Foto: Pixabay.

Klar til julefrokosten? – Her er tre steder, du kan få en klassisk julefrokost i Aarhus

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder også julefrokoster for manges vedkommende. Her har vi tre bud på, hvor du kan nyde en klassisk julefrokost i år.

Restaurant Kohalen

Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus

På den legendariske Restaurant Kohalen i Sydbyen serverer man i alle hverdage klassiske danske anretninger og danske retter på et utroligt højt niveau. Derfor kan du selvfølgelig også få en helt klassisk dansk julefrokost med alt, hvad hjertet begærer. Her kan du både bestille a la carte, men du kan også nyde deres anretninger. Du kan bestille deres juleanretning med 6 serveringer for 288 kroner. Her får du blandt andet julesild, tarteletter og ribbenstege. Hvis du vil prøve den lidt større julefrokost med 10 serveringer, koster det 408 kroner. Her får du også klassikere som mørbradbøf med svampe a la creme og selvfølgelig risalamande. Den store julefrokost skal bestilles senest to dage før.

Du kan læse mere om deres julefrokost her.

Restaurant Europa

Havnegade 28, 8000 Aarhus

En anden klassiker i Aarhus finder du ved Europaplads, hvor Restaurant Europa hører til. Her er en hyggelig stemning, og man har i den grad styr på det danske køkken.

En julefrokost på Restaurant Europa byder på to valgmuligheder. Du kan vælge deres juleplatte, hvor du får fem serveringer for 278 kroner. Her får du blandt andet sild, fiskefilet, julemedister og ribbensteg. Du kan også vælge deres fulde julefrokost, hvor du får 8 serveringer for 398 kroner. Her får du det samme som på platten, men også lun stegt sild, mørbradbøf og risalamande. Julefrokosten skal forudbestilles.

Du kan læse mere om deres julefrokost her.

Teater Bodega

Skolegade 7, 8000 Aarhus

Hvis man elsker dansk mad, så er man nødt til at besøge Teater Bodegaen i Skolegade. I de charmerende lokaler er en fremragende stemning, og så snart man træder af døren, så er man ikke i tvivl om, at det her bliver godt. Det gælder også deres julefrokostsanretninger. Her har de virkelig mange valgmuligheder, så du kan lave lige den julefrokost, du ønsker. Du kan vælge mellem seks serveringer for 218 kroner til frokost, 11 serveringer for 322 kroner eller 14 serveringer for 392 kroner. Serveringerne byder på alt, hvad hjertet begærer. Sild, tarteletter, ribbensteg, julemedister og meget mere. Hvis du ønsker en ægte julemiddag, så får du tarteletter, en fjerdedel and med det hele og risalamande til dessert for 318 kroner.

Du kan finde deres julemenu her

Har din restaurant julefrokost? Så kontakt os på info@smagaarhus.dk




Perfekt til julehygge

Se alle