Det er igen ved at være tid til at starte hverdagens trummerum op. Det betyder formentlig også, at der lige nu er rigtig længe til din næste ferie. Men fortvivl ikke! Hos Café Visit kan du nemlig få lov til at udforske verden. Caféen byder på en menu, som er inspireret af flere verdenskøkkener og giver dig en følelse af at rejse jorden rundt – mens du er i Danmark!
Café Visit inviterer verden ind: Besøg Aarhus’ nye internationale café
Drøm dig væk for en kort stund og lyt til musik fra hele verden, haps en bog fra den flyvende kuffert på dansk, engelsk, japansk eller fransk. Nyd kulturmødet, tag et slag kort og gå på “ferie”.
Café Visit er præget af en forkærlighed for rejser, det internationale og det at invitere verden ind. Stemningen er eventyrlig, men sikrer samtidig at du kan slappe af i rolige og hyggelige omgivelser.
Caféen holder løbende events, hvor forskellige madkulturer er omdrejningspunktet. Indtil nu har de både afholdt et event med japanske pandekager, portugisiske pastel de nata og et ‘meet scandinavia’-event, hvor der var fokus på bagværk fra vores nærmeste nabolande.
Lyder det som noget for dig, kan du følge med på deres instragram, så du er klar til deres næste event!
Menuen på Café Visit: Smag på verden!
Det er ikke kun indretningen og stemningen i Café Visit, der understreger den internationale profil. Menuen er en hjørnesten i det at bringe hele verden til Aarhus og det er bestemt et af de punkter, hvor Café Visit adskiller sig fra andre mere klassiske Aarhus-caféer.
Menukortet tager dig på en vaskeægte jordomrejse. Her kan du tage østpå og bestille en vietnamesisk islatte, Ca Phe Sua Da. Bevæg dig derefter videre på en solrig tur til Italien med en lækker luftig focaccia sandwich og tag på et romantisk smut til Frankrig med en syndig croque madam.
Hos Café Visit laver de alting fra bunden og der er altid mulighed for at sætte tænderne i en spændende og frisk morgenmad, frokost og dessert, som selvfølgelig kan suppleres med en varm kop kaffe, te eller en af deres internationale sodavand.
Du kan endda tage en eksprestur til Tyskland hver dag fra kl 09.30-12.00, hvor caféen har tilbud på deres pretzel bmoer og en americano til 40 kr.
En billigere jordomrejse findes altså ikke! Hverken med Flixbus eller Ryanair.
Tankerne bag: Café Visit er din ‘feriedestination’
Café Visit byder på et lille hyggeligt og internationalt univers i hjertet af Aarhus, hvor du kan komme forbi og mindes tidligere rejser, finde inspiration til nye og udforske verden. Træk vejret og nyd nuet, for på Café Visit har du helle og der har du fri!
Du kan besøge caféen tirsdag-fredag 9.30 til 18.00 og lørdag-søndag fra 10.00-18.00 og læse mere om konceptet på deres facebook-side. Caféen findes på Jægergårdsgade 57, 8000, Aarhus C.