Gå-i-byen steder i Århus for enhver smag

Århus vrimler med gode gå-i-byen steder, og det kan være svært at vælge i mellem alle de forskellige muligheder, byen byder på. Kommer man fra andre byer, kan det være uoverskueligt at skabe overblik over byens steder, og de lokale århusianer har derudover oftest sædvanlige stamsteder, hvoraf man derfor sjældent får prøvet noget nyt.

Her kommer derfor en liste over nogle af byens gå-i-byen steder for enhver smag.

 

Shen Mao

Vil du gerne opleve en anderledes form for bar, skal du med sikkerhed tage på Shen Mao. Det er langt fra det klassiske sted, hvor du sidder ned hele aften og drikker bajere i lange baner, imens du spiller terninger med vennerne. I stedet kan du spille ping pong med en stor flok andre muntre mennesker, der ligeledes er klar på alkohol og sjov. Pas dog på de svingende arme, imens I spiller rundt om bordet med jeres bat, så det ikke ender med, at I jeres berusede tilstand skal søge på ”akut tandlæge Aarhus” eller kontakte en læge på grund af uheldige spilleskader.

Shen Mao byder altså på et mere originalt koncept, der er svært at finde andetsteds – derfor er stemningen også helt speciel og er klart et besøg værd.

 

ZenZa

ZenZa er et sted, du skal tage hen, hvis du har lyst til, at omgivelserne skal være lidt finere og luksuriøse end det sædvanlige. Stedet ligger lige nede til åen sammen med mange andre gå-i-byen stedet i Århus. Der er plads til at hænge ved bordet og nyde de lækre og velsmagende cocktails med venner og kollegaer, og samtidigt er der mulighed for at vise dine moves, imens DJ’en spiller hits fra pulten. Generelt tiltrækker stedet det lidt mere modne og ikke mindst modebeviste publikum.

Føler du ikke, at garderoben på nuværende tidspunkt kan leve op til dresscoden på det lidt mere eksklusive sted, kan du heldigvis finde diverse festkjoler på fashionforest – alt fra de helt korte kjoler til de flotte maxikjoler, som du kan vise frem på næste bytur.

Herr Bartels

Herr Bartels er det perfekte sted, hvis du vil på et mere afslappet sted, hvor der stadig bliver serveret lækre drinks, som du kan nyde på et af stedets borde langs væggen eller i baren. Stedet udskifter derudover jævnligt deres cocktails ud, så der er variation i udvalget – så slipper du for at blive træt af de samme drinks, hvis det skulle blive dit nye stamsted.

Herr Bartels er desuden et enormt studievenligt sted, og vælger du at komme der om torsdagen, er der dobbelt op.

 

Kuhlstaal

Har du brug for et sted, hvor du kan danse hele natten til up-beat musik og generelt give den gas, så er Kuhlstaal stedet, du skal feste. Baren ligger også nede ved åen i Århus og byder på et stort areal, hvor der er plads til indendørs rygning i et afskærmet område, dans og snak ved deres mange borde. Har du brug for lidt afveksling mellem baren og dansegulvet, kan du forsøge dig med at hamre søm. Det kan også være, at målet med byturen er at score. Der er en god blanding af køn og typer på stedet, så regner du med at være heldig, kan det være en god idé at huske kondomer for at sikre, at byturen ikke ender med én fortrydelse dagen efter.

 

The Australian Bar

Der er mange steder, der fokuserer på det lidt ældre publikum – men der er bestemt også steder, der byder de lidt yngre velkommen. The Australian Bar – også kaldt A Bar – er et af disse steder, hvor især unge og studerende vælge at tage hen. Med relativt lave priser slipper du samtidigt for at sprænge budgettet og vågne op med røde tal på bankkontoen. Blandt andet er deres 10-kroners koncept indtil midnat fra torsdag til lørdag utrolig populært. Musikken rammer lidt forskelligt med både de klassiske hits men også de gamle klassikere, hvilket betyder, at dansegulvet ofte er fyldt med unge, der er klar på at danse til den lyse morgen.

 

Fætter Eskild

Er du i stedet mere til livemusik, er der også råd for dette. Et af Århus’ ældste spillesteder, Fætter Eskild, byder nemlig på liveoptrædener størstedelen af ugens dage. Musikken varierer fra alle forskellige genrer, så der burde være noget for enhver smag – undersøg programmets program på forhånd så du er sikret din yndlingsmusik – eller kom i stedet og hør noget anderledes end det sædvanlige. Er du ryger, er der også gode nyheder. Til stedet er der en tilhørende gårdhave, som især rygerne er begejstrede for.