Der er øl i både glasset, maden og ånden, når du besøger MALT Restaurant & Lounge i de tidligere Ceres Bryggerier.
Det kan godt give lidt af et sug i maven, når du nærmer dig MALT Restaurant & Lounge i Ceresbyen 68c.
Foran dig tårner den høje, grå murstensbygning sig op. Brostenene, der måske gør din gang en smule ujævn, fører dig hen til trappen, som leder ned i kælderlokalet med smukke hvælvinger og mange remedier fra dengang, bygningen blev brugt til at brygge øl.
Det er nemlig de tidligere Ceres Bryggerier, der danner rammen om MALT, og de historiske lokaler har naturligvis sat sit præg på det, der serveres for gæsterne i social dining-restauranten.
“Vi har meget fokus på at få øl til at spille med maden og på at bruge øl i maden,” fortæller køkkenchef Morten Klit-Kjer.
Smag Aarhus har været forbi MALT for at høre mere om, hvordan både restauranten og de gamle lokaler emmer af øl. Se med herunder.