Søndag den 12. maj er det Mors dag, og i den anledning byder Restaurant Komfur på et særligt aftentilbud.
Kender du en sød mor, der skal forkæles på Mors dag? Det gør du højst sandsynligt, og nu giver Restaurant Komfur dig mulighed for at hylde hende på Mors dag søndag den 12. maj, hvor restauranten har kreeret et særligt Mors dag-tilbud.
På aftenen får I nemlig hele fem retter til 300 kroner. Menuen står på koldrøget laks med nye radisser, rygeost og purløg til forret og derefter en æg florentine med pocheret æg, spinat og mornay-sauce. Hovedretten byder på sprængt unghane med spæde forårsgrøntsager og estagonsauce, hvorefter I får en rabarberiscreme og mandelkage. Aftenen afsluttes med en Gateau Marcel af to slags chokolade, sprød karamel og havtorn.
Ønsker I et glas vin til hver af retterne er prisen for menuen 550 kroner. Du kan læse mere om Restaurant Komfur og finde et link til bord-booking her.