Havregrød til 1 krone: Grød-café inviterer til fødselsdag

Havregrød til 1 krone: Grød-café inviterer til fødselsdag

af -
Foto: Aarhus Central Food Market.

Søndag den 1. oktober fra klokken 8 til 11 kan du få en portion havregrød til 1 krone hos Grød på Aarhus Central Food Market. 

Snart er det et år siden, at Grød åbnede i Aarhus hos Aarhus Central Food Market ved Skt. Knuds Torv.

Det fejrer grød-caféen med et fødselsdagstilbud søndag den 1. oktober fra klokken 8 til 11: Her kan du nemlig få stedets havregrød med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler til bare 1 krone.

Ifølge Facebook-begivenheden er havregrøden én af Grøds allermest populære grødretter gennem tiden.

“Vi gør vores absolut bedste for at servicere alle, men har ikke uendelige mængder grød, så vi håber på jeres forståelse og gode humør hvis der skulle blive udsolgt eller være lidt ventetid!” skriver Grød blandt andet.

Louise Højmark
Redaktør. Uddannet cand.public. i analytisk journalistik. Svært begejstret for kaffe med mælk, gode morgenmadsplatter og langt de fleste kager.