Aarhus-restaurant tilbyder nu smørrebrød som takeaway

Aarhus-restaurant tilbyder nu smørrebrød som takeaway

af -
Foto: Vestergade 51.

Restaurant Vestergade 51 tilbyder som noget helt nyt smørrebrød ud af huset.

Skal du huse et selskab i weekenden, eller trænger du bare til en gang smørrebrød? Så er der gode nyheder.

Restaurant Vestergade 51 har som noget helt nyt indført, at du kan købe smørrebrød som takeaway. Du kan vælge mellem seks forskellige slags, som udskiftes hver måned, og restauranten holder åbent for afhentning fra klokken 11 til 16. Det skriver Vestergade 51 på Facebook.

Karrymarinerede sild og laksetatar
Prisen for smørrebrød starter ved 59 kroner, og du kan for eksempel nappe tre uspecificerede smørrebrød for 149 kroner.

Du kan også vælge mellem smørrebrød med eksempelvis karrymarinerede sild, asier, kapers og knuste æg til 59 kroner eller smørrebrød med laksetatar med rævesauce, henlagte radiser og peberrod til 69 kroner. Du kan se hele udvalget af smørrebrød her.

Restaurant Vestergade 51 tilbyder desuden 20 procent rabat til og med marts.

Philip Selmann
Skribent. Har en ph.d. i at spise lasagne og er generelt glad for det italienske køkken. Oliven er mit kryptonit. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.