Foto: St. Pauls Apothek.

Guide til 6 forrygende cocktailbarer i Aarhus

De kan være bitre, søde, stærke og friske. Der er selvfølgelig tale om cocktails, som du kan nyde i enhver anledning, uanset om det skal være festligt eller bare lidt ekstra hyggeligt. Vi lavet en guide til 6 forrygende cocktailbarer i Aarhus, du kan besøge næste gang, du skal ud og drikke cocktails.

Alberts bar – En gammel munkekælder

Hos Alberts bar i Aarhus
Foto: Alberts bar

Alberts, Store Torv 3, 8000 Aarhus C. 

Under Store Torv i en gammel munkekælder finder du cocktailbaren Alberts. Kælderen blev oprindeligt brugt til vinhandel og som bodega i 1885, men i dag bliver der langet lækre cocktails over bardisken.

Du kan for eksempel prøve en ’Jungle Doctor’ eller ’Raspberry Rascal’ for 95 kroner, som begge er  blandt Alberts signatur-cocktails. Hvis du er mere til cocktails i den bitre ende af smagsskalaen, kan du kaste dig over de otte forskellige varianter af Gin & Tonic, som Alberts serverer.

Selv om Alberts lægger de fleste kræfter i at lave cool cocktails, kan du også få en kold øl eller et glas vin i stedet for. Et par gange om året skifter Alberts ud i sit cocktailudvalg, så tjek altid barens hjemmeside for at se cocktail-udvalget.

Det kan du se udvalget HER.

Pris: 90-115 kroner
Adresse: Alberts, Store Torv 3, 8000 Aarhus C.

Barstart – Blodige Tarentino-drinks i hyggelige omgivelser

Bedste cocktailbarer i Aarhus
Foto: Barstarts

En smule væk fra resten af Aarhus Ås mange barer, klubber og caféer, ligger Barstart hengemt under Clemens Bro. Placeringen gør, at stedet ikke er nær så overrendt, som nogle af de store barer omkring åen, og Barstart kan derfor virke som en skjult perle.

Hele cocktailudvalget er inspireret af Tarentinos spraglede og til tider blodige filmunivers. Du kan blandt andet få flere cocktails inspireret af Tarentino’s filmunivers, såsom “Honey Bunny”, der er en reference til “Pulp Fiction”.

“Honey Bunny” består af en eksplosiv blanding af  Bianco Vermouth, bergamotto, lemon, honning og Angostura Bitter – og som du kan fornemme forstår barens dygtige bartendere sig altså i den grad på komplekse og spændende smagssammensætninger.

Ellers kan du læse meget mere HER.

Pris: 100-130 kr. pr stk.
Adresse: Fiskergade 28, 8000 Aarhus C

Gedulgt – Byens eksperimentelle og nørdede cocktail-oplevelse

Gedulgt cocktailbarer i aarhus
Foto: Gedulgt

Gedulgt er byens måske mest eksperimentelle og nørdede cocktail-oplevelse.

Konceptet er inspireret af 1920’ernes spiritusforbud i USA, hvor illegale barer lå gemt væk i gyder og stræder for ikke at vække mistanke om, at en bar lå skjult bag den neutrale facade. Og Gedulgt ser da heller ikke ud af meget udefra, men træder du ind af døren, er oplevelsen en helt anden. Atmosfæren er hyggelig og baren sprudler altid af liv.

På Smag Aarhus er vi især optaget af den del af menukortet, som de meget passende har navngivet Out of This World. Den byder på nogle af byens mest interessante og velsmagende cocktails, der tager dig på en rejse, som i den grad er af en anden verden. Her finder du for eksempel den populære cocktail  “American Beauty”, der er inspireret af Sam Mendes film af samme navn.

Denne cocktail er med blandt andet orangeblomstvand, appelsin, rosenlemonade og honning serveret i et miniature badekar dækket af rosenblade. En reference fra filmens mest ikoniske scene.

Du kan læse mere om den skjulte bar HER.

Pris: 95-160 kr. pr stk.
Adresse: Fredensgade 41, 8000 Aarhus C

Two Socks – Gin-entusiastens våde drøm

Aarhus bedste cocktailbarer
Foto: Two Socks

Er du gin-entuasiast, er der ét sted i byen, som er uomgåeligt; Two Socks, der ligger på Klostertorv.

Her laves der en Gin og Tonic. Og ikke bare en almindelig Gin og Tonic. Besøger du Two Socks, går der ikke længe, før du finder ud af, at eksperterne bag baren ved alt, der er at vide om gin-destillering. Du kan trygt lade dem dig guide gennem menukortets spændende ginudvalg, som også byder på alkoholfri gin.

Desuden er stemningen helt særlig på Two Socks. Den rustikke indretning bestående af rå træborde og vægge dækket af ginflasker, gør baren til én af byens hyggeligste. Desuden tilbyder Two Socks gin-smagning. Den guider dig igennem ginens komplekse verden og giver dig et billede af, hvorfor ginsmagen varierer så meget.

Du kan læse mere om Gin og Two Socks HER.

Pris: Der er mange forskellige muligheder, som du kan blive lidt klogere på HER.
Adresse: Klostertorvet 4, 8000 Aarhus C

Læs også: Guide: 3 steder i Aarhus med 3 retter til under 300 kroner

St. Pauls Apothek – Historisk og stilfuld oplevelse i byens gamle apotek

St. Pauls Apothek Cocktails
Foto: St. Pauls Apothek

I byens gamle apotek i Jægergårdsgade, finder du en af Aarhus’ mest stilfulde cocktailbarer. Stedet har beholdt navnet St. Pauls Apothek. Både udefra og indenfor kan man fornemme det gamle apoteks smukke skelet.

St. Pauls Apothek serverer nogle af Aarhus’ mest interessante og velsmagende cocktails, der leger med både smagsnuancer og æstetik. Stedets grundlægger har da også været finalist i nogle af verdens mest prestigefyldte cocktailkonkurrencer, og det bærer menukortet i den grad præg af.

Du kan læse mere om St. Pauls Apothek HER.

Psst. Du kan også booke et cocktail-kursus, hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med den svære disciplin.

Adresse: Jægergårdsgade 76, 8000 Aarhus C

Grace Aarhus– Cocktailbar i 1920 omgivelser

Grace cocktailbar Aarhus
Foto: Grace

På Grace serveres lækre og innovative cocktails i flotte omgivelser. Cocktailbaren har en fed 1920’er vibe med flotte velourmøbler og printet tapet, og bag baren står nogle af Aarhus’ bedste bartendere. Smagsoplevelsen er i højsædet, og der udvikles hele tiden nye og spændende cocktails.

Drik dine kvalitetscocktails til hiphop inden midnat og dans til elektronisk musik natten lang. Der er Happy Hour alle åbningsdage, og priserne er i den studievenlige ende, mens kvaliteten er høj.

Grace er et sted, hvor man kan komme, som man er, slappe af, drikke gode cocktails og danse hele natten. Men det er også et sted, hvor man kan få en enkelt eller to, inden man skal til koncert eller i teatret.

Du kan læse mere om Grace og de hyggelige omgivelser HER.

Pris: 70-115 kroner, og så er der en enkelt til 145 kroner, som de kalder Holy Grail. Med rette.
Adresse: Skolegade 26, 8000 Aarhus C