Arkivfoto: Pixabay

Stor kaffehimmel åbner i Risskov

Det aarhusianske kaffefirma Mokkahouse åbner butik i Risskov.

Aarhus-virksomheden Mokkahouse har i mange år solgt kaffe og kaffetilbehør på nettet, ligesom de står bag kaffebaren på madmarkedet Aarhus Street Food. Nu er de eksisterende lokaler i Aarhus V blevet for små, og derfor åbner Mokkahouse egen butik på Lystrupvej i Risskov.

Den nye butik åbner lørdag den 1. april med en såkaldt kaffefest, og målet er at få mulighed for at hilse på flere aarhusianske kaffeentusiaster.

Foredrag og events
“Den gamle adresse var udfordret i forhold til afholdelse af større arrangementer og events. Med de nye faciliteter er tanken på sigt at invitere til foredrag og events om kaffe midt i risteriet. De giver samtidig mulighed for at afholde private arrangementer, firmaevents eller nye spændende hold på KaffeSkolen,” skriver Mokkahouse i en pressemeddelelse.

På åbningsdagen den 1. april har butikken åben fra kl. 10-15, og alle er velkomne. Gæsterne kan smage kaffe i massevis, få smagsprøver fra Naturmælk og vinde en privat kaffesmagning. Fremadrettet har butikken åben kl. 10-17 alle hverdage og kl. 10-15 på lørdage.

Læs om åbningseventen her.