Birks køkken

Surdej og grønt: Ny café åbner på Mindet i Aarhus

En ny café åbner mandag den 15. oktober klokken 8 i den gamle varmestue for havnearbejdere på Mindet 4.

Får duften af nybagt brød også din mave til at rumle? Så er der godt nyt. Med Dokk1 som nabo rykker Birks Køkken i nye lokaler, og virksomheden åbner samtidig en café ved navn JUMBO bakery & eatery. Caféen vil byde på mange forskellige oplevelser, og i hverdagene kan du komme og få simple morgenmadsretter samt smage på bagværk fra Birks Køkken. I løbet af dagen kan du købe mad fra det grøntsagsbaseret køkken, indtil caféen lukker klokken 17.

”Vi vil gerne vise vores kærlighed til det grønne køkken. Vi bliver ikke et salatsted, men et grøntsagsbaseret køkken med masser af velsmag,” fortæller Benjamin Birk.

Lørdag og søndag vil det udelukkende være brunch, som er i højsædet hos JUMBO. Her bliver der serveret brunch af to omgange, og der kommer til at være én menu. Der vil være forskellig slags grød, surdejsbrød og andre simple morgenmadsserveringer.

Et hus med masser af events
Torsdag og fredag vil der være events om aftenen, hvor Birks skole serverer surdejspizzaer bagt i brændefyret ovne. Har du selv mod på at have hænderne i maden, skal du holde øje med JUMBOs social dining.

”Til vores social dining mødes madskolen og spisestedet. Det bliver arrangementer, hvor vi har preppet lidt i forvejen, og så er folk ellers med til at lave maden færdig. Du får et indblik i, hvorfor og hvordan vi laver maden, som vi gør. Samtidig er det en ny måde at møde andre mennesker på,” fortæller Benjamin Birk.

Kan du ikke vente?
Hvis du svært ved at vente, har du mulighed for at kigge forbi til en lille pre-opening. Når This Festival afvikles midt i september, vil JUMBO nemlig stå klar til at vise de halvfærdige lokaler, så du kan få en fornemmelse af stedet. Desuden kan du nyde udearealerne, når JUMBO sælger lidt godt til ganen.

Du kan læse mere om Benjamin Birks koncept her og følge med på Facebook her.