Foto: Pexels.

Mad og kaffe til en 50’er: Medborgerhus i Aarhus inviterer til fællesspisning

Tirsdag den 26. november søsættes den første af en række temaaftener om FN’s verdensmål. Aftenen byder på delemad, kaffe og oplæg for i alt 50 kroner.

Hvad står din aftensmad på tirsdag den 26. november? Måske skal den stå på delemad hos Folkestedet på Carl Blochs Gade 28: Medborgerhuset inviterer nemlig til den første af en række temaaftenener under titlen “Mad og mål,” som byder på fællesspisning, kaffe samt oplæg om FN’s verdensmål.

Den 26. november er fokus på at introducere til verdensmålene, samt hvordan du som aarhusianer kan handle efter dem. Oplægget er klokken 17.00, og klokken 18.00 vil der blive serveret klimavenlig mad.

Det koster 50 kroner per snude at være med til det første “Mad og mål”-arrangement.