Foto: Romhatten.dk

Smag på 200 slags rom: Romfestival kommer til Frederiksgade

Vil du smage på mere end 200 forskellige slags rom? Den 9. og 10. september er der Romhattens Romfestival på Oops i Frederiksgade.

Er du vild med den gyldne rom? Så er det den kommende weekend, du skal sætte kryds i kalenderen.

Fredag den 9. og lørdag den 10. september er der nemlig Romhattens Romfestival 2022 hos Oops på Frederiksgade 26.

Her vil der være mere end 200 forskellige slags rom, som varierer i oprindelse, alder, stilart, pris og eksklusivitet. Det er Mads Heitmann fra Romhatten.dk – et website, hvor Heitmann skriver om og anmelder rom – der står bag baren og vil vejlede og guide deltagerne igennem de mange flasker.

Læs også: Atelier 33 vinder prisen som Årets Bistro

Festival i fire sessioner

Til Romhattens Romfestival er der ikke tale om romsmagning inklusiv foredrag i klassisk forstand. I stedet går du i baren, finder et glas rom og nyder dét – og gentager så, når glasset er tomt.

Festivalen er delt op i fire sessioner: Fredag klokken 12.00 til 15.00 og 16.00 til 19.00 samt lørdag samme tidspunkter. En billet til en session koster 300 kroner, og der er et begrænset antal billetter til hver session.

Trænger du til andet end alkohol undervejs, kan du købe for eksempel en burger, sandwich, nachos eller cowboytoast hos Oops.

Du køber billet til festivalen via romhatten.shop.




Når I er mange

Se alle
Foto: Restaurant MALT

Gastro Week er tilbage: Forkæl dig selv med lækker mad til megagode priser

Fra 10. til 30. oktober fejrer restaurantfestivalen Gastro Week atter den gode madoplevelse. Her kan du besøge en række af Aarhus’ skønne restauranter – og billetterne får du selvfølgelig til en meget favorabel pris.

Efterår betyder kortere dage, smukke farver i naturen – og naturligvis masser af lækker mad.

Traditionen tro kan du nemlig i de mørke måneder være med til at fejre den gode madoplevelse, når restaurantfestivalen Gastro Week løber af stablen. Her kan du fra 10. til 30. oktober få serveret superlækre retter til megafine priser på 16 af Aarhus’ dejlige restauranter.

Vi har listet, hvad du kan glæde dig til at sætte tænderne i under festivalen – og du kan godt ha’ en serviet klar til at tørre mundvandet væk, for det er altså virkelig gode sager, restauranterne byder på.

Restaurant Anker

Fiskerivej 12, 8000 Aarhus C

Det er havets guld, der er på menuen hos Restaurant Anker, hvor du til Gastro Week får både første parket til vandet, en velkomstdrink og tre retter for 299 kroner i perioden fra 10. til 30. oktober.

Forretten byder på kammusling tatar med agurk, bladselleri og chili, mens hovedretten består af stegt kulmulefilet på kartoffelpuré med variation af efterårsbeder og skilt fiskevelouté. Middagen rundes af med stegte blommer med sprød Mille Feuille og blomme-iscreme.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Anker her

Foto: Restaurant Anker

Restaurant Havnær

Dagmar Petersens Gade 119, 8000 Aarhus C

På Havnær er visionen at skabe autentiske oplevelser med gastronomi og personlighed – og så er hovedfokus på råvarer fra havet. Under Gastro Week kan du på udvalgte datoer i perioden fra 11. til 20. oktober få fire retter for 399 kroner.

Første ret består af helleflynder, røget smør og grillet kål, hvorefter du får serveret fiskebisque, jomfruhummer og selleri. Herefter kan du se frem til rødtunge, hyldeblomstgulerødder og skovens svampe, mens desserten byder på æble, saltkaramel og vaniljefløde.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Havnær her

Foto: RAIS Foto

Restaurant MALT

Ceresbyen 64-68, 8000 Aarhus C

Et glas kølige bobler og 10 retter – serveret som social dining. Det er, hvad du kan se frem til hos Restaurant MALT fra den 20. til 22. oktober under Gastro Week.

Prisen for herlighederne er 499 kroner per snude, og menuen – ja, den får du først afsløret på aftenen for dit besøg. For nu kan du glæde dig til et besøg i MALTs historiske rammer: Restauranten har nemlig hjemme i det gamle Ceres Bryggeri og har derfor et spændende udvalg af øl til maden.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant MALT her

Foto: Restaurant MALT

Restaurant Ferdinand

Åboulevarden 28, 8000 Aarhus C

En vaskeægte Aarhus-klassiker – dét er Restaurant Ferdinand ved åen. Her er kvalitet og godt håndværk i fokus, og til Gastro Week får du tre retter for 299 kroner i perioden 13. til og med 22. oktober.

Middagen indledes med hjemmelavet coppa med hengemte tomater, bagt græskar og mizuna, hvorefter du får serveret stegt vesterhavsfisk med blåmuslinger, grillet grønt og kartoffelgratin. Desserten lyder på Københavnerstang a la Ferdinand, ananas, vanilje og chokolade.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Ferdinand her

Foto: Restaurant Ferdinand

Rømer

Åboulevarden 50, 8000 Aarhus C

Det er det latinamerikanske køkken, der er inspirationskilden hos Rømer ved åen – og det betyder social dining og masser af smag! Til Gastro Week kan du i perioden 13. til 29. oktober få tre retter for 299 kroner.

Forretten består af chilenske rejer i spicy tomat, avokado, forårsløg, urteolie samt sprøde tostadas. Derefter serveres glaseret okse, stegte broccolini, kål, sauce på røget chipotle samt patatas bravas, mens aftenen afrundes med chokolade, passionsfrugtmousse og saltet karamel-is.

Køb din Gastro Week-billet til Rømer her

Foto: Rømer

Tapashi

Klostergade 52, 8000 Aarhus C

Tapas og sushi er i højsædet hos Tapashi, der til Gastro Week byder på en menu til to personer for i alt 399 kroner på udvalgte datoer mellem den 10. og 27. oktober. Du og din medspiser kan vælge mellem to menuer.

Menu 1 består af otte styk uramaki chili tempura, otte styk uramaki red fuji, fire styk hosomaki avokado, fire styk hosomaki agurk, otte styk kaburimaki pink lady samt to portioner creme brulee.

Menu 2 byder på to styk nigiri laks, to styk nigiri tun, seks styk hosomaki tempura med spicy dip-topping, otte styk uramaki red fuji, otte styk kaburimaki rainbow, seks styk ebi tempura, seks styk rispapir grøn æble samt to japanske Sapporo-øl.

Køb din Gastro Week-billet til Tapashi her

Foto: Tapashi

Café Hack

Teatergaden 1, 8000 Aarhus C

Nyd en årstidsaktuel middag i historiske omgivelser på Café Hack, der har hjemme lige ved siden af smukke Aarhus Teater. Til Gastro Week får du fire retter for 399 kroner i perioden 11. til og med 28. oktober.

Til velkomst får du serveret et glas Cava og en appetizer, så du er helt klar til forretten: Røget dyrekølle, glaskål, bagte jordskokker, svampe og sprød grønkål. Hovedretten byder på rosastegt kalveculotte, sellerifondant, selleripuré, syltede sennepskorn, æbleskysauce samt knuste kartofler med urter.

Som afslutning kan du glæde dig til solbærmousse med ristet rug, hvid chokolade, syltede solbær og vaniljeis.

Køb din Gastro Week-billet til Café Hack her

Foto: Café Hack

Restaurant Atrium

Store Torv 4, 8000 Aarhus C

I hjertet af Aarhus finder du Restaurant Atrium, der har hjemme i det smukke, luksuriøse Hotel Royal. Her er maden inspireret af det klassiske køkken, krydret med moderne ingredienser. Under Gastro Week får du et glas bobler samt tre retter for 599 kroner på udvalgte datoer mellem 10. og 20. oktober.

Begynd aftenen med et glas velkomstbobler, hvorefter du får serveret laks med yuzu kosho, sprød kartoffel og muslingeskum. Dernæst byder middagen på gris fra Ladegaard Duroc med rødbede i variation og raddicchio, mens desserten står på miso-is med jordskok og æbler.

Til middagen er der desuden hjemmebagt brød med friskpisket smør samt vand ad libitum.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Atrium her

Foto: Restaurant Atrium

Den Lille Kro

Nørre Allé 55, 8000 Aarhus C

Traditionel, dansk mad er i højsædet hos Den Lille Kro – og det afspejler sig naturligvis også i den dejlige menu under Gastro Week. Her får du en velkomstdrink og tre retter for 299 kroner fra den 10. til og med 30. oktober.

Efter velkomstdrinken kan du se frem til klar hønsekødssuppe med boller, mens hovedretten byder på kalv stegt som vildt med waldorfsalat, hvide kartofler, syltede bær og vildt sauce. Til dessert er der intet ringere end rom-fromage med flødeskum og knas.

Køb din Gastro Week-billet til Den Lille Kro her

Foto: Den Lille Kro

Brasserie Piaf

Jægergårdsgade 40, 8000 Aarhus C

Klassiske franske retter med et moderne touch. Dét er fokus hos charmerende Brasserie Piaf, der til Gastro Week byder på velkomstbobler og tre retter for 399 kroner fra den 10. til 30. oktober.

Mens du nyder et glas af husets bobler, kan du glæde dig til aftenens første ret: fiskesuppe med dampet fisk, sprød parmesan og urter. Herefter står den på rosa kalv, rodfrugter, syltede svampe, selleripuré og pebersauce, inden middagen rundes af med nougattærte med sorbet og chokoladecrumble.

Køb din Gastro Week-billet til Brasserie Piaf her

Foto: Brasserie Piaf

Restaurant Le Pagnol

Sønder Allé 29, 8000 Aarhus C

Hos hyggelige Le Pagnol er det både det franske og italienske køkken, der har sat sit præg på menuen. Det kan du selv opleve til Gastro Week: Her kan du vælge mellem tre retter til 299 kroner eller fire retter til 399 kroner på udvalgte datoer fra den 10. til 30. oktober.

Vælger du tre retter, kan du se frem til hummersuppe, ribeye steak serveret med puré og demi glace samt creme brulee, mens menuen med fire retter byder på hummersuppe, carpaccio af røget dyrekølle, ribeye serveret med puré og demi glace samt creme brulee og kaffe.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Le Pagnol her

Foto: Restaurant Le Pagnol

Restaurant NorR

Marselisborg Havnevej 46D, 8000 Aarhus C

Det er de bedste årstidsbestemte råvarer fra Skandinavien, der bliver benyttet i køkkenet hos Restaurant NorR, hvor klassiske danske serveringer fortolkes med et gennemgående nordisk strejf. Under Gastro Week får du en velkomstdrink samt tre retter for 299 kroner i perioden 10. til 30. oktober.

Efter velkomstdrinken serveres legeret fiskesuppe med muslinger og dild, mens hovedretten lyder på stegt hvidfisk med brændte løg samt ægte sauce med kapers og purløg. Desserten er en variation af æble med flødeis og crunch.

Køb din Gastro Week-billet til restaurant NorR her

Foto: Restaurant NorR

Restaurant Martino

Marselisborg Havnevej 46B, 8000 Aarhus C

Social dining med inspiration fra det italienske køkken er konceptet hos Restaurant Martino, der udover skønne retter byder på en fantastisk udsigt over Aarhusbugten. Til Gastro Week serverer restauranten en velkomstdrink samt fem retter for 299 kroner mellem 10. og 30. oktober.

Når du har taget de første sip af din velkomstdrink, kan du se frem til en servering af bruschetta med tomat og parmesan. Dernæst følger carpaccio med pesto, saltede mandler og rucola, ligesom du kan glæde dig til rørt hvidfisk med basilikumsmayonnaise og oliven. Efter braiseret okse med salsa verde og sæsongrønt venter citrontærte med brændt marengs og melisse.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Martino her

Foto: Restaurant Martino

Restaurant Unico

Ny Moesgårdvej 50, 8270 Højbjerg

Er det smagen af det danske efterår, du vil sætte tænderne i, ja, så er det altså Restaurant Unico, du skal besøge under Gastro Week. Inspirationen kommer fra både det nye nordiske køkken og det franske landkøkken, og du får fire retter for 399 kroner på udvalgte datoer fra den 12. til og med 29. oktober.

På restauranten ved Aarhus Golf Club kan du se frem til “Jægerens vilde snack” efterfulgt af “Når skoven møder havet”: Vildtconsommé og pocheret vesterhavsfisk samt vilde svampe, vildsvinespegeskinke og dild. Herefter får du serveret “I skovens dybe stille ro” bestående af dyreryg med vild sauce, jordskokker, Karensminde-pærer og tyttebær.

Middagen afsluttes med “Skovens bær,” der er en slags Kæmpe Eskimo med skovbær, chokolade og créme anglaise.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Unico her

Foto: Restaurant Unico

Restaurant Himmel og Hav

Kystvejen 200, 8300 Odder

Vil du kombinere din Gastro Week-middag med en vild udsigt over Saxildbugten, Samsø og Tunø? Så er det Restaurant Himmel og Hav, du skal besøge på udvalgte datoer fra 11. til og med 29. oktober, hvor du får en starter og fire retter for 399 kroner.

Til Gastro Week kan du se frem til østers, wasabi og ponzu til starter, mens forretten består af kulmule, lime-trøffelmayonnaise, sprød quinoa og æble. Mellemretten byder på citron-smørstegte kammuslinger, papadums og bacon crumble, og hovedretten lyder på pandestegt laks, vilde svampe og røget let boullion. Middagen afrundes med pavlova, passionsfrugt og mascarpone.

Psst: Himmel og Hav har et økologisk spisemærke i guld – det vil sige, at 90-100 procent af råvarerne er øko.

Køb din Gastro Week-billet til Himmel og Hav her

Foto: Himmel og Hav

Kaløvig Badehotel & Brasserie

Åstrup Strandvej 68D, 8541 Skødstrup

Smuk udsigt over Aarhusbugten og de bedste ingredienser fra sæsonen. Hos Kaløvig Badehotel & Brasserie får du under Gastro Week en spændende middag med velkomstbobler og tre retter for 299 kroner på udvalgte datoer mellem 11. og 30. oktober.

Efter et glas dejlige bobler kan du se frem til stegt torskeryg med aromatisk agurk og muslingesauce med dild samt hjemmebagt brød. Dernæst serveres 200-dages kornfodret okse, variation af jordskokker og løg, pinot noir-sauce med persille og skalotteløg samt kartoffelcreme tilsmagt med trøffel. Til slut kan du glæde dig til citronfromage med vaniljecreme, lemoncurd og kaffeis.

Køb din Gastro Week-billet til Kaløvig Badehotel & Brasserie her

Foto: Kaløvig Badehotel & Brasserie

Hotel Årslev Kro

Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand

Skønne efterårsserveringer i historiske omgivelser. De første spadestik blev taget til Hotel Årslev Kro i 1825, og under Gastro Week får du fornøjelsen af tre dejlige retter til 299 kroner på udvalgte datoer fra 14. til og med 29. oktober.

Kroens ånd går igen i køkkenet, og derfor er det klassikerne, der værnes om: Til forret får du serveret carpaccio af rødvin- og honningmarinerede okseinderlår toppet med glaskål samt pynt af granatæblekerner.

Hovedretten byder på Supreme kyllingebryst med serrano på gulerodspuré, pommes duchesse, sauté af grønkål og appelsinglace, mens middagen rundes af med æble Tarte Tatin med portvinsmarinerede bær og vaniljeis.

Køb din Gastro Week-billet til Hotel Årslev Kro her

Foto: Hotel Årslev Kro

Con Maz

Kjeld Tolstrups Gade 94-102, 8000 Aarhus C

Butik og vinbar Con Maz har hjemme lige ved Godsbanen og beskriver sig selv om et univers af smag, der ikke vil bindes af konventioner. Sådan! Under Gastro Week får du velkomstbobler og tre retter for 299 kroner den 20. og 21. oktober.

Når de dejlige bobler er drukket, får du serveret rimmede kammuslinger med muslingecreme, peberrod, grønne æbler og dild. Dernæst kan du glæde dig til stegt gråandebryst med pommes anna, bagt græskar og sauce med andehjerter, brombær og linser.

Til dessert venter der panna cotta med krystalliseret hvid chokolade og hindbær.

Køb din Gastro Week-billet til Con Maz her

Foto: Con Maz




Gastronomi

Se alle
Foto: Regine Vilhelmsborg

Skal du på NorthSide 2022? Her er den mad, du kan sætte tænderne i

Du går ikke sulten hjem fra årets NorthSide festival – der er nemlig mere end 30 forskellige steder, der frister med plantebaseret mad.

Burger, surdejspizza, sushi, curry, falafler, svampebygotto, sticky fries og tarteletter.

Det er bare nogle af de retter, du kan glæde dig til under årets NorthSide festival, der finder sted den 2. til 4. juni i Eskelunden.

Årets mere end 30 madsteder serverer udelukkende plantebaseret og 100 procent økologisk mad. NorthSide skriver i en pressemeddelelse, at “initiativet er sat i søen for at gøre det grønnere at gå på festival og tage gæsterne med på en smagfuld rejse ind i fremtidens gastronomiske oplevelser.”

Læs også: 3 skønne steder med is i Aarhus

Pizza Boys, Plant Food og Saakin

Af aarhusianske kendinge finder du for eksempel Pizza Boys’ surdejspizzaer, Falafel Du Marais’ variationer af falaflen, Plant Foods Shroomi n’chips og vinegar fries, Gastrokanonens chili sin carne samt Saakins traditionelle sambuusaer.

Du kan også møde MIB, der byder på sandwich, sticky fries og tarteletter, Spiselauget samt Kolo, der deltager på årets festival med naturvin, cocktails og Full Flight: restaurantens fem-retters menu.

Læs også: BIKS: “Der skal være plads til, at folk kan fortælle røverhistorier over disken”

Gorms Pizza, Meyers og Letz Sushi

Vil du bevæge dig uden for Aarhus’ grænser food-wise, kan du glæde dig til at besøge for eksempel Gorms Pizza, Meyers, OliOli, GRØD og Letz Sushi: Her bliver du budt på alt fra bowls over vegetarsushi til svampebygotto, curryretter, daal og pizzaklappere.

Koncepter som Eden Jaxx, Umami Burger og VeganDottir giver deres bud på den plantebaserede burger, mens Rømers Gourmet Hotdogs og DØP – Den Økologiske Pølsemand medbringer deres bud på kødfri pølser.

Og så har MAMA: L’Estragon tre forskellige vafler på menuen fra både det salte og søde køkken.

Læs også: Helheden findes i Brød & Kaffe

Årets mad på NorthSide
  • Bondetoast
  • Charm Thai Festival
  • DØP – Den Økologiske Pølsemand
  • Eden Jaxx & Sides
  • FALAFEL DU MARAIS
  • GORMS
  • GRØD
  • Lakelands
  • Lê Trang
  • Letz Sushi
  • MAMA
  • Meyers
  • MIB
  • Mikuna
  • Oles Pizza
  • OliOli
  • Pizza Boys
  • Plant Food
  • Plantegal
  • Plant-Mate by Vegetarzan
  • Rømers Goumet Hotdogs
  • Saakin Sambuusa
  • Simple Feast
  • Singh’s Indian Food
  • Spiselauget / Ish & Chips
  • Spiselauget / Shawarma
  • Spiselauget / Dabba
  • Spiselauget / Kolo
  • Umami Burger
  • VeganDottir
  • Veggie58
  • Vild Is Truck’en




Grønt og Godt

Se alle
Foto: Restaurant Unico

Så er der Gastro Week: Få lækker mad til en rigtig god pris i Aarhus

Restaurantfestivalen Gastro Week er tilbage! Fra 7. til 27. februar kan du forkæle dine smagsløg hos et udvalg af byens restauranter – og billetterne kan selvfølgelig fås til en særligt god pris.

Tirsdag den 1. februar ophæves coronarestriktionerne – og hvad kunne være bedre end at fejre det med afsindigt god mad til fede priser resten af måneden?

Det har du mulighed for under restaurantfestivalen Gastro Week, som endnu en gang indtager Aarhus. Fra 7. til og med 27. februar kan du på 10 af byens lækre restauranter nyde mundvandsfremkaldende retter til en pris, alle kan være med på.

Læs med her, og bliv klogere på, hvad du kan mæske dig i under festivalen. Billetter kan købes her.

Sota Sushi Bar

Glæd ganen med 10 serveringer, serveret af tre omgange, hos Sota Sushi Bar på Vestergade 48. Restauranten lægger vægt på smagsnuancer fra det japanske køkken, og for 405 kroner på udvalgte datoer mellem 7. og 24. februar får du en spændende madoplevelse til en rigtig god pris.

Menuen står på dim sum, sota sake sashimi, kejserhatte, fire stykker nigiri, misosuppe, en halv kyodaina ebi, gyu, 6 stykker maki, mguro tataki samt sort sesam-is. Middagen er delevenlig.

Køb din Gastro Week-billet til Sota Sushi Bar her.

Restaurant Havnær

I humør til fisk? Restaurant Havnær på kanten af Aarhus Ø – Dagmar Petersens Gade 119 – læner sig hovedsageligt op ad den nordiske og franske madkultur og har fokus på råvarer fra havet. Under Gastro Week byder Restaurant Havnær på snacks samt tre retter for 360 kroner på udvalgte datoer mellem 22. og 24. februar.

Middagen indledes med fem små snacks, hvorefter du får serveret cremet suppe på fisk og skaldyr, ballotine på torsk og jomfruhummer. Hovedretten består af stegt rødtungefilet, selleri og grillet løg samt kartoffel i variation. Desserten runder af på smuk vis med citron og hvid chokolade, nødder og karamel.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Havnær her.

Restaurant Latin

På Klostergade finder du Restaurant Latin, en ægte Aarhus-klassiker i det stemningsfyldte Latinerkvarter. Under Gastro Week byder Latin på en tre-retters menu for 320 kroner på udvalgte datoer fra 7. til 24. februar.

Til forret får du rimmet laks i selskab med rødbeder, røget ostecreme, sprød salat, rogn og vinegar. Hovedretten består af oksemørbrad, pommes Anna, trøffelbagt selleri, svamperagout og sauce bordelaise. Middagen rundes af med den intense og bløde chokoladekage Gateau Marcel – med vaniljeis til.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Latin her.

Restaurant Atrium

Det er umuligt at overse det smukke Hotel Royal på Store Torv – og bevæger du dig indenfor i det ikoniske hotel, finder du Restaurant Atrium, hvor det klassiske køkken forenes med det moderne. Under Gastro Week får du bobler, tre sæsonbaserede snacks og tre retter for 460 kroner på udvalgte datoer fra 7. til 24. februar.

Forretten består af rimmet hvidfisk med ponzu, rødbede og friskost, mens hovedretten byder på rosa okse med ramsløg, svampe og marvsauce. Til dessert kan du glæde dig til en “is-sandwich”, brændt marengs og æble.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Atrium her.

Restaurant Ferdinand

Åboulevarden 28 huser den skønne Restaurant Ferdinand, som er blevet tildelt Michelin Guidens The Michelin Plate: En hæder, der gives til restauranter, hvor du får et godt måltid mad. Under Gastro Week får du tre retter til 260 kroner på udvalgte datoer fra 15. til 25. februar.

Middagen indledes med hummer bisque med græskar, hasselnødder og dild, og hovedretten frister med dansk gris med pebersauce, rødbede og svampe. Aftenens afslutning byder på variation af chokolade, citrus og sprød twill.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Ferdinand her.

RAA Nordic Brasserie & Bar

I hjertet af Aarhus finder du RAA Nordic Brasserie & Bar, en del af Radisson Blu Scandinavia Hotel. RAA er et stilfuldt og innovativt brasserie med inspiration fra det nordiske køkken. Under Gastro Week får du tre retter til 320 kroner på udvalgte datoer fra 14. til 26. februar.

Forretten består af ceviche af torsk serveret med grøn æble, lime, koriander og ristede hasselnødder. Til hovedret får du unghane serveret med skagenskinke, forårsløg, karotter, pommes risollées og sauce suprême. Desserten runder af på bedste vis med crema catalana serveret med appelsincoulis og appelsinsorbet.

Køb din Gastro Week-billet til RAA Nordic Brasserie & Bar.

Brasserie Piaf

På altid charmerende Jægergårdsgade ligger Brasserie Piaf, et spisested, der sætter fokus på samvær, sammenhold og godt selskab. Under Gastro Week får du velkomstdrink, starter og tre retter til 385 kroner på udvalgte datoer fra 7. til 26. februar.

Middagen indledes med en starter, gratineret gedeost. Til forret får du serveret rimmet torsk med sennepsfløde, vinaigrette, rødbeder og chips. Hovedretten består af peberbøf, syltede jordskokke, pommes Anna og sauce bordelaise. Desserten består af eclair, ganache og bær-is.

Køb din Gastro Week-billet til Brasserie Piaf her.

Restaurant Unico

Skal din Gastro Week-middag indtages i skønne omgivelser ved Århus Golfklub? Restaurant Unico har til Gastro Week sammensat en spændende menu med temaet “Smagen af den danske vinter,” hvor du for 295 kroner får fire serveringer på udvalgte datoer fra 7. til 26. februar.

Aftenen begynder med græskar fra Niels på Samsø i to serveringer og efterfølges af mosaik af Vesterhavfisk. Derefter får du kalv og kål, inden du runder af med blandt andet havtorn fra Grenen og chokolademousse a la Michel Michaud.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Unico her.

Kaløvig Badehotel

Tag turen til Skødstrup under Gastro Week – du vil ikke fortryde det! På Kaløvig Badehotel får du en maritim gourmetoplevelse med smuk udsigt over Aarhusbugten og en menu med respekt for den enkelte råvare. Under Gastro Week får du tre retter for 260 kroner på udvalgte datoer mellem den 9. og 26. februar.

Til forret får du stegt jomfruhummer, lun tomatsalat, syltet tomat, kraftig hummersauce og hjemmebagt brød. Hovedretten består af rosa oksefilet, kroket på oksebryst, pocheret og stegt gulerod, rå marineret gulerod, reduktion på hønsekrog med syltet bacon og sennep samt kartoffelcreme tilsmagt med trøffel. Desserten byder på mørk chokolademousse serveret som tærte, brun farin-sauce, æblegelé lavet på hjemmelavet æblemost, syltet æble og vaniljeis.

Køb din Gastro Week-billet til Kaløvig Badehotel her.

Restaurant Le Pagnol

I humør til spændende serveringer fra det franske og italienske køkken? Hos Restaurant Le Pagnol på Sønder Allé får du under Gastro Week tre retter for 310 kroner på udvalgte datoer mellem den 7. og 26. februar.

Glæd dig til at sætte tænderne i først cremet hummersuppe, dernæst oksemørbrad og til slut pandekager.

Køb din Gastro Week-billet til Restaurant Le Pagnol her.

Café Hack

Den hyggelige Café Hack er en del af Aarhus Teater og indrettet stemningsfyldt med plakatsøjler og fotografier fra teatret og radioprogrammet “Dahl på Hack”. Under Gastro Week får du tre retter for 305 kroner på udvalgte datoer mellem den 10. og 26. februar.

Middagen indledes med koldrøget laks, spicy æble, rødbede, kærnemælk og sprød grønkål. Hovedretten byder på langtidstilberedt rosastegt kalveculotte, pastinakcreme, gulerod og grillede svampe, knuste kartofler og portvinsauce. Til slut serveres vaniljekage med pære, vaniljeis, krokant og pæregele.

Køb din Gastro Week-billet til Café Hack her.

Tapashi

Skal din næste middag være et mix mellem tapas og sushi? Hos Tapashi på Klostergade er konceptet netop dét, og under Gastro Week får du fire retter til 309 kroner på udvalgte datoer mellem 7. og 27. februar.

Til forret kan du frit vælge mellem oksemørbrads-tataki eller frisk tuna-tataki, mens mellemretten består af seks stykker tempura-indbagt laks eller torsk. Hovedretten byder på 14 stykker frisklavet mix sushi eller confiteret andelår med søde kartoffelfritter og aioli. Rund aftenen af med creme brulee eller chokolademousse.




Girls night out

Se alle
Foto: Pixabay.

Øl i lange baner: Ny ølfestival rammer Aarhus

Fredag den 1. november er der premiere på en ny ølfestival, når Rowdy Hops løber af stablen i Ridehuset med spændende danske og udenlandske bryggerier. Continue reading




Foto: NorthSide.

Den ultimative guide: Her skal du spise på NorthSide 2019

Årets NorthSide-festival står for døren, og vi har samlet den ultimative spiseguide til dig, så du ved, hvor du skal stille festivalsulten! Continue reading




Foto: NorthSide.

NorthSide: Smag på fremtidens festivalmad med VIA

Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens festivalmad? Studerende fra VIA University College står bag flere events på NorthSide, hvor du blandt andet kan købe billet til en prøvesmagning af fremtidens festivalmad i Kolonihaven, teste bæredygtighedsspillet og sætte din stemme på burgere med eller uden kød. Continue reading




Foto: NorthSide.

Cider og gin i Kolonihaven: Kom til hyggelige smagninger på NorthSide

Under årets NorthSide vil Kolonihaven byde på omkring tyve forskellige events, der spænder fra smagning af cider og naturvin til læren om destilleringens ædle kunst. Continue reading




Foto: Pixabay.

Så er der serveret: Cocktails på hane på vej i Aarhus

Det lille aarhusianske destilleri Njord Gin på Sydhavnen er gået sammen med Carlsberg om at udvikle fem forhåndsblandede cocktails, der kan tappes fra et fadølsanlæg på årets store festivaler. Continue reading




Foto: Aarhus Cocktail Festival.

Skal du med? Kæmpe cocktailfestival rammer Aarhus

SPONSORERET: Kom til Aarhus Cocktail Festival i Ridehuset den 24. og 25. maj og smag dig igennem et væld af lækre cocktails. Continue reading




Foto: Pixabay

Skål: Aarhus Beer Festival lokker med øl og street food

Lørdag den 23. marts kan du komme til Aarhus Beer Festival 2019 i Turbinehallen og smage på et hav af godt øl og stille sulten i street food. Continue reading




Mikkel Krogh, Philip Selmann, Line Hitz og Ninna Jakobsen

Smag-redaktionen: Her skal vi spise på NorthSide

På Smag Aarhus elsker vi mad. Derfor glæder vi os også meget til at smage maden fra de mange madboder på NorthSide. Læs med og få inspiration til, hvor du skal spise.  Continue reading




Foto: Made by Marble.

Den ultimative guide: Det kan du opleve til ny madfestival for unge

Hvad skal du se og smage til Food Maker Faire den 3. og 4. oktober? Smag Aarhus giver dig her et overblik over den nye madfestival for unge.  Continue reading




Foto: Kjær & Sommerfeldt

Stor vinfestival på vej i Aarhus

Er du vild med vin? Så er den her festival med garanti noget for dig.

Over 30 vinhuse, 20 internationale gæster og 150 forskellige vine. Det er de runde tal for vinhandlen Kjær & Sommerfeldts store vinfestival, der løber af stablen onsdag den 8. marts i Turbinehallen i Aarhus.

“Vinfestivalen er en uformel og hyggelig aften for alle vinentusiaster. Både nybegyndere og garvede kendere er velkomne, og vinene bliver præsenteret og serveret af vores mange vinproducenter, som kommer fra hele verden for at fortælle af hjertet om deres passion for vin,” lyder det fra arrangørerne.

Køb billet her

vinfestival 2

Vine fra mange lande
Til festivalen har Kjær & Sommerfeldt inviteret en række anerkendte og interessante vinhuse fra blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Østrig, New Zealand og USA, og mulighederne for at få nye vinoplevelser er store.

“Gæsterne kan smage på over 150 forskellige vine, så der bliver noget for enhver smag. Alle gæster får et glas og et smageskema ved indgangen, og herefter kan man selv bestemme, hvor man starter og hvor slutter,” lyder det fra Kjær & Sommerfeldt.

Vinfestivalen finder sted den 8. marts kl. 17-20 i Turbinehallen på Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C. Prisen for at deltage i festivalen er 199 kroner.

Køb billet her

Sponsoreret indlæg




Foto: Vild Smag Festival

Ny madfestival på vej i Aarhus

Er du klar? En ny madfestival rammer Aarhus til april.

Du kender måske Food Festival, men nu er der en ny madfestival at holde øje med i Aarhus. Navnet er Vild Smag Festival, og festivalen finder sted den 28-30. april på Bispetorvet.

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsordenen og inspirerer aarhusianere til at komme ud i naturen. Foråret er i gang, de spiselige grønne urter spirer overalt, og den vilde mad formidles gennem en række unikke oplevelser i byen og naturen.

Festivalprogrammet består af en bred række aktiviteter, der skaber inspiration, ny viden og konkrete oplevelser med de friske råvarer, der er lige omkring os. De vilde råvarer findes både i parker og skove, på stranden og i havet. Festivalen får også en markedsplads på Bispetorvet, hvor du kan smage friske urter, smage tang og urtesnaps, lade dig inspirere, søge viden og spise vild mad.

Læs mere om festivalen på hjemmesiden for Aarhus Gastronomi Region 2017




Foto: Food Festival

Gin og cocktails på menuen til Food Festival

FESTIVAL Der er gin og cocktails på programmet, når Food Festival finder sted på Tangkrogen til september.

Arrangørerne bag den årligt tilbagevendende Food Festival på Tangkrogen har netop offentliggjort årets program, og der bliver noget for enhver smag. Festivalen finder sted fra den 2-4. september, og madelskere fra nær og fjern vil kunne opleve over 30 workshops og foredrag.

Du kan blandt andet komme til ginsmagning, få inspiration til at anvende spiselig tang i dine hverdagsretter, blande cocktails med en af Danmarks bedste bartendere og eksperimentere med molekylær gastronomi. Hele vejen igennem guides du af eksperter på området, som deler erfaringer og viden.

”Vi insisterer på at skabe rammerne for ny læring og give vores gæster muligheden for at blive endnu klogere på det gastronomiske felt. Vi ønsker at arrangere workshops for alle på alle niveauer og for alle aldre. Netop derfor presser vi også priserne på de forskellige workshops og foredrag så langt i bund som overhovedet muligt,” siger direktør Anna Lund fra Food Aarhus.

Som noget nyt har Food Festival i år skabt et nyt område på festivalpladsen under navnet ”Workshops & Foredrag”, der har til formål at dele endnu mere gastronomisk viden med gæsterne.




Foto: Marselis Vine

Stor vinfestival rammer Aarhus

VIN Smag lækre dråber fra hele verden til stor festival i Aarhus.

I Aarhus og andre byer skyder der løbende nye vinbarer op, der gør en dyd ud af at bringe de ædle dråber helt ned på jorden. Det er også temaet for Den Store Vinfestival, der skydes i gang den 18-20. august hos den aarhusianske butik Marselis Vine i Højbjerg.

Konceptet er klappeklart: Smag 100 forskellige vine for 100 kroner. Så er der noget for alle smagsløg og pengepunge. Ud over den omfattende vinsmagning kan deltagerne møde nogle af vinproducenterne, der vil gæste festivalen i løbet af de tre dage.

“Vi gentager succesen fra sidste år og byder på vine fra hele verden. Der vil blandt andet være vine fra Løgismose, Haller Vine og Graa Vine,” skriver Marselis Vine på Facebook.

Vinfestivalen afholdes den 18-20. august, og dagsbilletter koster 100 kr. Der er kun et begrænset antal billetter, så skynd dig at sikre din billet på forhånd i en af butikkerne eller her.




Aarhus får Danmarks første tefestival

FESTIVAL Kan man drikke te til gedeost? Få svaret på Danmarks første tefestival, der finder sted i forbindelse med madmessen MAD 2015 i Ridehuset den 16-18. oktober.

Af Mikkel T. Krogh

Aarhus får nu Danmarks første tefestival, hvor tedrikkere og andre interesserende kan få et indblik i teens verden og deltage i en te- og gedeostesmagning. Det sker i forbindelse med madmessen MAD 2015, der løber af stablen i Ridehuset i Aarhus den 16-18. oktober 2015.

Bag tefestivalen står Dansk Tesammenslutning, der består af Danmarks førende tehandlere, en række firmaer og enkeltpersoner, som deler interessen for te. I løbet af festivalen bliver der afholdt japanske teceremonier og holdt oplæg af forfatteren bag en ny tehistorie, ligesom der er mulighed for at smage eksklusive teer og teer, der går godt sammen med mad.

Smagning af te og gedeost
Som noget usædvanligt kan gæsterne også opleve en te- og gedeostesmagning arrangeret sammen med ostehandleren Grand Fromage i Guldsmedgade og Tebstrub Gedeosteri.

“Det er tilladt i dag at sætte mad og drikke sammen på utraditionelle måder, og jeg var inspireret af et amerikansk tidsskrift, som beskrev de særlige smagsoplevelser, en ren kinesisk te kan give sammen med gedeost. Jeg blev lidt nysgerrig, og vi besluttede derfor i Dansk Tesammenslutning at prøve det af,” siger formand Alexis Kaae fra Dansk Tesammenslutning.

Konferencier under tefestivalen er tv-kokken Anne Hjernøe, der er kendt fra DR’s AnneMad. Udover tefestivalen byder MAD 2015 også på en børnerestaurant, frokostbål og en lang række udstillere, der præsenterer alt fra blåbær og æbler til kål, kaffe og chokolade. Billetter koster 50 kroner for 1 dag eller 80 kroner for tre dage og kan købes her.

Læs artikel: Kæmpe vinsmagning i Ridehuset
Læs artikel: Arla Unika-butik åbner i Aarhus
Læs artikel: Smagsgiveriet er byens nye foodmarket

Foto: Pixabay Images




Foto: Food Festival

5 must-sees på Food Festival

GUIDE Den 4-6. september er der fest for foodies på Tangkrogen, når Nordens største madfestival Food Festival ruller ud. Vi har fundet 5 must-sees på festivalen. 

Op mod 30.000 madinteresserede danskere ventes at valfarte til Tangkrogen i weekenden for at se, smage og røre i maden, når Food Festival åbner portene for fjerde gang. Programmet er massivt, og over 250 kokke, landmænd, virksomheder og organisationer gæster scener og boder. Men hvad skal du se? Vi har nærlæst programmet og giver dig her vores bud på 5 must-sees. NB: Vi nævner kun events, der er ledige billetter til lige nu.

Lav din egen sprut med River Cottage
Hvad: Booze – Masterclass med John Wright fra River Cottage.
Hvornår: 5. sept. 2015 kl. 15:00
Hvor: Nordiske Dråbers workshoptelt

Selvfølgelig skal du lære at lave dit eget sprut, og det skal ske med natur- og fourageringsguruen John Wright fra det engelske tv-program River Cottage. Folkene fra det verdensberømte program gæstede også Food Festival sidste år, hvor de formidlede madglæde og markante holdninger til de mange fremmødte. På den såkaldte Booze Masterclass i år giver John Wright dig inspiration til selv at prøve kræfter med at lave spiritus, vin og øl med råvarer hentet direkte i naturen. Efter arrangementet har du mulighed for at få en snak med John og få dine medbragte kogebøger signeret. Skynd dig at købe billet her.

Få den skarpeste kniv i skuffen
Hvad: Slibeworkshop v. Foodgear
Hvornår: 4. sept. 2015 kl. 13:30
Hvor: Madværkstedets workshoptelt

Webbutikken Foodgear har blandt andet den tidligere Geranium-kok Steffen Bach som bagmand og har slået sig op på at importere kokkeknive direkte fra Japan til danske kokke og foodies. På Food Festival holder knivdrengene en slibeworkshop, hvor de deler ud af deres viden om håndlavede knive og fortæller, hvordan du sliber dine køkkenknive. Det er herrenørdet, men på en cool måde, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at få knivene i hjemme i skuffen gjort klar til kamp? Der er knive til rådighed til workshoppen, så du behøver ikke selv medbringe dine egne. Køb billet her.

Lav din egen surkål
Hvad: Surkål og kunsten at fermentere
Hvornår: 4. sept. 2015 kl. 15:00
Hvor: Madværkstedets workshoptelt

Fermentering er the shit i år, så derfor er der ingen vej uden om at lære metoden fra bunden, når muligheden byder sig på Food Festival. Fermentering er en ældgammel metode til at konservere råvarer og bruges i råvarer som pølser, ost og chokolade. På workshoppen hører du om fermenteringsprocessen og smager forskellige fermenterede produkter, ligesom du kan høre om de gode egenskaber ved de mælkesyrebakterier, som fermenteringen skaber. Et af de mest kendte fermenterede produkter er surkål, som du også lærer at lave på workshoppen af kål og krydderier, du selv vælger. Køb billet her.

Øldåser og discountøl er tilbage
Hvad: Dåser og discountøl. Foredrag og smagning ved Ole Madsen
Hvornår: 4. sept. 2015 kl. 14:00
Hvor: Nordiske Dråbers workshoptelt

Glem de dyre gourmetøl i fancy flasker! Den klassiske øldåse har 80 års fødselsdag i år og er med få undtagelser er flasken overlegen, og det fortæller bladet Ølentusiastens redaktør Ole Madsen om til dette kombinerede foredrag og ølsmagning. Han kommer blandt andet omkring  øldåsens historie og fortæller om forskellige lækre dåseøl, der kan fås til en overkommelig pris. Du kan naturligvis også smage en flok af de gode discountøl og få gode råd til, hvad du skal spise til. For eksempel er chokolade (!) og ost ifølge Ole Madsen geniale til dåseøl. Ole Madsen modtog Den Danske Ølpris i 2008 og vil ifølge programmet garnere sit foredrag med berusende anekdoter og saftige meninger. Skål! Køb billet her.

Mexi-kursus med Timm Vladimir
Hvad: Lav mexikansk mad med Timm Vladimir
Hvornår: 5. sept. 2015 kl. 11:00
Hvor: Deltagere mødes backstage kl. 10.50

Som byens nye mexikanske takeaways Vace og Chido viser med al tydelighed, er det mexicanske køkken hot, hot, hot. Og vi taler ikke om tør texmex og kedelige krydderblandinger fra Santa Maria her. Det hele skal laves fra bunden, og på kurset kan du lære hvordan af kogebogsforfatteren Timm Vladimir, der efter en lang karriere som standupkomiker i dag har sit eget madfirma. Du lærer blandt andet at presse og lave dine egne tortillas, at håndtere styrken i habanero-chili, at marinere fisk og kylling og at lave din egen egen salsa. Kurset slutter af med fællesspisning til, hvor I spiser tre retter, og der er naturligvis masser af spisepauser undervejs. Vaminos Gringos! Køb billet her.

SPECS
Food Festival 2015
Marselisborg Havnevej 2
8000 Aarhus C
Fredag 4/9 til søndag 6/9




Food Festival større end nogensinde

FESTIVAL Nordens største madfestival Food Festival bliver større end nogensinde, når den løber af stablen på Tangkrogen i Aarhus om to uger. Forventningen er 30.000 deltagere fra hele landet.

Af Mikkel T. Krogh

Når Food Festival åbner portene for fjerde gang den 4-6. september i Aarhus, slår Nordens største madfestival alle rekorder. Op mod 30.000 madinteresserede danskere ventes at valfarte til Tangkrogen for at se, smage og få hænderne helt ned i maden, og over 250 kokke, landmænd, virksomheder og organisationer vil fylde pladsens 40.000 kvadratmeter ud.

”Vi er stolte af at kunne sige, at vi i år kommer til at tilbyde vores gæster endnu mere end nogensinde før. Det vilde vokseværk omfatter flere områder, flere workshops og flere scener, så vores gæster får virkelig fingre i dejen denne gang,” siger festivalchef Anna Lund i en pressemeddelelse.

Gratis smagsprøver
Festivalen byder i år på 88 workshops, som madinteresserede danskere kan deltage i, og der bliver vanen tro masser af gratis smagsprøver til børn og voksne, Som noget nyt får festivalen i år en såkaldt biergarten, hvor der kan smages mikrobryg ad libitum.

”Vi har lavet den bedste festival, når vores gæster både kommer hjem og har smagt en masse spændende og samtidigt har lært noget. Vi skal ikke bare give folk noget til munden, men også mellem ørerne. Hvis vores gæster kommer hjem og kan lidt mere, tør lidt mere, så er vi lykkedes. I år er det lykkedes at få rigtigt mange udstillere til også at arrangere flere workshops og kurser,” siger Anna Lund.

Sællever og moskuskøller
Food Festival er en festival for nordisk mad, og det har siden starten være en ambition at vise, hvad der foregår på den gastronomiske front i resten af Norden. I år har Food Festival i år udvidet med et nordisk område, hvor særligt Grønland får plads i fortællingen om, hvad der sker med nordisk mad i disse år.

”Jeg glæder mig til at smage sorbetis, gin og øl lavet på 120.000 år gammel indlandsis. Man kan smage sællever og spæk, rensdyr og moskuskøller. Vi har norske og svenske gæster også, og jeg håber, det er begyndelsen på en rejse, hvor Food Festival kan blive et reelt samlingspunkt for alle, der udvikler bedre madoplevelser i Norden,” siger Anna Lund.

Spændende madhjerner på besøg
På Food Festivals scener optræder også en række madformidlere fra Danmark og udlandet. Folkene fra tv-udsendelsen River Cottage, kogebogsforfatteren Timm Vladimir, pizzastjernen Gorm Wisweh, Price-brødrene, palæokongen Thomas Rode og ernæringseksperten Christian Bitz er bare nogle af dem, der tager turen til Aarhus.

Mere end 900 frivillige står for det praktiske omkring festivalen, og billetter koster 75 kroner for endagsbilletter og 150 kroner for en tredagsbillet. Festivalen er et nonprofit-foretagende, som organisationen Food Organisation of Denmark står bag. Køb billet her.

Læs artikel: Aarhus Festuge satser på streeetfood
Læs artikel: Aarhus scorer gastronomisk hæder
Læs artikel: Ny Aarhus-café med havudsigt

Foto: Food Festival