Aarhus’ lækreste flæskestegssandwich: 4 forskellige bud

Julen er i fuldt flor, og det samme er trangen til en god flæskestegssandwich. Vi har gravet os ned i Aarhus’ madscene for at finde fire steder, hvor du kan smage den ultimative flæskestegssandwich. Er du klar til at snuppe en bid?

 

 

Griseriet – Flæskestegssandwich på Aarhus Street Food

Street food
Foto: Aarhus Street Food
Aarhus Street Food er stedet, hvor Aarhus’ madscene bliver rigtig sjov. Her kan du smage dig gennem en verden af street food, fra lokale favoritter til spændende internationale retter.
 
I denne artikel er det dog boden Griseriet, der stjæler scenen. Griseriet byder på forskellige danske favoritter – og især flæskestegssandwichen er populær. Smag på hjemmelavede sylt, sprøde svær og selvfølgelig en saftig steg, for kun 70 kr.!
 
Pris: 70 kr. – 95 kr. for menu
Adresse: 
Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C
 

Brødrenes Original – Smag på svinet

Brødrenes
Foto: Brødrenes Original

Hvis du ikke allerede har været forbi Borggade 12b, så er det måske nu, at tiden er inde. Hos Brødrenes Original nyfortolker de danske grillretter – og det betyder selvfølgelig, at du også kan få en lækker flæskestegssandwich. Hos Brødrenes går sådan en sag under navnet Svinet.

Den består af en ristet rustik durumbolle med smurt hjemmerørt grill-mayo, lynmarineret frisk rød spidskålssalat, dansk ribbensteg og hjemmesyltede agurker – og du kan få den for 89 kroner.

Hvis du vil have den som menu med fritter, dip og drikkelse, koster hele pakken 129 kroner. 

Pris: 89 kr. – 129 kr. for menu
Adresse: Borggade 12B, 8000 Aarhus C.

 

 

MIB Bageri – Et unikt twist på den klassiske flæskestegssandwich

flæskestegssandwich MIB
Foto: MIB

MIB-bagerierne er en del af et større madunivers, der tilsammen går under navnet MIB. Hos MIB udforsker de moderne gastronomi samt nyfortolker de klassiske retter. Og hvad er mere klassisk end en dejlig flæskestegssandwich?

Udover de klassiske elementer som svinekam og rødkål, så er MIB’s flæskestegssandwich også piftet op med sprøde æbler, krydersyltede agurker og sennepsmayo. En foccaciabolle samler alle elementerne, mens knasende flæskesvær sætter prikken over i’et.

Flæskestegssandwichen får du for en sum af 65 kroner. Selvom MIB har butikker i flere forskellige afskygninger, så er det altså kun i bagerierne, at du kan opsnuse den lækre sandwich. 

Pris: 65 kr.
Adresse: Se adresser på alle MIB bagerier her.

Havnens Perle – En flæskestegssandwich i de helt rigtige omgivelser

flæskestegssandwich Havnen
Foto: Havnens Perle

Skal din flæskestegssandwich indtages i de helt rette grillbar-omgivelser, er Havnens Perle det oplagte valg. Her er både mad og stemning uformel – og det gælder naturligvis også Perlens version af en flæskestegssandwich, der består af en sesambolle smurt med hjemmeblandet trøffelmayonnaise og fyldt med steg, varm rødkål og hjemmelavet agurkesalat.

Få flæskestegssandwichen for 69 kr. eller som menu med pommes frites og en mellem sodavand for 129 kr.




Madvogn ruller til Moesgaard i efterårsferien

Fra torsdag og ugen ud kan du få brændefyret pizza, og ungerne kan lave snobrød ved berømt madvogn på Moesgaard Museum.

Torsdag d. 15. oktober ruller Claus Meyers madvogn Lille Meyer til Moesgaard Museum i Højbjerg, hvor du kan få den berømte flæskestegssandwich, brændefyret pizza og mange andre lækre efterårssager.

Hvis du har de mindste med kan de bage snobrød, kærne smør med forhistoriske urter eller komme på grøn pizzaworkshop.

Læs også: 3 steder i Aarhus med skønne pizzaer

Fordi Lille Meyer madvognen er en food truck, som serverer mad under åben himmel, behøver man som gæst ikke at bære mundbind, når man bevæger sig rundt. Dog anbefaler Lille Meyer, at du gør det for en sikkerheds skyld.

Du kan besøge Meyers madvogn ved Moesgaard torsdag, fredag og lørdag fra kl. 9:00 til 19:00 og igen søndag d. 18. oktober kl. 9:00 til 17:00.