Gastro Week

Gastro Week 2019: Så er det sidste chance

SPONSORERET: Det er sidste udkald, hvis du skal nå at have billetter til madfestivalen Gastro Week, hvor du kan få tre retter fra 250 kroner plus gebyr hos en række af byens bedste restauranter. Continue reading

Gastro Week

Gastro Week 2019: Her er alle restauranterne

SPONSORERET: Gastro Week løber af stablen fra den 7.-17. februar 2019 med tre retter fra 250 kroner plus gebyr hos en perlerække af aarhusianske restauranter. Her er alle menuerne. Continue reading

Restaurant Mellemrum

Så er det nu: Gastro Week er klar til lækre madoplevelser

Annonce: I dag løber Gastro Week endelig af stablen, og det er nu, du skal slå til, hvis du vil have en rigtig god madoplevelse! Du får nemlig tre retter lækker mad på en masse forskellige restauranter til 300 kroner, og det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at have fingrene i en billet! Continue reading

Gastro Week

Gastro Week 2018: Her er alle restauranterne

SPONSORERET: Fra den 11-21. oktober kan du nyde tre retter for 300 kroner plus gebyr på en række restauranter i Aarhus til Gastro Week. Her får du alle menuerne. Continue reading

Foto: Juliette

6 lækre burgere for gourmetelskere

Spis din næste burger på en af byens restauranter.

Nye burgerjoints popper op på stribe i Aarhus, og enhver café med respekt for sig selv serverer sin egen burger. Men stadig flere af byens restauranter har også den amerikanske nationalspise på menukortet. Her er 6 gode burgere på aarhusianske restauranter, som du skal prøve.

Ren luksus ved banegården
MASH, Banegårdspladsen 12, 8000 Aarhus C

MASH står for Modern American Steak House, og bag navnet gemmer sig en funky restaurant i underetagen af Hotel Ritz på Banegårdspladsen, hvor kokkekoryfæet René Knudsen styrede gryderne indtil 2009. Den stilfylde restaurant er i en klasse for sig selv og holder et højt niveau i både indretningen, der præges af rødt læder og mørkt træ, servicen og kvaliteten af råvarerne. Det samme gælder burgeren, som består af 200 gram grillet oksekød toppet med syltet agurk, bacon, sennep, ketchup og ost. Smagen er i top, og det kan også siges om prisen, der lander på 185 kroner inklusive chili-fritter. Ikke desto mindre er den alle pengene værd. Vi anbefaler at tilkøbe de lækre onion rings til 45 kroner, nu du alligevel har pungen fremme, ligesom du passende kan investere i en af stedets slagkraftige, amerikanske vine, som gør sig perfekt til lækkerierne på tallerkenen.

Angus-bøf og cocktails ved Strøget
The Grill, Østergade 10, 8000 Aarhus C

Med en beliggenhed midt på Østergade i stueetagen af Hotel Scandic er restauranten The Grill et oplagt sted, hvis du skal ud og spise efter en shoppingtur eller før en tur i biografen. Trods hotelrestauranters til tider blakkede ry er lokalerne hyggelige og byder på en uhøjtidelig stemning hele dagen. På burgerfronten går The Grill all in med en såkaldt Black Angus-burger med en bøf af dansk, fritgående Angus-kvæg i en økologisk focacciabolle. Hele herligheden koster 145 kroner til frokost og aften, og hvis du vil give den lidt ekstra, kan du tilføje ost, bacon, løgringe eller jalapeños for 12 kroner per ingrediens. Burgeren mætter fortrinligt, men hvis du er meget sulten, foreslår vi at bestille en omgang sortfodsskinke og grillet brød som forret til 75 kroner. I glasset kan du passende tage en drink fra baren, og vi anbefaler stedets udgave af den klassiske cocktail Old Fashioned.

Lokale råvarer i festgaden
Restaurant Köd, Skolegade 21, 8000 Aarhus C

Den populære Restaurant Köd i festgaden Skolegade røg ved åbningen for to år siden ud i en veritabel shitstorm på grund af stedets store fokus på kød. Men shitstorm eller ej, stedets bøffer er fortrinlige, og vi anbefaler at prøve restaurantens udgave af den klassiske burger, som du kan indtage i de nyrenoverede lokaler med rå mursten og masser af stemning. Kødet til burgerne er lavet af østjysk jerseykvæg, som kokkene selv blender til perfekte bøffer, og resultatet af anstrengelserne er en velsmagende burger, der serveres med årstidens grønt, chili-fritter og kryddermayo for 165 kroner. Hvis du eller din ledsager ikke er til burgere, kan I prøve nogle af restaurantens andre kødfyldte retter, som strækker sig fra en tatar med fritter til en australsk sirloin-steak af den særlige Wagyu-type til 595 kroner (!). Hvis der er mere appetit, kan I passende slutte af med en fyldig cheesecake.

Italiensk inspiration ved havnen
Grappa al Porto, Europaplads 10, 8000 Aarhus C

Italienske burgere? Yes, de findes, i hvert fald på den italienske restaurant Grappa al Porto, der ligger med udsigt til Dokk1 i stueetagen på First Hotel Atlantic på Europaplads. Stedets såkaldte Meatball Burger består af en bolle med bagt peberfrugt, røget ost af den italienske Provola-type, hvidløgsmayonnaise og spicy italienske kødboller i stedet for den traditionelle bøf. Det lyder skørt, men konceptet fungerer, og kombinationen smager fortrinligt. Den usædvanlige burger serveres med fritter lavet af den italienske majsgrød polenta, og prisen er rørende 125 kroner. I glasset kan du passende tage en af de mange italienske vine fra baren, som fås på glas. Grappa al Porto er søster til den italienske restaurant Grappa ved åen, og de ejes begge af ægteparret Inge og Uffe Jakobsen, som også står bag de to caféer Viggo og Rømer Brunch & Bistro ved åen.

Comfort food på Frederiksbjerg
Juliette, Jægergårdsgade 54, 8000 Aarhus C

Midt på Frederiksbjerg ligger det uformelle brasserie Juliette, som efter eget udsagn serverer fransk comfort food blandet med internationale og etniske inspirationer. På det populære spisested kan du til frokost og om aftenen sætte tænderne i en burger, der under navnet Teriyaki får englene til at synge med en saftig bøf fra producenten Kildegaard, Manchego-ost, svampe, ventreche-bacon, bagte cherrytomater, syltede agurker og rødløg. Prisen er 145 kroner om aftenen med fritter og 110 kroner til frokost uden fritter. Er du vegetar? Intet problem. Juliette har også en veggieburger med pankofriteret selleribøf, pesto, salat, bagte cherrytomater, syltede agurker og løg. Uanset om du er kødfan eller ej, anbefaler vi en sød afslutning med en klassisk creme brûlée eller en Gateau Marcel, begge til 80 kroner. Juliette ejes af den fransk-tahitiske Juliette Itchner, der er vokset op i Svendborg.

Klassiske takter ved teatret
A Hereford Beefstouw, Kannikegade 10-12, 8000 Aarhus C

Normalt forbindes store restaurantkæder ikke med kvalitetsmad, men bøfhuset A Hereford Beefstouw er en undtagelse. Den første restaurant åbnede i 1971, og siden er 13 nye kommet til over hele landet. Som bøfhus har stedet naturligvis en burger, og den består af klassiske ingredienser som grillet hakkebøf, cheddar-ost, sennepsmayonnaise og tørrede tomater. Du kan vælge imellem pommes frites eller en bagt kartoffel med kryddersmør som tilbehør, og prisen er 169 kroner. Aarhus-afdelingen lå i mange år i Skolegade, men er senere flyttet ind hos Bryggeriet Sct. Clemens med udsigt til Bispetorv og Aarhus Teater. Med andre ord er er der ingen vej udenom en hjemmebrygget øl fra fad i glasset. Hvis kødtrangen er større, end burgeren kan levere, kan du bestille en T-Bone-steak på imponerende 500 gram, som restauranten selv kalder “bøffen for rigtige bøfelskere”.

Foto: Restaurant Mellemrum

10 lækre takeawaymenuer til nytårsaften

Gider du ikke stå i køkkenet på årets festligste dag? Så skal du købe mad ud af huset fra én af de her 10 restauranter, der har nytårsmenuer to go.

NB: Dette er nytårsguiden for 2015 – se guiden for 2016 her

Kniber det med tiden til at lave mad nytårsaften, eller har du ikke lyst til selv at kokkerere? Så skal du følge trenden og bestille mad fra nogle af de mange restauranter i Aarhus, der serverer nytårsmenuer ud af huset. Vi har fundet 10 aarhusianske restauranter, der tilbyder überlækre menuer til nytårsaften. Bemærk at du typisk selv skal hente maden på restauranterne.

God appetit – og godt nytår!

Restaurant Mellemrum
Restaurant Mellemrum, Fredens Torv 2, 8000 Aarhus C
Ravioli, timbale, oksemørbrad, edamame, trøffelsauce og panna cotta. Frister det smagsløgene? Så skal du bestille en nytårsmenu hos Restaurant Mellemrum, der tilbyder denne flotte menu til nytår.

– Skaldyrsravioli med jordskokkesuppe
– Timbale af torsk og laks med koriander
– Steak af oksekød, braiseret oksespidsbryst, edemamebønner og trøffelsauce
– Chokolade panna cotta

Pris per kuvert kr. 400,- incl. brød, smør, kryddermayo og hummus.

Tilkøb: Vinmenu 4 flasker kr. 450,-
Tilkøb: Vinmenu 6 flasker kr. 650,-
Tilkøb: Kransekage kr. 25,- per person

Mr. Mums
Mr. Mums, Rosenvangs Allé 186, 8270 Højbjerg
Det populære takeawaysted Mr. Mums i Højbjerg laver ikke kun på lækre sandwich til frokost, men tilbyder også en flot nytårsmenu bestående af mormor-mad med et frisk twist.

– Cremet græskarsuppe med kammuslinger
– Nytårstorsk med muslingesauce og jordskokker
– Oksemørbrad med pommes anna og pebersauce
– Hvid choko/lakridsmousse med syltet havtorn

Pris per kuvert kr 350,-

Tilkøb: Terinne med surt kr 95,-
Tilkøb: Nytårsnack kr. 40,-
Tilkøb: Petit four 3 slags sødt kr. 40,-

Restaurant Varna
Restaurant Varna, Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C
Skal dine gæster huske dig som den store gourmetkok, når I går ind i 2016? Så skal du investere i Varnas skønne 4-retters menu, hvor du skal bruge minimal tid på forberedelserne i køkkenet. Du behøver jo ikke afsløre, at du har købt maden udefra:-)

– Gratineret nytårstorsk med beder og malt.
– Jomfruhummersuppe med timbale af rødtunge
– Oksemørbrad med braiseret oksespidsbryst
– Dessert med chokolade og mango-passion

Pris per kuvert kr. 445,- (min. 4 kuverter)

Tilkøb: Bichel Vine tilbyder en vinmenu til maden.

Frederikshøj
Frederikshøj, Oddervej 19-21, 8000 Aarhus C
Lad Michelinstøvet drysse ned over dig og dine gæster nytårsaften. Michelinkokken Wassim Hallal og hans team tilbyder en menu langt udover det sædvanlige til din nytårsaften, men de forventer, at der bliver run. Så vær ude i god tid, hvis du skal smage Wassims kulinariske fristelser.

– Glaseret kammusling med emulsion af peberrod og juice af havesyre
– Torsk og laks som mosaik med suppe på vild persille og løvstikke
– Mørbrad af okse med vinterens urter
– Chokolade, chokolade og chokolade med passion

Pris per kuvert kr. 550,- (min. 4 kuverter)

Lisager
Lisager, Rolighedsvej 34, 8240 Risskov
Det altid populære takeawaysted Lisager i Risskov melder sig på banen med et brag af en nytårsmenu til de kræsne ganer – og en fornuftig pris.

– Ravioli med torsk og jumfruhummer
– Oksefilet, lammeryg eller havtaskehale
– 3 lækre oste med tilbehør
– Momo Fuku tærte med karamel og pecan nødder

Pris per kuvert:
2 retter kr 295,-
3 retter kr 375,-
4 retter kr 425,-

Tilkøb: Champagne og diverse brød kr 45,-
Tilkøb: Vinmenu fra kr 109,- per flaske

Gastromé
Gastromé, Rosensgade 28, 8000 Aarhus C
Endnu en restaurant i Aarhus med den eftertragtede Michelin-stjerne tilbyder en nytårsmenu til de krævende gourmetganer. Med lokale råvarer hovedsaligt fra områderne omkring Vilhelmsborg syd for Aarhus kan Gastromé i Rosensgade trylle nedenstående menu frem til dig og dine gæster.

– Confit af torsk med rødbede, sennep, bacon og frilandsæg
– Jomfruhummer som bisque og cannelloni
– Dansk okse i bagte hvidløg
– Chokolade i mørke og hvide nuancer

Pris per kuvert kr. 498,-

Tilkøb: Vinmenu med 4 flasker vin kr. 400,-
Tilkøb: Cava kr. 180,-
Tilkøb: Champagne kr. 375,-

Restaurant Köd
Restaurant Köd, Skolegade 21, 8000 Aarhus C
Köd med hjem? Er dit nytårsforsæt at få store bøffer årets sidste dag, så vælg nytårsmenuen fra den populære Restaurant Köd. Retterne bliver pakket, så de er nemme at gå til, og hvis det kniber med fantasien til den perfekte anretning, har Köd lagt en behjælpelig og kort film på deres hjemmeside. Menuen afhentes på adressen Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov.

– Jomfruhummersuppe med bagt nytårstorsk
– Krogmodnet US ROAST med confiteret kartofler
– Amerikansk brownie med hindbærcoulis

Pris per kuvert kr. 299,-

Restaurant Unico
Restaurant Unico, Ny Moesgårdvej 50, 8270 Højbjerg
Med denne menu er det nemt og bekvemt at give dig ud for at være en rigtig gourmetkok. Alle de skønne retter i denne menu anrette tilmed på specialdesignet engangsmateriale, så du slipper for den store opvask dagen efter.

– Nytårstorsk og norsk hummer med bl.a. puré, nødder og urter
– Entrecote og Rossinisauce serveret med syrlige løg og svampestøv
– Vælg mellem 3 desserter, som alle er med chokolade

Pris per kuvert kr. 325,- incl brød.

Tilkøb: Snacks og appetizer kr. 100,-
Tilkøb: Arla Unika ostebræt kr. 75,-

Grappa al Porto
Grappa al Porto, Europaplads 10-14, 8000 Aarhus
Er temaet italiensk i år? Så er menuen fra restauranten Grappa al Porto på havnen lige det, du leder efter. Restauranten tilbyder en takeawaymenu med en tilpasset og moderne udgave af de klassiske italienske retter, som gør årets sidste aften helt perfekt.

– Rimmet torsk med purløgsmayo og friteret kapers
– Oksemørbrad med trøffelsauce og polenta
– Chokoladekage med sprøde kiks og havtornsorbét

Pris per kuvert kr. 375,-

Sota Sushi Bar
Sota Sushi Bar, Vestergade 48, 8000 Aarhus C
Vil du helst slippe for den tunge nytårsmad? Så skift den glaserede hamburgryg og de brunede kartofler ud med en gang farverig sushi. Til den festlige aften designer en af Aarhus’ absolut bedste sushibarer Sota Sushi en nytårsmenu til alle sushi lovers, som de også gjorde sidste år.

Menuen inkluderer: Snacks, sashimi (6 stk.), nigiri (8 stk.), gunkan (2 stk.), uramaki (16 stk.), kaburi-maki (16 stk.), dessert og tilbehør

Pris for 2 personer kr. 650,-