Pinot Butik & Bar

Vildt lækkert: Vinbar får vingummibamser med Gin & Tonic og whiskey

Pinot Butik & Bar på Frue Kirkeplads 1 sælger vingummibamser med smag af gin, mojito og whiskey på lørdag den 27. oktober.

Grønne, røde og gule. Vi kender alle de klassiske vingummibamser, som bringer en vis nostalgi og er umulige at blive trætte af! Nu kan du også smage dem i voksen-version hos Pinot Butik & Bar på Frue Kirkeplads 1 på lørdag den 27. oktober.

Vinbaren har nemlig fået vingummibamser med helt op til 11 procent alkohol hjem i butikken. Du kan både smage en vingummibamse med smagen af Gin & Tonic, Mojito-smag og whiskey-smag.  

Vinbaren har åbent hver mandag fra 10 til 18, tirsdag til torsdag fra klokken 10 til 23, og fredag til lørdag fra 10 til 1. Du kan læse mere om Pinot Butik & Bar på deres Facebook her.