Foto: Mikkeller Bar.

Smag på øl fra Portland-bryggerier hos ølbar i Jægergårdsgade

Lørdag den 20. januar fra klokken 13 kan du hos Mikkeller Bar smage på øl fra Portland, når 10 slags øl fra tre bryggerier fra den amerikanske by bliver sat på ølhanerne. 
Continue reading




Foto: Murphy's Burger Joint

Gratis burgere til de første 100: Murphy’s Burger Joint holder åbningsfest

Fredag den 17. november fejrer Murphy’s Burger Joint sin genåbning med gratis burgere til de første 100 og gratis øl til alle kunder herefter.  Continue reading




Arkivfoto: Pixabay.

6 budgetvenlige barer i Aarhus

GUIDE: Du har lyst til gode specialøl, lækre cocktails eller et godt glas vin, men det er sidst på måneden, og tegnebogen er ved at være tom. Hvor går du hen? Vi giver dig her seks stærke bud på budgetvenlige barer. Continue reading




Foto: Facebook

Drik øl med Anders og Anders på Aarhus-bodega

Duoen Breinholt og Lund Madsen gæster bodegaen Hos Anders i Aarhus.

Er du også vild med Anders Breinholt og Anders Lund Madsens podcast “Anders & Anders”. Så skal du kigge forbi værtshuset Hos Anders på Telefontorvet på onsdag den 3. maj, hvor duoen sender direkte fra kl. 20.

“Det er første gang, vi sender live, og med kun 90 pladser på cafeen forventer vi, der bliver rift om pladserne. Vi sender det hele live på Facebook og på www.blockbuster.dk/anders, så hvis man enten ikke er i Aarhus eller ikke tør løbe an på en plads, kan man se det hjemme fra sofaen,” siger marketing manager Steffen Trannerup fra Blockbuster, der står bag sendingen, til Lokalavisen Aarhus.

Makkerparrets optagelse er afsnit 30 af den populære podcast, og alle kan møde op på værthuset og gratis følge podcast-optagelsen. Der er dog kun 90 pladser, så det er om at komme i god tid.

Hvis du har en idé til en aarhusiansk gæst, som Anders og Anders skal invitere med, kan du komme med forslag på podcastens Facebook-side.




Visualisering af den kommende Ceres Byen. Foto: Ceres Byen.

Ny restaurant og kaffebar åbner i Ceres Byen

The Lazy Wombat bliver Ceres Byens første madsted og byder fra juni på kaffe, brød og australsk-inspireret mad. 
Continue reading




Foto: Pixabay Images

Ølbar uddeler gratis øl i massevis

Ølbaren Mig & Ølsnedkeren fejrer fødselsdag med masser af gratis øl.

Er der noget som gratis øl? Nej, vel. Ølbaren Mig & Ølsnedkeren fejrer den 11. februar sin et års fødselsdag med uddeling af 100 pints gratis øl til alle, der kigger forbi. Øluddelingen starter kl. 12, og for at det ikke skal være løgn, er der også gratis fødselsdagskage til de første gæster.

“Et år er gået og vi vil helt vildt gerne fejre det med jer! Vi disker selvfølgelig op med en masse lækkerier på vores haner, som vi vil lække løbende op til dagen. Der vil være humle, surt og sort – kort sagt alt hvad hjertet begærer. For at sørge for en god start på festen giver vi gratis kage til de første og deler 100 gratis pints ud, når vi åbner kl. 12,” skriver ølbaren på Facebook.

Bag ølbaren står trioen Tobias Rosenvind Rieck, Nick Theilgaard Olesen og Simon Toft Hansen. Lokalerne på Mejlgade 12 husede tidligere burgerrestauranten Hot Buns.




Foto: Mikkeller Bar

Skål: Mikkeller Bar fejrer fødselsdag med gratis øl

Mikkeller Bar på Jægergårdsgade inviterer på gratis øl og intim koncert.

Er du til gratis øl? Så skal du stikke forbi Mikkeller Bar på Jægergårdsgade den 26. november, hvor specialølbaren inviterer til fødselsdagsfest med gratis øl til de første 100 gæster. Festen starter kl. 12 på dagen, hvor du blandt andet kan smage øl fra Funky Buddha Brewery, Tired Hands Brewing Company og Brasserie Cantillon.

På programmet er kl. 16 en koncert med Aarhus-talentet Mikkel Holm Silkjær, der snart udgiver en EP under navnet Holm. Du kan også smage mad fra gutterne på restauranten Sårt, der ligger lidt længere ude af Jægergårdsgade.

Som led i eventen har Mikkellers egen bottle shop en popup-butik på stedet. I hanerne til fødselsdagsfesten er blandt andet Mikkellers egne øl af Bourbon BA Vanilla Shake, Pontantripleblueberry, WarPigs Brewpub Flour Power og Three Floyds Brewing Quit Hitting Yourself.

 




Foto: Flask

Ølbutikken Flask har store ambitioner

ØL De tre initiativtagere bag Aarhus’ første bottle shop Flask har en vision om at få folk til at drikke mere og bedre øl.

Når Aarhus’ nye ølbutik Flask slår dørene op på Nørregade 40 onsdag den 4. maj kl. 12, vil byens ølelskere møde en butik, der som sætter fokus på den gode øloplevelse. Målet hos de tre stiftere er kort og godt at give aarhusianerne flere og bedre oplevelser med øl.

”Det handler om at åbne døren til den her verden for så mange mennesker som muligt, og samtidig sørge for at kunderne laver få fejlkøb, så de får så gode oplevelser som muligt med øllen,” siger medejer Mikael Juul Larsen i en pressemeddelelse.

Smagsprøver og skiftende sortiment
I butikker vil der dagligt være smagsprøver, som skal hjælpe og guide kunden i den rigtige retning. Med et skiftende sortiment vil der hele tiden være nyt på hylderne, og initiativtagerne drager gerne paralleller til modeverdens årlige kollektionsskift.

”Vi er hele tiden opmærksom på kvalitet og dybde i vores sortiment og vi er også bevidste om vores mission om at få flere til at vælge det gode øl. Men vi vil også opdrage aarhusianere til at købe øllene, når de er der, for det er ikke sikkert, at den samme øl kommer igen,” siger Mikael Juul Larsen.

Udover salg af øl satser stifterne på at lave arrangementer, hvor kunderne kan komme tættere på producenterne og få mere interessant viden om produkterne.




Foto: Flask.

Ny ølhimmel åbner på Nørregade

ØL Nu åbner den første butik kun med flaskeøl i midtbyen.

Aarhusianske ølelskere får nu en ny yndlingsbutik i form af ølbutikken Flask, der åbner i maj på Nørregade 40 mellem Café Kaffegal og Paradis Is. Butikken bliver efter eget udsagn den første dedikerede bottle shop i midtbyen.

”På hylderne vil der være noget til alle, som søger den gode oplevelse, uanset hvilken viden man har om øl. Der er både til dem, som er nysgerrige på at lære mere, ligesom der vil være et udbud til de nørder, som tørster efter et sted i Aarhus, som sælger mere eksklusive rarities,” skriver indehaverne i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen bliver personlig betjening, service og vejledning et fast omdrejningspunkt i butikken, der også får masser af såkaldt craft beer, som ellers ikke findes samlet noget andet sted i Aarhus.

Læs mere om butikken her.