Flæskestegssandwich og risalamande: Nye retter på menuen hos Morfars Take Away

Flæskestegssandwich og risalamande: Nye retter på menuen hos Morfars Take Away

af -
Foto: Morfars Take Away

Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1 er klar med nye, klassiske retter på menukortet.

Elsker du også god, gammeldags, dansk mad, så er Morfars Take Away på Frederiksbjerg Torv 1 lige stedet for dig. Nu kan du svinge forbi spisestedet og sætte tænderne i en række nye, hjemmelavede, danske specialiteter.

Du kan blandt andet se frem til en lækker flæskestegssandwich med hjemmelavet rødkål, agurkesalat, salatmayo, spøde svær og rigeligt med brun sovs. Derudover kan du også glæde dig til en vikingegryde, der er en gryderet med svinemørbrad, bacon og cocktailpølser i en sovs på tomat og fløde, som er smagt til med whisky.

Flæskesteg og risalamande
Julen er over os, og det kan godt være svært at vente helt til den 24. december med at smage på al den lækre julemad, så du kan tage forskud på glæderne hos Morfars Take Away. En anden af de nye retter er nemlig flæskesteg med sprøde svær, hvide og brune kartofler, hjemmelavet rødkål og brun sovs.

Til at komme helt i julestemning, kan du også nyde en omgang risalamande med kirsebærsovs. Lyder det som noget for dig, så kan du læse mere om Morfars Take Away her.

Foto: Morfars Take Away
Nicolai Beringer
Skribent. Jeg har en særlig svaghed for en saftig bøf, cremet bernaise og sprøde fritter. Kæmpe fan af god vin til maden og elsker rød skovsyre på desserter. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.