Foto: Pixabay.

Skål: Ny vinbar åbner på Jægergårdsgade

Hartvigs Vinbar åbner på Jægergårdsgade i midten af august. 

Nu er der snart endnu et sted, hvor du kan nyde et godt glas vin på Frederiksbjerg. I midten af august slår den nye vinbar Hartvigs Vinbar nemlig dørene op på Jægergårdsgade 2A.

Her kan du vælge mellem af udvalg af godt 100 primært europæiske vine – rød, hvid og bobler – hvoraf langt de fleste vil kunne købes på glas.

“Det ender nok mere som en vinbodega end en vinbar. Tanken er dog, at man skal kunne købe lidt snacks ved siden af,” siger indehaver af Hartvigs Vinbar Jan Hartvigsen.

Uformel stemning
Ifølge Jan Hartvigsen skal stemningen på Hartvigs Vinbar være uformel og afslappet, og det skal være et sted for alle, der kan lide et godt glas vin.

Priserne starter ved cirka 50 kroner for et glas, og det bliver særligt tyske vine, du kan smage på.

“Dem har jeg altid haft en forkærlighed for,” fortæller Jan Hartvigsen.

Du kan læse mere om den nye Hartvigs Vinbar her.