Stor smørrebrødsdyst rammer Aarhus

Stor smørrebrødsdyst rammer Aarhus

af -
Foto: Aarhus Tech

Kokkeelever fra hele Midtjylland dyster i smørrebrød på Aarhus Tech.

På mandag den 19. juni dyster elever fra hele Øst- og Midtjylland i Aarhus-mesterskabet for kokke. I dysten deltager 17 kokkeelever og fem elever fra smørrebrøds- og cateruddannelsen.

Dysten finder sted på Skolen for Trends og Gastronomi på Aarhus Tech, og eleverne skal fremstille tre forskellige typer kreativt smørrebrød. De skal også fremstille en kold kyllingeret til fire kuverter. Smørrebrødet skal laves af fersk okseinderlår, fiskefars og nye kartofler, og eleverne vil få stillet en kurv med råvarer til rådighed.

20160620_KokkeElever_09 - lille

Dyst på fladfisk
Som led i konkurrencen deltager 20 kokkeelever også i en dyst på fladfisk og dampning til to kuverter. Dommerne lægger vægt på den håndværksmæssige præstation i arbejdet med råvarer og processer, når de skal finde vinderne.

Vil du forbi og lure nogle smørrebrødstricks? Så skal du kigge forbi Aarhus Tech på Dollerupvej 4 den 19. juni fra kl. 10, hvor deltagerne starter. Præmierne overrækkes kl. 16.15.