Foro: Svin og Grin

Stegt flæsk og stand-up: Kom til Svin & Grin i midtbyen

Scandic Aarhus City på Østergade 10 inviterer til Svin & Grin fredag den 9. november klokken 18.

Vil du høre hemmeligheden bag en sjov og smagfuld start på weekenden? Kom til Svin & Grin på Scandic Aarhus City på Østergade 10. Konceptet er, at gæsterne kommer klokken 18, når dørene åbnes. Herefter serveres der klokken 18.30 en klassisk omgang stegt flæsk med persillesovs og kartofler sammen med en Tuborg Julebryg til at skylle ned med.

”Vi er så heldige at have en slagter, som også er uddannet kok. Så vi serverer mormor-mad på den gode måde,” fortæller Sander Struwe Behnke, som er restaurant manager på Scandic Aarhus City.

Når du har smovset mad, og den lige har fået lov til at lægge sig, så er det tid til at få rørt lattermusklerne. Klokken 20 går den første up-coming komiker ud af tre nemlig på scenen, og du får en hel times underholdning med masser af grin.

En billet koster 150 kroner per person, og du kan læse mere om begivenheden her samt bestille billet her.