Foto: Mikkeller

200 gratis øl: Mikkeller holder 2-års fødselsdag

For to år siden Mikkeller åbnede dørene på Jægergårdsgade 61 – det skal fejres den 25. november med gratis øl og smagning med grundlæggeren Mikkel Borg Bjergsø.

Så er der ølfest! Mikkeller Aarhus fylder 2 år, og det fejrer stedet lørdag den 25. november med blandt andet gratis øl og en særlig fødselsdagsburger-menu fra Tommi ‘s Burger Joint.

En fødselsdag starter tidligt, og det gør Mikkeller’s også. Du kan fra klokken 11 tage med på en løbetur sammen med Mikkeller’s løbeklub – Mikkeller Running Club Aarhus – og grundlæggeren Mikkel Borg Bjergsø, hvor der selvfølgelig vil blive serveret en øl til de glade løbere.

Spontanbrygget blåbærøl
Fra klokken 12 til 13 kan du være med til en helt særlig smagning med spontanbrygget blåbærøl fra flere forskellige årgange. Det koster 425 kroner per person, men så får du også lov til at smage på hele syv forskellige slags af de syrlige blåbærøl, der oftes kun serveres på festivaler. Du kan købe billet til smagningen her.

Klokken 13 åbner baren, og her vil Mikkeller på Jægergårdsgade 61 servere 200 gratis øl for gæsterne. Du kan også smage på to øl, der er speciallavet i anledningen af fødselsdagen. Derudover vil Mikkeller have en række øl i både haner og på flasker.

Tommi’s Burger Joint er også klar til at fejre naboens fødselsdag, og burgerbaren vil diske op med en fødselsdagsmenu til 85 kroner bestående af en burger med hjemmelavet BBQ-sauce, bacon og coleslaw samt økologiske fritter og mayo.

Foto: Tommi's Burger Joint

Tillykke til Mikkeller Aarhus!