Burgere og cocktails: Nu åbner Italias afløser

Burgere og cocktails: Nu åbner Italias afløser

af -
Foto: Pixabay.

Den københavnske burgerkæde Cock’s and Cows, som har overtaget Restaurant Italias gamle lokaler, åbner den 1. marts med burgere og cocktails.

Ventetiden er snart forbi for fans af den københavnske burgerkæde Cock’s and Cows, som melder ud, at de åbner burger- og cocktailbaren på Åboulevarden 9 den 1. marts. Det skriver Cock’s and Cows på Facebook.

“Det vigtigste for os er at skabe oplevelser og gøre vores gæster glade. Hvor bedre at gøre dette end Smilets By? Derudover er Aarhus en by fyldt med kvalitet og leben, som er præcis dét, vi sætter pris på hos Cock’s & Cows,” siger stiftende partner og administrerende direktør, Daniel Knuttel, i en pressemeddelelse.

Cock’s and Cows har otte afdelinger i København, og på menuen finder du udover burgere og cocktails også sprøde salater, pommes fritter, coleslaw og forskellig slags natmad. Så kan byturen starte og ende her!

Du kan læse mere om Cock’s and Cows her.

Jesper Konggaard
Skribent. Jeg er en sucker for spændende mad fra fjerne egne, men jeg er heller ikke kræsen, når det kommer til god italiensk pizza eller kringlede cocktails. Studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet.