Cu Cu

5 vietnamesiske spisesteder i Aarhus

Guide: Det er tid til aftensmad, og måske kan du næsten allerede smage den lækre, lune Pho. Her er 6 steder i Aarhus, hvor du kan købe vietnamesisk mad! 

Smag på Vietnam, Kina og Thailand
Kowloon, Banegårdsgade 33 og Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C

vietnamesisk
Foto: Kowloon

Uanset om du vælger den store restaurant på Frederiksgade eller den intime på Banegårdsgade, bliver du ikke skuffet hos Kowloon. Køkkenet er inspireret af Vietnam, Thailand og Kina, og spisestedet går op i friske råvarer og overkommelige priser – og det må man sige, det er!

Til forret byder restauranten på grillstegte muslinger med forårsløg og peanuts serveret i fiskesauce eller hvad med hønsekødsuppe med asparges, koriander og kinesiske svampe? Til hovedret kan du prøve en Hủ tiếu bò kho med langtidssimret oksegryde med gulerødder, løg og risnudler. Er du mere til kylling, så prøv en Bún tàu xào trứng thịt gà med wokstegt glasnudler med kylling, æg, kinasvampe og grøntsager..

Skulder ved skulder
Pho C&P, Sønder Allé 14, 8000 Aarhus C

5 vietnamesiske spisesteder i Aarhus

Hos Pho C&P sidder du tæt med sidemanden, da spisestedet er meget populært. Vietnamesiske stemmer og duften af citrongræs strømmer ud fra køkkenet, og fører dig hele vejen til Vietnam. Pho C&P lokker med friske sommerruller med for eksempel tofu, oksekød eller marineret svinekød til sideret, og mulighederne vil ingen ende tage, når det drejer sig om hovedretterne.

Du kan få Pho i alverdens afskygninger til under 89 kroner, som indeholder enten oksekød, rejer eller tofu. Er du mere til Bun med risnudler, kød og urter eller My Quang med gule nudler, så har Pho C&P også dét på menuen.

Traditionsfyldt vietnamesisk
Viet Food Street Kitchen, Banegårdsgade 9.st., 8000 Århus C

5 vietnamesiske spisesteder i Aarhus
Foto: Viet Food Street Kitchen

Restauranten bygger videre på Thu Hang Huynhs erfaringer fra barndommens vietnamesiske gadekøkken, hvor hendes forældre har haft en succesfuld forretning siden 1990. De tilbereder deres mad med stor respekt for friske råvarer fra lokalområdet.

Prøv for eksempel deres lækre stegte forårsruller med marineret hakket svinekød, glasnudler, forårsløg, gulerødder og hjemmelavet dip sauce som tilbehør, Chả Giò Vietnam, 4 styk for 79 kroner. Hvis du er i humør til nudelret kan du prøve en Bún Thit Bò bestående af risnudler, salat med grillet marineret oksekød med citrongræs, sesamfrø, peanuts, østerssauce, bønnespirer, salat, friske urter, syltede gulerødder og fiskesauce for bare 115 kroner. 

Den vietnamesiske baguette
Bánh Mì Bandits, Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46 & Nørregade 34, 8000 Aarhus C

5 vietnamesiske spisesteder i Aarhus
Foto: Bánh Mì Bandits

Bánh Mì Bandits har til huse på Aarhus Street Food, og her får du gadekøkkenet helt ind under huden. Spisestedet er lidt anderledes fra andre vietnamesiske spisesteder, da Bánh Mì Bandits har specialiseret sig inden for Bánh Mì, som er en vietnamesisk baguette med fyld. Menukortet er helt simpelt – du kan vælge imellem tre baguettes og én salat. Alle baguettes indeholder friske og syltede grøntsager, ingefærcreme, koriander, chili og enten sesam mayo eller hoisin-peanut-dip. Derefter skal du vælge, om du vil have marineret svinekød, citrongræs marineret kylling, eller om du kører vegetarudgaven med avokado. De to baguettes med kød står til 65 kroner, imens vegetar-udgaven koster 60 kroner. Er du mere til salat, så prøv en Xà Lách med syltede grøntsager, agurk, rødkål, ingefærcreme, koriander og frisk chili samt en peanut-crumble til enten 50 eller 55 kroner, alt efter om du vælger med eller uden kød.

Wok med asiatiske rødder
Wok this Way, Nørregade 36, 8000 Aarhus C

wok this way Aarhus
Foto: Wok this Way

Hvis du har lyst til wok, til maven er ved at sprække, skal du vælge Wok this Way. Til den nette sum af 95 kroner kan du få en sodavand og en wok.

Takeawaystedet har seks forskellige variationer, men hvis ingen falder i din smag, kan du lave din helt egen. Maden er frisklavet af de kyndige folk i køkkenet, og råvarerne er gode. Med en wok fra Wok this Way, lover vi dig for, at du bliver mæt. Der er i øvrigt få siddepladser på stedet, men vi plejer at tage lækkerierne med hjem.

Du kan bestille de lækre rette direkte hjem til døren via Foodora.