Foto: Salling Super.

Skål: Romfestival rammer Aarhus

Torsdag den 16. november afholder stormagasinet Salling romfestival fra klokken 13 til 18. 

Godt nyt til alle romentusiaster: Der kommer en romfestival til byen!

Det foregår hos stormagasinet Sallings supermarked Salling Super på Søndergade 27, der torsdag den 16. november vil friste med smagsprøver på mere end 25 forskellige slags rom fra klokken 13 til 18.

“Vi har i de sidste 5 år oplevet en stigende interesse for rom, og vi vil derfor gerne invitere vores kunder ind til et arrangement, hvor både den garvede og den grønne romkender kan være med,” fortæller afdelingschef i Salling Super Kenneth Riis i en pressemeddelelse.

20 procent rabat på alt rom
Til festivalen vil der være romleverandører til stede, som kan hjælpe dig med at finde din nye yndlingsrom eller blot underholde med historierne bag de forskellige romproducenter.

Finder du en rom, der falder i din smag, kan du med fordel købe den på dagen: Her får du nemlig 20 procent rabat på alle romflaskerne i Salling Super.

Der er kun plads til 200 romelskere til festivalen og for at være med, skal du købe dig et romglas fra Luigi Bormioli til 100 kroner, som du kan bruge til at smage løs med.

Du kan læse mere om romfestivalen her.