Foto: The Lazy Wombat.

Nu kan du se, hvordan The Lazy Wombats bananbrød bliver til

Lørdag den 17. februar kan du hos The Lazy Wombat i Ceres Byen opleve, hvordan caféens banana bread bliver til. 

Hvad siger du til et ristet stykke bananbrød med smeltet smør? Hvis du også har armene i vejret, så skal du kigge forbi caféen The Lazy Wombat i Ceresbyen 20 på lørdag den 17. februar fra klokken 14 til 16.

Her inviteres du ind for at se, hvordan stedets signatturret bananbrød – eller banana bread, som det også hedder – bliver til. Du kommer med helt ind i caféens eget bageri, hvor du kan overvære processen fra start til slut.

Efter arrangementet vil der være mulighed for, at du selv kan smage på bananbrødet i caféen. Derudover får gæsterne serveret den klassiske australske espresso, the flat white.

Velbekomme!