Foto: Hungry.dk

Her er den mest populære pizza i Aarhus

PIZZA Takeawayportalen Hungry.dk har opgjort de mest populære pizzaer i Aarhus, og vinderen er en overraskelse.

Den mest populære takeawaypizza i Aarhus har ananas på toppen og bærer navnet Hawaii. Sådan lyder konklusionen fra takeawayportalen Hungry.dk, der på baggrund af indberetninger fra 1.100 takeawaysteder i Aarhus har lavet en top 10 over de mest populære pizzaer i smilets by.

“Det kommer overhovedet ikke bag på mig, at Hawai-pizzaen er nummer et. Den sælger vi rigtig mange af. Der er hele tiden noget, der trender, og lige nu er det den,” siger daglig leder Ramin Jafari fra Jerry´s Restaurant i det nordlige Aarhus i en pressemeddelelse.

Hawaii er en tøsepizza
Ifølge Ramin Jafari er det dog især hos det kvindelige publikum, at ananas på pizzaen er populær.

“Det er jo en rigtig tøsepizza. Pigerne er vilde med den, mens drengene hellere vil have noget med kød,” siger Ramin Jafari.

Den næstmest populære pizza i Aarhus er pepperoni, mens den klassiske margherita med tomat og ost ligger på tredjepladsen. Hele top 10 over solgte pizzaer i Aarhus ser således ud:

  1. Hawaii – skinke, ananas
  2. Pepperoni – pepperoni, bacon, cocktailpølser,
  3. Margherita
  4. Calzone – Indbagt, skinke
  5. Napoli – skinke, bacon, pepperoni, cocktailpølser, løg
  6. Vesuvio – skinke, champignon
  7. Milano – pepperoni, bacon, cocktailpølser,
  8. Capricciosa – skinke, champignon
  9. Roma – bacon, hakket oksekød, cocktailpølser, hvidløg
  10. Mama Mia – oksefilet, champignon, gorgonzola