Café Ziggy kører med 50% rabat på morgenmad resten af året

Hos Café Ziggy på Trøjborg kører de med 50% rabat på deres vælg-selv-morgenmad resten af året. Det betyder, at du kan få en lækker brunch for bare 50 kroner.

Der er ikke noget bedre end af starte dagen med et solidt og godt måltid med alt det, du godt kan lide.

Café Ziggy sørger for, at det bliver muligt, til en god pris, resten af året. Her kører de nemlig med 50% rabat på deres vælg-selv-morgenmad i caféen på Trøjborg fra mandag til fredag.

Morgenmadskonceptet fungerer ved, at du helt selv kan sammensætte din favoritplatte og vælge, om du vil have tre, fire eller fem retter. Og vi kan lige så godt sige det med det samme. Det bliver ikke nemt at vælge.

Klassikere og nye favoritter

Morgenmads- og brunchkortet hos Café Ziggy byder på klassikere som blandt andet skyr med æblekompot og granola, scrambled eggs med brunchpølser, bacon og purløg, pandekage med Nutella eller syltetøj samt French Toast med sirup og flormelis. Mhhh.

Skal der grønt på tallerkenen, må du ikke gå glip af avocado på ristet rugbrød med urtecreme og urter – og eventuelt et spejlæg på toppen – ligesom du kan få en farvestrålende start på dagen med dagens udvalg af frisk frugt. Og ja. Du kan selvfølgelig få en klat vaniljecreme til.

Er du til franske fristelser? Så er der ingen vej udenom minicroissanten med hønsesalat og urter, ligesom den franske tærte med bacon, creme fraiche og løg, Tarte Flambée, er et oplagt valg for den frankofile gæst.

Hvis din morgen ikke er fuldendt uden en god ost, har Café Ziggy heldigvis både Gammel Knas med daddelkompot og brie med skovbærkompot og ristet rugbrød på menuen.

Læs også: 5 steder hvor du kan få den obligatoriske jule-gløgg og lidt til den søde tand

Hvad skal der i glasset?

Skal der kaffe til, før din dag for alvor bliver god, så frygt ej. Café Ziggy har alle de velkendte varianter som for eksempel cappuccino, latte, americano og helt klassisk sort filter.

Er det farvestrålende frugter, du gerne vil have fyldt i glasset, har caféen flere slags smoothies og juice, du kan slå dig løs med.

Go green med “Den grønne” med mynte, spinat, mango, lime, ingefær og mandelmælk, eller prøv en sød og skøn “Den lyserøde” med banan, jordbær, mælk og vanilje.




Brunch ska' der til

Se alle
Foto: Pizza Boys

Hurraaa: Pizza Boys på Tørv fejrer 1-års fødselsdag med tilbud

Onsdag den 29. juni får du fødselsdagsrabat, når du køber en pizza hos Pizza Boys på Aarhus Ø.

Solen skinner, det er midt på ugen, og det skal da fejres!

Hos Pizza Boys på madmarkedet Tørv på Aarhus Ø er der endnu en grund til at hejse flaget: Surdejspizzaboden har nemlig haft fødselsdag.

I den anledning kan du i dag, onsdag den 29. juni, få 25 procent rabat på alt i boden. Derudover får du en øl i baren for hver pizza, du køber.

Læs også: Hos Gusto er der højt til loftet, surdejspizza på tallerkenen og naturvin i glasset

Verdens bedste kunder

Det var i sidste uge, at surdejs kunne fejre sin 1-års fødselsdag.

“Og det er gået helt vanvittigt hurtigt det år. Vi vil selvfølgelig allerhelst fejre det med jer – verdens bedste kunder,” skriver Pizza Boys i det Instagram-opslag, hvor de afslører fødselsdagsrabatten.

Onsdag den 29. juni er åbningstiden desuden udvidet fra 11.00 til 21.00.

Pizza Boys tilføjer, at tilbuddet ikke gælder på Wolt.




Pizza

Se alle
Foto: Tapashi Aarhus

Tapas og sushi: Du får 30 % rabat på din take away

Take away er lækkert. Rabat på take away er endnu mere lækkert. Du får 30 % rabat på din tapas og sushi take away.

Tapashi i Klostergade 52 tilbyder hele 30 % rabat på din take away, mens restriktionerne forhindrer restauranten i at tilbyde tapas og sushi siddende på restauranten.

Du skal selv hente din mad for at få rabatten, men så kan du vælge mellem forskellige tapas retter som for eksempel søde kartoffel fritter med aioli, mozzarella sticks, vegetariske grøntssagscroutoner og hummus eller rejechips med frisk chili og lime mayonnaise.

Læs også: 3 steder med vegansk take away

Hvis du mere er til sushi, kan du for eksempel vælge tempurarejer, gyoza, sushistykker som nigiri og makiruller.

Du kan bestille på restaurantens hjemmeside eller ringe direkte til restauranten. Tilbuddet gælder så længe, der er restriktioner, der gør, at restauranten kun kan tilbyde take away og gælder kun for afhentning og ikke udbringning.




Sushi take away

Se alle
Foto: Mammis Gelato

Lækkersulten? Gelatobutik lokker med tilbud på belgisk vaffel

Hos en gelatobutik på Frederiksbjerg kan du i hele december få en belgisk vaffel med valgfrie toppings og gelato for 39 kroner.

Det sørme, det sandt, december – og det betyder julelækkerier i massevis!

Hos Mammis Gelato på Jægergårdsgade kan du i julemåneden få glæde af et særligt tilbud til den søde tand: Du kan nemlig købe en belgisk vaffel med to valgfrie toppings samt en kugle gelato eller en klat softice for 39 kroner.

Læs også: Nyhed på menuen: Fyld din mave med fyldte chokolader

Trænger du til at slukke tørsten samtidig, kan du købe en valgfri kaffe eller kakao med for en 10’er.

Vaffeltilbuddet gælder både to go og to stay.




Perfekt til julehygge

Se alle
Foto: Byens Burger Aarhus

Decembertilbud: Burgerbar i Aarhus giver halv pris på mad til børn

I hele december er der 50 procent rabat på børnenes måltid hos en burgerbar i Aarhus.

Det behøver ikke være flæskesteg eller risengrød det hele i december måned, så trænger du og familien til lidt afveksling fra julemaden, kan I eventuelt lægge vejen forbi Byens Burger.

Burgerbaren på Thorvaldsensgade 1 lover nemlig 50 procent rabat på alle måltider til børn i december måned.

Læs også: 3 blærede burgerbarer i Aarhus

“Vi hos Byens Burger Aarhus vil i hele december måned hjælpe de trængte familier med en hjælpende hånd, fordi alle børn fortjener en GOD jul,” skriver Byens Burger i en mail til Smag Aarhus.

Udover burgere kan du hos Byens Burger få sandwich, pizza og grillretter.

Tilbuddet gælder kun, hvis du afhenter maden på stedet.




Blærede burgere

Se alle

Tilbud hele weekenden: Spar 20 % på lækre bowls og sandwich

Madklub giver 20 % rabat på alt hele weekenden. Aloha!

Mahalo Food Club i Mejlgade 57 giver 20 % rabat på alt hele weekenden i anledning af Black Friday.

Hos det stillehavsinspirerede madsted kan du blandt andet få bowls, varme sandwich og tacos.

Læs også: 3 sandwichsteder i særklasse i Aarhus

Du kan for eksempel få en Salmon Diaz bowl blandt andet med laks, edamame, yuzu ponzu, radise og siracha-mayo eller hvad med en Chicken Panini med kylling, teriyaki, grønt og smurt med sesammayo? Mmmm.

Du kan også få shakes, gyoza, frugtsalat og meget andet.

Velbekomme og mahalo!




Foto: Spiselauget

Morgenmadsbuffet til 20 kroner: Restaurant lokker med hverdagstilbud

Fra den 30. november til den 18. december kan du i hverdagene få morgenmadsbuffet til 20 kroner hos en restaurant i Aarhus.

Skal dine hverdagsmorgener piftes op med en lidt mere spændende morgenmad end den, dit køleskab byder på?

Så er det Spiselauget ved Godsbanen, du skal besøge fra den 30. november til den 18. december. Her kan du nemlig alle hverdage mellem klokken 09.00 og 10.30 få morgenmadsbuffet til 20 kroner.

Læs også: 3 anderledes brunchoplevelser i Aarhus

Morgenbuffeten består af hjemmebagte øko-surdejsboller, øko-rugbrød, øko-smør, lun leverpostej, sæsonens hjemmelavede marmelade, et udvalg af oste med sødt og sprødt samt charcuteri.

Derudover kan du sætte tænderne i økologisk skyr med årstidens øko-kompot, hjemmelavet honningristet mysli, rugbrødscrumble og Jakobsens honning og – økologiske agavesirup.

Har du børn under tre år med, spiser de gratis.




En god start på dagen

Se alle
Foto: M&M The Bagel Café

20 procent rabat på alt: Bagelcafé i Aarhus fejrer Black Friday

Fredag den 27. november kan du få 20 procent på hele menukortet hos en bagelcafé i Aarhus.

Skal frokosten eller aftensmaden være nem på Black Friday den 27. november?

Så er det måske M&M The Bagel Café, du skal lægge vejen forbi, hvis du craver en bagel den dag.

Bagelcaféen på Viborgvej 28 har nemlig 20 procent rabat på hele menukortet for at fejre Black Friday – og du kan få mad helt frem til klokken 22.00.

Læs også: 3 sandwichsteder i særklasse i Aarhus

Menuen byder på byg selv-bagels, sandwich, baguettes, salater, milkshakes, juices, lemonder og smoothies.

“Husk, at du på forhånd kan lave en bestilling, som du kan afhente for at undgå køen. Eller vil du hellere have din mad leveret hjem til dig? Så bestil via just-eat,” skriver M&M The Bagel Café på Facebook.




SU-venligt

Se alle
Foto: JUMBO Bakery & Eatery

Spring køen over og få rabat på friskbagt take away

Få 15 procent rabat på lækkert bagværk og spring den lange kø ud af døren over.

De fleste aarhusianere har vist set den: Den lange kø, der snor sig ud af JUMBO Bakery & Eatery’s dør i weekenden. Men nu har du en god grund til at springe køen over!

JUMBO tilbyder lige nu 15 % rabat, hvis man bestiller online dagen før på stedets webshop.

Læs også: 3 steder med billig morgenmad i Aarhus

Du kan vælge mellem JUMBOs surdejsbrød, kager og hjemmerørt smør, så der er noget ekstra lækkert til morgenbordet.

Du skal bestille dagen før og så springer du køen over og henter ved bagdøren, så du hurtigt og nemt kan komme videre.

Brug rabatkoden TAKEAWAY15 for at spare 15 % på JUMBOs webshop.




Foto: Café Sidewalk

Café ved åen lokker med burgerdeal og to nye burgere på kortet

Til og med den 18. november kan du få en valgfri burger til 89 kroner hos en café i Aarhus – og du må gerne vælge blandt de nye på menuen.

Løber dine tænder i vand ved tanken om en Chicken Chutney Burger eller en Burgerbearnaise med friskhakket oksekød og bearnaisemayonnaise?

Så er det Café Sidewalk på Åboulevarden 56-58, du skal besøge i nærmeste fremtid. Caféen har nemlig fået to nye burgere på menuen, og til og med den 18. november kan du hver søndag til onsdag få én af disse til 89 kroner.

Læs også: Asiatisk madbod åbner på Ryesgade: Få en salatbowl eller wrap til kun 20 kroner!

Du kan også vælge mellem Sidewalks fire andre burgere: Gourmetburger, Sidewalkburger, kyllingeburger og den veganske falafelburger.

Uanset hvilken burger du vælger, får du desuden serveret ovnbagte Sidewalk-kartofler med chilimayonnaise eller aioli.

Du gør brug af tilbuddet ved at benytte koden “Burger20,” når du booker bord. Burgerdealen kan ikke kombineres med andre tilbud, rabatter eller gavekort.




Foto: Globen Flakket

Café ved åen fortsætter tilbud: Få halv pris på aftenmenuen

Der er atter penge at spare, hvis du besøger en af Aarhus’ caféer fra mandag til torsdag i uge 43.

Nåede du forbi Globen Flakket i uge 41, da caféen lokkede med halv pris på aftenmenukortet?

Ellers får du nu chancen igen mandag til torsdag i uge 43.

Her giver caféen på Åboulevarden nemlig 50 procent rabat på aftenmenuen mellem klokken 17.00 og 20.30.

Læs også: Café ved åen har fået ny morgenmad ad libitum på kortet

Globen Flakkets aftenmenu indeholder for eksempel tapas, sæsonens fisk, ribeye, burgere og pastaretter.

Tilbuddet gælder dog ikke caféens suppebuffet, 1-2-3’er og All Inclusive.




Gastro Week er tilbage: Her er restauranterne i Aarhus

Reklame: Lige nu kan du atter spise på en række udvalgte restauranter i Aarhus til en særligt god pris. Se navnene her.

Har du snart brug for en rigtig god spiseoplevelse på en rigtig god restaurant – uden at det koster dig en bondegård?

Så sæt kryds i kalenderen i uge 42 og 43: Restaurantfestivalen Gastro Week er nemlig tilbage, og det betyder, at du får en unik mulighed for at opleve fantastiske, lokale restauranter, som har fokus på kvalitet.

På samtlige restauranter får du minimum tre retter til en særdeles fornuftig pris. Sådan! Du kan købe billet til de forskellige restauranter her.

Her er restauranterne

Hos RAA Nordic Brasserie & Bar på Margrethepladsen 1, Aarhus C, kan du på udvalgte datoer fra den 6. til 17. oktober nyde tre retter mad for 300 kroner: Tartar af varmrøget laks, unghanebryst og fransk æblekage.

Også hos Cafe Hack på Teatergaden 1 får du tre retter for 300 kroner i perioden 8. til 25. oktober. Her kan du sætte tænderne i skovduebryst, rosastegt dansk dyrekølle samt kirsebæris.

Restaurant Ferdinand på Åboulevarden 28 byder på udvalgte datoer fra den 8. til 20. oktober på tre retter for 250 kroner: Færøsk laks, dansk okse samt ristet kokos og havtorn til dessert.

Tapas- og sushirestauranten Tapashi på Klostergade 52, Aarhus C, inviterer på både forret, mellemret, hovedret og dessert for 300 kroner mellem den 4. og 25. oktober. Her kan du få oksemørbrads-tataki eller frisk tuna-tataki til forret, seks stykker tempura-indbagt laks eller torsk til mellemret, 14 stykker frisklavet sushi eller confiteret andelår med søde kartoffelfritter til hovedret samt creme brulee eller chokolademousse til dessert.

Hos Früd Brasserie & Restaurant på Dalgas Avenue 54, Aarhus C, får du en tre-retters menu til 300 kroner. Her kan du glæde dig til på udvalgte datoer mellem den 6. og 25. oktober at nyde varmrøget laks, roulade af kalvemørbrad samt chokolade panna cotta.

I humør til klassiske retter og en hyggelig atmosfære? Hos Restaurant Fedet på Nordre Strandvej 35 i Risskov kan du mellem den 5. og 17. oktober få en tre-retters menu for 350 kroner: Græskarsuppe, saltimbocca af kalvefilet og tarte tatin.

Tag turen til Viborgvej 780 i Sabro: Her byder Montra Hotel Sabro Kro på tre retter for 289 kroner på udvalgte datoer fra den 9. til 18. oktober. Menuen lyder på stegte kammuslinger til forret, grisekotelet på ben til hovedret samt en luftig chokoladekage til dessert.

Det er en forkærlighed for det italienske køkken, der er til stede hos Restaurant Martino på Marselisborg Havnevej 46B, som lokker med tre retter for 210 kroner mellem den 5. og 25. oktober. Her kan du sætte tænderne i gratinerede jomfruhummere til forret, Boeuf Onglet med årtidens grønt til hovedret samt tiramisu til dessert. Psst: Læs mere om Restaurant Martino her.

I det stilrige Radisson RED Hotel på Frederiksgade 88 finder du restaurant Fred & Co., der byder på seks retter serveret af fire omgange til 295 kroner på udvalgte dage mellem den 6. og 17. oktober. Menuen lyder på sprød gris, fisketaco, burrata, rødbedehotdog, Boeuf Onglet samt mazarin med bær, hvid chokolade og is.

Marselisborg Havnekro ved Marselisborg Havnevej 46D har i perioden 5. til 25. oktober tre retter for 210 kroner: Cremet hummersuppe til forret, helstegt kalvemørbrad med sauce bearnaise til hovedret samt karamelcreme med sprøde nødder, bærgele og karamelliseret hvid chokolade til dessert. Psst: Du kan læse mere om Marselisborg Havnekro her.

Kartoffel-porresuppe, tournedos af oksemørbrad og Pære Belle Helene. Det er, hvad du kan se frem til på Den Lille Kro på Nørre Allé 55 på udvalgte datoer mellem den 5. og 25. oktober. De tre retter fås for 210 kroner per snude. Psst: Læs mere om Den Lille Kro her.

250 kroner for tre retter. Det er, hvad du kan se frem til hos Restaurant Le Pagnol på Sønder Allé 29 mellem den 5. og 24. oktober. Menuen lyder på carpaccio af røget dyrekølle til forret, oksemørbrad med skysauce til hovedret samt creme brulee til dessert.

Nyd en aften i historiske rammer på Restaurant Atrium på Hotel Royal ved Store Torv. For 400 kroner får du tre skønne retter på udvalgte datoer mellem den 6. og 24. oktober: Forretten byder på sæsonens hvide fisk, hovedretten står på krogmodnet svinebryst fra Guldrummet, og middagen rundes af med parfait.

Restaurant Apart på Tueager 5 i Aarhus N lokker med hele fire retter for 349 kroner. Menuen består af jordskoksuppe til forret, oksetatar til mellemret, dampet skærising til hovedret samt havtornsorbet med skovmærke, friskost og karamelliseret hvid chokolade til dessert. Du kan sætte tænderne i menuen mellem den 19. og 25. oktober.

Skal middagen begynde med bobler og snacks? Så book bord hos Restaurant Latin på Klostergade 2, der mellem den 5. og 22. oktober byder på netop dét samt tre retter for 300 kroner. Menuen lyder på fiskesuppe til forret, oksemørbrad med Pommes Anna til hovedret og Gateau Marcel til dessert.

En kort køretur fra Aarhus finder du Restaurant Montra Odder Park Hotel, der lokker med tre retter for 325 kroner på udvalgte datoer mellem den 5. og 24. oktober. Forretten består af Creme Pois med grillet kammusling, hovedretten er dansk gris på æble og svampe samt dagens kartoffel, mens desserten lyder marineret pære med makronskum.

På Jægergårdsgade 71 finder du hyggelige Restaurant Ombord, der byder på tre retter for 300 kroner mellem den 8. og 17. oktober. Glæd dig til at sætte tænderne i kartoffel-porresuppe med bacon og smørcrutons, helstegt kalvesteg og braiseret kalvekæbe samt creme brulee serveret med vaniljeis.

Sæt dig til bords hos Brasserie Belli på Frederiksgade 54, og nyd en tre-retters middag for bare 300 kroner: Forretten byder på rimmet laks og græskar, hovedretten består af svinekæbe af dansk gris på to måder, mens desserten runder måltidet af med vanilje panna cotta med skovbær. Tilbuddet gælder mellem den 5. og 24. oktober.

I de skønne omgivelser ved Aarhus Golf Club finder du Restaurant Unico på adressen Ny Moesgårdvej 50 i Højbjerg. Mellem den 8. og 17. oktober byder restauranten på hele fire retter for 297 kroner. Først serveres Unicos snapsegravad laks med citrus og grønkål, til mellemret får du cremet hummerbisque med håndpillede rejer og vagtelæg, mens hovedretten står på bøf af sprængt oksebryst. Måltidet afsluttes med creme brulee.

A Hereford Beefstouw er de gode bøffer i centrum, og sådan er det naturligvis også under Gastro Week. Her får du på udvalgte datoer mellem den 5. og 25. oktober to retter for 250 kroner: En peberbøf med pebercreme, Pommes Anna og pebersauce til hovedret samt hjemmebagt chokoladebrownie med vaniljeis fra Joachim Kastberg, toffee og hindbærpuré til dessert.

Malt Restaurant & Lounge i Ceresbyen 64-68 byder på tre serveringer til 300 kroner på udvalgte datoer mellem den 8. og 17. oktober. Menuen står blandt andet på rå okse med estragon og udvalg af charcuteri til forret, fettuccine med svinekæbe og rødbede med solbær til hovedret samt banankage med mørke bær og hindbær med hvid chokolade til dessert.

Restaurant Anker på Fiskerivej 12 lokker med god mad i maritime omgivelser. Her får du tre retter for 210 kroner mellem den 5. og 25. oktober: Citron gravad hvidfisk til forret, helstegt oksemørbrad til hovedret og mørk chokoladebrownie med hindbærsorbet og saltet karamel til dessert. Psst: Du kan læse mere om Restaurant Anker her.




Foto: Café Sidewalk

Café i Aarhus lokker med early bird-tilbud på brunch

Mandag til fredag i uge 42 kan de morgenfriske spare næsten 40 procent på et brunchbræt hos en café ved åen.

Planlægger du at sove efterårsferien væk? Hvis ikke dét er tilfældet, så er det måske Café Sidewalk, du skal lægge vejen forbi.

Caféen på Åboulevarden 56-58 har nemlig et særligt tilbud til de morgenfriske: Mandag til fredag i uge 42 kan du få et brunchbræt til 79 kroner, hvis du kommer før klokken 10.00.

Normalprisen for brættet er 129 kroner, så rabatten betyder, at du sparer næsten 40 procent.

Læs også: 3 retter for 75 kroner: Børn spiser billigt hos restaurantkæde i Aarhus

Du kan vælge mellem et brunchbræt med eller uden kød.

Versionen med kød består af røræg, bacon, purløg, yoghurt, coulis, mysli, ravost, laksesalat, kyllingesalat, fennikelsalami, choko spread, croissant, hjemmebagt kage, brød, rugbrød og smør.

Bestiller du vegetarversionen, får du røræg, purløg, yoghurt, coulis, mysli, ravost, rød krystalost, mojo, persillepesto, chok spread, croissant, hjemmebagt kage, brød, rugbrød og smør.




Foto: Madklubben

3 retter for 75 kroner: Børn spiser billigt hos restaurantkæde i Aarhus

Godt nyt til børnefamilier: Mandag til torsdag i uge 42 kan ungerne nemlig få tre retter for 75 kroner hos en restaurantkæde i Aarhus C.

Hvor ofte tager du børnene med ud at spise? En gang om ugen? En gang om måneden? Eller en gang om året?

Nu har du en rigtig god undskyldning for at hive hele familien med på restaurant. Mandag til torsdag fra klokken 17.00 til 19.00 i uge 42 kan ungerne nemlig få tre retter for 75 kroner hos flere af Madklubbens restauranter.

“Og nej. Det betyder ikke, at vi sætter store gryder med røde pølser over at koge og skræller ekstra kartofler til pomfritter. Vi vil gerne vise, at veltilberedt restaurantmad sagtens kan være børnevenligt,” siger Anders Aagaard, ejer og stifter af Madklubben.  

Læs også: 3 børnevenlige spisesteder i Aarhus

Madklubben sørger for helt specielle tre retters-børnemenuer, ligesom ventetiden bliver kogt ned til et minimum. Umiddelbart efter I har fået jeres bord, får børnene forretten – og hovedretten får de samtidig med jeres forret.

Mens I spiser hovedret, kan børnene hygge sig med papir og farveblyanter, så de kan være med i Madklubbens Store Tegnekonkurrence, hvor man kan vinde en tur i Tivoli for hele familien med efterfølgende middag på en Madklubben-restaurant.

I Aarhus gælder tilbuddet på følgende Madklubben-restauranter: Madklubben på Hack Kampmanns Plads, Madklubben Grill på Åboulevarden, Food Club på Klosterport og Mamma’s på Frue Kirkeplads.




Foto: Globen Flakket

Café ved åen i Aarhus lokker med halv pris på aftenmenuen

Fra mandag den 5. oktober til og med torsdag den 8. oktober er der 50 procent rabat på aftenmenukortet hos en café ved åen.

Skal aftensmaden én af de næste dage stå på andet end det, du selv kan kokkerere i køkkenet? Så er det måske Globen Flakket på Åboulevarden 18, du skal kigge forbi.

Caféen har nemlig halv pris på aftenmenukortet fra klokken 17.00 til 19.00 – tilbuddet gælder mandag den 5. oktober til og med torsdag den 8. oktober, dog ikke på suppebuffet, 1-2-3’er og All Inclusive.

Læs også: 3 budgetvenlige restauranter i Aarhus

Aftenmenuen hos Globen Flakket byder for eksempel på tapas, sæsonens fisk, ribeye, burgere og pastaretter.

“Så tag din familie eller venner under armen og spis til halv pris! Vi glæder os til at byde jer velkommen til hygge og dejlig mad!” skriver Globen Flakket på Facebook.




LETZ SUSHI giver rabat på din takeaway, hvis du afleverer plastik indsamlet i naturen på World Cleanup Day.

Få rabat på din takeaway og CO2-fodaftryk: Sushikæde tager imod plastik på World Cleanup Day

En af Danmarks største sushikæde går nu ind i kampen for at få et pantsystem til takeaway-emballage. På lørdag kan du opnå op til 100 kroner rabat på din takeaway – godt for både miljøet og mavsen!

På lørdag er det World Cleanup Day, og det fejrer sushikæden LETZ SUSHI ved at lancere deres nye pantmærke Pant Z.

“Danskerne spiser mere og mere takeaway. Det giver en voksende mængde af emballageaffald – primært af plastik – som desværre i for ringe grad ender i genbrugssystemet. Det er skidt for miljø, klima og havene,” siger Anders Barsøe, adm. direktør hos LETZ SUSHI i en pressemeddelelse.

Læs også: 3 skarpe sushisteder i Aarhus

LETZ SUSHI bruger ikke længere takeaway-bakker i plastik. De flere end 1.500.000 årlige sushibakker vil for fremtiden være fremstillet af bionedbrydeligt materiale.

Men ifølge Anders Barsøe er den rette emballageløsning endnu ikke på markedet. Sushikæde vil nu engagere sig i arbejdet med at få et pantsystem for takeaway-emballage i Danmark.

På lørdag tager LETS SUSHI restauranterne i Bruunsgade og på Guldsmedgade imod plastikemballage indsamlet i naturen og som ikke er indbefattet af det normale pantsystem (Pant A, B og C).

Du kan få op til 100 kroner rabat på din takeaway afhængigt af mængden af plastik, der pantes. Restauranterne holder Pant Z dag på lørdag 19. september mellem kl. 12:00 og 18:00.




Foto: Café Sidewalk

Halv pris: Café ved åen lokker med tilbud på morgenmad

Fra mandag den 7. september og måneden ud kan du mandag til torsdag få en morgenmadstallerken til 29 kroner.

September er lig med nye studerende i Aarhus – og det vil Café Sidewalk på Åboulevarden 56-58 gerne fejre.

Derfor har caféen halv pris på stedets morgenmadstallerken mandag til torsdag fra klokken 08.30 til 10.30. Tilbuddet gælder fra mandag den 7. september og måneden ud.

Læs også: Skål i mokka: Så er der baristakaffe på Christiansbjerg

Morgenmadstallerkenen koster i perioden 29 kroner og består af yoghurt coulis, mysli, røræg, bacon, pølser, fennikelsalami, marmelade, hjemmebagt brød og smør.

Du behøver ikke bestille bord på forhånd, hvis du vil benytte dig af tilbuddet.




Café bag Aarhus’ bedste burger lokker med stærkt burgertilbud

Reklame: Nu kan du spare op til 33 procent på en valgfri burger søndag til onsdag hos Café Sidewalk, som i marts løb med Smag Prisen 2020 for Aarhus’ bedste burger. Continue reading




Næsten halv pris: Aarhus-café fortsætter med fristende burgerdeal i marts

Reklame: Hos Café Sidewalk ved Åen kan du fortsat få en valgfri burger til bare 79 kroner søndag, mandag og tirsdag i marts måned – og dermed spare op til 45 procent! Continue reading




Foto: SchweizerBageriet

Aarhus-bager fejrer fødselsdag med tilbud på trøfler og chokoladekage

Onsdag den 29. januar kan du få tre trøfler for 17 kroner hos et bageri i Aarhus – torsdag den 30. og fredag den 31. står den på chokoladekage til samme pris. Continue reading




Foto: Unsplash.

3 retter for 149 kroner: Restaurant på havnen inviterer til Vinens Dag

Hver onsdag i januar og februar kan du hos en restaurant på Kystpromenaden i Aarhus få en tre-retters menu for 149 kroner, hvis du køber en flaske vin. Continue reading




Næsten halv pris i januar og februar: Aarhus-café lokker med lækker burgerdeal

Reklame: Søndag, mandag og tirsdag i januar og februar kan du hos Café Sidewalk ved Åen få en valgfri burger til bare 79 kroner – og dermed spare op til 45 procent. Continue reading




Foto: Burger Shack.

Populær burgerkæde åbner endnu en restaurant i Aarhus

Burger Shack har slået dørene op til kædens fjerde restaurant i Aarhus og fejrer åbningen med en burgermenu til 50 kroner fredag den 10. januar. 
Continue reading




Middag og museum: ARoS lokker med lækkert decembertilbud

Reklame: I hele december kan du tirsdag, onsdag og torsdag få entré til ARoS samt en middag i museets Café og Orangeri til en særlig pris. Continue reading