Foto: PR.

Burgerkæde i Aarhus får kødfri variant af populær burger

Den 12. november lancerer burgergigant en plantebaseret udgave af ikonisk burger.

Var det noget med en Whopper – uden kød? Fra den 12. november kan du nemlig få den ikoniske burger i en udgave med en plantebaseret bøf hos danske Burger King-restauranter.

“Vi er sikre på, at Rebel Whopper er burgeren, mange danskere har ventet på, og at den falder i god smag hos vores gæster. Den giver det ultimative plantebaserede alternativ, kombineret med den ikoniske Whoppers smag og indhold. Vi glæder os til at lade Rebel Whopper tale for sig selv og se, om danskerne rent faktisk kan smage forskel,” fortæller nordisk marketingchef for Burger Kin Daniel Schröder i en pressemeddelelse.

Rebel Whopper består som den klassiske Whopper af friske tomater, salat, mayonnaise, ketchup, pickles og løg – og dertil en flammegrillet, plantebaseret bøf frem for en bøf af kød.