Foredrag: Kickstart 2019 – maksimér din lykkefølelse – sig “tak”

Foredrag: Kickstart 2019 – maksimér din lykkefølelse – sig “tak”

af -

Søndag den 13. januar klokken 19.30 kan du møde hele Danmarks mentale træningsekspert, Rikke Østergaard, og lære at realisere hendes bud om det lykkelige liv: ”Du er i bund og grund lykkeligere, hvis du er taknemmelig for at være den, du er, med dem, du er sammen med, og med det, du har.” Køb billet til Rikke Østergaards foredrag og maksimér din lykkefølelse i 2019.

Læs mere om arrangementet her.

Hvordan kan nogle mennesker føle sig rige, selvom de ikke har ret mange penge? Hvorfor kan nogle være glade og have overskud, selvom de har meget at kæmpe med? Hvad gør de mennesker, der tiltrækker så meget godt i deres liv?

Det ganske lille ord ”tak” er nøglen, lyder det fra sociolog Rikke Østergaard. Vi danskere har potentiale til at være verdens lykkeligste, men hverdagen er for mange en kamp for at overkomme lange to-do-lister og overleve forventninger af alle slags. Måske er du også ofte småutilfreds og drømmer om mere tid, overskud og glæde?

Foredrag søndag den 13. januar kl. 19.30
Køb billet til Rikke Østergaards foredrag søndag den 13. januar klokken 19.30 på det hyggelige Aarhus Central Food Market. Her lærer du at udnytte den kæmpe kraft, der ligger i taknemmelighedens tankemønster. Med taknemmelighed kan du optimere din hjerne, styrke dit immunforsvar, påvirke dit humør og blive bedre til at huske. Du kan også opnå en bedre nattesøvn, tiltrække flere penge og i det hele taget skabe det liv, du inderst inde drømmer om.

Pris pr. person 299 kr.

Køb din billet her.

Om Rikke Østergaard
Rikke Østergaard er sociolog, foredragsholder og forfatter. I november 2017 udkom Rikke Østergaard med den banebrydende bog ”Tak!”, der belyser det paradoks, at vi er verdens potentielt lykkeligste mennesker, og alligevel har vi omkring en halv million danskere, som føler sig udbrændte, stressede og deprimerede. I sine foredrag giver Rikke Østergaard sine bud på, hvordan vi kan ændre hverdagen med simple redskaber, så vi kan leve det liv, vi ønsker os – med mental sundhed, overskud og glæde. Læs mere om Rikke Østergaard.

Jesper Konggaard
Skribent. Jeg er en sucker for spændende mad fra fjerne egne, men jeg er heller ikke kræsen, når det kommer til god italiensk pizza eller kringlede cocktails. Studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet.