Foto: The Burger Shack.

Anmelderrost burgerbar genåbner i Aarhus

Populær burgerbar på Frederiksgade genåbner efter brand.

Den anmelderroste The Burger Shack på Frederiksgade 39 var mandag aften udsat for en brand, der gav masser af blåt blink i gågaden. Men nu har burgerbaren efter en hektisk uge fået restauranten istandsat igen, og derfor genåbner den lørdag den 6. maj kl. 11.30.

I løbet af hele dagen giver restauranten gratis dyppelse til alle menuer, ligesom der vil være konkurrencer med mulighed for at vinde gavekort og rabatkuponer til forskellige butikker i Aarhus.

Travle dage
“Det har været nogle travle dage, hvor alt skulle bringes i orden igen. The Burger Shack har måtte indkøbe nyt inventar, og flere nye initiativer er sat i værk for at lignende ikke sker igen. Derfor er det også en forløsning, at restauranten kan åbne igen med en fest for ikke blot at fejre, at den åbner igen, men også en fest for at takke restaurantens gæster,” lyder det i en pressemeddelelse.

Burgerne på stedet er hele fem gange kåret som Aarhus’ Bedste Burger og slog første gang dørene op i starten af 2016. Efterfølgende har The Burger Shack udvidet med burgerbarer i Herning og Randers.