø.

Adresse: Møllehatten 32, 1. th., 8240 Risskov & Helga pedersens Gade 37, 8000 Aarhus Ø.
Link til hjemmeside: Melvaerk.dk

Mefisto – Napolitanske pizzaer i festlige omgivelser

Foto: Mefisto

Mefisto har indtaget en stor del af volden med deres pizzabar, restaurant & gårdhave og originale bar. I alt dækker Mefisto adresserne Volden 18, 20 og 28 – men på denne liste fokuserer vi på den nye pizzabar. Der er en livlig stemning, fra man træder ind i rummet, og med både diskokugle og blomstervæg er der også her muligheder for meget æstetiske billeder – hvis man er til det.

Udover de flotte og hyggelige omgivelser har Mefisto virkelig kælet for detaljerne ved deres pizza: Dejen koldhæver og fermenterer i mindst 48 timer, og de lækre toppings er inspireret af forskellige dele af hele verden. Du kan med ro i maven prøve deres pizza med svampe og gremolata, der vinder meget misundelse fra andre rundt om bordet.

I baren finder du over 40 forskellige øl fra de bedste jyske bryggerier som Hazy bear og Thisted bryghus. De serverer også en ufatteligt god Aperol Spritz, der ligger helt rigtigt med en god pizza på en varm sommerdag!

Adresse: Volden 28, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Mefisto.dk 

Surdejspizzeria – Kærlighed for surdej

pizza i Aarhus surdej
Foto: Surdejspizzaria

Pizza, som du kender den i dag, kommer fra Napoli i Syditalien og blev efter sigende opfundet tidligt i det 19 århundrede. Det har udviklet sig siden, og på Surdejspizzeria La Casa di Antanio i Aarhus er pizzaen lavet på den napolitanske måde, men med et moderne tvist. En pizzaovn.

Surdejen hæver i 72 timer og giver den en sprød bund og tilfredsstiller smagsløgene. Pizzaen serveres uden bestik, kun med en saks, så du får en autentisk napolitansk spiseoplevelse.

Adresse: Frederiksgade 52, 8000 Aarhus C & Skolesvinget 1A, 8240 Risskov.
Link til hjemmeside: Surdejspizzaria.dk

Via Vai Pizza

Via Vai Pizza
Foto: Via Vai Pizza

Via Vai Pizza er et pizzeria på M. P. Bruuns Gade i Aarhus, hvor fokus er helt på pizzaer. Menuen rummer både klassiske og mere kreative varianter, som er perfekte til dem, der bare vil have en velsmagende og simpel pizza. Selvom udvalget kun består af pizzaer, er der virkelig lagt vægt på kvaliteten af ingredienserne og en hurtig service.

Stedet har en afslappet og uformel atmosfære, og Via Vai er et oplagt valg, når du har lyst til en god pizza, hurtigt og uden at skulle træffe mange valg. Det er et solidt valg, når du bare vil have noget lækkert, når sulten melder sig.

Adresse: M. P. Bruuns Gade 46, 8000 Aarhus C

Link til deres Instagram: Via Vai Pizza

Pizza Boys – Enkelt koncept, autentiske smage

Foto: Pizza Boys

Hos Pizza Boys i Aarhus er pizzaen kun én del af oplevelsen. Her får du napolitansk surdejspizza, der er helt i top – sprød på kanten, luftig i midten og fyldt med smag, takket være den langsomt hævende dej og den høje varme i stenovnen. Men det er ikke kun pizzaerne, der gør stedet særligt.

Lokationen på Skovgaardsgade, tæt på Godsbanen, giver en urban vibe med masser af liv omkring dig – det er et perfekt spot for at tage en pause fra hverdagen og nyde en pizza i den afslappede, men energiske atmosfære. På Frederiks Allé finder du en mere rolig oase, hvor du kan slappe af med en pizza i et hyggeligt, næsten lidt skjult kvarter. Uanset hvor du sidder, er Pizza Boys det ideelle sted at nyde en pizzaoplevelse, der både er afslappet og lidt speciel.

Adresse: Hveensgade 1, 8000 Aarhus Ø & Skovgaardsgade 13, 8000 Aarhus K.
Link til Hjemmeside: Pizzaboys.dk

Il Locale – Den prisvindende pizza i Aarhus

pizza i Aarhus Il Locale
Foto: Il Locale

Latinerkvarteret er populær på denne liste, og huser sandt nok også nogle af de lækreste pizzabarer i Aarhus. Il Locale, beliggende på Guldsmedgade 36, har vundet flere priser for deres fantastiske pizzaer i Aarhus! Sæt tænderne i en af deres 15 forskellige pizzaer, der alle er inspireret af en Brooklyn-style italiensk pizza. Pizzadejen koldhæver i op til fem døgn, og kan selvfølgelig også fås glutenfri.

På menukortet finder du også antipasti, søde desserter samt naturlig vin og skæve øl.

Adresse: Guldsmedgade 36, 8000 Aarhus C.
Link til Hjemmeside: illopizza.dk

Frankies Pizza – Feast, fest og frisk pizza i Aarhus

pizza i Aarhus, frankies
Foto: Frankies

Når man snakker pizza, er de svære at komme udenom. Frankies altså. De dominerer ad libitum konceptet med deres “Feast”. Og hvis der er noget, der komplimenterer god pizza, så skulle det da lige være øl. De fantastiske dobbeltdækkerlokaler danner rammer en festlig omgang eller en stille og rolig hverdagsaften. Restauranten kan du finde i en hyggelig baggård på Mejlgade.

Adresse: Mejlgade 45, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Frankiespizza.dk

Fratelli – Et bud på bedste pizza i Aarhus

pizza i Aarhus fratelli
Foto: Fratelli

Fratelli har tidligere vundet SmagPrisen for bedste pizza. Og med god grund! Hos Fratelli kan du få en italiensk pizza, der får dine smagsløg til at tro, de befinder sig på en fortovsrestaurant i Rom. Prøv for eksempel en Fratelli med tomatsauce, mozzarella, salsiccia-pølse, napoli-salami og aubergine, og spæd eventuelt oplevelsen op med en omgang carpaccio, vitello tonnato eller hvidløgsbrød.

Fratelli kan diske op med en håndfuld vegetarpizzaer, og alle pizzaer kan laves glutenfri eller med plantebaseret ost. Så kan alle være med!

Adresse: Tordenskjoldsgade 81, 8200 Aarhus n
Link til hjemmeside: Fratellipizzaria.dk

Café Piccolina i Aarhus midtby

Foto: Piccolina

Italien er efter sigende pizzaens hjemland. Det kan virke krukket, men der er altså noget om snakken. Der er langt til Italien, og Wolt leverer ikke over landegrænser.

Men heldigvis kan du få en autentisk pizzaoplevelse ikke så langt fra, hvor du bor. På den italienske restaurant, Piccolina, huserer Salvo. Han går op i kvalitet og god mad.

Med hjælp fra hele familien giver de en fornemmelse af et lille stykke af Italien. På Café Piccolina får du ikke 100 forskellige retter. Du får en brandgod smag i munden. Piccolina kan du næsten snuse dig frem til, men hvis det mislykkes, så kan du finde dem her:

Adresse: Skolegyde 8, 8000 Aarhus C
Link til hjemmeside: Piccolina.dk

Spröd Pizza – det bæredygtige valg til pizza i Aarhus

Foto: Spröd

Spröd Pizza, med adresse flere steder i Aarhus, har stor fokus på bæredygtighed og har særligt udvalgte råvarer, for at sikre den gode kvalitet. Spröd forener det traditionelle italienske køkken med den skandinaviske madkultur, hvilket resulterer i en alsidig og super lækker menu!

Du går ikke galt i byen, ved at tage en tur på Spröd.

Adresse: Find dem i Højberg, Åbyhøj, Risskov og på Odensegade
Link til hjemmeside: Sprød.dk

 

SMAGprisen: Stem på Aarhus’ bedste delikatesse her

Vi er glade for at præsentere de 7 nominerede til det bedste delikatesse i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen. Afstemningen er åben indtil den 15. november, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre, at de løber med titlen.

Læs mere om de nominerede under afstemningsmodulet.

SMAGprisen: Nominerede til "Bedste Delikatesse 2025"

Foto: Lula

Must-try mad og drikke i Aarhus Festuge: Her skal du tage hen!

Når Aarhus Festuge løber af stablen, er det ikke kun musik, kunst og kultur, der fylder byen. Også på tallerkenen og i glasset er der masser af oplevelser at hente. Fra fællesspisninger og streetfood til øl-takeovers og jazz akkompagneret af japanske grillspyd – Festugen er en oplagt anledning til at smage på byen på nye måder. Her er vores guide til de lækreste steder du ikke må misse!

Læs også: Her er de bedste cocktailbarer i Aarhus

Tir na nÓg: Gamma Tap Takeover i Festugen

Festugen
Foto: Tir na nÓg

Den irske pub Tir na nÓg i centrum af Aarhus skruer op for stemningen under Festugen, når de får besøg af Gamma Brewing. Barens haner bliver fyldt med specialøl fra det anerkendte bryggeri, så ølentusiaster kan gå på opdagelse i nye smagsoplevelser – og samtidig nyde live musik i de hyggelige omgivelser. Det er gratis at være med, du skal kun betale for det du drikker. Skynd dig at tag en ven under armen og kom ned og smag en masse lækre øl.

Hvornår: Alle dage i festugen, weekender åben kl. 10-04 og hverdag kl. 12-01
Adresse: Frederiksgade 38-42, 8000 Aarhus

Lula: Kom til terrassefest med grill, cocktails og dj

Lula
Foto: Lula

Kan du mærke det, Lula-vibes? Torsdag i festugen inviterer Lula til terrassefest og den vil du ikke gå glip af! Her er der garanti for god mad, kolde drikke og masser af musikalsk energi. Fra kl. 16 kan du droppe ind til sprød grillmad, hvor en tallerken med saftige specialiteter sammen med en Moritz-øl eller et glas vin fås for 225 kroner. Bag DJ-pulten sørger @snajderofficial for de rette toner til at holde gang i stemningen, mens baren frister med et særligt 250-kronerskort: seks Moritz-øl, fire ens cocktails (Aperitivo, G&T, Cuba Libre eller Paloma) eller en hel flaske husets vin til samme pris. Ingen bordbestilling er nødvendig – bare højt humør og gode vibes.

Hvornår: Torsdag d. 4 september
Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus

Roberta’s Society: Festugen fejres med stort rejegilde

festugen
Foto: Roberta

Roberta’s Society inviterer til rejegilde i deres kælder på Møllegade, hvor lange borde dækkes op til en uformel og sommerlig fællesspisning. Menuen byder på pil-selv-rejer med citron og dild, hjemmebagt brød, aioli og luftigt smør til 129 kr. Fra kl. 17.45–19.30 kan du nyde middagen i godt selskab, og for 150 kr. ekstra er der fri hvid- eller rosévin til maden. Allerede fra kl. 16.00 kan du varme op med Wine O’Clock, hvor husets vin koster 35 kr. glasset. Billetter kan købes online indtil kl. 16.00 på dagen eller i døren fra kl. 17.00.

Hvornår: Fredag d. 29/8 kl. 17.45 – 19.30
Adresse: Møllegade 3a, 8000 Aarhus

Den Gamle By: Vildsvinepølser, festugevafler og gamle traditioner

festugen
Foto: Den Gamle By

Den Gamle By har været en del af Festugen siden 1965, og i år vender de festlige traditioner tilbage med luftkarrusel og nostalgi. På Festpladsen kan du få en klassisk festugevaffel, mens Madboden frister med Festugesættet: vildsvinepølse med brød og en kold Festbryg. Øllen kan også nydes på fad i Gæstgivergården. Arrangementet er gratis, men voksne skal have billet til Den Gamle By. Børn under 18 år har altid fri entré.

Hvornår: Alle dage under festugen fra kl. 11-16
Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus

Festugen på Shima: Yakitori og Jazz i hyggelige rammer

festugen
Foto: Shima

Shima i Ceresbyen byder på en særlig festugeoplevelse, hvor japanske grillspyd møder aarhusiansk jazz. Restauranten fyrer op under yakitori-grillen og serverer platte med lokale råvarer, mens forskellige jazzduoer spiller live. En kombination af god mad og intim koncertstemning, der gør aftenen helt særlig. Grillen tændes 17.30, så det kan være en god ide at komme deromkring.

Hvornår: 29-30. Aug og 3-6. Sep
Adresse: Ceresbyen 20, 8000 Aarhus C

Restaurant Pihlkjær – Gourmet middag med sæsonens råvarer

Pihlkjær
Foto: Restaurant Pihlkjær

Er du til gourmetoplevelser under festugen, er Restaurant Pihlkjær i Mejlgade et oplagt valg. Her serveres en fire-retters menu til 399 kr., hvor sæsonens råvarer forvandles til elegante retter. Glæd dig til blandt andet varmrøget torsk, cremet pigvarsuppe, hummergratineret fisk og en luftig chokolademousse. En menu for dig, der vil forkæle smagsløgene med lidt ekstra luksus midt i festlighederne.

Hvornår: Alle dage i festugen fra kl. 17.30-23.00
Adresse: Mejlgade 26, 8000 Aarhus

 

Foto: Gastromé

Efterårsevents hos Gastromé: Eksklusive vin- og gastronomioplevelser

Er du familiens ukronede vinekspert, og ønsker du, at tilegne dig mere viden om vin, som du kan blære dig med til de kommende familiearrangementer? Eller er du nybegynder indenfor vinens verden, men ønsker at vide mere? Så er efterårsevents hos Gastromé lige noget for dig!

Til disse tre arrangementer kan du glæde dig til at opleve to af Gastromés dygtige sommelierer udfolde deres ekspertise og viden, nyde fantastisk gastronomi og mærke ægte, autentisk håndværk og passion.

Det bliver altså ikke bedre! Læs med her og bliv inspireret til fantastiske oplevelse i efteråret. Du kan læse mere om efterårsevents hos Gastromé lige her.

Læs også: Franske restauranter i Aarhus

Dobbelt Winemarkers Dinner – En helt eksklusiv vinoplevelse

Dobbelt Winemarkers
Foto: Gastromé

Er du klar til årets mest eksklusive vinoplevelse? Den 8. november byder Gastromé i samarbejde med Cappa på en helt særlig aften: Dobbelt Winemakers Dinner.

Her mødes tre verdener i én uforglemmelig aften, nemlig Gastromés gastronomi, italiensk vinkunst og østrigsk vintradition. Du kan glæde dig til at møde to vinmagere i absolut verdensklasse, som er Claudio Icardi, der repræsenterer generationers italienske traditioner, og Ingrid Groiss, en østrigsk vinproducent med international anerkendelse.

Programmet byder på en varm velkomst med champagne og snacks, efterfulgt af fem serveringer fra Gastromés køkken. Til hver ret præsenteres to vine, hvor i alt 5 flasker er nøje udvalgte fra hver producent . Begge producenter deler personlige fortællinger, så du oplever passionen bag hver enkelt dråbe.

Dette er en sjælden mulighed for at komme tæt på vinmagere, hvis håndværk normalt opleves gennem flasken alene. Sammen med Gastromés kokke danner de rammen om en aften, hvor gastronomi og vin væves sammen i perfekt balance.

Skynd dig at sikre din billet til dette enestående event – det vil du ikke fortryde!

Pris: 2.795,- pr. person
Hvornår: D. 8. november, klokken 18.30
Inkluderet: Velkomst med champagne og snacks, 5 serveringer og 5 udvalgte vine fra hver producent
Booking: Lige her

Sommelier Aften – Efterårsevents hos Gastromé

Efterårsevents hos Gastromé
Foto: Gastromé

Vil du opleve vinens verden udfoldet helt tæt på? Så er Sommelier aften den 19. september et must!

Her får du en sjælden mulighed for at komme tættere på Gastromés to inspirerende sommelierer, Alexander Nielsen og Daniel Darby, når de folder sig ud og deler deres passion.

Aftenen starter kl. 18:30 med delikate snacks ledsaget af to mousserende vine, der sætter stemningen fra første øjeblik. Herefter venter fem serveringer fra Gastromés køkken, hver med to vine sat i en spændende “battle”. Du får altså hele 12 vine i løbet af aftenen, udvalgt og præsenteret med kærlighed og præcision.

Der er kun 20 pladser, og de er samlet ved restaurantens to chefs-tables med direkte kig ind i køkkenet. Du kan derfor glæde dig til en intim oplevelse, hvor vin, mad og personlig fortælling smelter sammen til én unik oplevelse. Du kan læse mere om denne oplevelse lige her.

Pris: 2995,- pr. person
Hvornår: D. 19. september, klokken 18.30
Inkluderet: 4 snacks, 5 serveringer og 12 vine
Booking: Lige her

Sommelier Aften – Smagfuld “battle”

Efterårsevents hos Gastromé
Foto: Gastromé

Hvis du ikke nåede med i september, så frygt ej! Du får chancen igen, når Sommelier aften vender tilbage den 31. oktober.

Konceptet er det samme, hvor du starter med snacks og to mousserende vine, efterfulgt af fem serveringer med to vine til hver. Alexander Nielsen og Daniel Darby tager dig med ind i vinens univers, hvor nørderi, humor og viden forenes på bedste vis.

Her oplever du, hvordan små nuancer i vin kan ændre en ret markant. Og du får lov at vælge side, når vinene “duellerer” ved bordet. I alt 12 nøje udvalgte vine venter igen på dig.

Som i september er der kun 20 eksklusive pladser samlet ved chefs-tables foran køkkenet. En intim ramme, hvor du mærker energien fra både kokke og sommelierer.

Pris: 2995,- pr. person
Hvornår: D. 31. oktober, klokken 18.30
Inkluderet: 4 snacks, 5 serveringer og 12 vine
Booking: Lige her

Frokost for under 80 kroner: Vi guider til 6 billige frokostspots i Aarhus

Frokost behøver ikke koste en formue. Aarhus bugner af små og store spisesteder, hvor du kan få en god bid mad for 80 kr eller derunder — uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. Her får du 6 forskellige forslag, som spænder fra salat og sandwich til mere klassiske frokostretter. Perfekt til en pause på farten, et hurtigt møde eller et stille frokostmåltid.

Læs mere: Julefrokost i Aarhus: Den ultimative guide til lækre restauranter og mad ud af huset

Mr. Mums – Sandwich og salater med frit valg

sandwich
Foto: Mr. Mums

Hos Mr. Mums er det dig, der bestemmer. Du kan vælge mellem et væld af friske råvarer, når du sammensætter din sandwich eller salat. Priserne starter omkring 50 kr. for en klassisk sandwich, for eksempel med skinke og ost, mens en mere fyldig variant med kylling og bacon ligger på ca. 55 kr.

Er du mere til grønt, kan du få en laksesalat med perlebyg for omkring 65 kr. Portionerne er store nok til at stille den værste sult, men uden at tynge resten af dagen.

Adresse: Jægergårdsgade 12, Aarhus C, Rosenvangs Allé 186, 8270 Højbjerg og Nordre strandvej 46b, 8240 Risskov
Læs mere på deres hjemmeside her

GODS på Godsbanen – Frokost i kreative omgivelser

frokost
Foto: GODS

På Godsbanen finder du GODS – et spisested, der passer perfekt ind i det rå, kreative miljø. Menuen spænder fra små snacks til lidt større frokostretter, og du kan for eksempel få en sprød toast med svampe og urtesalat til under 50 kr.

Vil du have mere at stå imod med, kan du vælge en frokostanretning, der stadig holder sig tæt på 80 kr. Her handler det lige så meget om stemningen som om maden – du spiser midt i Aarhus’ kreative centrum.

Adresse: Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C, Indgang 3A eller 3H
Læs mere på deres hjemmeside her

Bouillon – Fransk frokost i lavprisklasse

frokost
Foto: Bouillon

Ved Europaplads ligger Bouillon, som er inspireret af de klassiske parisiske folkekøkkener. Her er stemningen uformel, og priserne overraskende lave. Du kan for eksempel få avocado med rejer til omkring 48 kr. eller en cremet suppe til ca. 60 kr.

Retterne er enkle, men fulde af smag og perfekt til en let frokost, der føles lidt mere luksuriøs, end prisen antyder.

Adresse: Europaplads 2, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside her

Sunshine Sandwich: Sol over Nørregade

frokost

Sunshine Sandwichbar er et af de steder, aarhusianerne vender tilbage til igen og igen. Her får du solide, velkendte sandwiches til priser mellem 55 og 65 kr. – for eksempel en fyldig tun-sandwich eller en klassiker med skinke og ost.

Vil du have noget lettere, kan du nappe en frisk salat til omkring 50 kr. Det er ikke kompliceret, men det er velsmagende, hurtigt og billigt – lige det, man har brug for midt på dagen.

Adresse: Nørregade 22, 8000 Aarhus C
Læs mere på deres hjemmeside her

Café GLAD – Økologisk frokost med masser af grønt

salat
Foto: Café Glad

Hos Café GLAD på Frederiks Allé er alt lavet fra bunden – fra dip og dressinger til brød og salater – og det kan smages. Menuen er enkel, grøn og økologisk, og priserne holder sig på et niveau, hvor alle kan være med.

Til frokost kan du for eksempel få en sandwich med ærtedip og sprøde grøntsager til 69 kr. eller en variant med rødbededip til samme pris. Er du mere til salat, kan du vælge en lille salat med sæsongrønt og en valgfri dip for 79 kr.. Du kan også gå efter en svampetoast, som ligger på 79 kr. og er et godt valg, hvis du vil have noget lidt mere mættende.

Her får du en frokost, der både er sund, smagfuld og budgetvenlig – perfekt til en hurtig pause midt på dagen eller som take-away på farten.

Adresse: Frederiks Allé 127, 8000 Århus C
Læs mere på deres hjemmeside her

Burger Boom – Snasket burger til frokost

Frokost
Foto: Burger Boom

Hos Burger Boom er konceptet enkelt: gode, klassiske burgere til en pris, hvor alle kan være med. Uanset om du vælger den traditionelle med oksekød, en cheeseburger med smeltet cheddar eller en variant med sprød kylling, så koster burgeren 79 kr. Køber du det som menu, kan du få det som et frokosttilbud, hvor du kan få det til under en hund. 

Her handler det om at få en saftig og velsmagende burger, der er til at betale – perfekt som en hurtig frokost, når sulten melder sig midt på dagen.

Adresse: Flere steder i Aarhus. 
Læs mere på deres hjemmeside her

Foto: Smagaarhus

Lyst til franske klassikere? Tag en frokost på Brasserie Belli

Frokost på Brasserie Belli er mere end blot et måltid. Det er som en lille smuttur til Paris midt i Smilets By. De klassiske brasserieretter serveres med en uformel varme, der gør det oplagt at blive hængende lidt længere over et glas vin eller to. Menuen tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer og kombinerer dem til smagssammensætninger, der både forkæler og overrasker. Læs med her, og find inspiration til din næste frokostret hos Belli. 

Læs også: 3 retter til under 350 kr

31 år med fransk charme i Aarhus

Frokost på belli
Foto: Brasserie Belli

Siden 1994 har Brasserie Belli været et samlingspunkt for aarhusianere og besøgende, der søger fransk atmosfære og nærvær. Navnet Belli kommer fra familien bag, som har rødder i cirkuslivet, og det mærkes i de personlige detaljer som gamle fotos og kostumer på væggene. Indenfor er der hvide duge, dæmpet belysning og en varm, afslappet stemning. Menukortet forener klassiske franske retter med danske sæsonvarer, og alt serveres i omgivelser, der får én til at føle sig hjemme fra første øjeblik.

Fransk favoritter til frokost på Brasserie Belli

Frokost på brasserie belli
Foto: Smagaarhus

Frokostmenuen hos Brasserie Belli spænder fra lette anretninger til klassiske favoritter. Man kan starte med en cremet svampesuppe eller en fransk gratineret løgsuppe. Herefter frister en frisk carpaccio eller en lun quiche med sæsonens grønt. Til fiskeglade gæster er stjerneskud og moules marinières blandt de mest populære valg.

Kødkortet byder på kvalitet! Snup en steak frites med bearnaise og sprøde fritter til 340 kroner. Du kan også nyde en rørt tatar med grønt og brødcroutoner til. Husets signaturret er boeuf bourguignon med langtidsbraiseret oksekød i rødvin og cremet kartoffelmos. Den skal prøves! Hvis det lyder for stort kan flere retter laves som en lille menu.

Brunchbræt med fransk finesse til frokost

Brunch
Foto: Brasserie Belli

Uanset om du vælger en let salat, en klassiker fra brasseriekøkkenet eller en mere fyldig ret, er der altid fokus på smag og gode råvarer. Det gælder også for brunchbrættet med paté, oste, charcuteri, røget laks, syltede lækkerier og friskbagt brød. Prisen er 180 kroner, og oplevelsen føles som et lille brasserie i Paris – midt i Aarhus.

Afslut din frokost med franske dessertklassikere

chokolade
foto: Brasserie Belli

Til dessert kan du tilfredsstille smagsløgene med en crème brûlée, citron marengskage, tarte tatin eller en intens chokoladedessert der koster mellem 90-120 kr. Alle virkelig lækre til prisen.

Så næste gang sulten melder sig, så skynd dig ned og nyd frokost på Brasserie Belli, hvor klassiske franske retter og hyggelig stemning går hånd i hånd. Her får du en madoplevelse, der både mætter og inspirerer. Det er et sted, man vender tilbage til igen og igen.

Find Belli her: Frederiksgade 54, 8000 Aarhus
Læs mere om frokost på: Belli.dk

Foto: Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade – Fra teenagedrøm til smagsunivers i Aarhus

Hos Nicolai Chokolade i Aarhus mødes du af duften af frisklavede specialiteter og et smil fra Nicolai bag disken.

Her er chokolade ikke bare en vare, men det er en passion, der er skabt af en ung iværksætter, der allerede som 13-årig solgte sine første hjemmelavede julekalendere.

Læs med her, hvis du vil vide, hvordan en ung teenager med store drømme har skabt sit eget smagsunivers i hjertet af Aarhus.

Læs også: Kaffebarer i Aarhus

Flødeboller i særklasse – Signaturen hos Nicolai Chokolade

Nicolai Chokolade
Foto: Nicolai Chokolade

Flødebollerne er butikkens ubestridte trækplaster. De bliver frisklavet hver dag med luftigt skum, sprød chokolade og perfekt bund. Smagsvarianterne skifter efter Nicolais idéer og årstidernes inspiration.

Her kan du finde alt fra klassiske kombinationer til modige møder mellem frugt, krydderier og nødder. Du kan læse meget mere om, hvilke kombinationer Nicolai tilbyde lige i øjeblikket på hans hjemmeside.

Rejsen mod den nuværende opskrift begyndte allerede i 2019, hvor Nicolai deltog i chokoladefestivalen i København. Siden har han forfinet teknikken, og i 2024 blev han finalist i konkurrencen om Danmarks bedste flødebolle – så sejt jo!

For Nicolai er chokolade mere end bare et produkt: “Jeg elsker at glæde andre mennesker, og jeg elsker at lave chokolade.” Den kompromisløse tilgang til håndværket får mange gæster til at vende tilbage til hans butik, hvor også nye gæster ofte introduceres til butikkens bestsellers.

Hjertet i Nicolai Chokolade – Schweizisk inspiration og selvlært håndværk

Nicolai Chokolade
Foto: Nicolai Chokolade

“Mit chokoladeeventyr er nok inspireret af al den fantastiske chokolade og de smukke chokoladebutikker, jeg har set, da jeg boede i Schweiz,” fortæller Nicolai. Opholdet i chokoladens hjemland lærte ham at værdsætte råvarer, teknikker og præsentation på højeste niveau.

Resten har han lært gennem tusindvis af timer i sit eget køkken. Han har taget chokoladekurser, investeret i professionelt udstyr og udfordret sig selv med nye smagskombinationer.

“I dag er jeg mange chokoladekurser klogere og mange investeringer i mit chokoladekøkken fattigere. Men glæden ved at lave lækkert håndlavet chokolade er kun blevet større.” fortæller Nicolai med et smil på læben.

De første skridt mod forretningen kom i 2018, da han solgte over 100 julekalendere via Facebook. Året efter fik han en bod i Tivoli Friheden, og i 2020 begyndte han at eksperimentere med salg på hjul. Han havde først lejet en foodtruck på Rømø, hvorefter han købte en gammel postbil fra Tyskland, som han laver til sin egen rullende chokoladevogn. I dag kan du møde ham rundt på diverse festivaller og events, hvor han sælger sine delikate, hjemmelavede specialiteter.

Disse erfaringer gav ham både nye kunder og et stærkt netværk, som senere blev fundamentet for butikken i Aarhus. Hvis du vil vide mere om Nicolais rejse med chokolade, så er det lige her.

Kaffe og chokolade – En perfekt kombination

Kaffe
Foto: Nicolai Chokolade

En af de seneste tilføjelser til Nicolai Chokolade er lokalt ristet bønnekaffe i samarbejde med Yellowbird Coffee – så lækkert!

Idéen kom efter mange festivaler og events, hvor gæster efterspurgte muligheden for at nyde kaffen sammen med chokoladen.

I dag kan gæsterne tage sig tid til at sidde ned, lade duften af friskbrygget kaffe blande sig med aromaen fra chokolade, og nyde en pause midt i byen. Nogle kommer for kaffen og opdager chokoladen, mens for andre er det omvendt.

Kombinationen giver butikken en særlig atmosfære, hvor sanserne arbejder sammen, og hvor mange vælger at blive hængende lidt længere.

Design med eftertanke – Fokus på bæredygtighed

Bæredygtighed
Foto: Nicolai Chokolade

For Nicolai tæller udtrykket næsten lige så meget som smagen. Han designer selv emballagerne for at skabe en genkendelig stil, der afspejler indholdets kvalitet.

“Udover at skabe en genkendelig designlinje, har jeg altid fokus på bæredygtighed i mine løsninger,” fortæller han. Materialerne er nøje udvalgt, så de både er æstetiske og miljøvenlige.

Allerede i 2020 fik han sin første store erhvervsordre med over 100 julekalendere til en virksomhed. Siden har han fortsat med at udvikle både design og sortiment.

I sommeren 2024 afsluttede han tre år på Aarhus Tekniske Gymnasium med iværksætteri som fagretning. Nu kan han endelig dedikere al sin tid til chokoladen og til at skabe en butik, hvor design, smag og bæredygtighed går hånd i hånd.

Du kan finde Nicolais hyggelige chokoladebutik på Guldsmedegade 1, 8000 Aarhus C – god fornøjelse!

Psst.. Hvis du har lyst til at følge med i Nicolais yderligere rejse med sin chokolade, så hop ind og følg ham på hans Instagram – du vil ikke blive skuffet!

Foto: Vaca

Her er de bedste mexicanske spisesteder i Aarhus – din craving starter nu!

Sprøde tacos, fyldige burritos og snaskede nachos – mexicansk mad er ren kærlighed på en tallerken. Heldigvis bugner det med mexicansk mad i Aarhus af steder. Alt fra farverigt streetfood til stemningsfulde restauranter med gourmet.

Så uanset om du vil have hurtig mad på farten eller en fuld middag med drinks og feststemning, findes det helt sikkert på den mexicanske madscene i byen. Vi guider dig her til de bedste steder, hvor din craving efter mexicansk mad kan blive forvandlet til ren tilfredsstillelse.

Læs mere: Lækre sushi restauranter du skal prøve

Mad Mex: Hjemmelavet street food

Mad mex
Foto: Mad Mex

Mad Mex i Aarhus Street Food serverer hjemmelavet mexicansk mad som burritos, tacos med pulled pork, chipotle chicken eller vegetar, samt sprøde nachos. Er du til lidt ekstra snask kan du også vælge loaded nachos med protein, majs, salsa, queso, creme fraiche og jalapenos.

Fortrækker du det lidt mere kalorielette kan du gå efter en frisk burrito bowl eller salat. Stemningen i hallen er livlig og hyggelig – perfekt, når I er flere afsted.

Hvor: Ny Banegaardsgade 46, 8000 Aarhus C 
Læs mere: aarhusstreetfood.dk

Restaurant Cinco: Latinamerikansk gourmet ala social dining

mexicansk mad i aarhus
Foto: Restaurant Cinco

Restaurant Cinco forvandler nordiske råvarer til en autentisk latinamerikansk oplevelse, hvor indretningen med lianer og planter sætter stemningen. Menuen er social dining med 10 eller 13 serveringer, der deles ved bordet, så alle kan smage det hele.

Retterne kan fx være sprøde plantains med guacamole, tostada med tuntatar og carne asada med chimichurri. Priserne er 395 kr. for 10 retter og 495 kr. for 13 – en fair pris for kvaliteten og oplevelsen. Cinco er et oplagt valg for alle, der elsker mexicanske og latinamerikanske smage.

Hvor: Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C
Hvornår: Søndag – Onsdag: 21.00, Torsdag – Lørdag: 22.00
Læs mere: restaurantcinco.dk

VACA – Friske tortillas og kreativ mexicansk mad midt i Aarhus

mexicansk mad i aarhus
Foto: Vaca

VACA er et moderne take-away og spisested, hvor mexicanske klassikere får et kreativt twist med danske råvarer. Menuen byder på tacos, burritos, quesadillas og bowls, alt lavet fra bunden. Guacamolen og tortillas er særligt kendt for deres friskhed og gode smag.

Stemningen er afslappet med få siddepladser, men maden egner sig også perfekt til at tage med hjem. Portionerne er fyldt med smag, og der er både kødfulde og vegetariske muligheder. Beliggenheden i Mejlgade gør det til et oplagt stop for hurtig og velsmagende mexicansk mad.

Hvor: Mejlgade 17, 8000 Århus C
Læs mere: Vaca.dk

Tipsy: En vegetarisk kulinarisk oplevelse

Tipsy
Foto: Tipsy

Tipsy har lokationer en spytklat fra banegården og på Århus Ø helt ned til vandet. De serverer snasket comfort food med plantebaseret twist, inspireret af Mexico og Californien. På menuen finder du tacos med barbecue jackfrugt, vegansk “kød” eller “rejer”, samt hotdogs og burgers, der kan laves helt veganske. Hertil kan du få masser af snacks som nachos, fritter og løgringe.

Drikkekortet byder på farverige cocktails som pink lemonade med vodka og Moscow mule med ferskensirup – perfekt til en hyggelig aften med vennerne. Er der mere man skal bede om? Det tror jeg vidst ikke!

Hvor: Irma Pedersens Gade 180D og Banegårdsgade 39, 8000 Aarhus
Læs mere: tipsy-aarhus.com

Taqueria Local – Birria tacos og ægte gade­stemning i Jægergårdsgade

Taqueria
Foto: Taqueria Local

Taqueria Local er et lille, uformelt spisested, der serverer autentiske mexicanske retter med stor kærlighed til råvarerne. Her finder du alt fra fyldige burritos til den populære birria taco, lavet fra bunden med friske ingredienser. Stemningen er afslappet, og der er ingen bordreservation – du kommer bare ind fra gaden og finder en plads. Portionerne er generøse, og smagen er intens og krydret på den helt rigtige måde.

Det er et oplagt sted for street-food elskere, både til en hurtig bid på stedet eller som take-away. Beliggenheden midt i Jægergårdsgades hyggelige miljø gør oplevelsen ekstra charmerende, da der næsten altid er liv i gaden. 

Hvor: Jærgergårdsgade 16, 8000 Aarhus 
Læs mere: Taqueria-local.dk

Poco Loco – Mexicansk street-food med lokal charme i Risskov

Mexicansk mad i aarhus
Foto: Poco Loco

Poco Loco skiller andet mexicansk mad Aarhus ved at være en fast food-truck i Risskov, der kombinerer autentiske smage med en helt uformel, hyggelig atmosfære. Her er ingen fancy indretning – bare god, solid street-food serveret direkte fra vognen. Menuen er enkel, men fyldt med smag: store burritos, bløde tacos og sprøde nachos med hjemmelavede saucer. Den faste placering giver dem et trofast lokalt publikum, og stemningen er afslappet som en sommerdag ved stranden.

Her handler det ikke om at pynte for meget, men om at lave velsmagende mexicansk mad, du kan spise stående, tage med hjem – eller nyde i solen lige ved siden af vognen.

Hvor: Tornebakken 1, 8240 Risskov
Læs mere: unpocoloco.dk

 

Mad til Døren: Måltidskassen der gør aftensmaden til højdepunktet

I Skødstrup nord for Aarhus finder du Mad til Døren, et lille lokalt måltidskassefirma drevet af MIB-Martin Ib. Her er der fokus på det nære, det smagfulde og det ukomplicerede.

Hver eneste kasse pakkes af et dedikeret team, der kender værdien af gode råvarer og gennemtænkte opskrifter. Med leveringer direkte til døren eller til dit nærmeste MIB-bageri gør Mad til Døren det let at få lækker aftensmad på bordet. Helt uden stress, madplaner eller lange indkøbsture.

Læs også: Se vinderen og de nominerede til Aarhus’ bedste takeaway her

Idéen bag Mad til Døren – Smag og kvalitet uden besvær

Mad til Døren adskiller sig fra mange andre måltidskassefirmaer ved at have en enkel og gennemført idé. Der er kun én type måltidskasse, sammensat med friske råvarer i sæson og opskrifter udviklet af virksomhedens egne kokke. Den strømlinede model betyder, at alt fokus kan rettes mod at skabe retter med høj smag, sund variation og overskuelig tilberedning. Menuen skifter hver uge og byder på en blanding af kødretter, vegetarretter og fisk.

Samarbejdet med lokale leverandører sikrer, at råvarerne er så friske som muligt, samtidig med at transporttiden holdes nede. Bag driften står Dorte Ikkala, tidligere køkkenchef hos MIB-Martin Ib, som med sin erfaring sikrer, at hver eneste kasse lever op til høje standarder.

Hele vejen fra menuplanlægning til pakning er der fokus på, at maden skal være velsmagende og nem at lave, også på de travle dage.

Fra to til fire – Der er plads til alle ved bordet

Hos Mad til Døren er bestillingsprocessen lige så enkel som konceptet. Kunden vælger blot, om måltidskassen skal være til 2, 3 eller 4 personer, og om leveringen skal ske hver uge eller hver anden uge. Derudover kan man tilpasse sin menu med fisk hver uge, fisk hver anden uge eller helt undgå fisk.

Resten er allerede besluttet: Menuen, råvarerne og opskrifterne er gennemtænkt på forhånd, så man slipper for at bruge tid på at træffe en masse valg.

Ugens menu – Smag uge 35 hjemme hos dig selv

I uge 35 byder menuen med fisk på fire retter. Først nudelsalat med kylling og mango; en frisk kombination af sprøde grøntsager, saftige kyllingestykker og sødme fra mangoen. Derefter spaghetti med spicy kødboller og tomatsauce, hvor de krydrede kødboller giver et lille spark til den fyldige pastaret.

Tredje ret er sennepskylling med perlebyg og broccolinisalat, hvor den cremede sauce giver kyllingen masser af smag, mens salaten tilfører friskhed. Ugen afsluttes med fiskefrikadeller med urter og en fyldig broccolisalat, der både mætter og smager af sommer.

Vælger man den fiskefri kasse, erstattes fiskefrikadellerne af en tærte med chorizo, der har en sprød bund og et krydret fyld.

Alle retterne er nemme at tilberede og kræver ikke lange forberedelser. Menuen er sammensat, så man får både friskhed, varme og mæthed i løbet af ugen, uden at bruge for meget tid i køkkenet.

Sådan bestiller du – Hurtigt, enkelt og overskueligt

Det er enkelt at blive kunde hos Mad til Døren. På virksomhedens hjemmeside vælger man den ønskede størrelse, leveringsfrekvens og præferencer for fisk. Levering sker direkte til døren eller til et MIB-bageri, altid senest mandag morgen. Så kan ugen kan starte med en fyldt køleskabshylde.

For nye kunder er prøvekassen en oplagt mulighed for at teste konceptet uden forpligtelse. Mange vælger at fortsætte som faste kunder, når de har oplevet, hvordan Mad til Døren kombinerer lokal forankring, kvalitet og bekvemmelighed i én samlet løsning.

En kasse fra Mad til Døren er friske råvarer, nemme opskrifter og aftensmad, der hurtigt finder vej til bordet.

Læs mere om Mad til Døren: På deres hjemmeside

Foto: Alec Andreev

Food Festival i Aarhus er lige om hjørnet: Det kan du opleve!

Fra 5. til 7. september forvandler Danmarks største madfestival igen Tangkrogen til et sandt madmekka. Over tre dage kan op mod 30.000 gæster gå på opdagelse i hundredevis af smagsoplevelser, workshops og talks til Food Festival i Aarhus. Alt sammen med fokus på det gode måltid, råvarer i verdensklasse og fællesskabet omkring maden. Læs hvad du helt specifikt kan opleve i artiklen her.

Læs også om: Aarhus’ bedste social dining

Besøg festivalens ni forskellige maduniverser

food festival i aarhus
Foto: Alec Andreev

I år kan du gå på opdagelse i ni tematiserede områder fyldt med smagsprøver, workshops og madoplevelser for hele familien. Med over 200 stande og et væld af aktiviteter kan du nyde alt fra plantebaserede retter til klassiske danske delikatesser – og lære nyt undervejs.

  • Kål & Ko: Oplev smør, ost og syrnede mælkeprodukter i centrum. Mød Britta Surland, Bettina Buhl, ostehåndværkere, unge landmænd – og hils på kalvene.
  • Planteriget: Nyt i 2025. Michelin-kok Morten Rastad tryller med bælgfrugter, korn og grønt. Smag planteprodukter og få inspiration til grønne proteiner.
  • Havet: Lær om fisk og skaldyr, prøv Clausens Fiskehandels fiskebingo, og kom tæt på havets råvarer.
  • Torvet: Et farverigt mylder af smagsprøver, madoplevelser og gode festivaltilbud.
  • Iværksætteriet: Mød iderige madiværksættere og deres nye, lækre produkter.
  • Mad & Børn: Sjove madaktiviteter for de yngste. Jonas Gylling laver bålsnacks, og i køkkenværkstedet kan I prøve grønnere frikadeller.
  • Nordiske Dråber: Smag øl, cider, vin og spiritus fra danske producenter – med live musik fredag og lørdag.
  • DM i Grill-området: Her dyster landets bedste i DM i Grill, Årets Cocktail og Hotdog DM. Kendte dommere, intens stemning og smagsprøver.
  • Spisestuen: Spis i godt selskab med madunderholdning og musik, der holder stemningen i gang til aften.

Mælk, grønt og masser af hygge i Kål og Ko-området

food festival i aarhus
Foto: Frederikke Sørensen

I Kål & Ko-området kan du komme helt tæt på, hvordan mælk bliver til smør, ost og andre lækre mejeriprodukter – og selvfølgelig smage dig igennem det hele. Her viser kokken Britta Surland, kendt fra Arlas sociale medier, og madhistoriker Bettina Buhl, hvordan lidt smør kan give grøntsagerne et kæmpe smagsløft. Du kan møde dygtige ostehåndværkere, smage nye syrnede mælkeprodukter og tage en snak med unge landmænd om livet med malkekvæg. Og ja – børn (og barnlige sjæle) kan også hilse på de nuttede kalve, der kigger forbi til festivalen.

Konkurrencer med anerkendte kendiskokke som dommere

Hotdog DM
Foto: Daniel Reumert

Når Food Festival ruller ind på Tangkrogen, bliver der kæmpet om mere end bare gode anmeldelser. Igen i år vil man i løbet af weekenden kunne opleve nogle af årets mest underholdende og smagfulde konkurrencer: DM i Grill, Årets Cocktail og den publikumsfavorit, der får alle til at stimle sammen – DM i hotdogs.

Søndag forvandles festivalpladsen til hotdog-himmel, når restauranter fra hele landet serverer deres mest kreative pølsefortolkninger. Publikum får selv lov til at stemme, og et dommerpanel spækket med kendiskokke, madanmeldere og aarhusianske profiler vurderer kreationerne. Hele showet styres af tv-kok Umut Sakarya, der med sin velkendte humor og skarpe kommentarer sørger for, at det bliver lige så sjovt at overvære som at smage på.

Tre dage, hvor madglæde fylder hele Tangkrogen

Food festival
Foto: Alec Andreev

Uanset om du kommer for at heppe til de store konkurrencer, udforske de syv madområder eller bare nyde en kold drink med udsigt til bugten, vil Food Festival summe af liv hele weekenden. Her kan du lade dig inspirere af dygtige kokke, møde passionerede producenter og opleve, hvordan maden samler folk på tværs af alder og smag. Fra fiskebingo i Havet til grøn gourmet i Planteriget og livemusik i Nordiske Dråber. Tre dage fyldt med madglæde, hygge og oplevelser, der bliver siddende længe efter, du har forladt Tangkrogen.

Sted: Tangkrogen Aarhus – 8000 Aarhus C
Dato: 5.-7. september 2025
Læs mere om Food Festival i Aarhus her.

 

SMAGprisen: Nominer dine favoritter til Aarhus’ bedste nye spisested

Hvad er det bedste nye spisested i Aarhus? Her kan du nominere de steder, som du mener fortjener en plads i afstemningen om Aarhus’ bedste nye spisested.
Nomineringen finder sted fra den 1/9 til og med den 15/9. Fra den 15/10 – 2025 kan du stemme blandt de steder, der er blevet nomineret.

Der er mulighed for at nominere op til 3 steder, så du kan få flere af dine favoritter med.


 

Foto: Le Pagnol

Smagen af Paris i Aarhus Festuge: Le Pagnols lækre festmenu

Fra 29. august til 7. september summer Aarhus af liv, når Festugen fylder gaderne med musik, kunst, kultur og god mad. I denne periode inviterer Restaurant Le Pagnol indenfor til Smagen af Paris i Aarhus Festuge. En særlig menu, der kombinerer festlig stemning med fransk finesse.

Her kan du trække dig tilbage fra byens travle gader, læne dig tilbage og lade både stemning og smag føre dig afsted på en lille rejse sydpå.

Festugemenu Le Pagnol

Pris: 349 kr (tre retter + aperitif)
Vinmenu: + 249 kr

Læs også: Ultimativ restaurantguide – her skal du spise i Aarhus

Tre-retters festugemenu – En sensommeraften fyldt med smag

Le Pagnol
Foto: Le Pagnol

Til Aarhus Festuge har Le Pagnol sammensat en tre-retters menu med velkomstaperitif, skabt til at afspejle både sæsonens råvarer og festugens stemning. Oplevelsen bevæger sig fra friske og sprøde indslag til møre og fyldige smage, og afrundes med en sød finale. Prisen er 349 kr., og det er svært at forestille sig en bedre måde at starte en festugeaften på.

Aperitiffen sætter stemningen fra første slurk, og herefter er det bare at læne sig tilbage og lade tallerkenerne komme én efter én. Vil du gøre oplevelsen endnu bedre, kan du tilføje en vinmenu til 249 kr., hvor tre udvalgte glas følger menuen og løfter smagene undervejs. Oplevelsen er skabt til at sætte gang i feststemningen, så du forlader bordet mæt på både smag og gode indtryk.

Menuens højdepunkter – Fra oksefilet til lun chokoladefondant

Le Pagnol
Foto: Le Pagnol

Middagen begynder med en Provence Gin & Tonic, frisk og aromatisk med timian eller rosmarin og et strejf af citrus, der sætter den rette stemning. Forretten består af røget laks med cremet sojamayo, som binder smagene sammen. Ristede sesamfrø giver et let knas, mens sauterede bøgehatte-champignon tilføjer varme og fylde.

Hovedretten byder på saftig oksefilet, mør og perfekt tilberedt. Den serveres med sæsonens grøntsager, der bringer farve og friskhed til tallerkenen. Den hjemmelavede BBQ-sauce har mild sødme og et strejf af røg, som giver kødet karakter uden at overdøve tilbehøret.

Til dessert kommer en chokoladefondant med flydende midte. Den får selskab af blød vaniljeis, der smelter mod den varme chokolade. Friske bær giver en let syrlig kontrast. En afslutning, der sikrer, at du forlader bordet mæt og glad.

Mød Le Pagnol – Hvor franske noter møder aarhusiansk hygge

Aarhus festuge
Foto: Le Pagnol

Hos Le Pagnol er god mad noget, man deler. Stemningen er varm fra det øjeblik, du træder ind og personalet gør en ære ud af at få hver gæst til at føle sig velkommen. Råvarerne er nøje udvalgt, ofte i samarbejde med lokale producenter, og alt tilberedes fra bunden i køkkenet. Menuen følger årstidernes skiften, men filosofien er altid den samme: Enkelhed, kvalitet og mad med ærlig smag.

Her er plads til en romantisk middag, en festlig aften med venner eller et hyggeligt måltid med familien. Mange kommer for at fejre en særlig begivenhed. Andre kigger ind for at nyde et godt glas vin og en afslappet stemning efter arbejde.

Uanset anledningen får du en oplevelse, hvor detaljerne tæller. Fra den første velkomst til den sidste bid. Le Pagnol er blevet et samlingspunkt i Aarhus, hvor gode smagsoplevelser går hånd i hånd med nærvær og personlig service.

Adresse: Sønder Alle 29, 8000 Århus C
Læs mere om Le Pagnol: Her

Gourmet take away i Århus – Københavnske standarder rammer Jylland

Annonce

Århusianerne har udviklet en ny og mere sofistikeret tilgang til take away mad, hvor gourmet take away i Århus nu dominerer markedet. Den tid, hvor byens borgere nøjedes med standardpizza og hurtig mad, er definitivt forbi. I stedet efterspørger de kulinariske oplevelser på restaurant-niveau, som kan nydes hjemme i trygge rammer. Denne markante ændring i forbrugsmønster har skabt et blomstrende marked for luksus take away mad, hvor kvalitet og kreativitet står i centrum.

Moderne århusianske familier og erhvervsaktive prioriterer nu smag, præsentation og eksklusive ingredienser, når de bestiller mad hjem. De er parate til at investere i premium madoplevelser, som matcher deres livsstil og forventninger. Restauranter og madvirksomheder som by Cortsen har responderet på denne efterspørgsel ved at udvikle koncepter, der kombinerer convenience med gastronomisk excellence. Resultatet er en by, hvor gourmet take away ikke blot er en trend, men en fast del af den kulinariske kultur, som fortsætter med at sætte nye standarder for, hvad take away kan være.

Restauranter omstiller sig til krævende kunder

Århus’ restaurantscene har gennemgået en markant forandring for at imødekomme borgernes nye krav til gourmet take away i Århus. Etablerede spisesteder har måttet genoverveje deres forretningsmodel, da kunderne nu forventer samme kvalitet i take away som ved restaurantbesøg.

Mange køkkener har opgraderet deres udstyr med specialiseret emballering, der sikrer optimal temperatur og præsentation under transport. Køkkencheferne redesigner aktivt deres menuer, så selv komplekse retter kan leveres perfekt til kundens hjem. Den øgede konkurrence tvinger restauranterne til at skille sig ud gennem innovative madkoncepter og eksklusive ingredienser. Nogle satser på molekylær gastronomi til hjemmebrug, mens andre specialiserer sig i autentiske internationale retter med importerede råvarer.

Luksus take away mad kræver nye logistiske løsninger, hvor mange restauranter samarbejder med specialiserede leveringsservices. Disse anvender temperaturkontrollerede køretøjer og uddannet personale for at garantere optimal levering. Personalet skal nu også kunne vejlede kunder om korrekt opvarmning og servering, hvilket kræver udvidet træning. Priserne er steget markant, men kunderne accepterer dette for den komplette gastronomiske oplevelse. Mange restauranter oplever, at take away-omsætningen nu langt overstiger deres almindelige restaurantindtægter.

Nye aktører revolutionerer markedet

Specialiserede virksomheder som by Cortsen har identificeret det voksende marked for gourmet take away i Århus og skabt helt nye forretningsmodeller. Disse innovative selskaber fokuserer udelukkende på luksus take away mad og opererer fra professionelle køkkenfaciliteter designet specifikt til produktion og levering.

By Cortsen og lignende virksomheder har sat nye standarder for take away-oplevelsen. De samarbejder med anerkendte kokke og madeksperter om at udvikle eksklusive menuer, som kun er tilgængelige gennem deres leveringsservice. Deres tilgang til ingredienser matcher fine dining restauranter snarere end traditionelle take away steder. Økologiske grøntsager, kød fra udvalgte leverandører og sjældne krydderier er standardkomponenter i deres køkkener. Leveringsoplevelsen er blevet revolutioneret med elegant emballage, der fungerer som serveringsskåle, plus detaljerede instruktioner til perfekt hjemmepræsentation.

Kunderne modtager en komplet kulinarisk oplevelse frem for blot mad. Priserne ligger markant over traditionel take away, men efterspørgslen stiger konstant. Mange århusianere betragter det som en praktisk løsning til restaurant-kvalitet hjemme, især når de skal underholde gæster eller markere særlige lejligheder. Denne nye tilgang har bevist, at der eksisterer et betydeligt marked for premium take away-koncepter i Århus.

Kundernes forventninger skaber nye trends

Århusianernes appetit på gourmet take away i Århus har skabt en helt ny kultur omkring hjemmespising, hvor kvalitet og oplevelse rangerer højere end pris. Moderne forbrugere forventer detaljerede beskrivelser af ingrediensernes oprindelse, tilberedningsteknikker og næringsindhold ved bestilling af luksus take away mad. De kræver transparens om kødet fra lokale gårde, bæredygtigt fanget fisk og sæsonbaserede grøntsager.

Social media har formet denne udvikling markant. Mange kunder deler billeder af deres gourmet take away på Instagram og Facebook, hvilket presser leverandører til at levere visuelt spektakulære retter. Emballagen skal bevare maden og samtidig se elegant ud på sociale platforme. Personalisering er blevet centralt, hvor kunder tilpasser retter efter præferencer og diætbehov. Mange udbydere har introduceret abonnementsordninger med skræddersyede menuer baseret på tidligere bestillinger og feedback.

Leveringstiden er blevet et vigtigt konkurrenceparameter. Nogle virksomheder garanterer levering inden for 45 minutter, mens andre fokuserer på præcis koordinering til det ønskede tidspunkt. Denne udvikling har transformeret gourmet take away til en sofistikeret service, der matcher kundernes høje forventninger til både mad og serviceoplevelse i Århus.

Markedspotentiale og nye muligheder

Markedet for gourmet take away i Århus viser ingen tegn på afmatning, og flere internationale koncepter overvejer etablering i byen. Den økonomiske vækst i regionen har skabt en større gruppe velstående forbrugere, som prioriterer luksus take away mad som fast del af deres livsstil. Restaurantbranchen har erkendt, at take away ikke længere er en nødløsning, men en permanent del af forretningsmodellen.

Teknologiske innovationer spiller en central rolle i branchens udvikling. Flere virksomheder eksperimenterer med:

• AI-baserede anbefalingssystemer, der foreslår retter baseret på vejr, årstid og kundens tidligere valg

• Avancerede tracking-systemer, så kunder kan følge bestillinger i realtid fra køkken til dør

• Smarte emballageløsninger med indbygget varmeteknologi for optimal madtemperatur

• Virtuelle køkkener designet udelukkende til take away-produktion uden fysisk restaurant

• Drone-levering til udvalgte områder i Århus centrum

Samarbejdet mellem etablerede restauranter og nye aktører som by Cortsen skaber synergieffekter, der styrker hele branchen. Mange køkkenchefer deler viden om optimale emballeringsmetoder og transportteknikker. Dette samarbejde har gjort Århus til foregangseksempel for andre danske byer, der ønsker at udvikle deres gourmet take away-marked. Byens position som Danmarks næststørste by gør den til ideelt testmarked for nye koncepter inden landsdækkende udrulning.

Udviklingen af gourmet take away i Århus afspejler en fundamental ændring i, hvordan danskere forholder sig til mad og spisning. Byens borgere har bevist, at de er villige til at betale premium-priser for kulinariske oplevelser af høj kvalitet, selv når maden konsumeres hjemme. Denne transformation har skabt et blomstrende marked, hvor både traditionelle restauranter og innovative virksomheder som by Cortsen konkurrerer om at levere de bedste luksus take away mad-oplevelser.

Århusianernes stigende krav har tvunget hele branchen til at tænke nyt omkring kvalitet, service og leveringsmetoder. Resultatet er et sofistikeret økosystem, hvor teknologi, gastronomi og kundeservice mødes for at skabe unikke madoplevelser. Den økonomiske succes for virksomheder, der satser på gourmet take away, viser tydeligt, at dette ikke blot er en forbigående trend, men en permanent ændring i forbrugsmønstret.

Århus har positioneret sig som Danmarks førende by inden for premium take away-koncepter, og denne position styrkes løbende af nye aktører og innovative løsninger. For forbrugerne betyder det adgang til restaurant-kvalitet uden kompromiser, mens branchen har fundet en rentabel vej til vækst og udvikling i en konkurrencepræget markedssituation.

Foto: St. Pauls Apothek.

Tørstig? Her er de bedste cocktailbarer i Aarhus

De kan være bitre, søde, stærke og friske. Der er selvfølgelig tale om cocktails, som du kan nyde i enhver anledning, uanset om det skal være festligt eller bare lidt ekstra hyggeligt. Vi lavet en guide til 6 forrygende cocktailbarer i Aarhus, du kan besøge næste gang, du skal ud og drikke cocktails.

Læs også om: Ølbarer i Aarhus

Alberts bar – En gammel munkekælder midt i Aarhus

Hos Alberts bar i Aarhus
Foto: Alberts bar

Under Store Torv i en gammel munkekælder finder du cocktailbaren Alberts. Kælderen blev oprindeligt brugt til vinhandel og som bodega i 1885, men i dag bliver der langet lækre cocktails over bardisken.

Du kan for eksempel prøve en ’Jungle Doctor’ eller ’Raspberry Rascal’ for 95 kroner, som begge er  blandt Alberts signatur-cocktails. Hvis du er mere til cocktails i den bitre ende af smagsskalaen, kan du kaste dig over de otte forskellige varianter af Gin & Tonic, som Alberts serverer.

Selv om Alberts lægger de fleste kræfter i at lave cool cocktails, kan du også få en kold øl eller et glas vin i stedet for. Et par gange om året skifter Alberts ud i sit cocktailudvalg, så tjek altid barens hjemmeside for at se cocktail-udvalget.

Pris: 80-130 kroner
Adresse: Alberts, Store Torv 3, 8000 Aarhus C.

Det kan du se udvalget HER.

The Merchant Room – Cocktailhåndværk med irsk charme

Cocktail
Foto: Tir na nÓg

Hos The Merchant Room som er en del af Tir na nÓg finder du et cocktailkort, der spænder fra tidløse klassikere som “Whiskey Sour” og “Pornstar Martini” til sæsonens kreative nyfortolkninger. Her bliver hver drink rystet eller rørt med fokus på smag og balance, så du får en oplevelse, der både tilfredsstiller og overrasker.

Vil du gøre aftenen ekstra speciel, kan du tage plads i det stemningsfulde Whiskey Room eller den hyggelige Private Lounge. Tir na nÓg tilbyder også cocktailsmagninger, hvor bartendere guider dig gennem både sikre favoritter og spændende smagskombinationer – alt sammen krydret med irsk gæstfrihed og en atmosfære, der gør, at man får lyst til at blive lidt længere.

Pris: 95-125 kr
Adresse: Frederiksgade 38-42, 8000 Aarhus

Læs mere om The Merchant Room: HER

Barstart – Blodige Tarentino-drinks i hyggelige omgivelser

cocktailbarer i Aarhus
Foto: Barstart

En smule væk fra resten af Aarhus Ås mange barer, klubber og caféer, ligger Barstart hengemt under Clemens Bro. Placeringen gør, at stedet ikke er nær så overrendt, som nogle af de store barer omkring åen, og Barstart kan derfor virke som en skjult perle.

Hele cocktailudvalget er inspireret af Tarentinos spraglede og til tider blodige filmunivers. Du kan blandt andet få flere cocktails inspireret af Tarentino’s filmunivers, såsom “Honey Bunny”, der er en reference til “Pulp Fiction”.

“Honey Bunny” består af en eksplosiv blanding af  Bianco Vermouth, bergamotto, lemon, honning og Angostura Bitter – og som du kan fornemme forstår barens dygtige bartendere sig altså i den grad på komplekse og spændende smagssammensætninger. Den er klart en af de cocktailbarer i Aarhus du bare må prøve!

Pris: 100-130 kr. pr stk.
Adresse: Fiskergade 28, 8000 Aarhus C

Ellers kan du læse meget mere HER.

Gedulgt – Byens eksperimentelle og nørdede cocktail-oplevelse

Gedulgt cocktailbarer i aarhus
Foto: Gedulgt

Gedulgt er byens måske mest eksperimentelle og nørdede cocktail-oplevelse.

Konceptet er inspireret af 1920’ernes spiritusforbud i USA, hvor illegale barer lå gemt væk i gyder og stræder for ikke at vække mistanke om, at en bar lå skjult bag den neutrale facade. Og Gedulgt ser da heller ikke ud af meget udefra, men træder du ind af døren, er oplevelsen en helt anden. Atmosfæren er hyggelig og baren sprudler altid af liv.

På Smag Aarhus er vi især optaget af den del af menukortet, som de meget passende har navngivet Out of This World. Den byder på nogle af byens mest interessante og velsmagende cocktails, der tager dig på en rejse, som i den grad er af en anden verden. Her finder du for eksempel den populære cocktail  “American Beauty”, der er inspireret af Sam Mendes film af samme navn.

Denne cocktail er med blandt andet orangeblomstvand, appelsin, rosenlemonade og honning serveret i et miniature badekar dækket af rosenblade. En reference fra filmens mest ikoniske scene.

Pris: 95-160 kr. pr stk.
Adresse: Fredensgade 41, 8000 Aarhus C

Du kan læse mere om den skjulte bar HER.

Two Socks – Gin-entusiastens våde cocktaildrøm

Aarhus bedste cocktailbarer
Foto: Two Socks

Er du gin-entuasiast, er der ét sted i byen, som er uomgåeligt; Two Socks, der ligger på Klostertorv.

Her laves der en Gin og Tonic. Og ikke bare en almindelig Gin og Tonic. Besøger du Two Socks, går der ikke længe, før du finder ud af, at eksperterne bag baren ved alt, der er at vide om gin-destillering. Du kan trygt lade dem dig guide gennem menukortets spændende ginudvalg, som også byder på alkoholfri gin.

Desuden er stemningen helt særlig på Two Socks. Den rustikke indretning bestående af rå træborde og vægge dækket af ginflasker, gør baren til én af byens hyggeligste. Desuden tilbyder Two Socks gin-smagning. Den guider dig igennem ginens komplekse verden og giver dig et billede af, hvorfor ginsmagen varierer så meget.

Pris: Der er mange forskellige muligheder, som du kan blive lidt klogere på HER.
Adresse: Klostertorvet 4, 8000 Aarhus C

Du kan læse mere om Gin og Two Socks HER.

St. Pauls Apothek – Historisk og stilfuld oplevelse i byens gamle apotek

St. Pauls Apothek Cocktails
Foto: St. Pauls Apothek

I byens gamle apotek i Jægergårdsgade, finder du en af mest stilfulde cocktailbarer i Aarhus. Stedet har beholdt navnet St. Pauls Apothek. Både udefra og indenfor kan man fornemme det gamle apoteks smukke skelet.

St. Pauls Apothek serverer nogle af Aarhus’ mest interessante og velsmagende cocktails, der leger med både smagsnuancer og æstetik. Stedets grundlægger har da også været finalist i nogle af verdens mest prestigefyldte cocktailkonkurrencer, og det bærer menukortet i den grad præg af.

Psst. Du kan også booke et cocktail-kursus, hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med den svære disciplin.

Adresse: Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C
Læs mere om St. Pauls Apothek: HER

 

Foto: Grød Aarhus

Søger du et vegetarisk spisested? Her er 7 lækre muligheder!

Tag en bid af Aarhus’ grønne madscene! Vi dykker ned i byens lækreste spisesteder med et vegetarisk menukort, hvor grøntsagerne er stjernerne. Gør dig klar til en smagseksplosion helt uden kød!

Cafe Gaya – Prisvindende vegetarisk spisested

vegetarisk i aarhus
Foto: Cafe Gaya

Cafe Gaya er en økologisk og plantebaseret perle på Ingerslevs Plads, hvor hele menuen er vegetarisk, og størstedelen også vegansk. Med fokus på bæredygtighed og hjemmelavet mad skaber de en varm og afslappet atmosfære, hvor man hurtigt føler sig hjemme. Prøv for eksempel deres saftige veggiedeller, cremede lasagne eller den populære Gaya-tallerken, som giver et lille udvalg af deres bedste retter.

Café Gaya har netop vundet Smagprisen 2025 for bedste vegetariske spisested, og det er bestemt velfortjent. Perfekt til en uformel frokost eller middag med god samvittighed.

Adresse: N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C

Café Fika – Til den velfortjente kaffepause

Fika - Vegetarisk
Foto: Café Fika

Café Fika på Jægergårdsgade og Nørregade er en økologisk oase midt i Aarhus med det eftertragtede økologiske guldmærke. Her er alt skabt til den perfekte “fika” – den svenske tradition med en afslappet kaffepause, hvor kvalitet og hygge går hånd i hånd.

Menuen er 100 % vegetarisk og byder på lækre og friske retter, der spænder fra sprøde surdejs-sandwiches til farverige smoothie bowls og salater fyldt med sæsonens bedste råvarer. Café Fika er det oplagte sted til en sund og velsmagende pause, uanset om du har brug for energi til studie eller arbejde, eller bare vil nyde en god kop kaffe i hyggelige omgivelser.

Adresse: Nørregade 28 & Jægergårdsgade 47, 8000 Aarhus C

Plant Food – Vegetarisk, økologisk og bæredygtigt

Plant Food
Foto: Plant Food

Plant Food fejrer økologi og bæredygtighed gennem en innovativ tilgang til plantebaserede retter. Restauranten behandler grøntsager med samme finesse som kød, skaber intens grøn umami og fokuserer nøje på konsistenser.

Plant Food’s mission er at inspirere til en plantebaseret livsstil ved at fremhæve, hvor velsmagende og enkelt det kan være. I en afslappet atmosfære sættes der fokus på smagsoplevelsen, nærvær og stemning!

Adresse: Graven 16H, 8000 Aarhus C

Cafe Harepus – En oase for planteelskere midt i Latinerkvarteret

vegetarisk
Foto: Cafe Harepus

Endnu er vegetarisk, faktisk vegansk, perle er Cafe Harepus. En plantebaseret café midt i Aarhus, hvor du kan nyde alt fra friskbagt brød og croissanter til lækre kager – alt sammen uden animalske ingredienser. Deres menu byder på retter som fyldte croissanter, smørrebrød med hummus og syltede rødløg samt en god kop økologisk kaffe fra Copenhagen Coffeelab. Om sommeren kan du også forkæle dig selv med vegansk is.

Stemningen i caféen er altid afslappet og imødekommende, og personalet er altid klar til at give gode anbefalinger. Café Harepus er det perfekte sted til en rolig morgenmad, en hyggelig frokost eller en eftermiddagskaffe i Latinerkvarteret.

Adresse: Studsgade 5, 8000 Aarhus C

Grød – Både til den salte og søde tand!

Grød
Foto: Grød Aarhus

Åbnet i 2019 på den charmerende, brostensbelagte Graven, blev Grød hurtigt et populært spot i byen. Med både indendørs og udendørs siddepladser tilbydes der en chance for at nyde innovative grødretter, også under solens stråler.

Du kan starte dagen med deres søde havregrød toppet med fx karamel, æbler og ristede mandler eller prøve deres koldskåls-smoothie bowl. Til middag og aften byder de på varme retter som cremet ærterisotto med stracciatella, svampebygotto med picklede svampe og vesterhavsost samt den krydrede rød daal med tomater og koriander. Du kan også sammensætte din egen grød med tre toppings efter eget valg. Menuen skifter efter sæsonen, så der altid er noget nyt og lækkert at prøve.

Adresse: Graven 24, 8000 Aarhus C

Restaurant Pihlkjær – Når grønne råvarer bliver til gourmet på tallerkenen

vegetarisk i aarhus
Foto: Restaurant Pihlkjær

Restaurant Pihlkjær i Aarhus er et sted, hvor vegetarisk mad forvandles til ægte gourmetoplevelser. Med fokus på sæsonens bedste råvarer sammensætter de retter, der både overrasker og forkæler smagsløgene. Et eksempel er deres kreative ret med blomkål, hvor grøntsagen bliver både bagt og fermenteret og serveres med en sauce af ristede nødder og friske urter. Hver ret er komponeret med stor opmærksomhed på både smag og æstetik, så hele oplevelsen bliver en fryd for øjet og ganen. Pihlkjær er det oplagte valg for dig, der ønsker en elegant og innovativ vegetarisk middag i hjertet af Aarhus.

Adresse: Mejlgade 28, Baghuset, 8000 Aarhus C

Tipsy – Vegetarisk comfort food og kreative cocktails

vegetarisk
Foto: Tipsy

Tipsy er en farverig og livlig vegetarisk restaurant og bar beliggende både på øen og i midtbyen. Her kan du nyde en fusion af mexicansk og californisk inspireret comfort food, hvor alt på menuen er vegetarisk – og størstedelen også vegansk. Prøv deres populære tacos som Aloha Taco Jack med jackfrugt og grillet ananas, eller den smagfulde Birria Taco med chili og vegansk ost. Deres burgere, som Ave Avocado og Crispy Chicken, er også et hit blandt gæsterne.

Udover maden tilbyder Tipsy en imponerende cocktailmenu med kreative og smukt anrettede drinks, der er perfekte til at dele med vennerne. Atmosfæren er afslappet og indbydende, hvilket gør Tipsy til et oplagt valg til både en uformel middag eller en festlig aften ude.

Adresse: Banegårdsgade 39 og Irma Pedersens Gade 180D, 8000 Aarhus C

Foto: Casablanca

Crunch på Casablanca: Forkælelse på højeste niveau

Trænger du til ægte forkælelse i hverdagen eller i weekenden? Så er Crunch på Casablanca, byens ældste café, lige noget for dig!

Det er ikke uden grund, at denne Crunch-buffet er kåret som Aarhus’ bedste. Hver uge er der nemlig mere end 700 gæster, der besøger Casablanca for deres Crunch-buffet, og i 2024 fik de også SMAGprisen af os for byens bedste brunch – der kan altså ikke være nogen tvivl!

Læs mere: Barer i Aarhus

Crunch-buffet på Casablanca – Husk den gode appetit!

Crunch på Casablanca
Foto: Casablanca

Hos Casablanca venter en Crunch-buffet, der både overrasker og forkæler. Alt er lavet fra bunden, og det kan både ses, duftes og smages.

Friskbagt brød og søde fristelser kommer fra Casablancas eget bageri, Mor Anna, hvilket aldrig skuffer! Her får du rugbrød, boller, knækbrød, hindbærsnitter og kokostoppe – sprøde, luftige, uimodståelige.

Buffeten er fyldt med de lækreste, hjemmelavede specialiteter. Her kan du mæske dig i alt fra cremet laksesalat til lun leverpostej med bacon – så lækkert! Delikatesser som langtidstilberedt skinke, rullepølse, hjemmelavet hummus og kyllingesalat med friske urter beriger også oplevelsen.

Løber dine tænder også i vand? Så bare vent! Crunch på Casablanca byder nemlig også på pandekager med ahornsirup, hjemmelavet nutella, saltkaramel og frugtkompot. Yoghurt med bær og sprød mysli, chiagrød og birchermysli-grød er også en del af oplevelsen.

Buffeten byder også på farverige salater, smagfulde grøntsager og lækre oste. Du kan blandt andet se frem til couscous med abrikos, lagrede oste, bagte rødbeder med salatost og årstidens salat.

Casablanca er altid meget opmærksomme på sine gæster. Derfor vil du aldrig opleve, at der er noget, der er tomt, kedeligt eller tørt i buffeten, fordi der hele tiden fyldes op og kvalitetstjekkes.

Inkluderet i prisen er drikkevarer ad libitum – her mangler intet! Du kan nyde aromatiske og velsmagende kaffespecialiteter såsom cappuccino, flat white eller latte samt sort Peter Larsen-filterkaffe, økologisk te fra Perchs, juice, saft og ingefærshots. Du kan læse meget mere om Crunch på Casablanca lige her.

Crunch på Casablanca er ikke bare brunch. Det er en hyldest til smag, håndværk og ægte hygge!

Crunch i eget lokale – Fejr livets store eller små øjeblikke på Casablanca

Crunch i eget lokale
Foto: Casablanca

Leder du efter det perfekte sted til en fødselsdag, barnedåb, forretningsmøde eller måske en hyggelig vennebrunch? Hos Casablanca kan du nyde byens bedste Crunch i eget lokale. Her er Crunch-oplevelsen skræddersyet til intime og uforglemmelige fejringer.

Casablancas lyse og charmerende lokaler er ideelle til dig, der vil forkæle dine gæster med noget helt særligt. Alle lokaler er nyrenovererede og indrettet med varme detaljer, smukke designerstole og en rolig atmosfære, som indbyder til nærvær og gode samtaler.

Du og dine gæster sidder ugeneret og i fred med tårnhøj kvalitet på tallerkenen.

Du kan læse meget mere om denne mulighed for Crunch i eget lokale, priser og de forskellige lokaler på deres hjemmeside.

Klar til Crunch? – Så ses vi på Casablanca!

Afrundning
Foto: Casablanca

Hvis du er klar til at forkæle dig selv eller dem, du holder af, så er Crunch på Casablanca svaret. Her får du byens mest gennemførte brunchoplevelse, hvor smag, kvalitet og stemning går op i en højere enhed.

Buffeten er åben alle ugens dage, og din reservation gælder i 2 timer – rigelig tid til at nyde det hele i ro og mag. Børn under 2 år spiser gratis, og børn under 6 år får det hele til halv pris. Der er tydelig allergimærkning på buffeten, og du kan ønske glutenfrit brød ved booking.

Så uanset om det er hverdag, weekend eller en særlig anledning, så er Casablanca stedet, hvor du kan sænke skuldrene og nyde øjeblikket.

Du kan finde dem i hjertet af Aarhus på Rosensgade 12, 8000 Aarhus C. Så kom ind og oplev, hvorfor over 700 gæster hver uge ikke tager fejl!

Book dit bord i dag, lige her, og gør plads til både god mad og god stemning – velbekomme!

Foto: Elle Belle

Skaldyrsrestauranter i Aarhus: Vi guider dig til de bedste

Nu når hele byen er omgivet af vand, vand og atter vand, er det naturligt nok, at der også er åbnet en masse skaldyrsrestauranter i Aarhus.

Er du vild med skaldyr, men har svært ved at vælge, hvor du skal spise næste gang? Vi guider dig her til nogle, ifølge os, bedste steder – velbekomme!

Læs også: Julefrokost i Aarhus: Den ultimative guide til lækre restauranter og mad ud af huset

Restaurant Anker – Skaldyrsrestauranter i Aarhus med lokal skaldyr

skaldyrsrestauranter i Aarhus
Foto: Restaurant Anker

Restaurant Anker ligger smukt placeret nær lystbådhavnen på Aarhus Ø. Stedet er omringet af lystbåde, fiskehandlere og lystfiskere, og restauranten gør virkelig brug af sine fine omgivelser. Hos Restaurant Anker forsøger man nemlig at handle mest muligt hos de lokale fiskehandlere, så serveringerne bærer præg af fangst fra Aarhus-bugten.

Menuen består blandt andet af den klassiske moules mariniéres, ligesom der også serveres østers – både som snack og som hovedret. Vil du dog helst gå lidt udenom de vanlige skaldyrsretter, kan Restaurant Anker også imødekomme dig på dette punkt.

På den særlige skaldyrsmenu finder du nemlig en kavalkade af muligheder. Du kan blandt andet mæske dig i krabbeklør, røde krebs, jomfruhummer eller skalrejer. Kombinér disse tilbud i en skaldyrstallerken eller et skaldyrsfad, alt efter hvor alvorlig sulten er.

Adresse: Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Mefisto – Seafood i hyggelige omgivelser

skaldyrsrestauranter i Aarhus
Foto: Mefisto

I hjertet af latinerkvarteret gemmer Mefisto Restaurant og Gårdhave sig blandt de mange små forretninger på Volden. Stedet er en ud af 4 restauranter i samme koncept, men restauranten på Volden er udvalgt, fordi menuen her byder på udsøgte skaldyrsretter.

Til forretten kan du vælge mellem blåmuslinger og rejer, mens du til hovedretten kan overveje hele 4 forskellige hummerretter. Østers er selvfølgelig også på menuen.

Hvad end du vælger, kan herligheden nydes i Mefistos rolige gårdhave eller i en mere livlig atmosfære på den brostensbelagte gade foran restauranten.

Adresse: Volden 20, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

LULA – Skaldyrsrestauranter i Aarhus med social dining

LULA
Foto: LULA

Som med Restaurant Anker er LULA placeret i hyggelige omgivelser midt i seafood-mekka’et på Aarhus Ø. Stedet imødekommer enhver seafood-elskers smag: Du kan bestille alt fra skaldyrspappardelle med hvidløgsstegte jomfruhummere og grillet sæsongrønt til hvidvinsdampede blåmuslinger. Retterne kommer i små, delevenlige serveringer, så du kan bare vælge løs fra menukortet.

Med de små serveringer og opfordringen til at dele selskabet imellem, skriver LULA sig ind i den social dining trend, der i øjeblikket hærger byens restauranter. Så tag en ven eller 10 under armen og kig forbi til skaldyr hos LULA.

Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Elle Belle – Skaldyr i uformelle rammer

elle belle
Foto: Elle Belle

Elle Belle er ligesom LULA en Aarhus-restaurant, der er hoppet med på social dining-bølgen. Restauranten serverer små, delevenlige retter, der giver gæsterne mulighed for at prøve lidt af hvert og dele de forskellige smagsoplevelser.

Hos Elle Belle gør de meget ud af spontane anretninger, hvorfor menuen ofte skifter. Derfor sker det også af og til, at menukortene rummer andet og mere end det, der findes på nettet. Derfor: Gå ned og tag et kig i restauranten. Måske er netop din favorit skaldyrsret på menuen i dag!

En ting er dog sikkert: Der er altid skaldyr at komme efter på Elle Belle. Restauranten har nemlig en skaldyrsmenu for sig selv, der lokker med delikatesser såsom grillede røde rejer, jomfruhummer og Gillardeu Østers.

Adresse: Åboulevarden 55, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Foto: MIB-Martin Ib

MIB-Martin Ibs selskabslokaler: Sæt scenen for en fest du aldrig glemmer

Når der skal fejres noget særligt, skal rammerne også være noget særligt! MIB-Martin Ibs selskabslokaler danner ikke blot en smuk kulisse, men tilpasses også præcis til din fest. Her er fleksibilitet nøgleordet og det mærkes fra første møde til sidste gæst er gået hjem.

Med flere vidt forskellige lokationer i og omkring Aarhus har MIB-Martin Ib gjort det nemt at finde det rette sted til alt fra intime middagsselskaber til store fester.

Pakhusene
Foto: MIB-Martin Ib

I denne artikel vil vi præsentere dig for de mange forskellige selskabslokaler, så du kan finde det perfekte lokale til din næste fest!

Læs mere: Den ultimative restaurantguide i Aarhus

Alt kan lade sig gøre – En skræddersyet oplevelse hele vejen

Pakhusene
Foto: MIB-Martin Ib

Hos MIB-Martin Ib er nøgleordene fleksibilitet og skræddersyede løsninger. Lokalerne tilpasses den person, der holder festen, og indrettes og pyntes, så det matcher arrangementets stil og stemning.

MIB-Martin Ib tilbyder at stå for opdækning, pynt, service og det praktiske, men det er altid op til værten, hvor meget man ønsker at være involveret. Planlægningen foregår i tæt dialog og med fokus på tryghed og overblik.

Der tilbydes forskellige festpakker og menuer, som kan formes efter behov og budget. Maden er sæsonpræget, kreativ og tilberedt med fokus på kvalitet – uanset om man vælger buffet, social dining, tapas eller noget helt andet.

Uanset om det gælder bryllup, konfirmation, firmafest eller fødselsdag, er der altid erfarne folk ved hånden til at rådgive, afvikle og følge op, så festen bliver præcis som ønsket.

Du kan læse mere om de forskellige festmenuer her.

Pakhusene 1, 2 og 3 – Udsigt til vand, byliv og åbne horisonter

Pakhusene selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

På Aarhus Ø finder du Pakhusene, tre lyse og fleksible lokaler med nordisk stil, rå detaljer og udsigt til både hav, skov og kanaler. Her er plads til det intime og det storslåede, og rammerne tilpasses dit arrangement ned til mindste detalje.

Pakhus 1 består af to lokaler, der kan slås sammen og rumme op til 200 gæster, med panoramaudsigt til kanalen. Pakhus 2 har plads til 70 gæster og direkte adgang til en solrig terrasse. Pakhus 3 byder på et åbent og elegant rum til over 100 gæster, også med udsigt og terrasse.

Med en central beliggenhed, moderne faciliteter og mulighed for at tilpasse enhver fest, er Pakhusene blandt de mest efterspurgte af MIB-Martin Ibs selskabslokaler.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 1C, 4B og 2F, 8000 Aarhus C
Læs mere: 
Her

Rosenholm Slot – Historiske selskabslokaler i eventyrlige rammer

Rosenholm Slot MIB-Martin Ibs selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

Bare 25 minutter fra Aarhus finder du Rosenholm Slot, hvor fest og historie smelter sammen i eventyrlige rammer. Her kan du fejre livets store øjeblikke i riddersalen med plads til op til 120 gæster, i den private kirke eller under åben himmel i den historiske park.

Slotsbygningen står intakt med interiør fra 1700-tallet, og omgivelserne skaber en stemning, der føles som at træde ind i et andet århundrede. Her får du en kulisse, du aldrig glemmer.

Adresse: Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet
Læs mere: 
Her

TRÆ – Fest med udsigt over hele Aarhus

TRÆ MIB-Martin Ibs selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

TRÆ ligger midt i Sydhavnen i Aarhus C og byder på moderne, rummelige lokaler med plads til op til 260 gæster fordelt på to etager. Her får du stilren indretning, rolig stemning og adgang til en eksklusiv tagterrasse med udsigt over hele byen og bugten.

Lokalerne egner sig til alt fra bryllupper og firmafester til sommerarrangementer med kolleger eller venner. Når vejret er med dig, kan festen fortsætte under åben himmel med lys, frisk luft og Aarhus som bagtæppe.

Adresse: Kalkværksvej 5, 8000 Aarhus C, Sydhavnen
Læs mere: Her

MIBlystrup – Naturrige selskabslokaler med masser af luft og ro

Lystrup MIB-Martin Ibs selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

Ved Kirstinelund i Lystrup ligger MIBlystrup omgivet af marker, grønne arealer og fredfyldt stemning. Her er plads til op til 200 gæster, og du kan vælge mellem flere lokaler med hver deres stil og atmosfære.

Uanset om du drømmer om det lyse stuehus med udsigt til haven eller et mere råt og urbant lokale, kan rammerne tilpasses netop dit arrangement. Her er plads til både nærvær og store armbevægelser, og parkering er selvfølgelig nem og gratis.

Adresse: Skæringvej 100, 8520 Lystrup
Læs mere: Her

Sejlsportscentret – Kombinér fejringen med aktiviteter og havluft

Sejlportscenter MIB-Martin Ibs selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

På Aarhus Ø finder du et af MIB-Martin Ibs selskabslokaler, hvor havet er nærmeste nabo og lyset vælter ind fra alle sider. Sejlsportscentret rummer op til 100 gæster og passer perfekt til både elegante middage og festlige receptioner.

Lokalet kan formes præcis som du ønsker det, og du kan tilføje alt fra sejlads og SUP til velkomstdrinks i det fri. De maritime omgivelser og den åbne udsigt giver festen en helt særlig puls.

Adresse: Esther Aggebos Gade 80 A, 8000 Aarhus C
Læs mere: 
Her

Frichsparken – Historiske rammer med hyggelig atmosfære

Frichshusparken

I Åbyhøj ligger Frichsparken, et stemningsfuldt og autentisk festlokale i de ikoniske gule bygninger tæt på Aarhus Å. Her forenes historie og hygge i rustikke rammer med synlige bjælker, rå murstensvægge og en varm atmosfære, der skaber den perfekte kulisse til mindre og mellemstore selskaber.

Med plads til op til 70 gæster og adgang til både caféområde og en hyggelig lounge, er Frichsparken ideel til alt fra fødselsdage og konfirmationer til intime bryllupper og receptioner. De naturskønne omgivelser langs åen bidrager til en rolig og afslappet stemning, kun få minutter fra Aarhus centrum.

Adresse: Søren Frichs Vej 36C, 8230 Åbyhøj
Læs mere: Her

FEAST – Urbane selskabslokaler med havudsigt

FEAST
Foto: MIB-Martin Ib

Midt på Aarhus Ø, omgivet af vand, højhuse og kanaler, finder du FEAST. Et moderne selskabslokale med nordisk stil og uformel elegance. Her kan du samle op til 100 gæster til alt fra intime middage til livlige fester, med restaurantens åbne kokkebar som samlingspunkt og en stemning, der emmer af storbyens puls.

Fra den store terrasse med havkig til de rå, urbane rammer indenfor skabes en atmosfære, hvor gastronomi og selskab går hånd i hånd. Panoramavinduerne lader lyset og udsigten være en naturlig del af oplevelsen. Det giver din fest en kulisse, der er lige så mindeværdig som selve dagen.

Adresse: Mariane Thomsens Gade 4B, 8000 Aarhus
Læs mere: Her

En fest du kan glæde dig til – Fra første møde til sidste skål

Mad selskabslokaler
Foto: MIB-Martin Ib

Uanset hvilken anledning du skal fejre, giver MIB-Martin Ibs selskabslokaler mulighed for at skabe en fest med personlighed, kvalitet og ro i maven. Med fleksible løsninger, smagfuld mad og nærværende service er der tænkt på det hele og der er altid plads til dine egne ønsker.

Vil du høre mere eller booke en rundvisning, kan du kontakte MIB-Martin Ib direkte via deres hjemmeside.

Foto: Lucy's

Budgetvenlige barer i Aarhus: 6 steder til byturen sidst på måneden

Du har lyst til gode specialøl, lækre cocktails eller et godt glas vin, men det er sidst på måneden, og tegnebogen er ved at være tom. Hvor går du hen? Vi giver dig her 6 stærke bud på budgetvenlige barer.

Læs også: 8 lækre måltider for under en hund i Aarhus

Enigma – Farverige cocktails til en 50’er

Enigma - Budgetvenlige barer
Foto: Enigma

Hvis du er til farver, fest og cocktails til gode priser, så er Enigma på Frederiksgade et nyt sted, du skal kende. Her koster alle cocktails kun 50 kroner, og de bliver tappet direkte fra hanen, uden at gå på kompromis med smag eller kvalitet.

Bag baren står to unge aarhusianere, der laver alt fra bunden, lige fra sirupper til juice.

Den rå, pink og metalliske indretning gør Enigma til et oplagt sted til både fyraftensdrink og forfest, når pengene er små, men lysten til cocktails er stor.

Adresse: Frederiksgade 58, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Enigmas Instagram

Herr Bartels – To for én på cocktails i festlig atmosfære

Herr Bartels - Budgetvenlige barer
Foto: Herr Bartels

Hvis du er på udkig efter en cocktailbar med gode drinks til fordelagtige priser, så er Herr Bartels ved åen svær at komme udenom. Indretningen, musikken og de smagfulde cocktails gør stedet uhyre populært. Ikke bare i weekenden, men også onsdag og torsdag, hvor der er gode penge at spare.

Her kan du nemlig få to drinks for prisen af én, så det er ikke så sært, at mange af byens studerende har Herr Bartels som deres foretrukne cocktailbar. Selvom priserne ligger i den lave ende af skalaen, er kvaliteten af de mange drinks absolut god. Og det kan vi li’!

Herr Bartels kører altid med 2 for 1, hvor du får minimum 4cl spiritus i glasset. Den perfekte opvarmning til byturen!

Adresse: Åboulevarden 46, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Herr Bartels

Willis – Budgetvenlig bar med kander, deals og dansegulv

Willis - Budgetvenlige barer
Foto: Willis

Willis er en af de budgetvenlige barer i Aarhus, hvor du virkelig får noget for pengene. Du kan få en fadøl for blot 40 kroner, eller hvis du er i selskab og ønsker at dele, kan du bestille en kande med 1,5 liter for kun 130 kroner.

Hvis drinks er mere din stil, har Willis også dig dækket. Du kan vælge mellem et udvalg af klassiske drinks til en overkommelig pris på 60 kroner. Fra en forfriskende Astronaut til de kendte Filur og Kæmpelæske drinks, er der noget for enhver smag.

Og lad os ikke glemme de budgetvenlige shot-tilbud hos Willis. Hvis du har brug for en lille pick-me-up på din bytur, kan du nyde små sure shots til kun 100 kroner for 10 shots.

Vigtigst af alt er nok Willis 2 for 1 tilbud der gælder i det geniale tidsrum 20.00-22.00, det vil sige at du i peak bar-timer kan købe to kander fadøl til 130 kr! Det er så billigt, at du nærmest taber penge ved ikke at tage afsted.

Adresse: Åboulevarden 39, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Willis

To kolde – En af de budgetvenlige barer med sport på skærmen

To Kolde - Budgetvenlige barer
Foto: To Kolde

Hvis du leder efter en budgetvenlig baroplevelse i Aarhus, så er To Kolde et must-visit! Beliggende i hjertet af byen, tilbyder baren den perfekte kombination af sjov, sport, og ikke mindst prisvenlige muligheder.

Hvad der gør To Kolde særlig, ud over dens indbydende atmosfære, er deres gode tilbud. Inden kl. 20.00 kan du nyde alle store fadøl for kun 49 kr., hvilket gør det til en ideel destination for en billig aften med vennerne. Du kan også nyde en af husets drinks for 50 kr.!

Men det er ikke kun priserne, der gør To Kolde til noget særligt. De har også et stort udvalg af sportsbegivenheder, der vises på adskillige skærme i den øvre etage. De er derfor den ultimative destination for sportsfans på udkig efter en god tid uden at skulle betale en formue.

Det er et godt bud, hvis du leder efter budgetvenlige barer med lidt mere action på skærmene og lidt mindre pynt i glasset.

Adresse: Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C
Læs mere på: To Kolde

Alberts – Aarhus-klassiker med day drinking og billige øl

Alberts
Foto: Alberts

Hvis du kun har været på Alberts til standup, så kender du slet ikke til alle de lækre tilbud, baren også har på andre tidspunkter. For eksempel deres day drinking-koncept, hvor du fredag og lørdag mellem 12.00 og 17.00 kan få stor fadøl fra 30 kr., specialøl for 40 kr. og klassiske drinks til kun 25 kr. Ja du læste rigtigt, du kan simpelthen få en gin & tonic for sølle 25 kroner!

Alberts ligger i Aarhus’ ældste kælder, og stemningen er lige så hyggelig, som priserne er venlige. Når day drinking slutter, starter 2-for-1 cocktails – så festen kan sagtens fortsætte til langt ud på natten. Køb eks. to raspberry rascal eller to basil sour smash til kun 100 kr.

Adresse: Store Torv 3, 8000 Aarhus C
Læs mere på: Alberts Bar

Lucy’s – Happy hour og drinks til spotpris i festlig bar

Lucys
Foto: Lucy’s

På Lucy’s på Frederiksgade får du ikke bare fest og farver, du får det til skarpe priser. Hver fredag og lørdag frem til kl. 22.00 kører de happy hour, hvor du kan få stor fadøl til 30 kr., vin til 30 kr. og to ens drinks for bare 100 kr.

Og hvis du er ude midt på ugen, så nap deres 2for1-tilbud hver onsdag og torsdag fra 16–21. Med andre ord: Hos Lucy’s er der rig mulighed for at starte aftenen billigt, og slutte den på dansegulvet.

Adresse: Frederiksgade 25, 8000 Aarhus C
Læs mere på: lucysbar.dk

Foto: Basso

Aarhus’ bedste social dining 2025: Vinderen og de andre nominerede

Social dining er for alvor blevet en stor del af madscenen i Aarhus, og det er ikke uden grund! Derfor har SMAGprisen i år været på udkig efter Aarhus’ bedste social dining, og I har stemt på jeres favoritter.

Konkurrencen har været tæt og feltet stærkt. Flere steder har imponeret med fællesskab, smagsoplevelser og kreative serveringer, men nu er vinderen fundet!

Læs med her og se, hvem der løb med titlen, og hvilke andre nominerede, der også har gjort indtryk på aarhusianerne.

Læs også: Morgenmad i Aarhus

Basso – Vinderen af Aarhus’ bedste social dining 2025

Aarhus' bedste social dining
Foto: Basso

Hos Basso bliver du inviteret på enten 10 eller 13 retter, der deles i bedste social dining-stil! Her kan du blandt andet mæske dig i alt fra sprød pasta med trøffel og valnød til gnocchi med pesto og parmesan – så lækkert!

Hos Basso handler det ikke kun om mad – det handler om oplevelsen ved at spise sammen. Basso kombinerer det bedste fra det italienske køkken med nordiske råvarer og moderne detaljer.

Resultatet af dette er en social middag, hvor hver ret overrasker – og hele bordet bliver en del af oplevelsen. Stemningen er afslappet og hyggelig, men smagene er ambitiøse. Her er det social dining, når det er allerbedst, og derfor kan Basso kalde sig vinderen af Aarhus’ bedste social dining 2025!

Adresse: Skolegade 21, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Cinco – 2. pladsen i Aarhus’ bedste social dining 2025

Aarhus' bedste social dining
Foto: Cinco

Er du til latinamerikansk mad, der deles og samtidig samler mennesker? Er du til smage, der bringer dig til Amazonfloden og de sydamerikanske kyster? Så er Restaurant Cinco helt sikkert noget for dig!

Det er nemlig netop disse smage og sanseoplevelser, der bragte Cinco næsten helt forrest i feltet i årets konkurrence om Aarhus’ bedste social dining!

Du kan vælge mellem 10 eller 13 serveringer, fyldt med intensitet, mystik og farverig smag. Her møder latinamerikansk passion nordiske råvarer i en menu, der både overrasker og omfavner dine smagsløg. Cinco byder på en social dining-oplevelse, der vækker sanserne og bringer gæsterne tættere sammen.

Adresse: Klostertorvet 9, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Rømer – 3. pladsen i Aarhus’ bedste social dining 2025

Aarhus' bedste social dining
Foto: Rømer

Er du til mere latinamerikansk social dining, så er Rømer helt klart også et besøg værd!

På Rømer gør de deres ypperste for, at du får en autentisk oplevelse, der handler om delte retter, farverige smage og en stemning, der inviterer til hygge og fest. Med udsigt til åen og varme latinamerikanske vibes indtager Rømer en velfortjent 3. plads i årets konkurrence om Aarhus’ bedste social dining!

Menukortet bugner af småretter, perfekt til deling omkring bordet og skabt til ægte social dining. Når maden er spist, kan du fortsætte aftenen med cocktails, musik og gode grin i samme fællesskabsånd.

Adresse: Åboulevarden 50, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Restaurant Socios – Spansk inspireret gastrotapas

Aarhus' bedste social dining
Foto: Restaurant Socios

Hos Restaurant Socios er tapas mere end mad – det er en oplevelse, man deler med dem, man holder af. Den spansk-inspirerede restaurant blev nomineret til Aarhus’ bedste social dining for sin varme stemning og smagfulde serveringer.

Menuen består af små, nøje udvalgte retter, der byder på klassiske tapas med moderne twist og masser af kærlighed. Her deles retterne på midten af bordet, og samtalen flyder lige så frit som vinen.

Socios kombinerer kvalitet og hygge i uformelle rammer, hvor hver bid føles som en tur til Spanien – så hyggeligt!

Adresse: Jægergårdsgade 40, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Lula – Spansk comfort food, når det er bedst

Lula
Foto: Lula

Hvis du er fan af det spanske koncept “siesta”, så er Lula helt sikkert stedet for dig! Her er stemningen let, vinen rigelig og maden skabt til at deles i godt selskab.

Den mediterranske bar og restaurant bringer sydlandsk charme til Aarhus, og der er derfor ingen undren over, hvorfor de er blevet nomineret til Aarhus’ bedste social dining 2025.

Her serveres små retter løbende, så samtalen og smagsoplevelserne aldrig går i stå. Du kan mæske dig i retter som grillede ferskner med burrata, chiliolie og basilikum eller oksecarpaccio med trøffelmayo og revet manchego.

Alt er lavet til at deles og nydes over lange aftener og fyldte glas. Lula handler om afslappet nydelse, fællesskab og comfort food med masser af personlighed. Her får du social dining med et smil, hvor ingen går sultne eller tørstige fra bordet – helt perfekt!

Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Pincho Nation – Social dining med retter fra hele verden

Pincho Nation
Foto: Pincho Nation

Hos Pincho Nation bliver social dining en leg. Her mødes tapas, teater og magiske drinks i farverige omgivelser. Restauranten blev nomineret til Aarhus’ bedste social dining – og med god grund. Her deles nemlig både mad, grin og gode oplevelser!

Menuen er fyldt med små retter fra hele verden. Er du mest til cheeseburger, crispy chicken og steak? Du kan få det hele! Alt serveres på signaturplanker, klar til deling med venner, familie eller kolleger.

Hos Pincho Nation handler det om at nyde, dele og blive lidt overrasket undervejs. Det er social dining med show, smag og et strejf af det uventede.

Adresse: Skt. Knuds Torv 9, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Syv Ni 13 – “Less is more”

Syv Ni 13
Foto: Syv Ni 13

Hos Syv Ni 13 er social dining både afslappet og ambitiøst – præcis som vi elsker det i Aarhus. Restauranten blev nomineret til Aarhus’ bedste social dining for blandt andet sit kompromisløse fokus på deling og smag.

Menuen bygger på sæsonens bedste råvarer og serveres på fade til hele bordet, så alle får en bid af det hele. Du vælger fire eller syv retter, og herefter klarer køkkenet resten med kreativitet og kærlighed til råvaren.

Retterne kommer dryppende ind i jeres tempo, så samtalen og stemningen får lov at fylde. Her smager man lidt fra hele verden, men alt har lokale rødder og minimalistisk elegance.

Syv Ni 13 forstår, at den bedste mad nydes sammen. Resten? Det klarer de med stil.

Adresse: Kalkværksvej 5, 19. sal, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Bermuda – Er du klar til at gå all-in?

Bermuda
Foto: Bermuda

På Jægergårdsgade i hjertet af Frederiksbjerg ligger Bermuda – et sted, hvor smag, stemning og samvær går hånd i hånd. Her er social dining mere end et koncept – det er kernen i oplevelsen. Retterne ankommer til midten af bordet, klar til at blive delt.

Du kan vælge enkelte, delikate småretter eller gå all-in med deres Lost in Bermuda-menu med 10 serveringer og matchende drikke – så lækkert!

Menuen skifter løbende og afspejler, hvad sæsonen har at byde på, så du møder nye smage hver gang. Bermuda er et ideelt valg- uanset om du vil fejre noget særligt eller bare nyde en aften med dem, du holder af.

Adresse: Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Sancerre-vine vinder frem: Derfor er de friske hvidvine fra Loire blevet en favorit blandt danskere

Sancerre er i dag et af de mest eftertragtede områder for Sauvignon Blanc. Vinene fra den østlige del af Loire-dalen er kendt for deres sprøde syre, mineralske karakter og intense aromaer af citrus, grønne æbler og stikkelsbær. Det er vine, der både kan nydes alene og løfte alt fra lette fiske- og skaldyrsretter til friske salater og den lokale gedeost Crottin de Chavignol. For mange vinelskere er Sancerre blevet et pejlemærke for kvalitet, autenticitet og terroir.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Sancerre har opnået kultstatus blandt sommelierer og vinentusiaster. Områdets unikke jordbund af kalksten og flint giver vinene deres karakteristiske friskhed og mineralitet, mens klimaet skaber en perfekt balance mellem syre og frugt. Resultatet er elegante hvidvine med både dybde og præcision.

De seneste år er interessen for Sancerre vokset markant uden for Frankrig. Flere og flere danskere søger vine, der har en tydelig oprindelse og historie, og Sancerre leverer netop dette. Området er præget af små, familieejede producenter, der laver vin i begrænsede mængder, hvilket giver en følelse af autenticitet og håndværk.

Hvor man tidligere skulle lede længe i specialbutikker eller rejse til Frankrig for at finde de mest spændende flasker, har den digitale udvikling ændret måden, vi køber vin på. Online markedspladser som Bottle Hero gør det muligt at opdage og bestille vine fra Sancerre direkte fra lokale vinhandlere i Danmark. Det betyder, at man med få klik kan finde alt fra klassiske producenter til små vingårde, der kun laver et begrænset antal flasker om året.

En af de store fordele ved at handle vin online er gennemsigtigheden. Man kan nemt sammenligne priser, læse beskrivelser og opdage nye producenter, som man ellers aldrig ville have hørt om. For en vinregion som Sancerre, hvor terroir og små detaljer har stor betydning for smagen, er det en oplagt mulighed for at sammensætte sin egen smagekasse og opleve de små forskelle mellem producenter og årgange.

Det er samtidig en måde at støtte de lokale vinhandlere, der brænder for vin og udvælger sortimentet med stor omhu. Bottle Hero fungerer som et bindeled mellem kunderne og de butikker, der kender vinene bedst. Det giver adgang til et bredere udvalg end i de fleste fysiske butikker, samtidig med at man bevarer den ekspertise og personlige udvælgelse, som gør specialhandel værdifuld.

Sancerre er ikke kun forbeholdt kendere. Mange, der smager en Sauvignon Blanc fra området for første gang, bliver overraskede over, hvor alsidig vinen er. Den passer lige så godt til en uformel sommeraften på terrassen som til en middag med gæster, hvor man vil imponere med et sikkert valg. For den nysgerrige vinelsker er det værd at prøve vine fra forskellige producenter og årgange for at opdage, hvordan små variationer i jordbund og klima kan påvirke smagen.

Med online markedspladser som Bottle Hero er det lettere end nogensinde at udforske vinverdenen hjemmefra. Sancerre er et oplagt sted at starte for dem, der ønsker en vin med historie, håndværk og et tydeligt udtryk af sit terroir. Det er vine, der både kan begejstre den erfarne samler og den, der bare ønsker et glas vin, der smager af sommer, friskhed og kvalitet.

Foto: Luna Rossa

Luna Rossa forkæler Aarhus: Få et gavekort ved dit næste besøg!

Lige midt i Aarhus ligger en restaurant, der føles som en forlænget sommeraften i Italien. Luna Rossa emmer af ægte italiensk stemning, her er maden hjemmelavet, stemningen hjertelig, og gæsterne bliver mødt med smil og varme. Det er stedet, hvor du lander efter en lang dag, og bliver forkælet, som var du familie.

Som noget helt særligt denne sommer venter der også en gave til dig, hvis du lægger vejen forbi. Det kan du læse meget mere om længere nede i artiklen.

Læs også: Her er 9 steder med fremragende pizza i Aarhus

Italiensk gæstfrihed hos Luna Rossa – Hjemmelavet mad med sjæl og hjertevarme

Luna Rossa
Foto: Luna Rossa

Luna Rossa er en traditionel og autentisk italiensk restaurant, hvor der bliver kræset om både maden og gæsterne. Restauranten er familieejet og drevet af italienere, og i køkkenet står italienske kokke, som laver alle retter fra bunden, med respekt for håndværket og de klassiske opskrifter. Her er ikke travlt, men derimod god tid, smil og nærvær. Stemningen er hjemlig og afslappet, og mange gæster vender tilbage uge efter uge.

Gode relationer, loyale stamkunder og varme samtaler ved bordene er en stor del af det, der gør Luna Rossa til noget særligt. Restauranten er kendt for sin ekstra gode service og den sjæl, der mærkes, så snart du træder ind. Det er et sted, hvor det italienske hjerte banker for hver eneste gæst.

Den traditionsfyldte menu – Nu også med italienske cocktails

Luna Rossa
Foto: Luna Rossa

Menuen hos Luna Rossa er fyldt med italienske klassikere, lavet fra bunden med gode, friske råvarer. Et særligt fokus ligger på den hjemmelavede pasta, som er restaurantens stolthed. Her finder du blandt andet pappardelle med salsiccia og porre i cremet sauce, ravioli med oksekødsragú og tagliolini med venusmuslinger, hvidløg og chili.

Derudover byder menukortet på saftige kødretter, risotto, sprøde pizzaer og et udvalg af klassiske italienske forretter og desserter. Du kan også vælge månedens menu, hvor køkkenet sætter fokus på sæsonens råvarer og smage.

Som noget nyt har restauranten introduceret deres egen cocktailmenu, Luna Cocktails, som kan nydes både under og efter maden. Alt bliver serveret med samme omhu og respekt for det italienske køkken.

Hold festen med Luna Rossa – På restauranten eller som catering

Luna Rossa
Foto: Luna Rossa

Ønsker du at fejre en særlig begivenhed i rolige og private omgivelser er restauranten det oplagte valg! Her er der plads til op til 45 personer, og lokalet danner en hyggelig og afslappet ramme for både firmafester, bryllupper, receptioner, barnedåb og konfirmationer. Menuerne bliver altid tilpasset dine ønsker, og afviklingen sker med høj professionalisme og stor fleksibilitet.

Ønsker du i stedet at holde festen derhjemme, tilbyder Luna Rossa også selskabsmenuer som catering til både små og store selskaber. De leverer gerne op til 100 kuverter ud af huset, og deres catering anbefales af mange faste kunder og samarbejdspartnere. Uanset format er det den samme italienske kvalitet og varme, du får med.

Luna Rossa siger tak – Gavekort til alle spisende gæster i august

Gavekort
Foto: Luna Rossa

I hele august giver Luna Rossa noget ekstra tilbage til deres mange trofaste gæster. I august kan du helt ekstraordinært få et gavekort på 100 kr., når du spiser på restauranten! Gavekortet tildeles alle voksne fra 16 år og opefter, og kan bruges ved dit næste besøg, når som helst i 2025. Tilbuddet gælder kun til spisning i restauranten og kan ikke bruges som takeaway eller ombyttes til kontanter.

Det er første gang, restauranten laver et tilbud af denne karakter – og det er ikke tilfældigt. Det er en personlig tak og en hyldest til de mange stamgæster og aarhusianere, som gennem otte år har bakket op og været med til at forme restauranten til det sted, det er i dag. Et sted, hvor relationer og nærvær betyder lige så meget som maden på tallerkenen. Gavekortet er et bevis på stor taknemmelighed, og en invitation til at komme tilbage og nyde endnu en aften med italiensk stemning, varme og god mad.

Læs mere om Luna Rossa: På deres hjemmeside
Adresse: Fredensgade 22, 8000 Aarhus C

Frugtmaskiner til gourmet-hjul udviklingen af mad i spilleautomater

Når man tænker på spilleautomater i dag, er det ofte farverige og fantasifulde verdener, der dukker op på nethinden. Men før digitale universer og gourmetoplevelser tog over, var det enkle frugtsymboler, der dominerede hjulene. Fødevarer har altid haft en særlig plads i spilleautomaternes udvikling, og det er netop denne rejse, fra de klassiske frugtmaskiner til nutidens kulinariske hjul, der er værd at se nærmere på.

Fra kirsebær og citroner til gourmetretter

Det begyndte helt simpelt. De første spillemaskiner fra slutningen af 1800-tallet var mekaniske enheder med tre hjul og symboler som kirsebær, citroner og blommer. Disse frugtbilleder blev hurtigt et ikonisk element. Deres klare farver og genkendelige former gjorde dem ideelle til de tidlige spilleautomater, hvor teknologien ikke tillod særlig kompleks grafik.

Men der var også en praktisk grund: Frugterne signalerede letfordøjeligt underholdning og blev koblet med præmier som tyggegummi med frugtsmag. Det hele var pakket ind i et uskyldigt udtryk – som om man blot snurrede hjulet for at få en frugtsnack frem for noget andet.

Smagen udvides, og det visuelle følger med

Som teknologien udviklede sig, voksede også kreativiteten. Pludselig var det ikke kun frugt, men også kager, slik og endda fastfood, der fandt vej ind i spiluniverset. De moderne spillemaskiner begyndte at drage nytte af den følelsesmæssige tilknytning, mange har til mad. For hvem smiler ikke lidt ved synet af et stykke chokoladekage eller en saftig burger – selv hvis det bare er et digitalt billede?

Men det visuelle er kun en del af oplevelsen. Det handler om mere end bare æstetik. Madtemaer taler til vores sanser. Spiludviklerne udnytter animation, farver og lydeffekter for at skabe en næsten lækker oplevelse. Lyden af popcorn, dampen fra en virtuel wok eller klirren fra et glas vin – alt dette bringer en følelsesmæssig dybde, der rækker ud over selve spillet.

Videospillets indtog og den digitale gourmet

Indførelsen af videoslots markerede et vendepunkt. Pludselig blev det muligt at gå langt ud over de simple hjul og skabe egentlige historier og madoplevelser. Der dukkede spil op, hvor spilleren blev inviteret ind i et sushikøkken eller en mexicansk fest. Global gastronomi blev en scene for leg, og det visuelle niveau nåede nye højder.

Online spillemaskiner udnyttede den nye digitale frihed og præsenterede alt fra regnbuefarvet slik til eksotiske retter i 3D-grafik. Nogle spil samarbejdede med kendte kokke og madprogrammer for at give spillene et strejf af popkulturel relevans. Pludselig var det ikke utænkeligt at finde Gordon Ramsay i en bonusrunde, hvor man skal koge sig til gevinster.

Hvorfor mad stadig smager af mere

Men hvorfor er mad stadig et så dominerende tema? En forklaring er universel genkendelighed. Alle har et forhold til mad, og det gør disse spil intuitive og umiddelbart tiltalende. Samtidig giver temaet mulighed for konstant fornyelse – nye retter, nye trends og nye visuelle udtryk.

Det handler også om den sansemæssige oplevelse. De bedste spillemaskiner formår at simulere sanseindtryk, så man næsten kan lugte de grillede grøntsager eller smage den virtuelle croissant. Det er en slags digital smagsoplevelse – uden kalorier, men med masser af fantasi.

Samtidig med den vedvarende appel sker der en teknologisk udvikling. Og i takt med at grafikken bliver mere realistisk, bliver illusionen endnu stærkere. Nogle spil eksperimenterer nu med interaktive elementer, hvor man skal skære grøntsager, samle en sandwich eller vælge ingredienser til en ret. Man kunne næsten tro, at det var et madlavningsspil – men under overfladen er det stadig en spilleautomat.

Når vi ser tilbage

Det er fascinerende at se, hvordan noget så simpelt som et kirsebær på en rulle er blevet til en virtuel buffet af globale smagsoplevelser. Rejsen fra de første frugtmaskiner til gourmethjul viser, hvordan spiluniverset tilpasser sig vores kulturelle vaner og teknologiske fremskridt – uden at give slip på det, der virker.

Madtemaet fungerer, fordi det taler til os på et basalt niveau. Det bringer minder, skaber nysgerrighed og tilbyder en oplevelse, der er både genkendelig og ny. Og med den hastige udvikling inden for grafik og interaktivitet er det svært ikke at forestille sig, hvad det næste bliver. En slotmaskine med duft? Et smagsbaseret AR-spil? Kun fantasien – og teknologien – sætter grænser.

Så næste gang du ser et glitrende kirsebær på skærmen, så tænk over, hvilken kulinarisk rejse det repræsenterer. Det er mere end bare et symbol – det er starten på en hel sensorisk fortælling, pakket ind i et snurrende hjul.

 

Smagen af sommer på Café Sidewalk: Pil-selv rejer ad libitum

Der er noget særligt ved at sidde ved åen en varm sommerdag. Solen glimter i vandet, glassene klirrer, og samtalerne flyder frit mellem bordene. Midt i det hele ligger Café Sidewalk, en café, der summer af liv og sommerstemning. Her handler det om at sætte tempoet ned og nyde alt den lækre mad, der serveres.

I juli betyder det én ting: Pil-selv rejer ad libitum, serveret med friskbagt surdejsbrød og cremet urtemayo! Helt perfekt til lange, lyse dage.

Læs også: Her får du vores guide til take away til stranden

Pil-selv rejer ad libitum – Sommerklassikeren vender tilbage

Sidewalk

Sidewalks rejegilde er efterhånden blevet en sommertradition. Et fast holdepunkt for både lokale og besøgende, der ved, at nogle ting bare smager bedre, når de spises med fingrene. Hver torsdag i juli inviterer caféen til pil-selv rejer ad libitum, to timer med ubegrænset adgang til store, kolde rejer, friskbagt surdejsbrød og en hjemmerørt urtemayo, der samler det hele med sin friske smag. Det hele får du til kun 195 kroner pr. person.

Konceptet er enkelt: Du sætter dig til rette, får serveret første omgang, og så starter festen. Her er ingen stress, kun god tid og smagen af dansk sommer.

Rosé i glasset – Sommerstemning hele aftenen

Sidewalk

Til de saftige rejer har Sidewalk håndplukket et udvalg af vine, der passer perfekt til både skaldyr og stemning. Især rosé fylder godt i glassene, let, kølig og lige tilpas tør. Dertil kommer sprøde hvidvine og perlende bobler, som alt sammen er udvalgt for at løfte oplevelsen og forstærke følelsen af ferie ved vandet.

Det hele serveres til skarpe sommerpriser, så det er let at lade sig friste, og måske tage en ekstra flaske til bordet, når solen begynder at dykke bag hustagene.

Café Sidewalk – En af åens mest populære caféer

Pil-selv rejer

Sidewalk er én af de caféer, man naturligt bliver trukket mod, når solen skinner over Aarhus. Beliggende midt på Åboulevarden har caféen i årevis været et fast samlingspunkt for både formiddagskaffe, frokostmøder og sjove aftener med cocktails. Her er stemningen uformel, men altid varm, og både maden og servicen er lige til at falde for.

Menuen byder på klassiske caféretter med et hjemmelavet twist og har fokus på gode råvarer, solide portioner og masser af smag. Her finder du både vegetariske og veganske muligheder, og køkkenet følger sæsonerne med løbende nyheder på kortet.

Sidewalk gør en dyd ud af at være for alle, og det har ikke gået ubemærket hen. I år blev caféen tildelt SMAGprisen for Aarhus’ bedste morgenmad – en pris, der kun understreger, hvorfor gæster vender tilbage igen og igen.

Adresse: Åboulevarden 56-58, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Café Sidewalks hjemmeside og Facebook
Book bord: Lige her

SMAGprisen: Stem på Aarhus’ bedste kaffebar her

Vi er glade for at præsentere de 8 nominerede til det bedste kaffebar i Aarhus! Nu er det din chance for at afgøre, hvem der fortjener SMAGprisen. Afstemningen er åben indtil den 15. oktober, så stem på dit favorit sted herunder, så du kan sikre, at de løber med titlen.

Læs mere om de nominerede under afstemningsmodulet.

SMAGprisen: Nominerede til “Bedste Kaffebar 2025”

SMAGprisen: Nominer dine favoritter til Aarhus’ bedste delikatesse

Hvor finder man den bedste delikatesse i Aarhus? Her kan du nominere de steder, som du mener fortjener en plads i afstemningen om Aarhus’ bedste delikatesse.
Nomineringen finder sted fra den 1/8 til og med den 15/8. Fra den 15/9 – 2025 kan du stemme blandt de steder, der er blevet nomineret.

Der er mulighed for at nominere op til 3 steder, så du kan få flere af dine favoritter med.


 

Foto: Kødhjørnet

Slagtere i Aarhus: Forrygende kvalitet og god service

Mange slagtere lukker i Danmark, men heldigvis kan du stadig finde gode slagtere i Aarhus, som holder håndværket i live og tilbyder alt fra velhængt ribeye til hjemmelavede pølser.

Vi har skåret os gennem tilbuddene i Aarhus og giver dig her vores bud på 5 knivskarpe slagtere lige nu. Velbekomme!

Læs også: Nye spisesteder i Aarhus

Slagter-Riget – Krogmodnede fristelser blandt slagtere i Aarhus

Slagtere i Aarhus
Foto: Slagter-Riget

Frederiksbjerg har masser af restauranter, caféer og specialbutikker i førertrøjen, når det handler om gourmetmad. Så selvfølgelig har bydelen også noget at byde på for kødelskere. På M.P. Bruuns Gade ligger den populære Slagter-Riget, som er en af kronjuvelerne inden for kød.

Det en oplevelse at besøge slagteren, hvor udstillingen i vinduet som regel er en fryd for øjet, og personalet deler gerne opskrifter og gode råd ud til både hverdagskoteletten og weekendens chateaubriand. Udover fersk kød har butikken et fint udvalg af charcuteri, oste og snacks, ligesom du kan få mad ud af huset i form af smørrebrød, grillmenuer og ugentlige kødpakker.

Adresse: M.P. Bruuns Gade 64, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Salling Super – Salling har en Super slagter

Slagtere i Aarhus
Foto: Salling Super

Vi siger det med det samme: Du skal tage den store indkøbspose med, når du skal besøge slagterafdelingen i supermarkedet Salling Super. Slagteren i kælderen under Salling på Strøget byder på en imponerende verden af gourmetvarer. De mange lækkerier i kølediskene er en sand fryd for enhver meatlover.

Er du på jagt efter en færdigrullet udgave af den italienske rullesteg porchetta, dansk lammekrone, krogmodnede eller ribeye-steaks i topkvalitet. Udvalget af økologisk kød er et af de største i Aarhus, og der er også masser af charcuteri og færdigretter i de fristende montrer.

Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Slagter Stjernholm – Slagter med kødpakker og egnsretter

Slagtere i Aarhus
Foto: Slagter Stjerneholm

”Kunden skal vejledes, ikke vildledes, og det er her, vi som specialbutik kan noget, supermarkederne ikke kan.” Sådan lyder den kontante melding fra Slagter Stjernholm, der i 2023 flyttede biksen fra City Vest til splinternye lokaler på Søren Frichs Vej 7.

Personalet med Allan Stjernholm i spidsen er gode til at komme med forslag til aftensmaden, uanset om du skal bruge mad til store begivenheder, små intime middage eller en slagter-sandwich to go. De fleste kødelskere nyder også en lækker dessert. Den kan passende stå på en af de mange oste fra ostemontren.

Adresse: Søren Frichs Vej 7, 8000 Aarhus
Læs mere: På deres hjemmeside

Kødhjørnet – Traditionsrig slagter i Trøjborg

Kødhjørnet
Foto: Kødhjørnet

Traditionerne holdes i hævd på Kødhjørnet, der gør en dyd ud af at drive en slagter efter stolte, gamle dyder.

Uanset om du er på udkig efter fersk kød eller en specialudskæring, er du sikker på at få en god behandling på Kødhjørnet.

Slagteren laver også hjemmelavede pølser, spegepølser, pateer, lækre salater og færdiglavede retter, som du kan tage hjem og sætte i ovnen.

På Kødhjørnet er smag og kvalitet i højsædet, og medarbejderne står altid klar med gode råd og vejledning.

Adresse: Tordenskjoldsgade 66, 8200 Aarhus N
Læs mere: På deres Facebook-side

Risskov Slagteren – Fokus på kvalitet blandt slagtere i Aarhus

Risskov Slagteren
Foto: Risskov Slagteren

“Det er en tillidssag at gå til din slagter”. Sådan lyder mottoet for Risskov Slagteren, der ikke går på kompromis på hverken kvalitet eller kundeoplevelse.

Her tilberedes produkterne fra bunden med råvarer af højeste kvalitet, og slagteren arbejder løbende på at fjerne tilsætningsstoffer, så det er den rene vare, du køber.

Personalet består af dedikerede, faglærte slagtere, der står klar til at svare på eventuelle spørgsmål, hvad end det drejer sig om, hvor dyret er opvokset, eller hvordan kødet er modnet efter slagtning.

Adresse: Ellebjergvej 2, 8240 Risskov
Læs mere: På deres hjemmeside

Foto: Petit Prix

3 retter til under 350 kroner: Restauranter i Aarhus med gode priser

Vil du gerne ud og have en kulinarisk oplevelse uden at sprænge budgettet? I Aarhus er der en masse lækre steder, hvor du kan nyde flere retter til en fornuftig pris. I denne guider får du skønne steder i Aarhus, hvor du kan gå ombord i 3 retter til under 350 kroner – så lækkert!

Læs også: Brunch i Aarhus

OliNico Gastro Grillbar – 3 retter til under 350 kroner (langt under!)

3 retter under 350 kroner
Foto: OliNico

Du får formentlig ikke tre retter billigere, end du gør hos OliNico Gastro Grillbar. De laver en ny 3-retters menu hver dag, som du kan få til sølle 185 kroner. Du kan både få takeaway eller spise ved et af stedets få borde.

OliNico Gastro Grillbar har ligget på Mejlgade i snart ti år, og de sørger for, at aarhusianerne kan spise kvalitetsmad til en ekstraordinær god pris. Spisestedet udfordrer den mere klassiske take-away-scene, der ofte består af pizza, burger, sandwiches eller salater, med veltilberedte måltider, der ofte består af kød/fisk og sovs.

Adresse: OliNico: Mejlgade 35, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Madklubben – 3 retter med mulighed for opgradering

3 retter til under 350 kroner
Foto: Madklubben

Madklubben tilbyder tre retter fra 275 kroner. De har en masse forskellige muligheder, og du har også mulighed for at opgradere, hvis du ønsker et snackbræt til forret eller en ekstra stor bøf til hovedret.

Madklubben startede med et ønske om at gøre den store madoplevelse tilgængelig for alle. Der er fokus på altid at give gæsterne den største værdi for pengene, og de lover, at du bliver mæt, uanset om du spiser en, to eller tre retter.

Adresse: Hack Kampmanns Plads 1-3, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Restaurant Mellemrum – Et tilbud for de tidlige

Mellemrum
Foto: Restaurant Mellemrum

Hos Restaurant MellemRum har de lavet et godt tilbud til dig, der godt kan lide at spise tidligt. Her kan du for 350 kroner nyde 3 retter, hvis du er færdig med at spise senest klokken 19.00. Tilbuddet er perfekt til dig, der vil have noget godt at spise inden en tur i biografen eller teatret.

Restaurant MellemRum gør en ære ud af det, der kommer i glassene og på tallerkenerne. Nogle beskriver maden som gourmet, men restauranten selv mener, at det er udtryk for den store passion for håndværket. Det er ganske enkelt god mad til en god pris.

Adresse: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmside

Petit Prix – 3 retter til under 350 kroner

Petit Prix
Foto: Petit Prix

Selvom Petit Prix ikke kører med fastsatte menuer, så kan du for meget få penge sammensætte din egen tre-retters menu!

På Petit Prix koster en forret nemlig kun 69 kroner! Lige nu tilbyder de blandt andet laksetatar, carpaccio og kartoffelporresuppe – så lækkert!

Derudover koster alle deres hovedretter kun 99 kroner – så billigt! I deres hovedretter kan du mæske dig i alt fra confiteret kaninlår og BBQ-glaseret svinebryst til bagt mørksej og moules frites.

Hvis dine tænder ikke er løbet i vand endnu, så kan vi garantere dig for, at de gør det nu! Du kan nemlig få dessert på Petit Prix til kun 39 kroner! Her kan du blandt andet vælge mellem hvid chokolademousse og creme brûlée.

Dette vil sige, at du hos Petit Prix kan sammensætte din helt egen tre-retter menu til kun 207! Det er altså lækre 3 retter til under 350.

Adresse: Irma Pedersens Gade 168 st., 8000 Aarhus C
Læs mere: På deres hjemmeside

Foto: Salling

Byens bedste udsigt: Her er 6 restauranter og barer med rooftop

Er god udsigt, flotte drinks og lækker mad noget for dig? Så du prøve disse 6 rooftop barer og restauranter i Aarhus! Med byens beliggenhed tæt på vand og skov og smukke, historiske bygninger, er Aarhus generelt en smuk by, som kan være værd at tjekke ud fra oven. Vi guider dig her til 6 lækre rooftop barer og restauranter med fantastisk udsigt.

Læs også: Oplev Jægergårdsgade – Her er 7 gode restauranter!

Salling Rooftop – Europas bedste rooftop midt i Aarhus

Salling Rooftop
Foto: Salling

Den er god nok – tilbage i 2022 blev Salling Rooftop kåret som årets bedste rooftop i Europa af et større internationalt rejsewebside. Med kåringen blev Salling Rooftop den bedste af 50 rooftops – herunder flere i London, Oslo og Madrid. Og deres rooftop har da i den grad også noget at byde på. Med sin placering midt på strøget har man fra øverste etage på Salling udsigt over hele byen.

På toppen af byen kan man nyde et dejligt uderum I form af grønne oaser, kunstinstallationer og loungeområder med dejlig stemningsmusik. Rooftoppen byder både på bar og restaurant, hvor det er muligt at bestille lidt af hvert. Er du sulten, så prøv for eksempel den grillede laks med miso glaze og sommergrønt til 179 kr., eller en cremet burrata-tagliatelle med bagte tomater og basilikum til 165 kr.

Er du mere til noget let, kan du bestille mindre snacks – f.eks. trøffelristede Marcona-mandler eller sprøde kikærtechips med urtesalt. Snackene kan passende suppleres med nogle af rooftoppens lækre drikkevarer. Prøv f.eks. en klassisk gin & tonic til 95 kr. eller en af husets fire spritz-varianter (inkl. en med hyldeblomst og citronverbena) til 98 kr.

Desuden holder rooftoppen i løbet af sommermånederne flere events, som kan være værd at tage til, hvis man ønsker en sjov aften ude. Dem kan du læse mere om her.

Adresse: Søndergade 27, 8000 Aarhus
Læs mere her: salling.dk

Restaurant Bavn – Rooftop restaurant i 142 meters højde

Bavn Rooftop
Foto: Restaurant Bavn

På toppen af Lighthouse, Danmarks højeste boligbyggeri, kan du ikke bare nyde udsigten ud over hele Aarhusbugten, men også en udsøgt middag hos Restaurant Bavn. Nok er det ikke en decideret rooftop, men med den bedste udsigt i byen, måtte restauranten med her.

Restauranten har åbent til både frokost og aften alle ugens dage og byder på moderne nordisk gastronomi med fokus på sæsonens bedste råvarer. Du kan f.eks. nyde en sommermenu med retter som pocheret jomfruhummer med fermenteret tomat og ramsløg, grillede grøntsager fra lokale gårde med syrnet smør, og til hovedret en glaseret kalvemørbrad med nye løg og estragoncreme. Pris for en 3-retters menu starter ved 495 kr. – med mulighed for vinmenu til 325 kr.

Er du mere bare til oplevelsen af restauranten højt over Aarhus, kan du nøjes med lidt godt fra BAVNs drikkevarermenu. Her serverer de både lækre drinks, velbryggede øl samt safte og sodavand – så er der lidt til enhver smag.

Har du efter spisningen på BAVN ikke fået nok af den fantastiske udsigt på 44. etage i Lighthouse, kan du med fordel svinge forbi attraktionen, Aarhus Øje. Her har du mulighed for at se ud over Aarhus, Samsø og Djursland samtidig med, at du lærer om ‘byen og bugten’ i den tilhørende udstilling.

Adresse: Helga Pedersens Gade 79, 44.etage, 8000 Aarhus
Læs mere her: bavnaarhus.dk

Lynfabrikken – Stemningsfuld rooftop på Vestergade

Lynfabrikken Rooftop
Foto: Lynfabrikken

I en gammel fabriksbygning i en baggård på den hyggelige Vestergade ligger caféen, designværkstedet og co-working stedet, Lynfabrikken. Stedet har mange funktioner og du vil i løbet af hverdagene finde både studerende, selvstændige og freelancere siddende med hovederne begravet i arbejde.

Om aftenen og i weekenderne er der en hyggelig fredagsbarstemning, og du kan nyde kaffe, øl og drinks på toppen af Lynfabrikken – på deres hyggelige rooftop. Rooftoppen har udsigt over ARoS og stedet er pyntet med planter og lækkert interiør, der skaber en afslappet stemning.

Udover kolde og varme drikke kan du også stille sulten. Prøv f.eks. den populære Breakfast in Berlin med surdejsbrød, økoæg, røget ost og fermenteret grønt til 115 kr., eller en klassisk avocadomad med chiliolie og pocheret æg til 98 kr. Begge fås hele dagen – ideelle til både morgenmad og frokost.

Adresse: Vestergade 49B, 8000 Aarhus
Læs mere her: lynfabrikken.dk

Restaurant Tiende – Afslappet atmosfære på toppen af Aarhus

Tiende Rooftop
Foto: Restaurant Tiende

Restaurant Tiende ligger på øverste etage i Nicolinehus og har – ligesom lighthouse – en forrygende udsigt ud over Aarhus bugten. Nok ligger restauranten højt, men som Tiende selv skriver på deres hjemmeside er atmosfæren ‘helt nede på jorden’.

Tiende har åbent til både frokost og aften, og menuen er fyldt med velkendte klassikere og kreative nyfortolkninger. Til frokost kan du forkæle dig selv med fx et stjerneskud deluxe med håndpillede rejer, grillet rødspætte og urtemayo til 245 kr., eller en klassisk rejemad med citron og dild til 195 kr.

Aftenkortet byder bl.a. på stegt pighvar med beurre blanc og nye kartofler til 265 kr., confiteret mosles frites med trøffel og parmesan til 195 kr., eller en mør bavette af okse med grillet kål og rødvinssauce til 245 kr.

Uanset hvad du er til, vil der formentlig være noget for dig på Tiendes menukort. Og når man så samtidig får mulighed for at nyde sin frokost eller middag til udsigt ud over Aarhus Ø, kan der ikke være meget at klage over.

Adresse: Dagmar Petersensgade 62, 10. og 11. etage, 8000 Aarhus
Læs mere her: restaurant-tiende.dk

Den Fede Drue – Drinks og vine helt i top

Den Fede Drue
Foto: Den Fede Drue

Restaurant Tiende er dog ikke ene om de fine omgivelser. Restauranten huser nemlig Den Fede Drue, som serverer både cocktails og vine fra deres omfattende vinkort med mere end 3500 forskellige slags vine. Er sulten ikke helt stor nok til et restaurantbesøg, kan ‘den fede drue’ altså være et perfekt alternativ til Restaurant Tiende.

Hos ‘Den Fede Drue’ serverer de som beskrevet et bredt udvalg af drikkevarer, men lyder de 3200 vine uoverskueligt, har baren lavet en fin oversigt, som kan findes her.

Skal det være mere festligt, kan du i stedet kaste dig over en af deres velkomponerede cocktails. Prøv for eksempel en Jane Eyre med gin, rosenlikør og citrus til 125 kr., en Mulan med ingefær og grøn te til 128 kr., eller gå all-in med en Don Quixote – en intens sag med mezcal og krydderier – til 135 kr. Der er også alkoholfri alternativer i samme høje kvalitet.

Så er det bare at komme i gang med en dejlig aften på toppen af Nicolinehus.

Adresse: Dagmar Petersensgade 62, 10. og 11. etage, 8000 Aarhus C
Læs mere her: denfededrue.dk

SYV NI 13 – Social dining i højderne

Syvni13
Foto: Syn Ni 13

Højt over Sydhavnen, på 19. etage af TRÆ, finder du SYV NI 13. Restauranten kombinerer afslappet stemning med en enestående udsigt over Aarhus og bugten.

Konceptet er social dining, hvor retterne serveres til deling ved bordet. Du vælger mellem en 4- eller 7-retters menu. Maden er inspireret af det nordiske køkken og skifter med sæsonen. Eksempler kunne være jomfruhummer, sommergrønt og langtidsbraiseret kalv.

En 4-retters menu med snacks koster 495 kr., og den store 7-retters fås til 695 kr. Du kan tilkøbe vinmenu eller vælge en af barens cocktails. Drinkse er kreative og vellavede, og priserne starter ved 125 kr.

Til frokost serveres a la carte-retter med samme høje kvalitet. Lokalet er lyst og moderne med store vinduer og uformel elegance. SYV NI 13 er oplagt til både date, vennebesøg og særlige anledninger.

Adresse: Kalkværksvej 5, 19. sal, 8000 Aarhus C
Læs mere her: syvni13

Foto: Keyser Social

Ultimativ restaurantguide: Hvor skal man spise i Aarhus?

Aarhus bugner med spændende restauranter for enhver smag. Det kan være svært at overskue de mange muligheder, og måske kan du nikke genkendende til, at det ofte bare ender med dem, man kender. I guiden her giver vi dig overblik over en masse gode restauranter i Aarhus.

Læs også: Vi har fundet 6 havneperler på Aarhus Ø

Italienske restauranter

Basso – Italiensk social dining

basso Restauranter
Foto: Basso

Hos Basso står den på italiensk serveret som social dining. Det betyder, at du vælger mellem 10 eller 13 retter, som deles i selskabet. Menuen skifter efter sæson, og du vil opleve italiensk inspirerede retter med et nordisk twist. 

Hvor: Skolegade 21, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Basso

Grappa – Italiensk pizza og pasta

grappa Restauranter
Foto: Grappa

Skal det være klassisk italiensk med lækre pizzaer og pastaretter, så er Grappa en oplagt mulighed. Grappa har et stort udvalg af italienske klassikere, og der er kræset om smagen og råvarerne, så du får en autentisk oplevelse. 

Hvor: Åboulevarden 60, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Grappa

Osteria 98 – Hyggeligt og smagfuldt

Osteria Restauranter
Foto: Osteria 98

På Nørre Allé 98 i Aarhus finder du Osteria 98, en hyggelig og afslappet restaurant, der specialiserer sig i italienske klassikere som antipasti, pasta og surdejsbrød.

Menuen byder på enkle, men smagfulde retter som spaghetti med muslinger og tomat, frisk lasagne og lækker tiramisu. Hos Osteria 98 er det hele serveret i en uformel atmosfære, hvor du kan droppe forbi, når lysten til ægte italiensk mad melder sig – ingen reservation nødvendig!

Hvor: Nørre Allé 90, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Osteria98

Steakhouse restauranter

Köd – For kødelskeren

kød Restauranter
Foto: Köd

Elsker du et godt stykke kød, så er Köd det helt rigtige valg. Konceptet er ganske simpelt. Du får perfekt tilberedte bøffer med lækkert tilbehør og selvfølgelig nøje udvalgte vine, der passer til. 

Hvor: Åboulevarden 23, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Köd

MASH – Saftige bøffer

mash Restauranter
Foto: MASH

Vil du gerne nyde en perfekt tilberedt steak? Så er Mash et godt valg. Hos Mash udvælges udskæringerne fra de bedste kvæg. Du kan derfor regne med kød af højeste kvalitet. 

Hvor: Banegårdspladsen 12, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Mash

Restauranter med dansk mad

Klokken – God dansk mad

klokken Restauranter
Foto: Klokken

Er du til klassisk smørrebrød eller en god dansk middag, så er Klokken et godt valg. Menuen sammensættes efter sæsonens bedste råvarer, og du kan forvente klassisk, dansk mad – med et lille twist. 

Hvor: Mindegade 6, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Klokken

Den Lille Kro – Klassisk og lækkert dansk

den lille rko Restauranter
Foto: Den Lille Kro

Klassiske danske middagsretter og desserter – det er på menuen hos Den Lille Kro. Alt laves fra bunden med gode og friske råvarer. Menukortet byder på retter som stegt flæsk, tarteletter, pariserbøf og gammeldaws æblekage. 

Hvor: Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Den Lille Kro

Restauranter med fisk og sushi

Mefisto Restaurant og Gårdhave – Fisk og skaldyr

Mefisto Restauranter
Foto: Mefisto Restaurant & Gårdhave

Er fisk og skaldyr lige sagen, bør du besøge Mefisto. Menukortet byder på Mefistos 3-retters menu, masser af skaldyr og a la carte-retter. Stemningen er uformel, og der er både mulighed for at sidde i deres hyggelige gårdhave og indenfor i restauranten. 

Hvor: Volden 20, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Mefisto

A+ Siam Sushi – Kvalitetssushi i hyggelige omgivelser

a+ siam Restauranter
Foto: A+ Siam

Er sushi lige sagen, så er A+ Siam Sushi et godt valg. Her kan du både få a la carte og sushi ad libitum. Udover klassisk sushi har restauranten også andre lækkerier som supper, gyoza og bao.

Hvor: Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: A+ Siam Sushi

Asiatiske restauranter

Keyser Social – Kreativt asiatisk fusionskøkken

keyser Restauranter
Foto: Keyser Social

Hos Keyser Social står den på asiatisk social dining. Du kan forvente spændende retter, der er inspireret af Fjernøsten med referencer til det nordiske køkken. Man vælger mellem 10 eller 13 serveringer.

Hvor: Frue Kirkeplads 4, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Keyser Social

Gaijin Ramen – Den helt rigtige ramen

Gaijin Restauranter
Foto: Gaijin Ramen

Efterhånden har de fleste aarhusianere nok enten hørt om eller spist på én af Gaijin Ramens restauranter.

I restauranterne er det ikke muligt at bestille bord, som mange steder i Japan. Ramen baren er et sted, hvor man dumper ind fra gaden enten alene eller med familie.  På menuen finder du fire forskellige skål ramen, blandt andet én med kimchi og en vegansk ramen. Og så serverer restauranten også små side-retter såsom gyoza, bao og edemamebønner.

Hvor: Nørregade 16, 8000 Aarhus & M.P. Bruuns Gade 42, K, 8000 Aarhus.
Hjemmeside: Gaijin

Eksklusive restauranter

Restaurant Frederikshøj – Michelin med to stjerner

frederikshøj
Foto: Frederikshøj

Skal den stå på absolut forkælelse, er Frederikshøj et godt bud. Michelinrestauranten byder på teknisk overlegen, men dyb personlig gastronomi, hvor gæster og råvarer behandles med samme respekt. 

Hvor: Oddervej 19-21, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Frederikshøj

Sjette Frederiks Kro – Unik oplevelse i smukke omgivelser

Foto: Sjette Frederiks Kro

I Risskov kan man besøge Sjette Frederiks Kro, som tilbyder en helt unik oplevelse med en særlig atmosfære og naturskønne omgivelser. Oplevelsen bliver fuldendt, når man nyder et smagfuldt måltid i de skønne rammer og med yderst god service. 

Hvor: Salonvejen 1, 8240 Risskov
Hjemmeside: Sjette Frederiks Kro

Restauranter på tværs af verdenskøkkener

Nomelle – Michelin kok skaber raffineret bistro

Noemelle
Foto: Nomelle

Nomelle har taget den franske elegance og kombineret den med det nordiske køkken og de bedste lokale råvarer.

I køkkenet står et utrolig stærkt hold, som vil skabe en unikmadoplevelse i en prisklasse, hvor alle kan være med. Efter 22.00 forvandles stedet til en hyggeligt og stemningsfuld bar med fantastiskecocktails, vin og øl, som kendetegner ikoniske Frederiksgade.

Hvor: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus C.
Hjemmeside: Nomelle – Bistro & Bar

Madklubben – På tværs af alle verdens køkkener

Madklubben
Foto: Madklubben

På Madklubben er konceptet simpelt. Du kan vælge mellem 1, 2 eller 3 retter, og du kan regne med at blive mæt, uanset hvad du vælger. Menuen skifter efter sæsonens råvarer og har rødder på tværs af alle verdens køkkener. 

Hvor: Hack Kampmanns Plads 1-3, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Madklubben

Restaurant Bavn – En helt særlig spiseoplevelse

Bavn
Foto: Bavn

Hos Restaurant Bavn bliver der serveret frokost alle ugens dage, hvor du kan nyde kokkenes personlige favoritter i afslappede omgivelser.

Om fredagen – og på udvalgte aftener – kan du opleve en sæsonbetonet aftensmenu, der skifter efter køkkenets humør. Du kan se frem til en komplet spiseoplevelse med fokus på kvalitet og nærvær!

Hvor: Helga Pedersens Gade 79, 44, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: Bavn

Foto: Canotto

Canotto åbner i Aarhus: Ny pizzabar med stærke introtilbud

Elsker du pizza – men synes, det hele smager lidt ens? Så er der godt nyt på vej til dig og alle andre pizzaglade aarhusianere. Canotto – et nyt pizzeria åbner i byen, og de har en mission: At nytænke den klassiske pizzaoplevelse og servere en bid af Napoli – med et twist.

Stedet åbner den 19. juli på Viborgvej 26, og her får du ikke bare en pizza. Du får et helstøbt koncept, hvor smag, stil og stemning går op i en højere enhed. Alt fra menukortet til emballagen er skabt med omtanke. Det kan mærkes – både når du tager din første bid, og når du træder ind ad døren. Canotto henvender sig til både den nysgerrige foodier, den travle takeaway-kunde og hele vennegruppen, der har lyst til et smagfuldt pitstop i byen.

Læs også: Ny Foodcorner med italienske smage på SALLING Rooftop

Åbningstilbud med op til 30% rabat

canotto
Foto: Canotto

I anledning af åbningen inviterer Canotto hele Aarhus til at komme og smage med – og de gør det ekstra attraktivt med en række generøse rabatter.

I åbningsweekenden, lørdag den 19. juli og søndag den 20. juli, er der 30% rabat på hele menukortet (undtagen drikkevarer). Det gælder uanset om du vælger en klassisk pizza, vil prøve Mini Pizza Boxen eller kaster dig over nogle af de andre kombinationer på kortet.

Herefter fortsætter fejringen af åbningen resten af juli: Fra mandag den 21. juli og til og med den 31. juli kan du stadig få 20% rabat på hele menukortet (også ekskl. drikkevarer).

Mini Pizza Box: Tre små pizzaer i én servering

canotto
Foto: Canotto

Som noget særligt har Canotto introduceret Mini Pizza Boxen. Det er en servering bestående af tre små pizzaer, så du kan smage flere varianter i én bestilling. Det er en oplagt mulighed for dig, der elsker variation, eller som er nysgerrig på nye kombinationer uden at skulle vælge én enkelt pizza.

Pizzaerne følger canotto-stilen – med en let, luftig skorpe og en tynd midte. Dejen er langtidshævet, hvilket giver en blød og smagfuld struktur. Alt bages i stenfyret ovn for den autentiske, napolitanske oplevelse.

Mere end bare pizza

Men Canotto byder ikke kun på pizza. Menukortet rummer også en række andre fristelser, der fuldender oplevelsen. Her finder du friske salater, hjemmelavede desserter, hjemmebagt og luftigt brød i forskellige smage samt sprøde pomfritter toppet med parmesanost.

Derudover tilbydes et udvalg af hjemmelavede dips, som matcher både pizzaerne og de øvrige retter perfekt. Det gør stedet oplagt – uanset om du er på udkig efter et hurtigt måltid eller en mere sammensat menu med lidt af det hele.

Et gennemført koncept – ned til mindste detalje

canotto
Foto: Canotto

Canotto er skabt med visionen om at være et anderledes alternativ til det traditionelle pizzeria. Det er et helhedsbrand, hvor alt fra menukortet til indretningen er udvalgt med øje for detaljer, identitet og smag.

Alle elementer – fra toppings og saucer til emballage og visuel stil – er nøje sammensat, så de taler sammen. Farverne flaskegrøn og guld går igen og er med til at understrege det æstetiske udtryk. Det kommer også til udtryk i interiøret, hvor bl.a. sofaer og loungeområder skaber en uformel og imødekommende stemning.

Canotto er ikke en klassisk restaurant med bordservering og vinmenu – men en moderne pizzabar med fokus på tilgængelighed, smag og hygge. Her skal alle kunne føle sig velkomne.

Læs mere om Canotto på deres hjemmeside her.

Foto: Havrum

Pil-selv-rejer i Aarhus: Her kan du nyde sommerens delikatesser!

Hvis du endnu ikke er kommet helt i sommer-stemning, så har vi løsningen her: Pil-selv-rejer i solen på en af de skønne restauranter i Aarhus. Måltidet emmer af sol og sommer, og så smager det bare dejligt. Flere steder i Aarhus tilbyder rejer over sommeren, og her kan du læse, hvor du kan få pil-selv-rejer i Aarhus.

Læs også: 6 gode restauranter på Aarhus Ø

Havrum: Pil-selv-rejer i Aarhus med havudsigt og live-musik

Foto: Havrum

Hvilket bedre sted at spise rejer end på en marina? Stemningen er altid helt i top, og her kan man nyde sit måltid med udsigt over vandet. Hos Havrum kan man hver fredag i juli nyde rejer ad libitum fra kl. 17-20. Kl. 18 bliver stemningen løftet til nye højder, når live-musikken begynder og sætter gang i fredagsstemningen.

Pris: Rejer ad libitum med aioli og brød for 250 kr.
Adresse: Egå Havvej 31, 8250 Egå
Hjemmeside: havrum.dk

LULA: Fiskebistro hver mandag og tirsdag

Foto: LULA

Den mediterranske restaurant LULA ligger ved lystbådhavnen på Aarhus Ø, hvor man også har en fin udsigt til Risskov. Over sommeren kan man her nyde frisk fisk og skaldyr, når der inviteres til fiskebistro hver mandag og tirsdag. På menuen finder man blandt andet pil-selv-rejer samt andre sommerklassikere.

Pris: Pil-selv rosé rejer med grillet citron, focaccia og aioli for 165 kr.
Adresse: Kystpromenaden 5, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: foodfamilygroup.dk/lula/

Restaurant Anker: Rejer og rosé ad libitum

Pil-selv-rejer i Aarhus
Foto: Restaurant Anker

Vil du pille rejer i uanede mængder og skylle dem ned med rosé, bør du tage forbi Restaurant Anker over sommeren! Her kan du nyde pil-selv-rejer og rosé ad libitum, så det er kun de trætte fingre, som sætter grænsen. Tag dine venner under armen og nyd en skøn sommeraften ved træskibshavnen.

Tilbuddet gælder hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag frem til d. 14/09/2025.

Pris: Pil-selv-rejer med aioli og brød samt rosé i 2 timer for 295 kr.
Adresse: Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: restaurantanker.dk

Café Sidewalk: Pil-selv-rejer i Aarhus hver torsdag

Pil-selv-rejer i Aarhus
Foto: Café Sidewalk

Hver torsdag i hele juli kan du nyde pil-selv-rejer lige ved åen i hjertet af byen. Café Sidewalk omfavner sommerstemningen og udvider menuen med saftige skalrejer, der kan pilles løs på i to timer. Caféen er et oplagt sted at nyde en frokost eller middag i solen, mens man tager et lille hvil og nyder et stemningsfuldt måltid.

Pris: Pil-selv-rejer ad libitum for 195 kr.
Adresse: Åboulevarden 56, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: sidewalk.dk (hold øje med begivenheder på deres Facebook)

Bare Vin: Pil-selv-rejer og cocktails

Pil-selv-rejer i Aarhus
Foto: Bare Vin

Vil du hellere nyde en cocktail til dine rejer end et glas rosé-vin? Så er det selvfølgelig også muligt i Aarhus! Selvom Bare Vin er en vinbar og butik, kan du her nyde pil-selv-rejer med tilhørende cocktail. Der er frit valg på kortet, som blandt andet omfatter Nordic rabarber og Gin Hass.

Pris: Pil-selv rejer med aioli, citron og brød samt cocktail for 240 kr.
Adresse: Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C
Hjemmeside: barevin.dk

Guide til at vedligeholde vinduesviskere på en rullende madvogn

Sponsoreret indhold

Madvogne i Aarhus kører ofte i al slags vejr. Når ruden dugger eller regnen pisker ned, er det ikke bare irriterende med dårligt udsyn. Det kan også gøre det svært at manøvrere vognen sikkert gennem byen, især når man skal parkere tæt eller bakke ind på små pladser. Vinduesviskere, der ikke virker som de skal, kan hurtigt blive et problem.

Derfor er det vigtigt at vedligeholde viskerne på samme måde, som man holder kølemontren ren eller tjekker temperaturen i stegepladen. Vinduesviskere bliver slidte med tiden, og især på madvogne der kører året rundt, kan både snavs, frost og sollys få gummiet til at blive hårdt og revnet.

Hvis du er i tvivl om, hvilken type du skal bruge, kan du finde mere information om vinduesviskere fra bildeleshop.dk. Her kan du blandt andet finde modeller til Skoda Fabia, som er en biltype mange bruger som base for deres madvogn.

Hvorfor viskerne er vigtige i daglig drift

At genkende tegnene på slid er nøglen til at opretholde et klart udsyn og forhindre skader på forruden. Det er tid til enten rengøring eller udskiftning, hvis dine viskerblade:

  • Efterlader striber på ruden.
  • Hopper eller trækker sig ujævnt hen over glasset.
  • Larmer ved hver bevægelse.
  • Ikke følger rudens kontur jævnt.

Start med at prøve at rengøre viskerbladene grundigt med en blød klud og lidt husholdningssprit. Hvis dette ikke løser problemet, er udskiftning af viskerbladene det næste skridt.

Mange eksperter anbefaler at skifte vinduesviskere mindst én gang om året. Dog, hvis din madbil eller varevogn ofte parkeres udendørs og udsættes for direkte sollys, kraftig regn eller frost, kan det være nødvendigt at udskifte viskere oftere. Især i vintermånederne slides gummiet hurtigere. Ved frostvejr kan viskerne fryse fast til ruden, hvilket kan trække og beskadige gummiet, når du starter bilen. Et simpelt, men effektivt trick er at løfte viskerarmene væk fra ruden natten over ved frostvejr – det kan spare dig for besvær og udgifter.

Du kan bruge tips fra AUTODOC – kilden og huske, at :“Gummidelene bliver slidt med tiden, der opstår revner og skader på deres overflade. Gummidelene kan løsne sig fra metallet. På de almindelige blade, kan leddene blive løse. Alt dette er skyld i at rengøringskvaliteten falder. På grund af dårlig kontakt mellem viskerblade og forrude, efterlader det pletter, snavs og vand film, som forværrer udsynet væsentligt.

Hvad madvognsejere selv gør

Flere ejere af rullende madvogne i Aarhus og resten af landet har deres egne rutiner, når det gælder viskerne. En vogn har altid en våd klud og lidt sprit i bilen og tørrer gummiet af efter hver arbejdsdag. En anden skifter viskerne to gange om året – om foråret og efteråret – så de altid er klar til regn og slud.

Nogle bruger også sprinklervæske med lidt ekstra sæbe i, som kan tage fedt og madrester fra ruden. Andre holder øje med, hvordan viskerne lyder. Hvis de begynder at knirke, hoppe eller larme, er det et tegn på, at gummiet er blevet hårdt.

Tegn på at viskerne bør skiftes

Der er flere ting, man kan holde øje med. Hvis viskerne:

  • efterlader striber
  • hopper hen over ruden
  • larmer ved hver bevægelse
  • ikke følger ruden jævnt

… så er det tid til enten rengøring eller udskiftning af viskerbladene.

Nogle prøver først at rense dem med lidt husholdningssprit og en blød klud. Hvis det ikke hjælper, er næste skridt at udskifte viskerbladene.

Hvor tit skal de skiftes?

Mange anbefaler at skifte viskerblade en gang om året. Men hvis din madvogn står meget udenfor og er udsat for sol, regn og frost, kan det være nødvendigt at skifte dem oftere. Især i vinterhalvåret bliver gummiet hurtigt slidt, og i frostvejr kan viskerne fryse fast, hvilket trækker i gummiet og skader det.

Det kan betale sig at løfte viskerne væk fra ruden om natten, hvis det bliver frostvejr. Det forhindrer dem i at fryse fast og gå i stykker, når du starter bilen næste morgen.

Sådan skifter du viskerne selv

At udskifte viskerblade er en hurtig og nem opgave, som de fleste kan klare selv. Følg disse trin:

  1. Løft viskerarmen væk fra forruden.
  2. Tryk på den lille lås eller klemme, og skub det gamle blad af.
  3. Klik det nye blad forsigtigt på plads.
  4. Læg viskerarmen forsigtigt ned igen mod ruden.

Er du i tvivl om, hvilken længde eller type viskerblade du skal bruge til din varevogn eller foodtruck? Du kan nemt slå bilens nummerplade op online for at finde de præcise og anbefalede modeller.

Her er en informativ tabel over forrudeviskertyper til ŠKODA FABIA, opdelt efter generation, årgang og relevante oplysninger som længde, fastgørelsestype og eventuelle noter. Tabellen inkluderer både fører- og passagerside.

Model / GenerationÅrgangFører (venstre) længdePassager (højre) længdeFastgørelsestypeBemærkninger
Fabia Mk1 (Typ 6Y)1999 – 2007530 mm475 mmHook (U-type)Klassisk type, nem at finde universalviskere
Fabia Mk2 (Typ 5J)2007 – 2014530 mm475 mmHook (U-type)Samme som Mk1 – standard udskiftning
Fabia Mk3 (Typ NJ)2014 – 2021600 mm400 mmSide Pin / Push ButtonOfte fladeblade, anbefales som Aero-type
Fabia Mk4 (Typ PJ)2021 – nu650 mm400 mmTop Lock / BayonetOriginale viskere er fladeblade/Aero-style

Gode vaner til hverdagen

Her er nogle andre forslag til, hvad du konkret kan gøre for at vedligeholde madvognens vinduesviskere:

  • Rens viskerbladene med en fugtig klud jævnligt
  • Brug sprinklervæske med rengørende egenskaber
  • Tjek viskerne efter lange ture eller regnvejr
  • Skift dem, når de viser tegn på slid
  • Undgå at bruge viskerne på tør rude

Selvom vinduesviskere kan virke som en detalje, har de en enorm betydning for den daglige drift af din madvogn og din generelle køresikkerhed. Et uforstyrret og klart udsyn er essentielt, uanset om du kører tidligt om morgenen eller parkerer din foodtruck præcist på et tætpakket marked. Vognmænd, der prioriterer deres viskeres vedligeholdelse, oplever færre problemer, undgår unødvendige ridser på forruden og gør deres arbejdsdag betydeligt lettere. Sørg for at dine viskere altid er klar til opgaven!

 

Foto: Gogi

Gogi: Autentisk koreansk grillmad i Aarhus

Hos Gogi kan du få en autentisk oplevelse af at sidde til bord ved en middag i Korea. Måltidet omfavnes som et særligt tidspunkt, hvor man mødes med nære og bekendte til en nærværende stund. Den koreanske BBQ er en særlig oplevelse, som alle er fælles om.

Læs også: Her kan du få ramen i Aarhus

Autentisk social dining – Ejet og drevet af koreansk kok

Foto: Gogi

Gogi er en traditionel koreansk restaurant, som er drevet af folk, der kender til håndværket. Det koreanske social dining-koncept tages til nye højder, hvor I kan sidde ved bordet og tilberede jeres eget mad. Med grillen som samlingspunkt ved bordet bliver måltidet et fælles projekt, som bliver nydt og delt med hinanden.

Der findes fire forskellige grillmenuer i forskellige prisklasser, hver med et unikt udvalg af retter – inklusive en vegetarisk grillmenu – så der er noget for enhver smag og præference.

Nyd koreansk BBQ hos Gogi – Kvalitet og nøje udvalgte råvarer

Gogi
Foto: Gogi

Den særlige koreanske tradition med social dining bliver hos Gogi forfinet og bragt til nye højder. Kvaliteten er i fokus, og alle råvarer udvælges nøje. Man kan derved opleve den autentiske koreanske BBQ med et moderne twist. Alle detaljer er overvejet og velvagt for at sikre en fuldendt oplevelse. Hos Gogi kan I mødes om kunsten at spise sammen og hylde det nærværende måltid.

Kødet er af høj kvalitet, og der kan blandt andet fåes udskæringer af svinekød, oksekød og kylling med hjemmelavet, koreansk marinade. Til dessert kan man se frem til at prøve koreanske favoritter som patbingsu: en koreansk isdessert toppet med sød rød bønnemos.

Oplev koreansk tapas – Traditionelle småretter til deling

Gogi
Foto: Gogi

Oplevelsen hos Gogi kan også tilpasses yderligere efter jeres personlige præferencer ved at vælge de koreanske tapasmenuer. Her vælger man mellem en 4- eller 6-retters menu, så måltidet bliver skræddersyet efter jeres ønsker. Menuen byder på koreanske favoritter såsom Korean Fried Chicken, Japchae (stegte glasnudler) som forret, samt hovedretter som Bulgogi Jeongol (bulgogi hotpot) og Dolsot Bibimbap (sizzling bibimbap).

Hos Gogi får du unik mulighed for en autentisk og smagfuld oplevelse af en middag i Korea. Fra service og stemning til mad og drikkevarer er alle detaljer gennemført for at få en fornemmelse af de koreanske madtraditioner.

Adresse: Sankt Knuds Torv 25, 8000 Aarhus C
Læs mere: På Gogi´s hjemmeside her.

Foto: Den Gamle By

Hotdog i Aarhus: Her kan du få en lækker pølse i brød

Er du mest til en ristet med det hele? Eller måske en fransk hotdog? I Aarhus findes der lidt af hvert, hvis man er ude efter en god hotdog – både de helt klassiske og dem med et twist. Her får du fire bud på, hvor du kan få en solid hotdog i Aarhus.

Læs også: 6 steder med lækre burgere i Aarhus

Rømer – Gourmet hotdog med smag af Sydamerika

Foto: Rømer

Hos Rømer på Åboulevarden kan du få forskellige delevenlige småretter, så det bliver nemmere at bestemme sig for, hvad menuen skal stå på. En af retterne er hotdogs med rejesalat, jalapenos, agurk og friske urter. Rømer specialiserer sig i de sydamerikanske køkkener, hvilket deres hotdogs bærer præg af. Her har du altså rig mulighed for at hæve din hotdog-oplevelse til næste niveau.

Hvor: Rømer, Åboulevarden 50, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Rømer på deres hjemmeside her.

Havnens Perle – Hotdog i Aarhus som man kender den

Foto: Havnens Perle

Skal du have en klassisk hotdog uden så mange dikkedarer, er Havnens Perle et godt bud. Det lille sted på havnen serverer hotdogs i den mest velkendte form, hvor du kun skal tage stilling til de typiske spørgsmål: Rød, ristet eller fransk? Pølse i svøb? Frankfurter? Hvad skal du have ovenpå?

Havnens Perle serverer også andre bundsolide, fast food kendinge som burgere, varme sandwich, pita og grillkyllinger. Du kan også få klassisk dansk mad som stegt flæsk, hakkedreng, frikadeller og pølse- eller kebabmix. Mums! Stedets navn kommer af en gammel historie, hvor personalet i en lille pølsevogn ikke altid fik ryddet op, når der var travlt. Nogle gæster sagde, at der kunne se lidt udbombet ud og pølsevognen fik navnet ‘Pearl Harbor’ – eller som vi alle sammen kender den nu: Havnens Perle.

Hvor: Havnens perle, Dagmar Petersens Gade 10, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere om Havnens Perle på deres hjemmeside her.

Børnenes Kontor – Den klassiske hotdog i Aarhus

Hotdog i Aarhus
Foto: Børnenes Kontor

Når man snakker om hotdog-steder, er det næsten umuligt at komme udenom Børnenes Kontor. Du er garanteret gået forbi de populære pølsevogne, når du færdes i Aarhus, og det er altså her, at du får en god, klassisk hotdog.

Pølsevognene er ejet af Børnenes Kontor, og derfor gør du en forskel for udsatte børn, selvom du bare bestiller en hotdog. Udover god samvittighed får du også en hotdog lavet på kvalitetsråvarer. Her er der blandt andet krav til at at alle pølser skal være fra Steff Houlberg.

Hvor: Rundt omkring i Aarhus – blandt andet ved Banegårdspladsen, Rådhuspladsen og på Frederiksbjerg.
Du kan læse mere på Børnenes Kontors hjemmeside her.

Pølsevognen i Den Gamle By – En kradser og en Cocio

Hotdog i Aarhus
Foto: Den Gamle By

Vidste du, at den første pølsevogn kom til Danmark i 1917? En kradser er altså slet ikke et nyt fænomen, og hvis du vil have den fulde oplevelse, bør du besøge pølsevognen i Den Gamle By. Efter at have udforsket de brostensbelagte gader og historiske bygninger, kan sulten nemlig melde sig pludseligt. Her er det oplagt at nyde en hotdog med det hele – gerne med en Cocio eller Jolly-cola på siden.

Hvor: Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Du kan læse mere på Den Gamle By`s hjemmeside her.

Foto: Grappa Deli

Hvor kan du få gourmet take away? Her er 3 steder i Aarhus!

En god omgang take away kan sagtens tilfredsstille selv de mest kræsne munde. Men nogle gange kan man, tro det eller ej, godt blive træt af de fedtede burgere og pizzaer. Derfor får du her tre bud på steder i byen, der serverer gourmet take away!

Læs også: Julefrokost i Aarhus: Den ultimative guide til lækre restauranter og mad ud af huset

Restaurant Unico – Gourmetoplevelser lige til døren

Unico Gourmet Take away
Foto: Restaurant Unico

Hos Restaurant Unico behøver du hverken klæde dig pænt på eller finde parkeringsplads for at få en ægte restaurantoplevelse. Med deres gennemførte gourmet take away kan du nemlig invitere Unicos køkkenkunst med hjem, hvad enten det er til hverdagsforkælelse, en fejring eller en særlig anledning.

Her får du mulighed for at vælge tapas, 3-retters gourmetmenu eller social dining med sæsonens råvarer og klassisk håndværk. Alle retter er nøje sammensat og tilberedt med stor kærlighed til mad og respekt for god smag. Menuerne leveres smukt anrettet, klar til servering eller kræver kun minimal tilberedning, nemt og bekvemt for dig.

Nyd for eksempel færøsk laks med wasabimayo og sprøde rischips e,n frisk og delikat start på måltidet. Du kan også vælge perlehøne med rødvinssauce og Samsøgrønt, som byder på fylde og danske smagsnuancer. Afslut med en koldskålspanacotta toppet med friske bær og pistaciecrumble – sødt, cremet og med et sprødt twist. Der er også lækre børnevenlige menuer, så hele selskabet kan få en god madoplevelse. Det hele bestilles online og afhentes på et tidspunkt, der passer perfekt ind i dine planer.

Adresse: Ny Moesgårdvej 190, 8270 Højbjerg
Læs mere og bestil: Lige her.

A+ Siam Sushi – Den oplagte gourmet take away

A+ Siam Sushi
Foto: A+ Siam Sushi

En klassisk og lækker take away-specialitet er sushi, og A+ Siam Sushi står for en velsmagende japansk spise! Alle kokkene har stor passion for madlavning, og intet sendes ud af køkkenet, hvis det ikke er graden over perfekt!

Fra take away-menuen kan du enten selv blande dine favoritter blandt sushiruller, starters og desserter, eller du kan vælge en af de spændende menuer, A+ Siam Sushi selv har sammensat. Er det middag for én, kan du for eksempel snuppe en ”Just Me” med forskellige Nigiri, Uramaki- og Futomaki-ruller. Er I flere om at dele, kan I kaste jer over ”You and Me” eller ”Friends Deluxe” med både starters og sushi.

Adresse: Nicoline Kochs Plads 3, 8000 Aarhus C & Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C
Læs mere og bestil: Lige her.

Grappa Deli – Italienske fristelser af høj kvalitet

gourmet take away
Foto: Grappa Deli

Det er faktisk ret nemt at tage en tur til Støvlelandet uden at krydse hverken by- eller landegrænsen: Du skal nemlig bare smutte forbi den fine Grappa Deli, der med egne ord står for det bedste af, hvad Italien kan tilbyde. Take away-menuen består blandt andet af den romerske scrocchiarella-pizza med langtidshævet surdejsbund og fyld som for eksempel mozzarella, parmaskinke, pesto og rucola eller mozzarella, spicy salami, oliven, syltet grøn chili og rødløg. Mmh!

Du kan også sætte tænderne i en panini med forskelligt fyld, nyde en frisk salat eller spice dagen op med Salumi Misti: Italienske skinker, salami, pølser, bøffelmozzarella, specialiteter, brød og pesto.

Adresse: Skt. Clemens Stræde 8, 8000 Aarhus C & Nordre Strandvej 39, 8240 Risskov
Læs mere og bestil: Lige her

Foto: A+ Siam Sushi

A+ Siam Sushi: Høj kvalitet og sushi fra hjertet

Er du vild med sushi, og leder du efter et fantastisk sushisted i Aarhus? Så er A+ Siam Sushi stedet, du ikke må gå glip af. Restauranten er kendt for at levere sushi af høj kvalitet og tilbyder et bredt udvalg af retter, som vil tilfredsstille enhver sushielsker. Med sin centrale placering i Frederiksgade og på Aarhus Ø har restauranten igennem årene opbygget et stærkt ry som et af byens bedste steder at få sushi.

Læs også: 8 steder med god sushi i Aarhus

Friskhed og kvalitet i fokus – Nøje udvalgte råvarer

Foto: A+ Siam Sushi

Sushien hos A+ Siam Sushi er lavet af de bedste råvarer. Kokkene går op i at bruge frisk fisk, perfekt tilberedte ris og nøje udvalgte ingredienser. På den måde sikrer de, at hver bid er en fornøjelse. Alt laves først, når du bestiller, hvilket sikrer en friskhed og smag, der er uovertruffen.

Restauranten tilbyder både a la carte retter og et populært sushi ad libitum koncept. Her kan du spise alt det sushi, du kan, inden for en tidsramme på to timer. Sushi ad libitum konceptet er særligt populært blandt gæsterne, da det kombinerer friheden til at prøve mange forskellige retter med den garanti, at alt laves friskt og på bestilling.

Det populære koncept skaber en social og afslappet spisestemning, hvor hele bordet kan dele maden og bestille flere omgange, alt efter sult og lyst. Priserne starter ved 228 kr. og går op til 278 kr., afhængigt af hvilken dag og hvornår på dagen du spiser. Dette gør sushi ad libitum til en prisvenlig løsning, hvor du virkelig får værdi for pengene.

Asiatisk elegance og nordisk minimalisme – Indbydende rammer til en stemningsfuld aften

A+ Siam
Foto: A+ Siam Sushi

Når du træder ind ad døren hos A+ Siam Sushi, bliver du mødt af en varm og indbydende atmosfære. Indretningen blander elegant asiatisk stil med nordisk minimalisme, hvilket skaber en stilfuld og afslappet stemning. Her føler du dig hurtigt hjemme, og det venlige personale er altid klar til at sikre, at du får en god oplevelse.

Personalet er opmærksomme og serviceminded, og ejerne er ofte selv til stede for at sikre, at gæsterne føler sig godt behandlet. De dygtige tjenere har et mål – at gøre dine smagsløg glade og sikre, at du forlader restauranten med et smil.

Besøg A+ Siam i Aarhus – En oplevelse udover det sædvanlige

A+ Siam
Foto: A+ Siam Sushi

Hos A+ Siam Sushi er det hele sat op omkring én ting: at give dig den bedste oplevelse med sushi. Uanset om du vælger deres populære sushi ad libitum eller nyder deres delikate a la carte retter, kan du være sikker på, at kvaliteten og friskheden altid er i højsædet. Gør dig selv en tjeneste og besøg A+ Siam Sushi – en verden af smag, hvor tradition møder modernitet, og hvor hver bid er en fornøjelse.

Adresse: Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C og Nicoline Kochs Plads 3, 8000 Aarhus Ø
Læs mere: På A+ Siam Sushi´s hjemmeside her.

Foto: Pizza Boys

Take away til stranden: Her får du vores guide!

Sommeren er kommet til Aarhus og med de mange strande både i og uden for byen, er det oplagt at bruge solskinstimerne her. Men efter aktiv dag på stranden med badning, boldspil og solbadning, kan sulten hurtigt melde sig. Derfor guider vi dig her til en række lækre, hvor du kan få take away til stranden.

Læs også: Her finder du formidable sandwich i Aarhus

De Fyrretyve Røvere – Take away til stranden inspireret af det mellemøstlige gadekøkken

Foto: De Fyrretyve Røvere

Skal du over sommeren en tur forbi Tangkrogen, Ballehage eller Marselisborg strand i den sydlige del af byen, er det oplagt at cykle forbi De Fyrretyve Røvere på vejen. Deres mellemøstligt inspirerede pitabrød er så populært, at der ofte snor sig en kø foran forretningen på Frederiks Allé.

Og man forstår det godt: Det friskbagte brød, de syltede rødløg og de valgfrie dressinger smager forrygende! Smagssammensætningen toppes af dit helt eget valg af fyld, hvor du kan vælge mellem okse, halloumi, kylling, falafel eller lam.

De Fyrretyve røvere har derudover et spot på Trøjborg, hvorfra det også er muligt at få fingrene i det lækre take away. Så skal du have en sommeraften på ‘den permanente’ med kæresten, daten eller veninden, kan De Fyrretyve Røvere også være behjælpelige her!

Pris: Fra 79 kr.
Adresse: Frederiks Allé 81, 8000 Aarhus, Niels Juels Gade 57, 8200 Aarhus N og Louisevej 4, 8220 Brabrand
Læs mere her: defyrretyverovere.dk

Pizza Boys – Den oplagte take away til stranden

Foto: Pizza Boys

Et oplagt måltid at tage med på stranden er pizza. Og der er mange gode muligheder i byen, men af de bedste må være fra Pizza Boys. Deres lækre surdejspizzaer rammer plet hver gang med en stor blød skorpe og spændende smage. Prøv for eksempel varianten med svampe og asparges eller salsiccia og rødløg. Der er noget for enhver smag, og så er pizza super nemt at spise på strandtæppet.

Pris: 109 kr.
Adresse: Frederiks allé 105, 8000 Aarhus
Læs mere her: pizzaboys.dk

Vaca – Mexicansk fingermad til stranden

take away til stranden
Foto: Vaca

En anden oplagt type af take away til stranden er mexicansk. En burrito er f.eks både nem at spise og nem at tage med, når du skal forbi de aarhusianske strande. Har du retning mod den permanente kan du passende slå et smut forbi Vaca, der ligger i Mejlgade. Stedet er kendt for sine lækre burritos, hvor du kan vælge mange forskellige slags fyld. De har desuden også mange lækre bowls, der måske er nemmere at spise på stranden.

Pris: Fra 75 kr.
Adresse: Mejlgade 17, 8000 Aarhus
Læs mere her: vaca.dk

Oishii sushi – Velsmagende, delikat og nem take away

take away til stranden
Foto: Oishii sushi

Endnu en take away klassiker er sushi. Den japanske spise er god i mange sammenhænge og take away til stranden er ingen undtagelse. Oishii i Nørre Gade er et udmærket bud på et sted at få fingrene i sine uramaki, nigiri og futomakistykker.

Stedet byder på mange muligheder. Hvis du skal gøre det lidt lækkert for sig selv og din strandmakker, kan en af de mange menuer være godt. Skal du bruge lidt ekstra, kan du tilkøbe diverse spyd eller enkelte sushistykker efter eget valg.

Pris: Fra 69 kr.
Adresse: Nørregade 42, 8000 Aarhus m.f.
Læs mere her: restaurantoishii.dk

Faour – Falafelrulle som take away til stranden

take away til stranden
Foto: Faour

Noget af det nemmeste – og lækreste – at have med på stranden må uden tvivl være en falafelrulle. Og når du nu har besluttet dig for den mest klassiske take away af dem alle, kan du lige så godt få den lækreste . Og her kommer Faour ind i billedet.

I deres forrestning i Klostergade kan du få fingrene i flere forskellige typer af falafelruller. En af dem er ‘Akkah falafel’, som for kun 59 kr. giver dig en lækker smagoplevelse af lyserød hummus, kålsalat, syltet agurk, tomat og tahin dressing.

Er du mere til fingermad har Faour også et udvalg af småretter – deres såkaldte ‘mezze’. Gellerup Mezze består af hummus, falafel, baba ganoush, tabboulehsalat og syltede grøntsager. Mezze er måske lidt mere besværligt at have med på standen, men med et godt tæppe og god tid, kan det blive ganske lækkert at sidde og nippe til de mange småretter.

Pris: Fra 59 kr.
Adresse: Klostergade 32, 8000 Aarhus C
Læs mere her: faour.dk

Burger Boom – Klassisk take away til din stranddag

take away til stranden
Foto: Burger Boom

Har du brugt tømmermændsdagen på stranden? Det er blevet sent og solen og den friske luft har gjort dig sulten? Du har spillet spikeball i sandet hele dagen? Hvad er bedre til at fylde den tomme mave end en lækker, klassisk burger fra Burger Boom?

Svarer du ja til det første spørgsmål er en cheeseburger menu måske det rigtige valg for dig. Her får du en lækker bøf af dansk oksekød i en økologisk kartoffelbolle med fyld af cheddarost, økologisk rødløg, økologiske hjemmelavede syltede agurker og husets dressing. Tilmed kan du vælge din egen tilbehør og toppe menuen af med en valgfri drikkevare. Perfekt til at komme ovenpå igen.

Burgerboom ligger mange steder i byen, så ligemeget hvilken strand du har sat kursen mod, kan du nemt svinge forbi efter en burger hos Burger Boom.

Pris: Fra 79 kr.
Adresse: Frederiksgade 12, 8000 Aarhus
Læs mere her: burgerboom.dk