Foto: Briançon

Farvel Briançon: Bageriet med de kendte croissanter er lukket

Øv, øv og atter øv: Aarhus-bageriet Briançon, der blandt andet er kendt for sine smørbagte croissanter, har valgt at lukke.

Det er slut med at stille sulten i for eksempel smørbagte croissanter, søde hindbærsnitter eller et godt brød fra Briançon.

Bageriet på Åboulevarden 53 havde nemlig sidste åbningsdag mandag den 12. september. Det bekræfter daglig leder Karina Trosborg over for TV2 Østjylland.

Bageriet er taget under konkursbehandling, og det skyldes blandt andet en satsning med et stort bageri i Kolind, en renovering i bageriet ved åen samt energi- og råvarekrisen, forklarer Karina Trosborg til TV2 Østjylland.

Læs også: Populært surdejsbageri lukker: und Butter takker af for denne gang

Byens bedste croissant

Karina Trosborg og hendes bror, Kenneth Trosborg, slog dørene op til Briançon i 2006.

Siden har bageriet blandt andet profileret sig på sine tunge, smørbagte croissanter – og vandt en afstemning på Smag Aarhus i 2018 om byens bedste croissant.

Briançon har i skrivende stund endnu ikke meldt noget ud om lukningen på bageriets egne sociale medier.

Søde sager

Se alle