OST Kridthøj Torv i Højbjerg får en ny ostebutik, når Lading Mejeri åbner op i lokalerne, der tidligere husede en skobutik.
Efter 14 år på Rundhøj Torvet flytter Lading Mejeris ostebutik i Højbjerg nu til Kridthøj Torvet. Ostebutikken åbner inden for den næste måned i lokalerne, der tidligere har rummet en skoforretning.
Torvets nye ostebutik får et stort udvalg, hvor kunderne kan udvælge deres yndlingsoste direkte i selve kølerummet, som vil udgøre størstedelen af ostebutikken.
”Vi laver en rigtig præsentabel butik, hvor kunderne går rundt i selve kølerummet. Vi har været rigtig glade for at være på Rundhøj, hvor vi uagtet butiksdød omkring os har haft vækst i omsætningen hver eneste år i samtlige 14 år, vi har haft butik der. Nu laver vi en rigtig god konceptbutik på Kridthøj. Vi koncentrerer os udelukkende om det, vi er gode til, nemlig ost – og tilbehør som kiks og lidt vin,” siger ejer Mogens Nielsen til Aarhus Stiftstidende.
Butikken bliver som den hidtidige butik en del af Ostebutikken Lading Mejeri på Viborgvej, der også tæller ostebutikkerne August Frandsens Eftf. i Randers og Silkeborg Ost.
Læs også: 7 fabelagtige ostehandlere i Aarhus
Læs også 5 knivskarpe slagtere i Aarhus-området
Læs også: 5 geniale gourmetbagere du skal besøge