Foto: PR.

Populær restaurantkæde tilbyder nu take away i Aarhus

Fra torsdag den 12. september kan du blandt andet få kød, kartofler og sovs leveret til døren i Aarhus.

Er du så vild med restaurantkæden Flammens grillede kød, kartofler og sovs, at du drømmer om at indtage det hjemme i din egen stue? Så er der godt nyt: Fra torsdag den 12. september kan du nemlig bestille take away fra restauranten på Toldbodgade i Aarhus.

Med Flammen TakeAway, som konceptet hedder, kan du vælge mellem forskellige fastlagte menuer samt et udvalg af bland selv-menuer, hvor du selv kan mikse din middag.

“Vi har store planer for vores Flammen TakeAway. Derfor har vi lavet nogle lækre menuer, der altid indeholder et bredt udvalg af kød fra grillen, forskellige tilberedte kartofler, sovs, friskt brød og salater – altid af friske råvarer af høj kvalitet. Derudover vil det også være muligt at gøre menuen komplet ved at bestille kolde drikkevarer med i købet,” siger CEO ved Flammen Piet Klein i en pressemeddelelse.

Flammen TakeAway er allerede indført i Herning, Viborg, Næstved, Esbjerg, København og Roskilde.