Foto: Vild Smag Festival

Ny madfestival på vej i Aarhus

Er du klar? En ny madfestival rammer Aarhus til april.

Du kender måske Food Festival, men nu er der en ny madfestival at holde øje med i Aarhus. Navnet er Vild Smag Festival, og festivalen finder sted den 28-30. april på Bispetorvet.

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer aarhusianere til at komme ud i naturen. Foråret er i gang, de spiselige grønne urter spirer overalt, og den vilde mad formidles gennem en række unikke oplevelser i byen og naturen.

Festivalprogrammet består af en bred række aktiviteter, der skaber inspiration, ny viden og konkrete oplevelser med de friske råvarer, der er lige omkring os. De vilde råvarer findes både i parker og skove, på stranden og i havet. Festivalen får også en markedsplads på Bispetorvet, hvor du kan smage friske urter, smage tang og urtesnaps, lade dig inspirere, søge viden og spise vild mad.

Læs mere om festivalen på hjemmesiden for Aarhus Gastronomi Region 2017