Foto: Pixabay.

La Cabra åbner ny kaffebar i Aarhus

Den populære kaffebar åbner i nye lokaler på Hovedbanegården i Aarhus. 

Abra kadabra, La Cabra åbner i nye lokaler. Det rimer, og det passer – for den populære kaffebar i Graven 20 meddeler på Facebook, at La Cabra åbner en ny kaffebar på Hovedbanegården i Aarhus.

Den nye La Cabra får adresse på Banegårdspladsen 1 i DSB’s gamle lokaler. Opslaget på Facebook reklamerer også for et samarbejde med designfirmaet Reform, som de dog ikke uddyber nærmere på nuværende tidspunkt.

Kaffebaren skriver, at de har mere nyt senere på måneden. Smag Aarhus afventer en kommentar fra La Cabra.