Foto: Tapashi.

Tapashi: 5 forårslækre menuer til sushielskeren

ANNONCE: Tapashi er et sushisted for dig, der er vild med den japanske delikatesse. Her kommer en guide til fem forårsmenuer, som du kan nyde  både i den hyggelige restaurant og hjemme på terrassen.

Når solen endelig melder sin ankomst i Smilets By, så kan det altså godt være svært at løsrive sig selv fra terrassen og altanens glæder for at lave mad. Det behøver du heldigvis heller ikke, for du har rig mulighed for at nyde et lækkert måltid forårssushi uden hverkan at bevæge dig uden for hjemmets fire vægge eller svede i køkkenet.

Tapashi på Klostergade 52 i Aarhus har nemlig takeaway, og hele maj er der gratis udbringning, hvis du bor mindre end fem kilometer væk fra restauranten og bestiller for minimum 250 kroner.

Hvilken lækker menu skal du forsøde din forårsaften med?

Den sikre: Laks De Lover
Er du lidt ny ud i sushiens verden, og er du ikke helt klar til at kaste dig ud i surimi og krebsehale, så kan du vælge sushimenuen Laks De Lover. Den består af 32 stykker blandet sushi..

Du får seks stykker nigiri: to Nigiri Laks, to Nigiri Laks med spicy dip og to Nigiri Flammegrillet Laks med hvidløg og unagi sauce. I menuen er der også 20 stykker forskellige maki. Der er fire Uramaki Red Fuji, fire stykker Uramaki Alaska, seks Futomaki Sake A og seks Hosomaki Laks. Dertil kommer også seks stykker rispapirruller med laks. Menuen koster 269 kroner, og så er der også nok til to personer.


Den smukke: Tapashi Kaburi Maki 4 You
Kaburimaki er sushi, der både mætter maven og forkæler øjnene. Kaburimaki er en uramaki, måske bedre kendt som inside out, med et lag fisk eller avokado på toppen.

I Tapashi Kaburi Maki 4 You får du 32 smukke stykker til 449 kroner. I menuen er der otte Kaburimaki Flammegrillet Laks, otte Kaburimaki Mamma Mia, otte Kaburimaki Pink Lady og otte stykker Kaburimaki Tusindårsskoven. Så er der kun tilbage at finde ud af, hvem du vil dele dette skønne festmåltid med, og hvilket filter Instagrambilledet skal have.

Den lette: Rispapirruller
Bryder du dig slet ikke om smagen af tang, eller har du bare lyst til noget lidt lettere i forårsvarmen, så er rispapirruller et glimrende og supersundt alternativ.

Hos Tapashi er der seks forskellige slags velrullede rispapirshapsere på menuen. Du kan frit vælge mellem laks, marineret bøf, grøn æble og surimi, softshell crab, tempurareje og grillet andebryst. De koster 89 kroner for seks ens stykker. Husk at bestille dit yndligsdyp til, og så er der ikke så meget andet at sige end velbekomme.

Den samvittighedsfulde: Vegan Menu
Spiser du ikke fisk eller kød, så fortvivl ej! Der er naturligvis også en menu, der henvender sig til dig, så du ikke behøver at kigge misundeligt på vennerne, der mæsker sig i sushi.

Vegan Menu er 17 lækre stykker sushi med masser af tofu og grønt til 179 kroner. Du får tre stykker nigiri, der er med henholdsvis silkeblød avokado, knasende sukkerært og skønne tofulommer. I menuen er der også otte stykker Uramaki Vegetar og 6 stykker Futomaki Vegetar Tofu.


Den eventyrlystne: Tapashi Chef’s Choice
Er I tre personer, der mærker sushisulten komme snigende, så er Tapashi Chef’s Choice det oplagte valg. For 575 kroner får du ni stykker nigiri. Tre med laks, tre med tun og tre med tigerrejer. Der er naturligvis også makier i overflod: 32 stykker, hvor der er otte Kaburimaki Tusindårsskoven, otte Uramaki Red Fuji, otte med Uramaki Bullet Tuna og otte knasende stykker Uramaki Chili Tempura, hvilket er manges favorit.

Menuen er også en god mulighed for at prøve lidt andet end sushi, for der medfølger seks stykker Yakitori, også kendte som sticks, tre med kyllingebryst og tre med tigerrejer, og hertil en portion tangsalat.

Tapashi har åbent alle dage, og der er altid 30% rabat fra klokken 12.00 til 16.00, hvis du spiser på den hyggelige restaurant. Er du studerende får du også 20% rabat på takeaway, som du henter og betaler for hos restauranten.

Lyder Tapashi som noget, du har lyst til at smage på, så kan du nu deltage i en konkurrence om et gavekort på 1000 kroner til restauranten. Læs mere og deltag i konkurrencen på Smag Aarhus’ Instagramprofil.