Så er der and og rødkål: Restaurant i Østergade inviterer til Mortensaften

Så er der and og rødkål: Restaurant i Østergade inviterer til Mortensaften

af -
Pixabay

Restaurant L’øst på Østergade 10 serverer andesteg og æblekage til Mortensaften lørdag den 10. november.

Er du vild med gammeldags mad? Så kig forbi Restaurant L’øst på Østergade 10 lørdag den 10. november til Mortensaften og nyd et lækkert måltid på gammeldags manér. Til hovedret får du gammeldags andesteg med æbler og svesker. Stegen serveres med rødkål, hjemmelavet agurkesalat, hvide og brunede kartofler og sidst, men bestemt ikke mindst, så får du selvfølgelig andesauce til.

Desserten vil sende dig tilbage til mormors køkken. Den står nemlig på hjemmelavet æblekage med ristede knuste makroner, rasp, ribsgelé og flødeskum på toppen

Menuen består af 2 retter, og den koster 248 kroner per person. Du kan bestille bord her og læse mere om Restaurant L’øst her.

Johanne Westh Sloth
Skribent. Jeg er vild med pasta i alle former, nyder sol-lune jordbær, og en iskaffe slubres så hurtigt, at jeg får brain freeze. Studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.